Alt der er opslået af Lille Louie
-
Korthårs løver
Haha, Ninjamor, skal vi til at have hvalp på HF? Choko-Loco er helt og aldeles bedårende :hjerte:
-
Korthårs løver
Jamen, det er helt sikkert markedsføringens skyld. Jeg har sjovt nok også allergi og da jeg fandt ud af at jeg alligevel kunne få min barndomsdrøm om HUND opfyldt, så var det coton og kun coton det handlede om. Fortryder da nogle gange, at jeg ikke undersøgte andre racer - men når man jo har sat sig noget i hovedet Og jeg har jo en dejlig hund Men mange af de cotoner jeg møder er virkelig nogle udfarende (usikre) gømonstre, hvis folk ikke forstår at tage hånd om problemet. Det er Louie også i perioder. Men det er egentlig godt med den manglende markedsføring af løver. Det er da rart at vide, at det er folk, der virkelig har sat sig ind i hvilken hund de får (modsat mig - kunne man være fræk og sige..).
-
Korthårs løver
Jeg ved egentlig ikke hvorfor Løwchen slet ikke var med i mine overvejelser. Har bare altid gerne villet have en Coton (fra omkring 2002/3, da jeg fandt ud af, at de fandtes), så jeg var nok ret snæver i mine undersøgelser, da hvalpekøbet langt om længe skulle finde sted. Men du må gerne skrive mig op til en sort/hvid løve til om 5-10 års tid :vinken:Selvom den lille brune i dit sidste indlæg også er helt fantastisk sød
-
Februar-hunde 2010
Aha. Tak for opklaringen.. Synes nok det lignede noget kirkegård, men meget stort. Kunne ikke få det til at passe med noget i Kbh. Men har heller aldrig været der.. De ser virkelig ud til at nyde sneen og hinanden de to
-
Korthårs løver
Haha, mandagsmodel. Louie knurrer også utrolig meget - når han er utilfreds med at der ikke er fyldt op i madskålen fx. Du ved, sådan "uuaahrrr".
-
Korthårs løver
Oooohr Jeg kunne meget vel se en Løwchen som min næste hund, jo mere jeg læser om dem. De virker lidt mere blide end Coton'en. Jeg ved ikke om det er rigtigt, da jeg er rimelig sikker på at jeg aldrig har mødt en løve i virkeligheden. Synes bare at de Coton'er jeg kender er ret udfarende - selvom der arbejdes rigtig meget med det. Nu er det selvfølgelig svært for dig som løveopdrætter at være objektiv, men har jeg ret i min formodning?
-
Hvor er han dog bare...
Hvor er det irriterende, at han bliver ved med at prikke den på hovedet og sige Hallooo. Jeg fik selv et ret stort chok - så det har hunden vel også fået Mystisk han ikke kunne finde på bedre måder at få den til at stoppe. Og hvorfor har han overhovedet brug for at 'set him up'.
-
Februar-hunde 2010
Åhr, hvor de hygger Hvor var I henne? Synes ikke lige jeg kan genkende noget, men det ser dejligt ud.
-
Tysons alene-hjemme-træning - og P-P-Peros og andre, der har lyst til at deltage :-)
Vi er begyndt at kaste godbiden på gulvet og give ham fri. Men ja, det er en god pointe, det vil jeg gøre hvis det sker igen. Lede ham op på puden og SÅ kaste godbiden på gulvet og sige fri.. Tak
-
Tysons alene-hjemme-træning - og P-P-Peros og andre, der har lyst til at deltage :-)
Jeg elsker min hund I dag har vi virkelig rykket! Dagen startede for Louies vedkommende med bustur til Nordvest. Vi gik et kvarter (Louie-tempo) hen til stoppestedet. Tog en bus, stod af og skiftede til en anden bus. Stod af og gik 5 minutter hjem til min veninde. Der var vi i 1,5 time. Så gik turen hjem igen på samme måde - dog afsluttet af 20 minutters sneboldeleg :klap: (jeg vinder altid når vi laver sneboldkamp.. Hvis jeg bare kaster langt nok, kan han nemlig ikke finde dem). Hvis det er busture der skal til for at han er heeelt bombet, tager jeg da gerne lidt rundt i København inden vi skal øve... Har jo alligevel alle zoners kort. Da vi kom hjem fik han to omgange med NinaO's Dog Fighter - og så hvilede han sig en halv time. Derefter øvede vi 'lig på puden i stuen, mens mor er på H-F i soveværelset'. Der kom vi hurtigt op på 8 minutter Så fik vi trænet mine efterhånden ret smækre ben. Her kom vi op på 4 minutter :banan: (det er lige præcis 2 minutter, hvor jeg står med nerver på og tripper udenfor opgangen). Den sidste gang havde Louie dog rejst sig fra puden og sad i stedet foran den da jeg kom ind. Han fik altså alligevel sin godbid, for jeg er 99,9% sikker på, at han ikke havde gøet - så ville jeg have hørt det da jeg trådte ind i opgangen, for hvis han først går i gang holder han ikke sådan lige op. Og de gange hvor vi tidligere ikke har haft succes og han har gøet, har han stået helt henne ved døren når jeg åbnede den. Denne gang sad han bare midt i stuen (hvor puden ligger). Jeg tror sgu' han er ved at blive mere tryg ved hele situationen - det er længe siden han har gøet i hvert fald.
-
Årgang 0
Som ægte fan har jeg naturligvis set forpremieren på Sputnik! Og skal se afsnittet igen her lige om lidt... Der er mange Rachel-guldkorn :klap: Uden at afsløre for meget, vil jeg bare gerne spørge jer: Skal vi være bedste veninder? Vi ses efter programmet :banan:
-
Tysons alene-hjemme-træning - og P-P-Peros og andre, der har lyst til at deltage :-)
Tysons er også en kopiering af Ninjamors. Tænker om det måske også skal stå når man trykker sig ind til indlægget? Er spændt på at høre, hvordan det gik? Tyson Tyson Tyson - hvor er det urealistisk flot lavet af ham! Her står det lidt stille synes jeg. Vi er jo begyndt at vænne ham endnu mere til at ligge på puden, så vi også tit øver sådan, hvor vi blir hjemme mens han har fået at vide, at han skal blive. Jeg har fx lige siddet 5 min. her ved computeren (i et andet rum) mens han lå på puden i stuen. Det er det længste vi er nået med det. Det er meget vildt at han kan ligge i et andet rum uden at komme! Han plejer at følge én overalt jo - også selvom han ligger og sover.. Under en af øvningerne i dag lagde han sig til at sove på puden, selvom jeg var i det tilstødende rum Vi er ikke nået videre end de 3 minutters rigtig alenetid.
-
Tysons alene-hjemme-træning - og P-P-Peros og andre, der har lyst til at deltage :-)
Den må gerne være så stor så hun lige nøjagtig kan stå oppe i den.. Louie ser så sød ud når han står deroppe
-
Tysons alene-hjemme-træning - og P-P-Peros og andre, der har lyst til at deltage :-)
Rent faktisk bruger vi ikke længere legekasse-modellen ifm. han bliver forladt - så planen holder ikke rigtig. Dækker ham nu på en pude i stedet, da han ikke rigtig fangede at vi gik fra ham - selvom vi gjorde tydeligt opmærksom på det - og i stedet blev kørt op af kassen og gøede lige så snart godbidderne slap op og vi ikke var der. Men vi bruger en gammel sodavandskasse (sådan en af træ). Der er bare en masse legeting i - bamser, ruskere, tørrede okseører osv.
-
Tysons alene-hjemme-træning - og P-P-Peros og andre, der har lyst til at deltage :-)
Så Dinah, nu ligger den ovenfor.. Havde slet ikke set det du/I havde lavet i første indlæg. Smart..
-
Tysons alene-hjemme-træning - og P-P-Peros og andre, der har lyst til at deltage :-)
Louie er en Coton de Tulear, intakt hanhund, på 9 mdr. som gør når han forlades. Aktivitet For tiden ser aktivitetsplanen ud som følger: i alt ca 1½ time med ture, hvoraf der er fri leg med andre hunde, når dette kan lade sig gøre. Morgenturen, som varer ca. en time, inkluderer fodersøg af 20 – 30 minutter. Derudover bliver Louie trænet ca. en gang om ugen i ca. 20 minutter. Rutinen forud for afsked ligger fast. Foreslag til træningsplan: Øget daglig aktivering så vi sikrer at Louie bliver mæt af oplevelser og stimulering dagligt, dette er en modvægt til frustration/stress ifm. at blive forladt. Det er en væsentlig del af træning i separation at hans behov for aktivering tilfredsstilles. Aktivering deles ind i forskellige områder: Næsearbejde, problemløsning, generel aktivering, nyindlæring og kropskontrol. Jeg vil foreslå, at I holder fast i morgenrutinen med fodersøg og evt. leg med andre hunde. I er bevidste om vigtigheden af at Louie skal være faldet helt til ro efter aktivitet, før han forlades. Indenfor kan Louie aktiveres med legekassen, som vi introducerede ved besøget, og med ”bliv” øvelsen hvor I begge to øver ham i at blive i stuen, mens I gradvist øger afstanden til ham for til sidst at forlade lejligheden. Da han meget gerne vil træne, synes jeg, I skal bruge en del energi på denne model da der kan etableres et forhold til separation, så det i Louis hjerne ”bare er træning” af en øvelse. Dermed ændrer han holdning til at blive forladt. Legekassen skal han gerne op på at bruge ca. 10 - 20 minutter på. Når han er det begynder I at forlade ham for straks at komme tilbage igen. Nye oplevelser: I det omfang det er muligt vil det være passende at tilbyde en ny oplevelse for Louie 1 – 2 gange om ugen de næste 3 – 4 uger. Nye oplevelser kræver opmærksomhed og giver dermed en god træthed. Ydermere stimuleres alle hundes sanser når de kommer et fremmed sted hen. Det kan være en fremmed strand, en skovtur, en tur på strøget, til en bådehavn, faktisk hvad som helst ud over det vante og hvor der enten sker en del han skal forholde sig til eller hvor han engageres i undersøgelse af området. Et par timer vil være fint. På sådanne ture kan kropskontrol gennem balancegang på væltede træstammer, skæve sten o.lign. udfordre Louies balanceevne og koordination. Der kan gemmes godbidder rundt i skovbunden mv. Træning af nye øvelser: Introducer et par nye øvelser om ugen så der stadig sker noget nyt, han skal tage stilling til. Dette kan i princippet være at øve større afstand i øvelser han allerede kan, længere varighed og forstyrrelser. Nye øvelser: Halsgivning på signal og derefter et tydeligt stopsignal, således at Louie lærer at stoppe på signal. Fortsæt med ”hviske”... Separationstræning: Efter aktivering og derefter opnået ro tages legekassen frem, Louie sættes i gang med den og forlades med tydeligt signal f.eks. ”bliv hjemme” eller andet. Samme signal hver gang. Forlad ham og kom straks tilbage. Han skal helst ikke have forladt kassen. Har han det dropppes yderligere lidt godbidder derned og I venter på, at han er i gang igen, før han atter forlades. I kan med fordel øve dette ved, at I går i køkkenet og laver noget der med døren lukket, men det skal bygges gradvist op så døren først bare lukkes og åbnes straks, så han bliver overbevist om at I kommer tilbage ”med det samme”. Dette øves, og gerne flere gange dagligt, til han viser han er overbevist om at I kommer tilbage og derfor bliver ved kassen. Når træningen ender fjernes kassen. Herfra forlænges alenemomentet et par sekunder af gangen. Jeg kan ikke give et præcist bud på, om der kan forlænges med 2 – eller 5 sekunder da dette er individuelt, I må prøve jer frem. Han må under ingen omstændigheder nå at blive urolig. Sker dette skal I et skridt tilbage i træningen og øge tiden langsommere herfra. Typisk skal der øges i varigheden efter ca 8 gentagelser på samme niveau. Sideløbende med denne træning, øves med klikker (eller uden) som vi gjorde det ved mit besøg. Pas meget på ikke at rose for rørstrømsk, da det er ro vi gerne vil have, så ros hjerteligt, men lidt afdæmpet. Øv på alle tider af dagen, med og uden overtøj på, så Louie ikke lærer at ”alene” kun er ok, når I er i indetøj. Det er en stor fordel at skrive skema over træningen så I ved præcist hvor langt I er nået til og ikke kommer til at forlade ham længere tid end han kan klare.
-
Tysons alene-hjemme-træning - og P-P-Peros og andre, der har lyst til at deltage :-)
:klap::klap: Haha, pas nu på det ikke stiger jer til hovedet.. Men I ér jo bare for seje altså!
-
Tysons alene-hjemme-træning - og P-P-Peros og andre, der har lyst til at deltage :-)
Vi ved det godt - det ér jo flot! Og prøver også at sige det til os selv rimelig ofte, når det føles som om det står i stampe, så det er fint du også lige hjælper til med det :5up: Har du haft det opfølgende besøg? Ninja var hos os i fredags og vi fik justeret planen lidt. Blandt andet skal vi prøve at dække ham mere på puden hvor vi bare bliver i lejligheden og går lidt rundt eller fordyber os i et eller andet - forhåbentlig vil det hjælpe på hans problem med ikke at forstå konceptet den første gang når vi starter træningen op. Så jeg har lige stået og vasket op i to minutter mens han bare lå fint. Og så har hun lovet at sende mig et lille skema over antal øvegange pr. dag og hvor meget vi må øge tiden med i de forskellige tidsrum osv. Det glæder jeg mig meget til.. Så vil jeg forhåbentlig være bedre til ikke at trække den for længe end han kan klare, når jeg har noget på skrift om hvad jeg må.
-
Tysons alene-hjemme-træning - og P-P-Peros og andre, der har lyst til at deltage :-)
I morgen starter det nye semester Og vi er nået op på 3 minutter.. Kan jo ikke engang nå at komme ned og låse min cykel op på 3 minutter. Så kan nok heller ikke nå til Roskilde på 3 minutter (der hvor jeg studerer). Shit, det her semester bliver noget for sig selv... Det bliver virkelig forfærdeligt at skulle forhandle om hvis tur det nu er til at pjække.
-
Tysons alene-hjemme-træning - og P-P-Peros og andre, der har lyst til at deltage :-)
Ikke stresse. Du er da også rimelig uheldig med vejret - igen! Du kunne jo sagtens finde vej til Kgs. Nytorv (stort set helt selv), så det sidste stykke vej derfra må du lige nærstudere på krakken, så du ikke kommer ud på tour de Østerbro som sidst. Vejen derfra er egentlig ret nem (let nok for mig at sige, jeg bor her jo)...
-
Tysons alene-hjemme-træning - og P-P-Peros og andre, der har lyst til at deltage :-)
Åh, det var godt.. Jeg blev helt ked af det. Men du har ret i, at det ikke altid bliver til 8 gentagelser - det må vi være bedre til. Det er bare SÅ fysisk hårdt at gå hele vejen ned til stuen, og så at skulle gøre det så mange gange uden at måtte øge tiden, gør det endnu hårdere Men vi er endelig udenfor opgangsdøren nu :klap: - jeg kom nok bare til at øge tiden derude lidt for hurtigt og glemte de mange gentagelser, fordi han var så god og jeg var så glad, og det reagerede han så på den efterfølgende gang. Det kunne være rart hvis vi lavede en form for tidsplan i morgen. Altså, én hvor vi kan se hvor meget tiden må øges med, når vi er på 2 minutter, 5 minutter, 10 minutter osv. Og hvor mange gange dagligt vi skal øves, når vi er på de respektive tidspunkter. Hvis man tæller har han fx været alene i sammenlagt 20 minutter i går, og det ved jeg ikke om er for meget på det her tidspunkt i forløbet. Dét kan vi tale om i morgen Virker GPS'en nu?
-
Tysons alene-hjemme-træning - og P-P-Peros og andre, der har lyst til at deltage :-)
Selvom vi havde fx 12 gange uden lyd og så 1 gang med lyd, vil du så mene jeg træner på en fejl og vedligeholder uhensigtsmæssig adfærd?
-
Tysons alene-hjemme-træning - og P-P-Peros og andre, der har lyst til at deltage :-)
Ih, jeg hader mig selv for nogle gange at komme til at presse citronen! Det hele gik bare SÅ godt, men jeg kender åbenbart ikke talemåden 'stop mens legen er god...'. Vi nåede op på 3 minutter (hvilket er ca. 45 sekunder udenfor opgangen) - men det virker så ligegyldigt nu, kan slet ikke være glad over det, når han den sidste gang gøede da jeg nåede til stuen. ØV!
-
Tysons alene-hjemme-træning - og P-P-Peros og andre, der har lyst til at deltage :-)
Dygtig Cleo (og Dinah)! :klap: We're right behind you - eller næsten, ik.. 2 min. & 45 sek. Jeg har lige været nede fra 5. og stået udenfor i 30 sekunder :banan: Nu vil vi fortsætte den evige træning.
-
Tysons alene-hjemme-træning - og P-P-Peros og andre, der har lyst til at deltage :-)
Jeg håber sådan på det! Jeg ved det virkelig ikke, men ja, det er møgirriterende .. Det er som regel i starten. Men når han ligesom har haft succes en enkelt gang eller to kan jeg sagtens gå ned til der hvor jeg slap dagen før.. Men det er altså underligt. Håber Ninjamor kan kaste lys over sagen på fredag - måske skal jeg lave en eller anden øvelse med ham først, måske skal jeg bare inden jeg tager de store ture gå ud og komme ind lige med det samme, så han ved at vi nu øver og nåååja, det er sådan man får frikadelle - hvis man hverken rejser sig eller gør.. Men det kan da ikke passe at han glemmer det fra gang til gang. Og det kan heller ikke være fordi han er utryg fordi jeg er gået for langt/for hurtigt, for bagefter går det jo fint.. Han er en meget mystisk hund...