Jeg kender ikke så meget til din race. Men jeg ved, at det er almindeligt for mange af de små racer (og specielt selvskabshundene) at have det sådan som hvalpe. Smilla løb altid ind og gemte sig eller lagde sig til at sove ''rævesøvn'', når jeg kom med hundesnoren og spurgte om hun ville med ud at gå. Ligeledes til træning, hvis vi skulle stå meget stille og vente (eller det regnede) ville hun bare putte i mit skød eller køres hjem. Når vi kom ind i den varme stue igen, var hun fuldstændig ovenpå og klar til at lave ballade.
For hende hjalp det ikke rigtigt med ekstra ''tøj''. Det hæmmede/ slukkede hende bare. Men jeg tror også det er lidt en vanesag. (Det er noget man skal putte på i starten lidt indimellem, når man har ''en fest'' derhjemme og ikke, når hunden i forvejen er ''ked af det'', som jeg gjorde...
Jeg kan kun råde dig til at give ham en masse gode oplevelser, godbidder og leg på turene. Gå så vidt muligt mens det er lyst (hvis han er ked af mørke) og væn ham til dækken. Tænk også på dit eget kropssprog, når det er møgvejr. Det smitter af på ham, så vær glad og fro selv om det står ned i stænger.
Og det skal nok blive bedre. Idag er Smilla ikke ked af regn eller det at gå en lang tur. Men jeg tror dog aldrig hun bliver sådan en hund, der kommer til at hoppe og danse op af mig, når jeg finder hundesnoren frem... Måske er hun for forvent. :hmm: