Riesenfan

Længe siden vi har været herinde men her er lidt fra apriltræningen, lidt IPO og skovrundering (PH)

Lidt viden om søvn og hundehttp://adferdstrening.wordpress.com/2012/02/12/hundenes-sovn-og-sovnbehov/

Håber det bedste for jer! Jeg har haft to hunde med hypthyreoidisme som blev medicineret resten af deres liv. Ingen af dem gik i krampe som det du beskriver og den ene var LANGT mere syg af T4 mangel end det du beskriver (du skriver at hans tal ligger på 14 - i nærheden af bundgrænsen - min hund havde 0,6 med samme målemetode...så ja MEGET syg da det blev opdaget) Men jeg skal ikke gøre mig klog på om lavt T4 kan udløse kramper - det tror jeg bare ikke med de værdier du fortæller han har. Men HVIS det hænger sammen kan jeg bare sige at en hund med hypothyreoidisme kan får et fint liv på medicin! Krydser alt - selv håret for jer

Tror du har helt ret i at man i nogle racer har et alt for snævert fokus på bestemte egenskaber og derved kommer andre ting til at sejle! F.eks. mht. nervøsitet og frygt

Problemet er jo at specialklubberne generelt ikke tager nok hånd om dette. Færre hunde ville blive aflivet pra. problemadfærd hvis de slet ikke var blevet født - så enkelt er det. Så der skal ikke avles på hunde med tendenser til problemadfærd. Og det skal der fokus på - men det er også et faktum at de her ting er svære at måle og at der bør udvikles bedre former for testmetoder. Her kommer DKK ind - det er deres opgave at være med til at udvikle værktøjer og at sørge for at testresultater offentliggøres så hvalpekøber selv kan styre uden om de værste. Mht golden retriever så mener jeg at huske at det er den race der statisk bider flest mennesker - men jeg kan ikke huske kilden - men den kan vel Googles. Desuden har jeg gode bekendte (ejere af racen samt en dyrlæge med mange af dem i sin konsultation) som er helt enig i at racen har problemer med mentaliteten på nogle linjer Du nævner selv skodopdrættere... sådan vil jeg ikke udtrykke det. Der er bare for mange opdrættere med for lidt viden og det kan klubberne selv gøre noget ved - uddan og sørg for at offentliggøre så meget information som muligt

Jeg er helt enig i at det er et temmelig overset problem og som jeg virkelig mener DKK burde tage hånd om. Jeg tror ikke dette problem bare er i bestemte racer men er en generel tendens i avlen. Men ja, der er racer der overrepræsenterede på de her punkter

Ja det er hårrejsende hvor lidt objektivitet folk somme tider byder ind med når de vil lave et kuld. Det er ikke ok at avle på sådanne hunde. Og ofte så ønsker man ikke at se at ens hund trækker sig fra fremmede men kalder den i stedet "reserveret". Dette er også en omgåelse af fakta: Din hund føler ubehag ved fremmede mennesker og trækker sig! Men det lyder ikke så slemt at kalde det reserveret!. Man ønsker ikke at se fakta i øjnene. og så er der dem der tilskriver årsagen til at hunden er frygtsom negative hændelser. Dette kan selvfølgelig være tilfældet, men det er umuligt at vide for et enkelt individ. Hunde som viser frygt i normalt forekommende situationer, bør derfor ikke bruges i avl. At skylde skylden på negative oplevelser eller hvalpekøber, er ofte at stikke hovedet i busken. Hunde udsættes for negative hændelser hele tiden enten vi vil det eller ej, men de fleste bliver stående trods knubs og går videre en erfaring rigere, men uden varige mén. Hunde som er så følsomme at en uheldig episode fører til et liv i frygtsomhed, skal ikke bruges i avl.

Riesenschnauzer er ikke indblandet i de undersøgelser jeg har læst . I Canis nr 1/14 er der to artikler om netop arvbarhed på adfærd som henviser til flere undersøgelser: Jeg citerer lige artikl af Iden og Matland: "Der findes efterhånden meget dokumentation på at forskellige adfærd eller tilbøjeligheden til at ville udvikle en adfærd, har en arvelig komponent. I denne sammenhæng er det vigtigt at skelne mellem begreberne arvelig (som betyder at den aktuelle egenskab har en genetisk komponent) og arvbarhed. For egenskaber som styres af nogle få gener, er det let at skaffe sig overblik og hvordan nedarvingen sker. For egenskaber som styres af mange gener, er dette umuligt. I sådanne tilfælde kan man bruge arvbarhedsestimater. Arvbarhed er et statistisk begreb som siger hvor meget den variation man ser (i en egenskab) i en population som skyldes arv. For at man kan beregne arvbarheden (h2) må man have et relativt stort antal individer, og man skal kende slægtskabet imellem dem. Hvis arvbarheden er 0 betyder det at ingenting af den forskel man ser mellem individer, skyldes arv – det vil sige at al variation skyldes miljø. Arvbarhed på 1 betyder at al variation skyldes arv. Generelt regnes arvbarhed på 0,2 eller mere som høje tal for adfærdsegenskaber. Arvbarhed på 0,1-0,2 regnes som moderat. Arvbarheden er altså et mål for hvor hurtigt man kan ændre en egenskab gennem avl. Det kan være værd at bemærke at miljø i denne sammenhæng må ses som hele variationen fra ekstrem vanrøgt til den perfekte tilværelse, så man ikke hænger sig i små detaljer i en hunds liv. Morten Bakken og Odd Vangen gennemførte i 1995 en undersøgelse som omfattede blandt andet schæferhund, golden retriever, collie og belgiske hyrdehunde (groenendal og tervuren) hvor arvbarheden for frygt for fremmede og for høje lyde er angivet til henholdsvis 0,36 og 0,36 . Se for øvrigt Gry Løbergs artikel andet steds i dette blad for yderligere detaljer. Arvbarheden på de forskellige MH-momenter varierer mellem 0,06 og 0,19. For frygt er arvbarheden 0,12-0,14 mens nysgerrighed (evnen til at opsøge momenterne) ligger mellem 0,12-0,18 (Rapport över projektet Avel för mentalt sunda hundar, SKK) Ruefenacht et al. (2002) har lavet en oversigt over arvbarhedsestimater fra forskellige undersøgelser. Oversigten viser blandt andet at Goddard og Beilharz har fundet arvbarhed på 0,58 for nervøsitet, og 0,46 for frygt. Sådanne undersøgelser er ikke uden videre sammenlignelige men giver nok information til at det er rimeligt at tage hensyn til disse egenskaber i avlsarbejdet." Tabel fra Løbergs artikel som henviser til omtalte undersøgelse.: Tabel 3. Arvbarhed på udvalgte adfærd, Bakken og Vangen 1996. [TABLE] [TR] [TD]Adfærd [/TD] [TD]Arvbarhet [/TD] [/TR] [TR] [TD]Aggressiv mod familiemedlemmer [/TD] [TD]0,34 [/TD] [/TR] [TR] [TD]Aggressiv mod andre mennesker [/TD] [TD]0,59 [/TD] [/TR] [TR] [TD]Aggressiv mod andre hunde [/TD] [TD]0,16 [/TD] [/TR] [TR] [TD]Gør ved besøg [/TD] [TD]0,32 [/TD] [/TR] [TR] [TD]Gør alene hjemme [/TD] [TD]0,29 [/TD] [/TR] [TR] [TD]Gør i møde med andre hunde [/TD] [TD]0,09 [/TD] [/TR] [TR] [TD]Ødelægger inventar [/TD] [TD]0,13 [/TD] [/TR] [TR] [TD]Bange for fremmede mennesker [/TD] [TD]0,34 [/TD] [/TR] [TR] [TD]Aktivitet inde [/TD] [TD]0,02 [/TD] [/TR] [TR] [TD]Stikker af [/TD] [TD]0,06 [/TD] [/TR] [/TABLE] Tabel 4. Arvbarhed på aggression hos golden retriever (Liinamo et al 2007). [TABLE] [TR] [TD]Adfærd [/TD] [TD]Arvbarhed [/TD] [/TR] [TR] [TD]Aggressiv mod fremmede mennesker [/TD] [TD]0.87 [/TD] [/TR] [TR] [TD]Aggressiv mod ejer [/TD] [TD]0.82 [/TD] [/TR] [TR] [TD]Aggressiv mod andre hunde [/TD] [TD]0.43 [/TD] [/TR] [TR] [TD]Aggressiv mod familiemedlemmer [/TD] [TD]0.45 [/TD] [/TR] [/TABLE] Jeg synes dette er meget tankevækkende - specielt når man ser sammenligninger andre steder i artiklen på hvor lave arvbarhedstal der er på andre ting som f.eks. jagtegenskaber. Jeg kan kun anbefale at læse disse artikler sammenhængende - der var meget ny viden for mig

Og netop aggression mod mennesker er en af de typer adfærd som har den allerstørste arvbarhed. Jeg tror det er hundeavlen vi skal have fat i her for at ændre på mængden af aflivninger

DKK har en udmærket kampagne her som peger på en masse ting der kan forebygge adfærdsproblemer http://www.dkk.dk/side.asp?ID=10427 Men en af de ting som både Siri og Susanne nævner er at der også opdrættes hunde (med stambog og sikkert også udstillingsresultater oa. på papiret) som fødes med dårlige egenskaber der gør livet vanskeligt for hundeejeren. Og der findes OGSÅ masser af eksempler på kompetente hundeejere der har måtte aflive deres hund som følge af problemadfærd. Aggressivitet skyldes i vid udstrækning usikkerhed og frygt og der fødes ganske enkelt for mange hunde med disse problemer fordi man blandt opdrættere ikke er nok opmærksomme på hvor stor arvbarhed der er på dette. Jeg har selv haft en ekvipage i træning her som har prøvet alverdens ting for at rette op dette og det var bare ikke muligt. I et uagtsomt øjeblik sker skaden og hunden endte med aflivning hvilket var det eneste rigtige for ALLE parter. Sådan en hund skulle ikke have været født og spurgte man ind til folk der kendte linjer og race - så sagde de" nårh fra den linje - alle afkom fra den tæve er mere eller mindre sådan" . Se sådan noget skal der gøres noget ved og her synes jeg DKK er alt alt for passive. Det er DÅRLIG LIVSKVALITET for både hund og ejer når hunden er meget frygtsom/usikker/nervøs. Avl på sådanne individer skal stoppes. Avlsmateriale skal testes for overhovedet at indgå i avl. DET burde DKK gøre mindst liges så meget ved som de har gjort ved andre aspekter (se link).

Hmm det handler da ikke om hvad en sæk koster men hvad det koster pr dag at fodre hunden (pr kg kropsvægt). Det er irrelevant hvad sækken koster. Jeg har selv været sponseret af Hills for nogle år siden men sagde det fra da det ikke var godt nok til mine hunde. Hvis jeg skulle have fodret med Hills og betalt selv ville dagsprisen have været omkring 20,- kr - nu fodrer jeg med VetCurs GourMix og det koster 16,- kr om dagen for en hund på 38 kg. Hvis vi ser på prisen på sæk og mængde indhold tror de fleste GourMix er dyrt men det er det ikke i brug!

Nu er der jo så i forskerverdenen ikke enighed om hunden stammer fra den grå ulv eller andre af de 38 arter...eller fra den arabiske ulv (måske de små racer stammer fra den? Se Videnskab.dk) som ikke er flokdyr men solitær som katte... så dumt at trække konklusioner ud fra ophav som vi slet ikke kender...

Nja - ikke enhver - ejer havde også en udstillingsmodel med på kurset fra en svensk opdrætter og den var ikke til noget - den tog slet ikke fat i så meget som et håndklæde - men gode linjer findes helt sikkert på airdale hvis man ser sig for

OFf topic- jeg bliver nødt til at linke til den lækreste mest talentfulde hund jeg længe har haft på kursus - en airdale - oprykket i eliteklasse i lydighed før han fyldte 3 og her på IPO-kursus (han havde aldrig trænet bid før og kunne gå i ærme og trænede alle delmomenter til IPO-programmet) L Æ K K E R hund!https://www.facebook.com/eva.persson.142/media_set?set=a.534821003281549.1073741831.100002609622015&type=1

Det kan man jo selv vurdere at gøre som nu synes er bedst. For mine hunde er øjenkontakt alt andet end noget negativt og alle de ting du nævner er ikke noget der har nogen effekt på dem overhovedet. Det du nævner som i DIN fortolkning er milde aversiver (dine hundes fortolkning er at det er aversivt nok til at de stopper) - er ikke aversiver overhovedet for mine hunde = det har ingen effekt på at stoppe deres forehavende. Så for mig er det der ikke en mulighed Aversiver virker ikke før det er noget som gør RIGTIG ondt, og når det gør det, får du i stedet en hund der svarer tilbage. Det er en dum vej at gå med en stor stærk hund.

Jamen vi er sikkert ikke særligt uenige. Det jeg mener man ¨skal er også at træne i hverdagen på de ting som vi enten ved vil blive et problem eller som efter en "brandslukning" som Ninkamus nævner - viser sig at være et problem. Det er træning alt sammen. Det jeg gør er at indlære et positivt "afbrydelsesord" til uheldige situationer hvor man ønsker at afbryde hvalpen. Hvis det ikke er indlært godt nok kan jeg begrænse dens udfoldelsesmuligheder med line/kravlegård etc indtil det er godt indlært. Hvis man gider træne alt positivt kan man det. Man behøver ikke bruge aversiver - milde eller ej.

men for at komme tilbage til emnet: Der findes RIGTIG mange schæfere! Derfor er antal af dårlige eksemplarer måske også flere end så mange andre racer men procentvis er det måske det samme. Det ved jeg ikke. Det som jeg uden at kunne bevise statisk på nogen måde synes at opleve er at der er til stadighed kommer flere hunde med alt for meget frygt og usikkerhed! Det synes jeg er noget skidt. Der avles alt alt for lidt på mentale egenskaber generelt - synes jeg. Og jeg synes også at tendensen man ser hos nogle opdrættere til at avle hunde med en meget passiv karakter er en meget farlig vej at gå.

men for at komme tilbage til emnet: Der findes RIGTIG mange schæfere! Derfor er antal af dårlige eksemplarer måske også flere end så mange andre racer men procentvis er det måske det samme. Det ved jeg ikke. Det som jeg uden at kunne bevise statisk på nogen måde synes at opleve er at der til stadighed kommer flere hunde med alt for meget frygt og usikkerhed! Det synes jeg er noget skidt. Der avles alt alt for lidt på mentale egenskaber generelt - synes jeg. Og jeg synes også at tendensen man ser hos nogle opdrættere til at avle hunde med en meget passiv karakter er en meget farlig vej at gå

Ikke enig i det hele taget om det første!. Læringslovene virker 24/7 og min hund kan i hvert fald i nøjagtig lige så høj grad til at begynde med være motiveret for alt muligt andet og uønsket på en træningsplads hvis ikke jeg sætter noget andet i gang. Og det er da fuldstændigt det samme derhjemme. Jeg skal da bare GIDE gøre det der skal gøres for at lære ham alternativer til at rive huset ned og rydde køleskabet hvis det er det jeg vil. OG med en riesenbasse som min kan man altså ikke lade sig nøje med et NEJ eller ah arh - det stopper den ikke sit forehavende af.Så her er man NØDT til at træne ordentligt OGSÅ i hverdagen - ellers kommer du grueligt op at slås med den Og hvis man skal med en riesen - hvorfor skal alle andre mindre racer så ikke også?

Jeg ville - hvis jeg var i tvivl som dig - ikke nøjes med at kigge på kun ene race. Flere racer kan dække dit behov her - det er langt vigtigere at finde en god opdrætter (besøg nogle forskellige) med gode (sunde - både fysisk og mentalt) linjer.

Jeg vil lige indsparke at der er mange arvelige sygdomme på dobermann...

Kan i øvrigt tilføje at Arv & Miljø er tema i næste nummer af Canis

Jo men det er dælme langt tilbage - der er endog store forskelle på temperamenter INDEN for en race - visse linjer af riesen ville jeg heller ikke eje så det med en noget fælles genetisk langt tilbage - tja det har alle hunde jo. Men nogle avler målrettet på bestemt ting og det er det jeg går efter - en opdrætter der har avlsmål som ligger tæt på det jeg ønsker mig