Lille Louie

Jeg forstår overhovedet ikke det du skriver, men det lyder jævnt morsomt med t-rex-arme

Høhø, det er da lige lovligt meget 'kæft trit og retning' derude... Tror det er bedst jeg holder mig fra dem. Håber så meget at Lone skaffer mig ind på mandags agilityholdet Fedte fedte fedte. Men hun vil også meget meget gerne beholde os og følge os (tænk det var hende, der slog mig med en avis til 2. træningsgang...).

Det er vist det, man kalder "hovedet på sømmet", Buddha :5up: Og jeg kan da lige tilføje, at Louie var så helt enormt sindssygt sej i dag til træning (og Sonja er mit vidne :blink:). Han gøede naturligvis lidt, men jeg havde heller ikke forventet at gå fra 100 til 0% på én dag. Men han var meget mere rolig end han plejer, hvilket faktisk smittede af på selve træningen også. Der var mange gange, hvor 4-5 hunde rundt omkring ham gøede, men hvor han bare lå ned og kiggede sig omkring stille og roligt Så dejligt

Og min... Tak :kys:

Hold kæft, hvor er det godt :banan:

Især det der med at stresse op synes jeg opvejer metoden. I og med at han gøede 50% mindre, stressede han også 50% mindre. Han lagde sig fint ned og var lidt utilfreds (kom med små brok-lyde, som Buddha også beskrev), men det var slet ikke i samme grad som den hund, der nærmest plejer at sidde og hoppe mens han gør og er helt forpustet, når jeg kommer tilbage til ham. Nu bliver det spændende at se, hvordan det går med gøeriet til træningen i aften.

MEN, jeg synes jo det er SÅ meget bedre end alternativet: Stå og gø hele tiden. Selvfølgelig, hvis man skal være bagklog, skulle det aldrig have været nået dertil, men det er det nu en gang, og så er jeg fint tilfreds med denne løsning. Med tiden er jeg sikker på, at han forbinder det at være stille med at blive sluppet løs igen, og ikke føler det er nødvendigt at gø først. Men nu må vi se. Det er ikke bur, jeg taler om, men at blive bundet af til træning. Men jeg skal helt sikkert have anskaffet mig crate games ift. burtræning, for når han er i bur til konkurrencer er det en helt anden snak. Han er stadig utryg ved det, fordi det ikke er blevet indlært ordentligt, så der tror jeg han gør mere af usikkerhed/angst end af spænding. Så det skal vi helt sikkert have arbejdet på.

Jeg er helt overbevist om, at hvis jeg er iført flagrende flæsejakke og tilhørende pink taske, når jeg går tur med Louie, bekræfter jeg mange mange fordomme hos folk ang. småhundeejere. Jeg ligner helt sikkert ikke en, der går til træning to gange om ugen med min hund og ofte er til stævne i weekender. Og når jeg tropper op i samme mundering til et stævne, føler jeg mig liiiidt malplaceret pga. mangel på fleecetrøje og træningsbukser, og jeg er sikker på at de andre deltagere på forhånd tænker, at vi enten bare er kommet for at kigge på, eller at vi absolut ingenting kan på banen

Men forestille jer følgende: Hund gør helt vildt, bliver bestemt bedt om at holde mund, hund holder mund, hund bliver sluppet fri og får lov at løbe bane. Både "straf" OG belønning. I den situation ville jeg muligvis aldrig have nået dertil, hvor jeg kunne belønne for korrekt adfærd, hvis jeg ikke havde "straffet" først. Det er det, jeg mener.

Præcis som Petrine kan ud sagtens sætte Louie uden for en bager eller en kiosk i nogle minutter, hvor jeg er ude af syne uden at han siger det mindste kvæk. Det samme gælder derhjemme - der kan jeg også gå fra ham (i et tidsrum, der bliver større og større, men langt overstiger den tid han er sat af til agility) uden han brokker sig. Men lige så snart det er på træningsbanen, så kan han pludselig ikke finde ud af at blive forladt - og jeg er sikker på, at det er spænding efter at komme i gang. Min pointe med tråden er lidt, at hvis jeg havde oprettet en tråd her på HF, hvr jeg søgte en løsning på problemet, ville alle mulige positive metoder være blevet foreslået. Og det er jo noget af det bedste ved HF. Og selvfølgelig ville jeg have afprøvet dem før jeg skred til skæld ud. Men de ville nok ikke have virket, da det som Louie havde brug for i denne situation var, at jeg hjalp ham til at finde ud af, hvor grænsen for acceptabel adfærd går. Og det fes åbenbart ikke ind vha. godbidder, som faktisk bare hidsede ham endnu mere op, for NU blev det rigtig spændende - både udsigt til agility og godter. Og det er også helt okay nogle gange at sætte grænser uden brug af godbidspædagogik (i mine øjne), men det er der rigtig mange - inkl. jeg selv - der nogle gange glemmer, eller endda får det lidt dårligt med sig selv over det, for man træner jo efter positive metoder.

Channel weave - er det ikke allé-metoden? Weave Poles

:scared:

Oooooooooohr :klap: Hvor fanden bliver folk dog af? Vi er som regel også kun 3-5 stykker til Lyngbytræning - det er ren luksus.

:banan: Jeg er så glad på dine vegne over at du nu har ikke bare én, men hele TO dejlige hunde, hvor du ikke behøver at bekymre dig over alene hjemme-problemer. Det manglede da også bare :kys:

Selvfølgelig er der plads til alle i tråden :5up: Det var slet slet ikke ment på den måde. Men det ER altså bare super frustrerende, og derfor tror jeg også lige jeg holder en pause, fordi jeg ved at det kun bliver værre fra nu af og hen over sommeren med nye hvalpe osv. (det er jo heller ikke fair for dem at skulle høre på mine mavesure indlæg ).

:slem:

Jeg synes der er alt for lidt Edward med i den der trailer

Jeg synes jo så netop ikke jeg har "ladet stå til" eller ignoreret - jeg har jo netop forsøgt at løse det med forskellige metoder. Problemet er bare, at han ikke kører op og gør, når vi går ind på træningspladsen. Det er først idet jeg sætter ham af og går fra ham for at sætte banen op eller gå banegennemgang. Så hvis vi f.eks. dyrkede en anden slags sport, hvor man havde hunden ved sin side hele tiden, ville der ikke være nogle problemer, for det er ikke træningspladsen, der kører ham op, det er det at blive sat af/forladt og se mig gå ud, hvor alt det sjove sker. Men det hænger jo helt sikkert også sammen med hans tidligere separationsangst. Det er ikke rart at blive gået fra. "Man kan ikke få skæld ud for noget, som jeg har lært hunden" - hvad vil du så gøre, hvis du, rent utopisk, havde "lært" hunden en uhensigtsmæssig adfærd? De positive metoder lader ikke til at ændre adfærden, men du må jo så heller ikke skælde ud, fordi det er din egen skyld?

Næh, bare bliv her :blink: Men du kan nok selv huske, hvordan det føltes, når nogle skrev "så har min nye hund lige lært at være alene på en uge" eller "jeg synes virkelig vi har kæmpet hårdt og længe, men så pludselig rykkede det og hun kan nu være alene en hel arbejdsdag" (når de "kun" har haft problemer i et par måneder eller sådan noget).. Det er lidt hårdt, og jeg forudser at der kommer mange af sådanne indlæg her når hvalpetiden starter - for det gør der hvert år, og efter et par måneder har alle forladt tråden igen, selvom de ikke tror på det, når man fortæller dem det undervejs i deres "kamp". Nå, surt og bittert indlæg slut. --- On a happier note: Vi havde overskud til at øve i dag efter agility. Og det blev til 1,5 time uden en lyd og med en helt ustresset Louie, der flere gange har gået en runde i normalt tempo og derefter lagt sig stille og roligt ude i gangen igen.

Ah, mon dog.. Men træneren lovede at høre om der var plads på holdet mandag aften, som hun har sammen med to andre trænere, nu når vi helst ikke vil træne to gange på en dag. Men hun tvivlede på det.

Louie og jeg kommer også. Vi skal se dogdancing, nusse løver, spise kage og købe et bur og måske en ny snor til agility.

Præcis.. Jeg tænkte bare det var en lidt vigtig pointe, nu hvor så mange får hvalpe og måske bliver hundeejer for første gang. Alt det man skal nå på kort tid, socialiserings-pres, alt skal være perfekt og naturligvis kun vha. positive metoder. Jeg ville i hvert fald ønske, at jeg havde taget den lidt mere med ro, da jeg fik Louie for to år siden. Man skal jo nok nå det hele, og det er okay at sige nej (selvfølgelig først når hvalpen har lært, hvad det betyder).

Louie var SÅ sej i dag Det kan faktisk godt være lidt kedeligt at vente på, at de andre får løbet banen igennem, når man selv stryger fejlfrit igennem på lyntid

Ja, jeg sætter også grænser på så mange andre områder, men jeg tror, at fordi det var i en træningskontekst problemet fandt sted, har jeg først forsøgt mig med en masse positive metoder (som tydeligvis ikke virkede). Træneren var meget glad for at hun kunne få ørenlyd i dag Men jeg har også set det ifm. vores alene hjemme-træning. Man siger, at man ikke må skælde hunden ud, når man kommer hjem, fordi den ikke kan forbinde det med hvad den har gjort, da den var alene... Men, det virker altså på Louie. Forskellen er måske at jeg følger med "live", så jeg kan skynde mig op, når han begynder at gø. Hvis jeg så har skældt ham ud (og med skældt ud mener jeg, sagt nej, kigget ham i øjnene og hævet stemmet), så laver han som regel en helt perfekt alene hjemme, hvis jeg går igen lige derefter. Han kan altså godt forbinde skæld ud med, at man ikke må gø. Så det er egentlig underligt, at jeg ikke har forsøgt det samme på træningspladsen noget før. Men man vil jo helst ikke stå og råbe af sin hund foran de andre kursister og trænere, hvis det kan klares med klik og godbid...

Jeg har længe haft problemer med, at Louie gør rigtig rigtig rigtig meget, når vi er til agilitytræning og han bliver sat af. Det er én lang koncert fra hans side, når vi sætter bane op, tager bane ned og går banegennemgang. Det er næsten som om han tænker, yes! nu skal vi derhen hvor jeg for en gangs skyld får lov til at gø af mine lungers fulde kraft. Jeg har prøvet at afhjælpe problemet med positive metoder. Jeg har stået med guffer og belønnet hver gang han var stille lidt tid, jeg har gået et skridt væk (guf), to skridt væk (guf), tre skridt væk (guf) osv. Jeg har prøvet at bruge klikker til at belønne for korrekt adfærd. Intet har rigtig virket, han bare gør og gør lige så snart jeg vender ryggen til. I dag til træning valgte jeg så at gå i en lidt anden retning. Ved første bjæf fra Louie fik han et nej. Andet bjæf - jeg tog hans hovede, kiggede ham i øjnene og sagde meget bestemt, at det ikke var okay. Og det virkede Han har kun gøet halvt så meget i dag, som han plejer når vi er til træning. Hvis han begyndte at køre op, skulle jeg bare gå hen til ham og sige bestemt nej, så stoppede han sgu'. Hvor vil jeg hen med den lange fortælling? Det er vigtigt at huske at sætte grænser for sin hund - også selvom man træner efter positive metoder.