Jeg har lagt mærke til at flere cavalier-ejere tit har 2 eller flere af slagsen. Er det pga hundenes store lyst/ behov for selskab eller fordi de bare er for dejlige i sig selv, så man bare må have en mere?
Jeg har lagt mærke til at flere cavalier-ejere tit har 2 eller flere af slagsen. Er det pga hundenes store lyst/ behov for selskab eller fordi de bare er for dejlige i sig selv, så man bare må have en mere?
Keep them coming.
Det er vidst mest fordi, man bare ikke kan få nok af de dejlige skabninger.
Jeg tror ikke cavalieren har et større behov for ekstra selvskab, end så mange andre hunde.
Stod det til mig, havde jeg også huset fuldt af cavalierer. Jeg bliver fuldstændig blød i knæene, når jeg møder sådan en lille fætter.
Det er vidst mest fordi, man bare ikke kan få nok af de dejlige skabninger.
Jeg tror ikke cavalieren har et større behov for ekstra selvskab, end så mange andre hunde.
Stod det til mig, havde jeg også huset fuldt af cavalierer. Jeg bliver fuldstændig blød i knæene, når jeg møder sådan en lille fætter.
Hi hi ja, det kan man jo godt forstå. Og den fylder jo heller ikke så mehet. Du må da også have én på et tidspunkt igen...?
Tænkte bare også at den jo er avlet til at være selskabshund, så det kunne godt være der var nogen der havde denne ekstra overvejelse med (Smilla har meget svært ved at være alene hjemme (nu er hun jo også en hvalp), jeg kan mærke at selv kattene (som hun jo ikke er 100% dus med endnu ''betyder''/ ''tæller'' noget for hende). Men ja, alle dyr er vel flokdyr...
Hi hi ja, det kan man jo godt forstå. Og den fylder jo heller ikke så mehet. Du må da også have én på et tidspunkt igen...?
Jeg vil love dig for, at jeg skal have en igen, og er da også så småt begyndt at kigge rundt på markedet.
Citat:
Tænkte bare også at den jo er avlet til at være selskabshund, så det kunne godt være der var nogen der havde denne ekstra overvejelse med (Smilla har meget svært ved at være alene hjemme (nu er hun jo også en hvalp), jeg kan mærke at selv kattene (som hun jo ikke er 100% dus med endnu ''betyder''/ ''tæller'' noget for hende). Men ja, alle dyr er vel flokdyr...
Den er jo oprindeligt en jagthund, men da der er færre og færre der bruger den til det den oprindeligt er skabt til, men mere som familiehund, så er den med tiden røget ind under kategorien selvskabshund, hvilket jeg personligt synes er syndt, for det gør, at mange cavaliere ikke bliver brugt optimalt i forhold til deres behov og egenskaber.
Men vi er skam helt enige i, at det er en race, der bestemt har det bedst, når den er omgivet af andre, om det så er katte, mennesker, andre hund eller andet er efter min opfattelse ligemeget.
Jeg vil love dig for, at jeg skal have en igen, og er da også så småt begyndt at kigge rundt på markedet.
Den er jo oprindeligt en jagthund, men da der er færre og færre der bruger den til det den oprindeligt er skabt til, men mere som familiehund, så er den med tiden røget ind under kategorien selvskabshund, hvilket jeg personligt synes er syndt, for det gør, at mange cavaliere ikke bliver brugt optimalt i forhold til deres behov og egenskaber.
Men vi er skam helt enige i, at det er en race, der bestemt har det bedst, når den er omgivet af andre, om det så er katte, mennesker, andre hund eller andet er efter min opfattelse ligemeget.
Ja, jeg ved den er blevet forbundet med begge dele og især i de engelske kongehuse, hvor den var meget populær (først var den jagthund, så blev den selskabshund og derefter skødehund). Jeg slog det for sjovt lige op i bogen.
I 1840 begyndt man at krydse den med mopsen (formentlig) for at lave den mindre og så den fik større øjne, kortere næse osv. (Man synes den oprindelig cavalier (jagthund) var for stor. Derved kunne den bedre bruges til skødehund. Man begyndt også at gå på udstilling med den. I 1928 blev der udarbejdet en racestandard (som vi stadig idag benytter).
Jeg synes det er dejligt at den rummer lidt af alle delene. At den både er sporty i det, men også er utrolig selskabelig og altid træsker i hælene på én og gerne vil putte i skødet. Og helt sikkert er det en hund, der skal have lov at arbejde.
Men alle hunde har jo hundebehov (synes det er synd for de 'taskehunde-størrelser' som ikke får lov at opleve verden på hunde maneer. Bare pga deres størrelser..).
Ja, jeg ved den er blevet forbundet med begge dele og især i de engelske kongehuse, hvor den var meget populær (først var den jagthund, så blev den selskabshund og derefter skødehund). Jeg slog det for sjovt lige op i bogen.
Ja hvad er det man siger "kært barn, mange navne"
Citat:
I 1840 begyndt man at krydse den med mopsen (formentlig) for at lave den mindre og så den fik større øjne, kortere næse osv. (Man synes den oprindelig cavalier (jagthund) var for stor. Derved kunne den bedre bruges til skødehund. Man begyndt også at gå på udstilling med den. I 1928 blev der udarbejdet en racestandard (som vi stadig idag benytter).
Det er rigtigt. Den kortnæset som man fik avlet sig frem til formodentlig med mopsen, som du skriver, er den der i dag hedder king charles spaniel.
I begyndelsen af 1900 tallet, kan ikke huske hvornår præcist, ønskede en amerikaner, at få den gamle større type ind igen, og man begyndte at avle på de få, der dér var tilbage. Den er nu blevet en af de mest udbredte af de to racer og er den der i dag hedder cavalier king charles spaniel.
Citat:
Jeg synes det er dejligt at den rummer lidt af alle delene. At den både er sporty i det, men også er utrolig selskabelig og altid træsker i hælene på én og gerne vil putte i skødet. Og helt sikkert er det en hund, der skal have lov at arbejde.
Fuldstændig enig. Og ja det er en rigtig allrounder hund, der bare er så fantastisk på mange områder.
Citat:
Men alle hunde har jo hundebehov (synes det er synd for de 'taskehunde-størrelser' som ikke får lov at opleve verden på hunde maneer. Bare pga deres størrelser..).
Re: Vis mig din cavalier..
Lineær Mode
