KimC
-
Antal indlæg
2.406 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Indlæg skrevet af KimC
-
-
Det ville være rart hvis lidt flere mennekser var "vanskelige" (kristiske) med deres træningspladser....
Har du fundet et sted der fungerer for dig nu?
Ja, det lykkes til sidst. Hundetrænere (og dyrlæger) kræver en tålmodig og konsekvent opdragelse, med fast hånd! Her kan klikkertræning ikke bruges.
Hilsen Kim
-
Jeg forlanger at kunne få min hund med hjem i et stykke. Derfor ikke noget med steder hvor folk "der er noget i systemet" har flere rettigheder end andre, altså til f.eks at bruge flexi liner under træning, lade yderst agressive hunde løbe frit.
Desuden forventer jeg at træningen indeholder mere end blot 95 % lineføring.
Det var et farvel til DKK.
Jeg forventer også at der blandt trænerne er enighed om hvordan træningen skal arrangeres, og ikke at der er 7 forskellige trænere med hver deres opfattelse af at gøre tingene. På min første, og eneste træningsdag hos DcH fik jeg vist 7 forskellige måder at dække en hund af på, inden for en time. Trænerne står og lurer på at de andre trænere er beskæftiget med noget andet, og så kommer de og afleverer deres version. De fleste hundeejere dér virkede som nogen de rhavde købt rottweiler, dobermann, eller schæfer uden at læse brugsanvisningen.
Jeg kom med min jagthund, og jeg forventede da heller ikke jagthundetræning, bare almindelig lydighed. Hvorfor min jagthund skal lære - efter bare en times træning første gang - at bide sig fast i en figurants ærme har jeg stadig ikke forstået.
Farvel til DcH
Så var der ham Abrantes disciplen som var bidt af en gal ulv, og kun ulve. Degenererede hunde med hængeører blev totalt ignoreret. Folk kom langvejs fra med helt ustyrlige ulvehybrider, fordi de jo vidste at han var til ulve.
"Træningen" bestod af 2x50% teori, han snakkede og snakkede og snakkede.
Første del af træningen bestod i teori i et klasselokale hvo rhundene skulle stå bundet udendørs, hvor vi ikke kunne se hvad der foregik, på et sted hvor der færdes mange mærkelige mennesker. Resten af teorien foregik på "træningspladsen", en parkeringsplads hvor biler kom og kørte hele tiden. Der stod han nu også bare og snakkede.
Kæden hoppede helt af da han skulle diagnosticere en ulvehybrid, han "lånte lige" en 12 ugers golden hvalp, som blev godt og grundigt flænset. Det gav ham mulighed for at stille en diagnose på ulvehybriden, OK, det kostede lige en golden hvalp, men herregud, den havde hængeører...
Roger Abrantes har udtalt at vedkommende var den bedste elev han nogensinde har haft. Så er jeg er meget glad for at jeg ikke har mødt dem der var de dårligeste.
Byebye Abrantes.
Det kan da godt være at jeg er lidt vanskelig ?
Hilsen Kim
-
Tommelfinger reglen (det er den vi har lært) er at hvalpen må gå 5 minuter per måned den er.
Dvs at jeg skal gå 780 minutter pr dag med min gamle hund på 13 år?
Sorry, kunne ikke lade være...:blink:
Hilsen Kim
-
Nu er jeg også sådan lidt til (meget) store hunde, og der er jeg helt klart meget forsigtig i det første år af deres liv. Jeg har jo voksne hunde der skal have deres længere tur, men for at holde flokken samlet kører hvalpen med i en vogn, og kommer først ned på egne ben når vi er ved stranden, eller hvor vi nu skal hen.
Det bedste er at undgå lange machture, men lade hvalpen tumle som den selv finder det bedst.
Jeg kan godt blive lidt bekymret når jeg ser dagplejemødre komme slæbend emed en flok unger der er iklædt rumdragter, og slæber sig af sted, som de har marcheret mindst 10 kilometer, hvilket den nogengange vitterligt har. Der skal nok komme et dagplejemorsyndrom på de unger om en 50 år.
Min unghund på 8 mdr. har leget for meget i sneen i går og i dan, det har hævnet sig. Han hinker på det ene forben, og klager sig når han skal op at stå. Nu er der dømt ro i et par dage, og hvis det ikke bliver bedre skal jeg have fat i min foretrukne hundemassør. Den slags er ikke noget man skal tage for let.
Hilsen Kim
-
I øvrigt gælder her hverken bløde eller hårde metoder ... der er lissom kun supporter-måden:
ERROR: No keyboard found
Press F2 to run Setup
-
Jeg bor faktisk også i Sønderborg. Skal vi løb om kap? (Ja, altså hundene, ikke os to:lol:)
Det må og skal kunne arrangeres!
Hilsen Kim
-
Jeg ved godt at de vejledninger jeg har kan virke lidt gammeldags, Jeg skal også have dem omfumuleret.
Men som der står så er det kun vejledninger. Dette betyder ikke at det lige er de råd jeg vil give når jeg kommer ud til en adfærdsbehandling.
Problemet som mange gør det selv folk kommer ud i er at de læser en vejledning, og finder at 90% af det der står passer på deres tilfælde, og så stiller de selv diagnosen, hvorefter de går i gang med at træne hunden ud fra det.
Står man med en angstbider kan det let fejlfortolkes som en agressiv hund, og går man videre ud fra de vejledninger kommer man først rigtigt ud for problemer.
Selvom meningen med at give detaljerede vejledninger er god nok, kan det nemt komme til at have modsat virkning end den tilsigtede. Hvis du alligevel skal i gang med at revidere dine vejledninger bør du tillige advare om forvekselbare symptomer på vidt forskellige problemer.
. . .
Min onkel var hypokonder, og vidste selvfølgelig meget mere om sine egne sygdomme, både de virkelige og imaginære, end lægerne på Riget. Han havde læst mange lægebøger, og lægeromaner. Hans sidste diagnose var forkert, det døde han af.
Hilsen Kim
-
1
-
-
Dyrlæge sagde telefonisk at vi skulle lade nogle timer gå og så få ham på benene, men han vil ingen steder.
Nogen som har råd og har prøvet noget ligende?
Hvis du ikke har mistanke til hvad der kan være sket, kan alt være sket, og så er der ikke noget med at tøve for længe.
Hvis der er sket skader på muskler eller forstuvninger kan en hundemassør ofte afhjælpe sådan en skade bedre end dyrlægerne kan, men dyrlægen bør give dig noget smertestillende med.
Min lille deerhoundhvalp "påkørte" 60+ kilo ulvehund for nogen tid siden, dyrlægen kunne konstatere aintet var brækket, men at der var en forstuvning, som de faktisk anbefalede at jeg konsulterede en hundemassør med. Heldigvis kunne jeg få en tid der bare en time senere, og det hjalp rigtigt meget.
Er det værd at politi anmelde foresselsen, og hvad med forskiring?
Cyklisten er flygtet fra en påkørsel, så kan man bagefter diskutere hvem der var på gale veje.
Som udgangspunkt bør du politianmelde, medmindre du ligefrem skal til at røbe at du f.eks. har ladet hunden gå løs hvor det ikke var tilladt. Hvis du skal have en forsikring til at betale i den situation, kræver de normalt at der er lavet politianmeldelse.
Du skal ikke sylte sagen, det kan du overlade til politiet..
:ae:
Hilsen Kim
-
det må man sige: http://www.assist4dogs.dk/hundenerangstforandrehunde.html
der er ihvertfald noget seriøst gammelt ævl under dette menupunkt
Ja, det er ikke lige det sidste nye.
>>- Afmærkningen af territoriet er lederens opgave.
Denneher morede jeg mig lidt over. Skal jeg gå og tisse ude på vores hæk? Gad vide hvad naboerne synes om det?
Hun går ud fra at aggression altid skyldes dominans. Hvis man behandler en angstbider på den måde skal det nok gå rigtigt galt.
-
Her er et af min lille superkloge deerhound Penticton. Han er en professortype, derfor kunne jeg ikke lade være med at overdrive lidt.
Hilsen Kim
-
Velkommen
Spændene racer, uha og hønsehunde, de er dejlige
Hønsehundene er charmerende, og yderst robuste. Min første ruhår, Bento, ramlede en gang ind i en mur under en forfølgelse, det lød grimt. Af sted til Hills-pusheren, der fandt et lillebitte sår i hovedbunden, som blev renset meget omhyggeligt, bare for at han kunne være bekendt at skrive en regning. Da jeg kom hjem og kiggede på muren, ringede jeg efter en murer. Muren var revnet.
Men ruhår er også gudernes hævn for et eller andet. En ung ruhår kan være noget af en prøvelse, de kører på atomkraft! Faktisk er mynderne meget mere stilfærdige på hjemmebane, men de kan godt nok give gas når der virkelig skal ske noget.
Hilsen Kim
-
Ja, det er korrekt at jeg også af og til skriver lidt på usenet i dk.fritid.dyr.hund Men det går tilbage for usenet, så nu vil jeg prøve noget andet.
Borzoier er meget specielle, her kan man godt glemme alt hvad man vidste om hunde. Hvis man kan indstille sig på deres meget specielle væsen, og ikke går af vejen for at børste pels hver dag er det dejlige hunde. Men det er de andre nu også på hver deres særlige måde...
Det gode quizspørgsmål er: Hvilken hund vejer mindst?
Hilsen Kim
-
Her er det næsten lykkedes at få afbildet mine 4 hunde på et billede. Det var meningen at de skulle have siddet, men gamle Bjørn (bliver 13 i denne måned) yderst til højre har ikke tålmodigheden, når jeg får ham i sit begynder næsen at vibrere, hovedet ned, enden op, og så står ham med trynen i jorden som sædvanligt. Jeg har kun meget få gode billeder af ham af samme grund.
Ruhårede hønsehunde er nu engang fanatiske næsehunde.
Nr to fra højre, stadigt siddende er Happy, min 2 år gamle irske ulvehund, med sine 64 kilo og 82 cm skulderhøjde er han ret lille af sin race at være, men en sjov og glad hund som alle børn i hele byen efterhånden kender. Trods det at Happy alligevel ikke er nogen letvægter kan han løbe meget stærkt, ham skal man ikke stå i vejen for når han kommer med 50 km/t.
Ved siden af Happy sidder min fine borzoi Jaroff som har fået øje på noget spændende i det fjerne. Han har et fantastisk skarpt syn, og kan løbe imponerende stærkt, men kun kort tid af gangen, borzoier er udprægede kortdistancesprintere. Jaroffs topfart har jeg beregnet til 65 km/t. På grund af en lidt skæv fortid er Jaroff meget menneskesky, men er god til at håndtere andre hunde med angstproblemer, han der desuden meget glad for heste, og har i øvrigt heller ingen probmemer med kameler og elefanter. Dem har jeg dog ingen af.
Yderst til venstre er Penticton, min nu 8 mdr gamle skotske hjortehund (deerhound). Hans lidt mærkelige navn stammer fra en lille kanadisk by, med mottoet "a place to stay forever". Pentictons mor er importeret fra Kanada, og derfor er alle hvalpe fra hendes kuld blevet opkaldt efter Kanadiske lokaliteter. Penticton kan også løbe stærkt, men deerhounds er mere udholdende, til gengæld har de ikke den meget høje topfart. De er også mere "næsehunde" end mynder generelt.
Penticton er en meget atypisk hvalp. Ofte gider han ikke rejse sig fra sin sofa, han virker mere som en ældre erfaren hund der er genfødt i en hvalpekrop.
Min gamle hønsehund Bjørn er flokkens fører på den måde at han får de privilegier han vil have, den daglige hersker er mig, og min stedfortræder er Jaroff.
Hilsen Kim & Co
-
1
-
-
Behovet for pelspleje varierer meget fra race til race. De tre af mine hunde har ruhåret pels, den skal sådan set bare børstes en gang imellem for at få diverse ting og sager ud af den. Hvis de tager en rulletur i noget som jeg ikke synes lugter godt (jeg går ud fra at hundene og jeg ikke er enige her) skal de vaskes, her bruger jeg en mild allergivenlig shampoo købt ved dyrlægen.
Jeg har brugt forskellige shampoo gennem tiderne, og det har aldig givet problemer, men jeg bruger det også kun meget sparsomt. Jeg har en flaske med 250 ml som er købt for 3 år siden, den er ikke tom endnu, og jeg har da trods alt 4 hunde.
Min borzoi har en længere pels, der kræver mere arbejde, men igen kan børster og andet "mekanisk" pelsplejeudstyr klare 90 % af arbejdet. Skal han vaskes bliver det med samme shampoo som omtalt, ellers har jeg noget pudder som kan gøre det ud for en discountvask. Dog har jeg erfaret at jeg kun skal bruge den halve dosering fremfor den der anbefales på dåsen.
Hilsen Kim & Co
-
Hej. Mit navn er Kim Christensen, jeg er 45, bor i Sønderborg, og har 4 hunde, som fylder en del i min tilværelse, og en hel del af min seng.
Jeg blev inficeret som hundeejer i 1990 da min daværende nabo fik et kuld hvalpe med sin ruhårede hønsehund. Indtil da havde jeg været reservehundefar for naboens hunde i 25år.
Men en af hvalpene fra det kuld, Bento, var meget stædig og vedholdende i at flytte ind hos mig, og sådan blev det.
7 år senere dumpede endnu en ruhår ind i min tilværenlse, det er Bjørn og han er her endu, nu i en alder af 13 år.
Bento døde i 2003. Senere samme år flytte en spinone, Eye, ind. Han døde i Oktober 2008. og blev desvære kun 5½ år.
Jeg har altid været begejstret for mynder, og i 2007 flyttede ulvehunden Happy ind. Det var en stor forandring i forhold til jagthundene. Senere samme år fandt en 2½årig borzoi, Jaroff vej ind i familien. Han er meget meget forskellig fra andre hunde, men for p... hvor har han været spændende at arbejde med.
Trekøveret Happy Eye og Jaroff legede fint sammen, gamle Bjørn gider ikke rigtigt mere, menhan lægger af og til Happy (der vejer det doppelte af hamselv) ned, bare for at vise hvem der stadig bestemmer. Da Eye døde viste det sig at Happy og Jaroff var lidt for forskellige til at have nok ud af hinanden, ikke at forstås at de ikke kan enes. Det var min mening på sigt kun at have 3 hunde, altså ingen efterfølger den dag gamle Bjørn ikke kan mere.
Lidt ved et tilfælde opstod der kontakt til en opdrætter af skotske hjortehunde, som havde en 5 mdrs. hanhvalp tilbage fra et kuld. Vi snakkede sammen om lille Penticton (ja det hedder han! - ofte forkortet til "lille P.") måske kunne udfylde den tomme plads, og "bygge bro" mellem de to andre mynder. Løsningen var at opdrætteren kom en weekend over, med lille P, samt hans mor og en tante. Hvis han "passede ind" skulle han blive, og ellers ville de tage ham med igen, og vi ville stadig være lige gode venner. Han passede ind...!
Ja, det var lige "kort fortalt" hvem jeg er
Nogen med Irsk Ulvehund?
i Alle Hunde Racer
Besvaret
Nu er det et par dage siden der blev postet i denne tråd, men ja, jeg har også en irsk ulvehund.
Det er en charmerende lømmel på 2 år, som elsker alt og alle. Lidt klodset, og alligevel elegant når der virkelig kommer fart på.
Nogen siger at de er dumme, men jeg har en youtube video som nærmest beviser det modsatte.
Desværre siger forummet at mit link er spam, så det kan jeg ikke vise her.
Hilsen Kim