Hej.
Jeg står i en rigtig øv-situation. Jeg står til at skal flytte bosted om et halvt års-tid, da jeg fylder 18.
Jeg har jo Chica herude, og må nok ikke få hende med til det næste bosted. Og en af betingelserne ved at jeg købte hende, var, at personalet hjælper mig lidt med hende.
Og jeg tror desværre heller ikke at jeg er helt klar til SELV at skulle passe hende, fordi jeg har det som jeg har det. Mit største ønske er at jeg må få hende med til det nye sted og få lidt støtte derfra, men det er nok en urealistisk drøm.
Jeg er bare helt grædefærdig, for hun betyder så meget for mig. Hun hjælper mig igennem svære perioder og gør mig glad og i godt humør. En hverdag uden hende synes uoverskueligt.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
Er så træt af den her situation. Jeg kan ikke sove, fordi jeg tænker så meget på det. Jeg vil bare beholde min lille Chica.