Jeg tror de krydsede fingre hjalp allerede i dag
Havde ikke lyst til at spilde en god øvedag så jeg selv kunne holde 'ferie', og det er jo skide godt vejr. Så vi endte med at gå en dejlig lang tur - og så kunne vi jo ligeså godt øve når vi kom hjem.
Han var alene 34 minutter og helt stille i 34 minutter :klap:
Det krævede dog lidt forarbejde før vi kom dertil. Ligesom sidste gang vi havde holdt en lille pause i øvningen syntes Louie at man da skulle bruge tiden når man var alene på at gø - meget højlydt. Jeg gik op til ham efter 3 minutter (ligesom sidst), da jeg tog i håndtaget fes han ind under sofabordet, fordi han jo godt vidste, at det ikke lige var den korrekte måde at gøre det på. Jeg fortalte ham at det ikke var okay!
Jeg har efterfølgende set videoen og det ser virkelig skægt ud! Sådan "ups, nu kommer hun sgu' hjem. Shit, hvis jeg gemmer mig her tror hun nok jeg har ligget helt stille her hele tiden". Men det ser på ingen måde panisk ud når han gør, ikke ligesom tidligere hvor han løb rundt og nærmest lettede fra jorden hver gang han gøede. Han ligner mere én der er tilfreds med endelig at få lov til at gø alt det han vil uden nogle der stopper ham. Mystiske hund.
Nå, men efter jeg var gået op til ham tog vi en kort reminder, hvor han blev liggende (lydløs) på puden mens jeg gik ned til 3. og op igen.
Derefter gik jeg i de der 34 minutter, hvor han var stille fra start til slut. Rent faktisk har han ligget på sin pude i de første 20 min. (og endda sovet lidt ind imellem) og først der er han gået ud i gangen og lagt sig. Hvad han laver i gangen ved jeg ikke, fordi jeg havde vippet kameraet for langt ned mod gulvet :stupid: Men eftersom han er helt stille går jeg ud fra at han ligger, og måske sover lidt. Han var fuldstændig nede på jorden da jeg kom ind.