Hop til indhold
View in the app

A better way to browse. Learn more.

Hunde-forum.dk

A full-screen app on your home screen with push notifications, badges and more.

To install this app on iOS and iPadOS
  1. Tap the Share icon in Safari
  2. Scroll the menu and tap Add to Home Screen.
  3. Tap Add in the top-right corner.
To install this app on Android
  1. Tap the 3-dot menu (⋮) in the top-right corner of the browser.
  2. Tap Add to Home screen or Install app.
  3. Confirm by tapping Install.

Det duer ikke at begrænse gåturene - kan han få ledproblemer?

Featured Replies

Besvaret

Hey,

 

som jeg tidligere har beskrevet, har vi gået nogle lange ture med Taiki. Men fordi vi godt ved, at det er ret voldsomt for alderen og det man anbefaler, har vi forsøgt at skære i dem.

 

Vi er nu nede på ca. 2 gåture á ca. en times varighed; gerne bare 3 kvarter, men tiden kan løbe fra os hvis han snuser og hygger. Indimellem kommer han så på kortere tisseture ude ved nærmeste træ og aftenturen inden sengetid er bare rundt om blokken, ca. 10-15 minutter.

 

 

Det er stadig lange ture for alderen (6 måneder), men når jeg har begrænset dem yderligere, bliver han utrolig rastløs, kan ikke finde hvile eller sove lur (selvom han gaber og gaber, misser med øjnene og udviser tegn på træthed), hvilket så gør ham overtræt og bisset, og nogle gange ligger han og piver, fordi han er træt men ikke kan finde ro, vender og drejer sig i kurven, vandrer fra kurven i stuen ud på puden i køkkenet osv. Det ender så ofte med, at han falder i søvn på mit skød mens jeg børster hans pels, men det er en kamp og er ikke fedt for ham - eller mig, for hvis jeg forsøger at lægge ham over på tæppet, vågner han og showet starter forfra.

 

 

Som det kører nu, er han ikke dødsmadret når han kommer hjem fra tur; han tuller gerne lidt rundt, vi kan lege lidt eller han kan søge godbidder, og så falder han roligt i søvn, sover en god lur på et par timer eller 4, og er frisk når han vågner til leg og træning (efter en kort tissetur ud til nærmeste træ).

 

 

 

MEN men men, jeg er meget nervøs for hans led, hvad hvis de tager skade osv. Han udviser INGEN tegn på smerter nu og han er en meget stædig hund, hvis han bliver for træt på en tur lægger han sig ned og ikke 10 vilde heste får ham til at gå; de få gange det er sket, har vi båret ham hjem (og det er han altså lidt for tung til, derfor går vi ikke SÅ lange ture med ham).

Min pointe er, at han faktisk godt selv siger fra, selv når han leger med andre hunde og ikke er i snor, så lige pludselig begynder han bare at gå hjemad, og så er det bare om at følge med. :blink:

 

 

Ud fra min beskrivelse, tror I så at det er fint nok, at vi følger hans behov nu eller risikerer vi, at han får dårlige led senere? Vi bor i stue-etagen med 3 små, lave trin op og hvis han virker træt, bærer jeg ham op af dem, ellers går han selv op.

 

Huh huh, alle de bekymringer, geez.

Besvaret

Man plejer jo at sige om hvalpe, at de i alt på en dag må gå det antal minutter, som de er gamle i uger, for Taikis vedkommende er det så 24 minutter, men det bliver jo snildt til i hvert fald dobbelt så meget, hvis ikke mere, på en dag.

Han får også masser af tørrede fisk, det olierer pelsen godt og også hans led, håber jeg.

 

Jeg vil jo ikke have, at han lider fysisk overlast pga. det, men rent psykisk trives han bare så meget bedre, med de 2 længere ture på en dag, og vi får meget mere ud af ham ift. snusning, gå spor og alm. (lydigheds)træning, når han har fået de ture og er udhvilet.

 

Og som sagt er han ikke vildt træt, når han kommer hjem; for lidt siden kom han hjem efter en 50 minutters tur med min kæreste, hvor han kom op at ligge på mit skød mens jeg nussede ham i pelsen og kiggede efter imaginære tæger, og snakkede med ham om hvad han havde bedrevet (han elsker når man snakker til ham, også selvom man siger volapyk, han er en rigtig opmærksomheds-narkoman, hehe). Og han faldt ikke i søvn, men lå bare og møflede lidt, bagefter legede vi gemme med giraffen og han ordnede en hestelunge, og først herefter faldt han til ro i vindueskarmen hvor han kiggede ud, og bagefter lagde sig til at sove nede i kurven under vinduet. -Det er meget normalt og rart, modsat djævle-Taiki der kan blive rastløs, RÆSER rundt i hele hytten med stiv hale og bagudstående ører, piver og skaber sig, splitter alting ad og efter dette show på en halv time, falder bevidstløs omkuld fordi han farer så vildt rundt at han bliver HELT smadret.

Besvaret

hm, ja lige mine umiddelbare tanker er, at i har opbygget en meget stor forventning om aktivitet hos taiki, og det er måske ikke en fordel for hverken jer eller han. selv om han sikkert nyder alle de lange ture ;-) men en hvalp kan jo også blive overstimuleret, og det handler ikke kun om evt. overbelastning af led. jeg mener ikke, at i behøver gå ture med taiki der er så lange, at han er fuldstændigt udmattet, når han kommer hjem. det er jo noget af et behov at oparbejde i ham, og som i også oplever, får i en hund der så er rastløs og urolig, når han ikke får disse marathonture. så jeg ville altså blive ved med de afkortede ture, det tror jeg også er sundest for ham sådan set. og så hjælpe ham til ro, når i kommer hjem. det er jo helt almindeligt, at hvalpe bliver "utidige", det betyder ikke nødvendigvis, at han er understimuleret, og umiddelbart har jeg ikke fornemmelse af, at det er en specielt hensigtsmæssig løsning, at køre ham så træt, at han slet ikke har overskud til disse ulvetimer. efter min mening bør en hund også kunne håndtere dage, hvor der ikke sker så meget, i kan jo komme ud for ud i fremtiden, at der er dage, hvor der ikke lige er tid eller overskud til 3-4 timers daglig luftning. vi har haft jævnlige "hviledage", siden halfdan var lille. hvor det bare hed korte lufteture og ikke en masse aktivitet. det er jeg virkelig glad for, at vi har vænnet ham til.

Besvaret

Han får vel ca. 2-2½ timers daglig luftning, så det er alligevel ikke oppe på de 3-4 timer. Og som sagt er han ikke kørt helt død, når vi kommer hjem, men tuller gerne rundt. Han sover også dårligere om natten uden turene?

 

Jeg synes godt, Taiki kan have hviledage, så er han ude én gang i 3-4 kvarter, og så mindre tisseture rundt om blokken, men ofte har vi både tiden og lysten til de længere ture, og så er det svært at begrænse ham synes jeg (men det kan vi jo blive nødt til!).

 

Han kan også sagtens lave ballade og have ulvetimer, han er bare ikke helt sitrende og Waaarh!-agtig, men jeg ved ikke om der er forskel.

Besvaret

jeg troede faktisk, at i (i hvert fald på et tidspunkt), var ude med ham betydeligt mere end det? men ok, 2-2 1/2 time i alt, det passer nogenlunde med det vi som regel har luftet, og hvis det ikke er ren gåtur, men også stenen lidt rundt i parken, så synes jeg ikke, at det er så voldsomt. nu har jeg aldrig selv haft en hvalp med problemer med at finde ro, men jeg har overhovedet ikke indtryk af, at det er unormalt (eller nødvendigvis bekymrende). dog kan jeg ikke lade være med at tænke, om det "sitrende og waaarh"-agtige alligevel er resultatet af velmenende overstimulering? det er jo slet ikke sikkert. jeg kan bare huske da lonny's luna var hvalp, at hun lavede en lidt lignende tråd. da hun skar ned på både fysisk og mental aktivering over en periode, blev luna en meget mere rolig og mindre rastløs hvalp - men det er jo svært at sige. dog synes jeg, at det er værd at overveje. for hans uro bunder i hvert fald helt sikkert ikke i understimulering, det føler jeg mig alligevel overbevist om. prøv evt. at søge på det herinde, ved ikke lige hvad du skal søge på, overstimuleret hvalp måske eller sådan noget.

Besvaret

Hvad med at have dage med lange ture og dage hvor det kun er korte ture ud og tisse og bummelumme og sådan? Jeg er glad for Molly (5 mdr) har været vant til dage hvor der bare ikke sker noget som helst, efter vi har ligget syge i næsten en uge begge voksne herhjemme.

Besvaret

Vi har været ude mere end dette, ja - men efter en lignende tråd, hvor alle folk skrev at det var for meget, begrænsede vi det noget. Vi lavede en aftale om, at gå med ham maks ½ time - 3 kvarter; men når man både skal ud og hjem, og ikke gider hale afsted med hunden men lader ham snuse hele vejen, så bliver det let en time, hvoraf de 20-25 minutter er tiden det tager for os at gå hen i De Gamles By eller Guldbergs Plads - stederne, hvor vi oftest lufter ham.

 

Det er også derfor jeg skal have sådan en hundecykel, for han trænger til at snuse nye steder, men det vil let tage os 15-20 minutter at komme hen i f.eks. Fælledparken og hvis det tager tilsvarende at komme hjem, er tiden jo faktisk brugt op.

 

Derfor har vi begrænset det til 2-2½ time i alt om dagen, men det er jo stadig et stykke fra de 24 minutter (for 24 uger) som der anbefales.

 

 

Hans sitren og waarh-hed, er de dage vi ikke går denne tid.

 

 

Da jeg var syg, men skulle lufte ham, blev det til flere mindre ture rundt om blokken, i stedet for de færre længere ture og det accepterede han. Han var faktisk ret luren på, at gå ud --- jeg giver ham måske superevner når jeg mistænker, at han kunne mærke at jeg var skidt og derfor ikke rigtig ville ud at gå med mig. Men han var også meget sød på de små ture, trak overhovedet ikke og kiggede sig hele tiden over skulderen, om jeg var med.

 

 

Jeg tror bestemt heller ikke, at han er understimuleret, men jeg tror heller ikke at han er overstimuleret - det virker ikke sådan, de dage han får sin ude-tid. Det er udelukkende hans led, jeg er nervøse for.

 

 

 

 

Her i dag, gik jeg med ham 3 kvarter i morges fra kl. 9 hvor han vækkede mig, så sov han til kl. 15, hvor min kæreste gik med ham en time. Fra kl. 16 sov han så igen nogle timer, var ude at tisse på et træ, jeg har trænet lidt med ham i stuen og leget, så har han lige været ude at tisse igen for et kvarter siden og nu ligger han og lurer igen, falder nok i søvn om lidt.

 

Han kommer så ud på sin aftentur rundt om blokken ved 21.30-22 tiden, nogle gange først 22.30 og så sover vi for natten. Jeg får ham IKKE ud at gå før ved 8-9 tiden om morgenen, han er B-hund.

Besvaret

jeg ville ikke være bekymret for hans led med det niveau. sååå meget mangler hans skelet vel heller ikke at vokse efterhånden. det er jo ikke mange kilometer i går, når i "bare" går ned i en af parkerne og så hænger lidt ud der. halfdan var ikke særligt gammel, før han dagligt fik mindst en times hygge i de gamles by. men det er jo heller ikke gåtur som sådan, det er bare hygge og snusen rundt og socialiseren. derudover får han så kun korte lufteture. og så synes jeg, at det lyder meget naturligt, at han er lidt rastløs på dage, hvor der sker mindre - det skal han nok blive bedre til at håndtere, når han bliver ældre.

Besvaret

Det er ihvertfald vigtigt at lære ham, at nogle dage sker der ikke en skid... Det er rart at have indlært den dag man lihger i sengen med 40 i feber ;-)

 

Mine to hyperaktive kræ, kunne gå herfra og til månen hvis de fik lov... Men nogle dage kommer de kun i haven - som er et minifrimærke! En dag som idag kom de i haven imorges. Var alene hjemme fra 9 til 15.30. Så hyggede vi en time i sofaen da jeg kom hjem.... Over på træningspladsen, hvor de fik lov at løbe og lege i en halv times tid mens jeg satte bane op. Så røg de i bilen i halvanden time... Herefter arbejde jeg med dem i en halv time / tre kvarter... Var hjemme halv 8 og al anden luftning idag bliver i haven....

Besvaret
jeg ville ikke være bekymret for hans led med det niveau. sååå meget mangler hans skelet vel heller ikke at vokse efterhånden. det er jo ikke mange kilometer i går, når i "bare" går ned i en af parkerne og så hænger lidt ud der. halfdan var ikke særligt gammel, før han dagligt fik mindst en times hygge i de gamles by. men det er jo heller ikke gåtur som sådan, det er bare hygge og snusen rundt og socialiseren. derudover får han så kun korte lufteture. og så synes jeg, at det lyder meget naturligt, at han er lidt rastløs på dage, hvor der sker mindre - det skal han nok blive bedre til at håndtere, når han bliver ældre.

 

Åh, det lyder godt nok.

 

For ja, vi bruger jo 10-12 minutter på at tulle ned i De Gamles By ved kaninerne eller Guldbergs Plads. Så får han snoren af, tuller rundt og snuser og leger. Det bruger han gerne 20 minutters tid på. Så bruger vi nok 5 minutter på at overbevise ham om, at han skal sige farvel til sine venner eller kaninerne, så vi kan gå hjem. :-D Når han så endelig bliver samarbejdsvillig omkring at gå hjem, bruger vi igen de der 10-12 minutter på at tulle hjemad, hvor han også snuser og tisser (gerne på den modsatte gade af den, vi gik på derhen. Så han kan få markeret hele området som den stooooore hund, han er, hahaha).

 

Det er sådan cirka indholdet af turene. Ofte om morgenen - eller i mega regnvejr - er der ikke rigtig nogen ude samtidig med os, og så udnytter jeg det til at træne lidt indkald og nemme basisøvelser med ham i stedet for. Men hvis der er hunde som gider at lege, løber han rundt med dem (vi er jo noget obs på, at han skal socialiseres, vi vil jo gerne at han bliver en af de shiba-hanner, der IKKE bliver et surt kræ som voksen, så vi gør hvad vi kan for at han møder hundevenner hver dag, så har vi gjort hvad vi kunne i al fald).

 

Han er allerede vokset mange voksne shibaer over skulderen, så han burde ikke vokse mere, men jeg er bange for at Taiki ikke har fået det memo, for han bliver ved. Men det må vel snart stoppe? Han har snart skiftet hele gebisset bortset fra nogle kindtænder, der kommer lige så stille.

 

 

Så ja, vi går jo ikke særlig langt, vi bruger bare meget lang tid på at gå den korte distance, for tit skal Taiki lige sætte sig ned og glo på børn der cykler eller skateboards, eller lægger sig ned når han møder hunde (og nogle gange lægger han sig ned, når de er 5-10 meter fra os, så kan man stå der og vente på, at de nærmer sig...Suk) og jage nogle skader på græsplænen ved bunkeren... Det bruges der meget tid på og det er jo ikke decideret "gå-tid". Det er bare, tjaeh, Taiki-særheds-tid. Vi kunne da godt få ham til at gå hen i parken på 5 minutter, men det er jo ikke for vores skyld at vi går tur, så han får lov til at bruge gooood tid.

Besvaret

Det er måske også misvisende at sige, at vi går i X antal minutter. Går jeg selv hen i parken, tager det 5 minutter max, men når Taiki går distancen og snuser osv., tager det 10-12 minutter.

 

Så han går jo ikke særlig langt, han er bare meget grundig når han går ift. at snuse.

 

Her til aften tog tisseturen også længere end normalt, fordi der står en gravemaskine ude på vejen og laver hul i fortovet, så den skulle lige have besked på, hvem der bestemmer. Det brugte han nok 5 minutter på, inden han forsøgte at bagsparke jord på den og søge tilflugt fra regnen inde i vores opgang.

- Lægger man så de 5 minutter til gåturen, når det ikke er tid han har brugt på at gå, men på at være Taikish? For hvis man ikke tæller sådan noget med, går vi jo langt mindre med ham end jeg angiver.

Besvaret

Nej minutter-tommelfinger-reglen drejer sig jo kun om den tid i reelt går... Monotom gang i snor... Snusetid osv. Tæller ikke med i regnskabet... Men derfor synes jeg stadig du skal overveje hvilke forventninger til aktivitet du bygger ind i ham.... Nu ved jeg ikke hvordan din hverdag ser ud nu, om dunfx er studerende... Men den kan jo ændre sig... Og pludselig en dag kan han måske ikke få 4 timers aktivering hver dag... Så er deg altså smart at det er indlært, at det behøver man heller ikke nødvendigvis

Besvaret
Nej minutter-tommelfinger-reglen drejer sig jo kun om den tid i reelt går... Monotom gang i snor... Snusetid osv. Tæller ikke med i regnskabet... Men derfor synes jeg stadig du skal overveje hvilke forventninger til aktivitet du bygger ind i ham.... Nu ved jeg ikke hvordan din hverdag ser ud nu, om dunfx er studerende... Men den kan jo ændre sig... Og pludselig en dag kan han måske ikke få 4 timers aktivering hver dag... Så er deg altså smart at det er indlært, at det behøver man heller ikke nødvendigvis

 

Jeg er studerende i min. de næste 3½ år og dette kan måske blive forlænget, hvis vi beslutter os for at få børn imens jeg læser. Jeg ved allerede nu, at når jeg er færdig så skal jeg have et deltidsjob på 25, max 30 timer og jeg har brug for masser af motion for min sundheds skyld, så jeg kommer til at rende rundt udenfor i 2-3 timer om dagen uanset hvad (og min kæreste tager jo også gerne sin tørn), så det bliver ikke rigtig et problem, heller ikke på sigt.

 

Jeg synes godt, at Taiki kan have mere afslappede dage, men hvis han i en uge kun får de korte ture, bliver han rastløs. Ellers er han normalt ret god til at finde det mest irriterende pivedyr i sin legekasse og give det en rusketur/lege med det og derved aktivere sig selv lidt - eller komme med det til os, så vi kan lege sammen.

Besvaret
Nej minutter-tommelfinger-reglen drejer sig jo kun om den tid i reelt går... Monotom gang i snor... Snusetid osv. Tæller ikke med i regnskabet...

 

 

Jeg tror, at jeg i morgen vil forsøge at tage tid på den aktuelle gå-tid. Måske er det slet ikke så slemt som jeg bilder mig ind, fordi jeg medregner AL udetid.

Besvaret
Hehe, det kender jeg godt. Især på hjemturen. Når vi går, uh ha et tempo, men når vi er 5-10 min. fra hjemmet, så tager det 2-3 gange så lang tid, fordi alting liiige skal snuses til en ekstra gang og hov, der var også noget spændende i den anden retning :lol:

 

Anyway..

 

Jeg er enig i det der allerede er skrevet, med at det er rigtig rart at have nogle hviledage, hvor der ikke foregår så meget. Men jeg tænkte på, har I ikke mulighed for at gå nogle flere, men kortere ture? Specielt hvis han virker rastløs.

 

Problemet er, at når han først er faldet i søvn, sover han mellem 4 og 5 timer. Når han så vågner op, strækker han sig og drikker vand - og det er så den tid, vi har til at komme i tøjet og støvlerne, for SÅ skal han ud at tisse og nogle gange gerne lige snuse lidt.

 

Hvis jeg skulle gå flere kortere ture med ham, skulle jeg vække ham.

 

Når han er rastløs, er det fordi han har svært ved at falde i søvn - men når han først sover, sover han gerne længe. Uanset om han har fået lange eller korte ture.

Besvaret

Og jeg synes ikke, der er noget mærkeligt i at han sover så meget, han vokser jo hurtigere end det græs han elsker at spise!

Besvaret

Jeg har en fornemmelse af, at mine kvaler bliver nogen jeg har konstant det næste ½ år, fordi han bare er en besværlig hund. Burde have fået mig en kanariefugl eller en tamagochi. Eller en japansk kampfisk - så man fik et eller andet eksotisk fra Asien. :rolleyes:

Besvaret

Jeg ville også gøre det så godt, så godt for Carlo da han var yngre, hvilket resulterede i en hund som rejste sig ved mindste lyd og rendte og pev konstant.

Nu har vi vendt hele bøtten (de sidste 1½ år altså) og nu varierer det MEGET hvad der sker hvornår.. Det er sjælendt at vi går mere end 1½ time.

I stedet er nogle dage med 2x30 min's tur, og resten haven.

Andre er med 30 min morgen og en 2 timers senere.

Nogen dage foregår udelukkende i haven.

Vi cykler/trækker i vinterhalvåret ca 1-2 gange pr uge 5 km, der er så kun 30 min's gåtur udover det på sådan en dag.

Nogen dage er der proppet noget spor, aktivtitetslegetøj ind over..

 

Alt i alt har vi fået en hund som ikke forventer noget på forhånd, men som hviler i sig selv og først bliver elle vild når han er sikker på at han er med i vores planer :-D

  • 4 weeks later...
Besvaret

Mental stimulering er langt det bedste til at køre hunden træt.

Så er det helt sikkert han bliver godt træt og kan finde ro:blink:

Besvaret

har lige overstået hvalpemotivations hold med min 2. hund. En berner sennen. Vi lærte en øvelse der hedder rolighedsøvelsen.

Den handler om, at man skal lægge en hånd på hunden uden kæl eller snakken til den. Hånden skal bare ligge helt stille på hunden.

Det lære dem at man godt kan være sammen uden der skal ske en helt masse hver gang og de bliver dejlig rolige.

Besvaret

Nu må jeg hellere lige starte med at indrømme, at jeg ikke har læst hele tråden igennem, så måske gentager jeg noget, som allerede er blevet sagt - i så fald undskylder jeg på forhånd.

 

Men da Basil var mindre, aktiverede vi ham også rigtig meget. Han blev jo rastløs og ville hele tiden ud og opleve... så vi gav ham flere og flere oplevelser. Ikke så meget fysisk motion, for det må han jo ikke få, idet vi skal passe på hans knogler og led, men masser af andre former for stimuli og oplevelser og også to lidt længere ture i skoven eller ved stranden hver uge.

 

Så begyndte vi at gå til træning... og av for den, jeg fik et slag i ansigtet, da vores træner fortalte mig, at Basil IKKE var glad og frisk, men at han faktisk var stresset. Hans hyperaktivtet og rastløshed var ikke et udtryk for, at han havde brug for MERE aktivitet, men derimod det modsatte. Han var simpelthen overstimuleret og stresset. Og her troede jeg ellers lige, jeg havde gjort det hele så godt... :oops: Men jeg fik besked på, at Basil IKKE måtte komme ud på tur hver dag, og at når han "kørte op" og begyndte at virke rastløs osv., så skulle jeg give ham eksempelvis en tyggepind, da det virker dæmpende. Der ud over måtte jeg maksimalt give ham hjerneudfordringer 3 x 10 minutter dagligt, motion 3 x 10 minutter dagligt og næsearbejde 3 x 10 minutter dagligt. Resten af tiden skulle han have ro. Til gengæld måtte jeg nusse og hygge med ham alt, hvad jeg overhovedet orkede. Mad i madskål var no go - jeg skulle strø tørkosten ud over jorden og lade ham snuse sig frem og spise den der.

 

Jeg var rigtig ked af det og følte mig som en total fiasko til at begynde med - jeg ville jo bare gøre det bedste og troede, jeg havde sat mig så grundigt ind i tingene med alle de bøger, jeg havde læst osv., og så havde jeg bare gjort alting forkert. :(

 

Men jeg fulgte trænerens anbefalinger, og i dag har jeg en helt anden hund. Basil er stadig frisk og glad, og jeg kan mærke, han kan lide det, når han får lov til at komme ud og opleve lidt, men det rastløse og overgearede er forsvundet, og han er rolig det meste af tiden og glad og lykkelig, når bare han kan få lov til at være sammen med mig. Han behøver ikke alle de stimuli, jeg gav ham tidligere.

Besvaret

Så vidt jeg kan se, så har trådstarter slettet sin profil :vedikke: så jeres gode råd falder nok desværre for døve øren... Men Bernerfan, det er en rigtig god erfaring du har gjort dig, som nogle hvalpeejere unne have stor glæde af! Man kan nemlig nemt komme til at ville det så godt, at det faktisk bliver noget skidt! :5up:

Besvaret

Det er stadig lange ture for alderen (6 måneder), men når jeg har begrænset dem yderligere, bliver han utrolig rastløs, kan ikke finde hvile eller sove lur (selvom han gaber og gaber, misser med øjnene og udviser tegn på træthed), hvilket så gør ham overtræt og bisset, og nogle gange ligger han og piver, fordi han er træt men ikke kan finde ro, vender og drejer sig i kurven, vandrer fra kurven i stuen ud på puden i køkkenet osv.

 

Jeg synes du skriver det her, du skriver han er træt men ikke kan falde til ro? Ved ikke hvor længe i har kørt med den nye rutine, men det kan jo godt tage noget tid før hunden tilpasser sig den. Kan i gøre andre ting når i kommer hjem, såsom søge godbidder, spille nina ottesen spil, spise kong? Beroligende ting?

 

Det er nu ikke fordi jeg ikke synes man kan være en time eller 2 ude og hygge sig, man skal bare passe på at det ikke er 2 ture hver dag, for hvad så når han bliver unghund og får endnu mere krudt i røven? Så skal i være ude 3-4 timer før han bliver træt, måske?

 

 

Syntes selv det var lidt svært med en lejlighedshund som elskede at være ude, men vi gik nogle gange et lille øde sted hen, og så var vi bare der og chillede, lå i græsset og sådan, så vi var ude men der ikke var alt muligt Motor skulle forholde sig til (såsom nye steder, hunde, dufte, andre dyr, bare os og noget græs).

Besvaret
Så vidt jeg kan se, så har trådstarter slettet sin profil :vedikke: så jeres gode råd falder nok desværre for døve øren... Men Bernerfan, det er en rigtig god erfaring du har gjort dig, som nogle hvalpeejere unne have stor glæde af! Man kan nemlig nemt komme til at ville det så godt, at det faktisk bliver noget skidt! :5up:

 

Nå hov.... Og ja, synes også det var et fint indlæg, Bernerfan :)

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

Account

Navigation

Søg

Søg

Configure browser push notifications

Chrome (Android)
  1. Tap the lock icon next to the address bar.
  2. Tap Permissions → Notifications.
  3. Adjust your preference.
Chrome (Desktop)
  1. Click the padlock icon in the address bar.
  2. Select Site settings.
  3. Find Notifications and adjust your preference.