Riesenfan

Taak han er jo mors lille dreng:lun:

Prøven er taget i Sverige og dommeren er tysker - så det er nok derfor han ikke har sat dem i bevægelse . Jeg har trænet begge dele og Loke er ligeglad om de står stille eller ej:cool: Han er ikke interesseret i folk hvis ikke de har ærme eller bold Det er mægtig praktisk

Det er mig bekendt noget dommeren bestemmer

Ja der er meget dumhed og ansvarsløshed til blandt hundeejere. men den der tåbelige kommentar om schæfere der bider mere fordi de er trænet til som politihunde, fik mig til at tabe respekten for hendes kompetence - men jo det er da helt sikkert rigtigt at meget har med hundeslagsmål at gøre

Grim historie - jeg smider lige et link som kunne interessere nogen måske Store hunde gør stor skade | m.videnskab.dk

Han synes det var MEGET svært at gå forbi dommeren (ham plejer vi at bide på når vi er kennellejr = "Mor han har glemt ærmet, skal vi ikke bare vente til han er klar?"), det blev bedre da linen kom af. Langtidsdækken og færdselsdelen er ikke med - men vi bestod uden problemer.[media] [/media]

Nej - det er det gode ved at "vende noget i luften"

På ingen måde. Jeg tror egentlig man kan nøjes med blot at beskrive i hvilke situationer han havde problemer og hvilke reaktioner han viste da han kom her. Man behøver egentlig ikke andet - man behøver faktisk slet ikke beskrive hans tidligere liv. Det er det jeg har tænkt mig at holde mig til. Og så kan man bruge en masse plads til at beskrive hvordan jeg har trænet for at få det ændret.

Loke kommer tilbage ....men HVIS han slipper tager det 7 kvarter ...ok det går meget bedre men han låser stadig på den af og til

Min næste hund skal være samme linjer som Loke:lun: , skal lære alle grundfærdigheder som Loke - + at slippe bolden :slem:

Den er jeg meget enig i :5up: Og med Lenchows bemærkning tidligere i tråden om at nogle af vores forventninger om racen egentlig er med til at forme hunden Jeg får lyst til at citere "Lydighedstrening i teori og praksis som siger noget om dette: " ARVELIGE ADFÆRDSTRÆK Arvelige adfærdstræk er generelle adfærdstendenser som i høj grad er bestemt af generne. Disse adfærdstræk er ikke faste og stereotype som faste adfærdsmønstre, men kan variere inden for samme art og race. Nogle hunde ser ud til at have lettere ved at ty til aggression i bestemte situationer end andre hunde. Nogle sporhunde er i udgangspunktet meget rolige og koncentrerede i arbejdet, mens andre styrter af sted over stok og sten. Nogle hunde ser ud til at foretrække at arbejde med høj næse under søgearbejdet, mens andre trives bedre når de sætter næsen i jorden. Nogle hanhunde går helt fra koncepterne når der er tæver i nærheden, andre ser ud til at tage dette med knusende ro. Nogle hunde elsker at løbe efter ting der bevæger sig, mens andre hunde ikke kunne være mere ligeglade. Nogle hunde kan lide at snuse rundt for sig selv når de er ude at gå tur, andre må følge med hvor ejeren er hele tiden. Er alt dette eksempler på arvelig adfærd? Ikke udelukkende. Læring spiller også ind i varierende grad i disse eksempler. Men alt tyder på at nogle hunde er mere disponerede for at udvikle visse adfærdstræk end andre hunde. Det er bare at se på raceforskelle eller forskelle på linjer inden for samme race. Alle hunde kommer til os med en ”bagage” af arvelige egenskaber eller prædispositioner for adfærd. De raceegenskaber hunde fødes med, for eksempel de ekstreme egenskaber som hyrdehundens ”eye” og tendens til hyrdning, fuglehundens stand, eller retrievernes forkærlighed for vand og det at bære, er alle egenskaber som er medfødt. Men selv om de er medfødt kan de ændres, det vil sige at de kan fremelskes eller dæmpes under opvæksten. Egenskaberne er bare tendenser, men de gør det utroligt meget lettere at træne de forskellige racer til det de er avlet til. Hyrdehundens tendens til hyrdning gør det lettere at få den til at vogte får, mens retrieverens forkærlighed for vand og det at bære gør det lettere at få den til at apportere vildt i vand. Alle ved at hyrdning og vandapportering kræver træning, det er ikke færdige øvelser fra fødselen, men racens medfødte egenskaber gør træningen lettere. Skulle man bytte job og få retrieveren til at hyrde og border collien til at apportere vildt i vand, ville det ikke være en umulig opgave, men man havde givet sig selv mere arbejde, og slutresultatet var blevet dårligere end hvis den hund som var avlet til opgaven, havde fået lige så meget træning. Indenfor hver race kan de arvelige egenskaber også variere. Arvelige adfærdstræk bliver da ofte beskrevet som hundens ”personlighed”. Der er ingen tvivl om at en hunds ”personlighed” kan blive forandret med rigtig (eller forkert) træning, men generne er på en måde med til at sætte rammerne for hvor langt hunden kan udvikles i forskellige retninger. De medfødte adfærdstræk er vigtige at tage i betragtning når man skal købe hund. Hvis man skal træne en politihund op, køber man ikke en golden retriever. Hvis man ønsker sig en kvik og hurtig lydighedshund, er en ungarsk kuwasz måske ikke det bedste valg. Det er morsomt at se ejere som kommer langt med utraditionelle racer, men du godeste hvor skaffer de sig meget ekstra arbejde (og du godeste hvor lærer de meget!)." Cøste&Egtvedt.

Jeg har haft 2 hunde med sygdommen og man kan diskutere om det er alvorligt. Hvis man mener dødeligt så nej ikke i første omgang. Men rigtig hypothyreoidisme er arveligt (så nul hvalpe!) og til ret stor gene for en hund der træner meget - synes jeg. Det er nemlig svært at justere medicinen ordentligt når man træner meget. Men du kan kigge ind på min hjemmeside hvor jeg har beskrevet vores problemer med sygdommen og der ligger også en artikel som er hentet hos DKK Forside - www.riesen-fan.dk

Jeg lægger an til en beretning - men det vil tage lidt tid - jeg lufter den nok her først:slem:

Tak:-D

Det forstod jeg godt - men som ung nyuddannet betjent er det sikkert svært at bryde med traditioner for mangt og meget. Men jo han ved hvordan jeg træner - om han selv kommer til at bruge det ved jeg ikke. Men det er en formidabel dejlig hund jeg har fået

Nej jeg har ikke kontakt med ham mere. Men i det første år jeg havde Loke fulgte han lidt med på min hjemmeside og fik lidt billeder på mail. Men jeg hører ikke fra ham mere. Jeg har bare på ingen måde lyst til at udstille ham.

Jamen det er uinteressant hvad der er sket - men ikke hvilke problemer jeg havde at rette op på og hvordan jeg har gjort det.

Jeg vil tænke mere over det.

Ja for så vidt enig. MEN - racen er IKKE almindelig og dermed er historien meget let genkendelig. Selvom han gjort Loke fortræd (en del endda) så har jeg ondt af af manden. Det var hans livs drøm og han magtede den ikke. Og de ting har gjort var i magtesløshed og uvidenhed er jeg ret sikker på. Han græd som pisket da han afleverede hunden. Jeg er mega i tvivl. Men på den anden side synes jeg selv det er en helt fantastisk historie om hvad klikkertræning KAN! Og i særdeleshed med en type hund man i den traditionelle terminologi ville kalde: skarp, dominant, hård og hvad ved jeg....For mig er han BEVISET på kilkkertræningens effektivitet.

..historie men svær at fortælle. Loke er omplaceringshund og han har haft en ilde start i sit liv. Men han har gennemgået en ret fantastisk forvanling. På sin vis ville jeg gerne fortælle hans historie men på den anden side har jeg ikke lyst til at at udstille hans tidligere ejer - en ung og uerfaren nyuddanet politihundefører som mislykkedes og var mega ked af det da han afleverede hunden tilbage til opdrætter. Han ser næppe lige denne tråd men kan man være bekendt at sende historien ud ?

Hvordan tror det efterfølgende træk er?

:-Djamen han er jo mors lille puttemus:slem: se selv

Tak :blink: Det var et rigtig biiiiiip-vejr /regn så det var svært med lyset