Jeg har lige et spørgsmål til jer i denne tråd, der ved så meget om ''alene hjemme træning''. Smilla sover i sit bur om natten i stuen alene (uden problemer). Døren er lukket ind til os i soveværelset. Hvis hun vil ud piver hun eller skraber på buret, og så kommer jeg og lukker hende ud i haven eller spørger, hvad hun vil. Det er gerne om morgenen, når kæresten lige er taget afsted at hun vækker mig. Hvis hun laver ballade (skraber, piber, gøer) fordi hun f.eks hører nabohunen kl 6 om morgenen eller hun lige HAR været ude og tisse ignorerer jeg hende og så falder hun til ro igen kort tid efter.
Jeg har jo aldrig rigtigt trænet alene hjemme sådan helhjertet med hende, fordi jeg er hjemme ved hende til daglig. Nu er jeg så begyndt at smutte engang imellem en times tid om eftermiddagen, når hun alligevel tager sin middagslur og snorker som en sten. Førhen lukkede jeg også nogle gange døren ind til hende og gik i haven eller ordnede vasketøj o lign udenfor. Men nu kører jeg så lidt hjemmefra, (jeg skal jo bla ned og have min allergivaccination). Hun opdager ikke jeg går og opdager ikke jeg kommer hjem igen...
Er det ok? Jeg ved godt det nok er bedst hun ser jeg går. Men så er jeg sikker på hun panikker. Er det andet ikke også ok? Det er vel lige som om natten, hvor jeg heller ikke altid kommer springende, hvis hun kræver det?