Er det også ok "bare at være hund"?

[Lonny]

Jeg havde et rigtig ærgelig oplevelse her i weekenden, hvor jeg kvajede mig BIG TIME...

 

Jeg har derfor valgt at snuppe disse indlæg fra "hvalpesupport tråden", fordi at de hjalp mig med at forstå hvad der skete:

 

Jeg syntes også det nogen gange kan være svært at bevare roen. Jeg ved jo godt hvordan en hvalp skal behandles, med ro, overblik og konsekvens.

 

Men når jeg er lidt træt og hun for 9. gang vælge at sætte i fuld spurt efter vores stakkels katte, så må jeg desværre erkende at jeg ikke formår at omsætte teori til praksis, og i stedet Brøler: NU STOPPER DU ALTSÅ!!!!

 

For det meste gør jeg som jeg ved man skal gøre, men nogen gange har jeg altså bare mindre overskud end andre gange, og sådan noget kan godt være svært at indrømme på et forum som dette, da alle jo godt ved, at jeg ved hvordan det skal gøres, men åbenbart bare ikke magter opgaven... :blink:

 

tror det er svært at finde nogen der ikke engang imellem får hævet stemmen, det er vist ganske normalt :hmm: vi kan da også finde på det, både over for cujo og hjalte men det sker da sjældent, men får ikke dårlig samvittighed over det, det sker jo ikke flere gange om dagen og er ikke måden vi "opdrager" på.

 

Jeg tror at det er det her man skal huske på, når man får dårlig samvittighed over at man "bare" var menneske, og ikke formåede at tøjle sit temperament.

 

Men jeg får altså stadig helt vildt dårlig samvittighed bagefter, fordi at jeg føler at jeg som den "voksne" burde kunne håndtere situationen bedre end ved at stå og råbe, alt i mens jeg er lige ved at tude :blink:

 

Og selvom det er Luna jeg gør det af, så kan jeg tydelig mærke at han bliver påvirket af det. Det stresser ham at der pludselig er kommet så meget bevægelse og støj i huset (som når man løber ned i den anden ende af huset for at sige NEJ til Luna for 10. gang :blink:), så derfor prøver jeg vitterlig at undgå det.

 

Og nu taler jeg jo altså ikke om at råbe for at redde hundens liv, men måske for at redde min mentale tilstand, nogle gange koger jeg altså bare over efter jeg for 17. gang har sagt det i et pænt tonefald og stadig bliver ignoreret... Og jeg ved udemærket godt at hun ikke ignorerer mig, men at hun bare ikke har forstået budskabet, men nogen gange så slår min tålmodighed altså ikke til :blink:

 

*GISP!* Du er et menneske!

SKAM DIG!

 

I weekenden havde jeg Baldur med ude og træne hos en adfærdsterapeut. Vi trænede "on and off" i 3 timer, hvor vi lavede samarbejdsøvelser. Øvelserne gik ud på at Baldur og jeg skulle vise hinanden respekt og tillid, så jeg forsøgte at få ham til at gå igennem tunneler, over plastic og lignende øvelser, hvor det var ting der skræmte ham lidt, og hvor jeg så gik med for at vise ham at det ikke var farligt.

 

Vi havde en rigtig god dag, og Baldur var helt med på "legen".

 

Til sidst var han meget træt, og vi besluttede bare liiige at lave en enkelt øvelse mere og så slutte af.

 

Her valgte vi, at han skulle gå ned af en A-frame og han skulle gå stille og roligt, istedet for bare at spurte ned. Vi havde tidligere lavet denne øvelse og det gik fint.

For at støtte Baldur i hans balance, så havde jeg den ene hånd under hans mave og den anden langs hans side. Træneren forslog så, at hun skulle holde lidt fast i han sele, så vi bedre kunne støtte ham i han balance. Og dum som jeg var, så sagde jeg ja....

 

På denne måde endte Baldur med at stå på et brædt der gik nedad, som han ikke følte at han stod særlig godt fast på, og som han egentlig var lidt nervøs ved. Udover dette så havde han pludselig et menneske på hver sin side, og de holdt begge fast i ham (han kunne jo ikke vide at vi kun støttede ham).

Baldur har sikkert givet en masse signaler om at han overhovedet ikke var tryg i situationen og jeg overså dem alle, fordi jeg var så optaget af selve projektet...

 

Så det ender desværre med at Baldur snapper ud efter mit hoved, som var det der var nærmest ham. Jeg mærker hans tænder i panden og på hagen, men han slipper igen med det samme og stiller sig i så dæmpende position som situationen tillader ham, og jeg har ikke en skramme, end ikke en lille rift eller et blåt mærke.

 

Jeg bliver selvfølgelig meget forskrækket, men magter heldigvis at gøre det rigtige, nemlig at gå væk fra ham. Han hopper så ned, og han undgår mig de næste 10 minutter, da han er meget usikker på hvordan jeg vil reagere på hans irettesættelse, og så skal han nok også selv lige ryste situationen af sig. Og jeg havde ligesom Baldur brug for denne pause til lige at komme mig over forskrækkelsen.

 

Herefter bliver vi gode venner igen.

 

Da jeg kom hjem tænkte jeg meget over hvad der var sket, Baldur har ALDRIG gjort sådan over for mig før, og jeg var lidt skræmt.

Men så var det at jeg kom til at tænke på de citater jeg startede denne tråd med...

 

Hvis det er ok at jeg nogen gange også "bare er et menneske" og overreagere samt reagere helt forkert.

 

Så er det vel egentlig også ok at Baldur nogen gange også "bare er en hund" og overreagere, når han bliver sat i en situation han overhovedet ikke kan magte?

[guanomo]

 

Hvis det er ok at jeg nogen gange også "bare er et menneske" og overreagere samt reagere helt forkert.

 

Så er det vel egentlig også ok at Baldur nogen gange også "bare er en hund" og overreagere, når han bliver sat i en situation han overhovedet ikke kan magte?

Det synes jeg ja han havde sikkert vist utryghed men uden i så det, plus han han var træt, både mentalt og fysisk.

 

Synes du håndterede det fint, og uden at "skabe" dig ! :5up:

 

Og fint i blev venner igen :ae:

[Lonny]

For dem som ikke ved det, så er Baldur sky over for de fleste mennesker.

 

Så det der fik det hele til at gå galt var selvfølgelig at jeg gav træneren lov til at holde i hans sele.

Han kunne slet ikke overskue at et fremmed menneske han ikke kendte særlig godt, skulle stå så tæt på ham og holde fast i ham, imens vi forventede at han gjorde noget han var bange for.

 

Og som træneren sagde bagefter, han var simpelthen så nervøs ved hende, at han valgte at markere på mig, fordi han turde ikke på hende....

 

Så nu har vi en del arbejde foran os med at få genoprettet noget tillid i mellem os

[Lonny]

Det synes jeg ja han havde sikkert vist utryghed men uden i så det, plus han han var træt, både mentalt og fysisk.

 

Synes du håndterede det fint, og uden at "skabe" dig ! :5up:

 

Og fint i blev venner igen :ae:

 

Han var alt for træt, og jeg burde have set det, istedet for liiige at skulle prøve én gang til

 

Tak, jeg er rent faktisk også ret stolt over at jeg på trods af forskrækkelsen, formåede at reagere korrekt, efter at jeg nu havde gjort alt andet forkert :blink:

[Petrine]

Det er helt super at han reagerede som han gjorde, han har trods alt været bevidst om ikke at bide igennem, men kun markere!

 

Jeg kender forøvrigt godt det med at man ser op til en der ved alt, og glemmer at tænke selv, og lader sig lokke til noget som man bagefter godt kan se var helt forkert

 

Er selv en hysterisk skriger, så jeg tror fuldt og fast på at ingen tager skade af at blive råbt ad, Petrine er fuldstændigt på det rene med at det er først når jeg tier stille at jeg er rigtigt vred

[Lonny]

Det er helt super at han reagerede som han gjorde, han har trods alt været bevidst om ikke at bide igennem, men kun markere!

 

Jeg kender forøvrigt godt det med at man ser op til en der ved alt, og glemmer at tænke selv, og lader sig lokke til noget som man bagefter godt kan se var helt forkert

 

Er selv en hysterisk skriger, så jeg tror fuldt og fast på at ingen tager skade af at blive råbt ad, Petrine er fuldstændigt på det rene med at det er først når jeg tier stille at jeg er rigtigt vred

 

Hans bidehæmninger virkede glimrende, jeg havde som sagt ikke en skramme og jeg var ikke engang rød, det var ren markering, og et "råb" om at nu stopper du altså!

 

Og ja, jeg glemte fuldstændigt at tænke her, jeg burde have vidst at det var for grænseoverskridende for Baldur

[Umulia]

I weekenden havde jeg Baldur med ude og træne hos en adfærdsterapeut. Vi trænede "on and off" i 3 timer, hvor vi lavede samarbejdsøvelser. Øvelserne gik ud på at Baldur og jeg skulle vise hinanden respekt og tillid, så jeg forsøgte at få ham til at gå igennem tunneler, over plastic og lignende øvelser, hvor det var ting der skræmte ham lidt, og hvor jeg så gik med for at vise ham at det ikke var farligt.

 

Jeg synes det var ok, det Baldur gjorde. Han havde ligesom ikke andre valg.

 

Hvad jeg derimod ikke synes er OK, er den type adfærdsbehandling, du har været til. Jeg er før blevet temmelig meget uvenner med en adfærdsbehandler inde på HG, som bl.a. lavede øvelser hvor en GD skulle op at sidde i en trillebør, gå på en stige osv. Det skulle ikke undre mig om det er hende, du går hos.

 

Jeg synes det er en grov misforståelse af begrebet tillid, at sætte hunden i ekstreme situationer, den normalt ellers aldrig ville komme i, og på den måde prøve at overbevise det stakkels dyr om at mor/far passer på.

Det kan let gå galt, som du nu selv har oplevet, og resultatet var at du mistede din hunds tillid i stedet for. Hvis nogen har kvajet sig er det adfærdsbehandleren.

 

Tilliden skal (efter min mening) grundlægges i hverdagen, og hunden skal stole på at dens ejer ikke tvinger den ud i situationer, den ikke kan klare.

Det andet virker direkte modsat.

[Lonny]

Jeg synes det var ok, det Baldur gjorde. Han havde ligesom ikke andre valg.

 

Hvad jeg derimod ikke synes er OK, er den type adfærdsbehandling, du har været til. Jeg er før blevet temmelig meget uvenner med en adfærdsbehandler inde på HG, som bl.a. lavede øvelser hvor en GD skulle op at sidde i en trillebør, gå på en stige osv. Det skulle ikke undre mig om det er hende, du går hos.

 

Jeg synes det er en grov misforståelse af begrebet tillid, at sætte hunden i ekstreme situationer, den normalt ellers aldrig ville komme i, og på den måde prøve at overbevise det stakkels dyr om at mor/far passer på.

Det kan let gå galt, som du nu selv har oplevet, og resultatet var at du mistede din hunds tillid i stedet for. Hvis nogen har kvajet sig er det adfærdsbehandleren.

 

Tilliden skal (efter min mening) grundlægges i hverdagen, og hunden skal stole på at dens ejer ikke tvinger den ud i situationer, den ikke kan klare.

Det andet virker direkte modsat.

 

Det her endte i hvert fald med at ende modsat, jeg skal nu bruge en masse tid på at genvinde Baldur's tillid

 

Til adfærdsbehandlerens forsvar skal det siges, at hun spurgte om hun måtte holde i Baldur's sele, så det er ene og alene mig der dummede mig, jeg kunne jo bare have sagt nej....

 

Nu var ingen af øvelserne så svære som du beskriver, det var at gå hen over et stykke plastik, det var at sætte poterne op på kanten af en balje og lignende. Og på intet tidspunkt blev han lokket eller presset, jeg gik bare derhen og ventede til at han selv følte at han havde overskud til det.

 

Men du har ret i, at man skal være klar over hvilken risiko man løber, og det var jeg så ikke

 

Hvis man ellers ikke kvajer sig ved at presse en sky hund, hvad er det så du mener, at der er galt med disse øvelser? Er det hvis man går for hurtigt frem, eller har du andre grunde til ikke at kunne lide dem?

 

Kunne jeg få en pb med hvilken adfærdsbehandler du tror jeg taler om?

[Nollike]

Det her endte i hvert fald med at ende modsat, jeg skal nu bruge en masse tid på at genvinde Baldur's tillid

 

Til adfærdsbehandlerens forsvar skal det siges, at hun spurgte om hun måtte holde i Baldur's sele, så det er ene og alene mig der dummede mig, jeg kunne jo bare have sagt nej....

 

Nu var ingen af øvelserne så svære som du beskriver, det var at gå hen over et stykke plastik, det var at sætte poterne op på kanten af en balje og lignende. Og på intet tidspunkt blev han lokket eller presset, jeg gik bare derhen og ventede til at han selv følte at han havde overskud til det.

 

Men du har ret i, at man skal være klar over hvilken risiko man løber, og det var jeg så ikke

 

Hvis man ellers ikke kvajer sig ved at presse en sky hund, hvad er det så du mener, at der er galt med disse øvelser? Er det hvis man går for hurtigt frem, eller har du andre grunde til ikke at kunne lide dem?

 

Kunne jeg få en pb med hvilken adfærdsbehandler du tror jeg taler om?

 

Hun burde sådan set slet ikke have spugt efter min mening Når du kommer med en hund som er sky over for fremmede, så burde hun i sin egenskab som adfærdsbehandler vide, at det er for meget at presse ham ud i en situation han ikke er tryg ved SAMTIDIG med at hun trænger sig ind på ham

 

Jeg vil dog gerne lige give dig et klap på skulderen for at håndtere det som du gjorde :5up: Mange var flippet helt ud, men du kan gennemskue hvad det handler om. Ærgerligt at adfærdsbehandleren ikke havde samme evner :blink:

[Agnete87]

Hun burde sådan set slet ikke have spugt efter min mening Når du kommer med en hund som er sky over for fremmede, så burde hun i sin egenskab som adfærdsbehandler vide, at det er for meget at presse ham ud i en situation han ikke er tryg ved SAMTIDIG med at hun trænger sig ind på ham

 

Jeg vil dog gerne lige give dig et klap på skulderen for at håndtere det som du gjorde :5up: Mange var flippet helt ud, men du kan gennemskue hvad det handler om. Ærgerligt at adfærdsbehandleren ikke havde samme evner :blink:

Kunne ikke være mere enig, der er vidst en adfærdsdipiliidut der skal på et efteruddannelses kursus:mrgreen:

[guanomo]

Hun burde sådan set slet ikke have spugt efter min mening Når du kommer med en hund som er sky over for fremmede, så burde hun i sin egenskab som adfærdsbehandler vide, at det er for meget at presse ham ud i en situation han ikke er tryg ved SAMTIDIG med at hun trænger sig ind på ham

 

Jeg vil dog gerne lige give dig et klap på skulderen for at håndtere det som du gjorde :5up: Mange var flippet helt ud, men du kan gennemskue hvad det handler om. Ærgerligt at adfærdsbehandleren ikke havde samme evner :blink:

 

Kunne ikke være mere enig, der er vidst en adfærdsdipiliidut der skal på et efteruddannelses kursus:mrgreen:

det kunne jo sagtens være et fejldøm, at hun troede det kunne være han accepteret det, eller helt havde "glemt" den "detajle" det er jo menneskeligt at fejle :blink:

 

Ellers har i nok ret

[Lonny]

Hun burde sådan set slet ikke have spugt efter min mening Når du kommer med en hund som er sky over for fremmede, så burde hun i sin egenskab som adfærdsbehandler vide, at det er for meget at presse ham ud i en situation han ikke er tryg ved SAMTIDIG med at hun trænger sig ind på ham

 

Jeg vil dog gerne lige give dig et klap på skulderen for at håndtere det som du gjorde :5up: Mange var flippet helt ud, men du kan gennemskue hvad det handler om. Ærgerligt at adfærdsbehandleren ikke havde samme evner :blink:

 

Sådan havde jeg slet ikke tænkt på det, men det har du egentlig ret i....

 

Og tak for din ros

[Lonny]

det kunne jo sagtens være et fejldøm, at hun troede det kunne være han accepteret det, eller helt havde "glemt" den "detajle" det er jo menneskeligt at fejle :blink:

 

Jeg tror lidt, at det måske kommer sig af, at det endnu ikke rigtig er lykkedes mig at få folk (og adfærdsbehandlere) til at tro mig, når jeg siger han er sky overfor mennesker. De oplever ham jo altid på en træningsplads, og er sikre på at det er de andre hunde der får ham til at reagere som han gør. Men jeg ved at det ikke er hundene, men derimod de mennesker der holder fast i de andre hundes snor...

 

Desværre skygger hans race baggrund nok lidt for hans virkelige problem. Amstaff'en er jo kendt for at elske alle mennesker og hade alle hunde. og når du så møder en ejer der siger at hendes hund er direkte modsat, så er det måske nogle gange svært at tro på det når ejeren fortæller det...?

Så en del behandlere konkludere måske hvad der er galt alene ud fra hans race, i stedet for hvad jeg siger...?

 

Men denne gang tror jeg at der var en adfærdsbehandler der indså at jeg havde ret :blink: Desværre på Baldur's bekostning

[Nollike]

Sådan havde jeg slet ikke tænkt på det, men det har du egentlig ret i....

 

Og tak for din ros

 

Man skal altid huske at rose når det er fortjent :5up:

[Lonny]

ps. Jeg har stadig tiltro til denne adfærdsbehandler, vi begik bare en fejl!

[Nollike]

det kunne jo sagtens være et fejldøm, at hun troede det kunne være han accepteret det, eller helt havde "glemt" den "detajle" det er jo menneskeligt at fejle :blink:

 

Ellers har i nok ret

 

Ikke lige den rigtige situation at teste om Baldur var tryg ved hende vel? :blink:

Og hvis hun havde glemt den "detalje" så er hun i mine øjne ikke meget værd som adfærdsbehandler

[Agnete87]

Ikke lige den rigtige situation at teste om Baldur var tryg ved hende vel? :blink:

Og hvis hun havde glemt den "detalje" så er hun i mine øjne ikke meget værd som adfærdsbehandler

aaa, man kan da sagtens udsætte hunden for noget nyt samtidig med at man prikker til dens forhold til fremmede mennesker:rolleyes:

 

Lad os håbe at jeres adfærdsdipillidut har fattet det nu, at han ikke er så tryg ved fremmede, der går for tæt på hans trykhedcirkel...:ae:

[Ascha]

Ikke lige den rigtige situation at teste om Baldur var tryg ved hende vel? :blink:

Og hvis hun havde glemt den "detalje" så er hun i mine øjne ikke meget værd som adfærdsbehandler

 

Nu vil jeg så til adfærdsbehandlerens forsvar sige at man ofte bliver bombarderet med alle mulige og umulige årsager til hundens adfærd og at det somme tider ikke passer helt, da ejeren jo er tæt følelsesmæssigt knyttet til sin hund og derfor kan have svært ved at se skoven for bare træer. Selv adfærdsbehandlere oplever sådan noget.

 

Desuden, når jeg læser hvordan Baldur reagerer, kan jeg faktisk godt forstå at adfærdsbehandleren vælger at gå ud fra sin egen vurdering. Jeg vil gerne lige understrege at jeg ikke dermed tvivler på at Lonny kan have ret, men bare at jeg nok også (nu har jeg jo godt nok ikke selv set det) ville have tænkt på samme måde som denne behandler.

 

Men der er da gået noget galt et eller andet sted, for sådan noget må jo ikke ske til træning. Synes bare I generelt er lidt for hårde i jeres kritik i en sag hvor vi kun får belyst den ene side.

 

Det er sgu egentlig ærgerligt at vi er sat på ignorer, for nu bliver det jo slet ikke opdaget at vi er uenige, selvom vi er venner irl. :blink:

[guanomo]

Nu vil jeg så til adfærdsbehandlerens forsvar sige at man ofte bliver bombarderet med alle mulige og umulige årsager til hundens adfærd og at det somme tider ikke passer helt, da ejeren jo er tæt følelsesmæssigt knyttet til sin hund og derfor kan have svært ved at se skoven for bare træer. Selv adfærdsbehandlere oplever sådan noget.

 

Desuden, når jeg læser hvordan Baldur reagerer, kan jeg faktisk godt forstå at adfærdsbehandleren vælger at gå ud fra sin egen vurdering. Jeg vil gerne lige understrege at jeg ikke dermed tvivler på at Lonny kan have ret, men bare at jeg nok også (nu har jeg jo godt nok ikke selv set det) ville have tænkt på samme måde som denne behandler.

 

Men der er da gået noget galt et eller andet sted, for sådan noget må jo ikke ske til træning. Synes bare I generelt er lidt for hårde i jeres kritik i en sag hvor vi kun får belyst den ene side.

 

Det er sgu egentlig ærgerligt at vi er sat på ignorer, for nu bliver det jo slet ikke opdaget at vi er uenige, selvom vi er venner irl. :blink:

men VI er enig IGEN... det er faktisk lidt skræmmende :hmm: så tit plejer vi ikke at være næsten 100 % enige om noget som helst :hmm:

 

holder fri fra job nu, kan ikke klare det

[cs-dumle]

Han har været i gang i 3timer on and off, han bliver "trængt op i en krog" og er i forvejen usikker på situationen. Selvfølgelig er det ok at han markerer og så kan du være stolt af din hund at han kun markerede og gjorde det rigtig uden nogle kom til skade :5up:

 

Dumle har engang gjort det samme på min hånd, men det var fordi vi trænede "hold den" og han så gik med genstanden. Jeg ville så føre ham tilbage og tog dum som jeg var fat nede ved låret og trak tilbage :stupid:(ja jeg aner virkelig ikke hvad jeg havde gang i). Det gad Dumle alligevel ikke finde sig i (og så er han også kilden der) så han vendte sig om og markerede.

Her måtte jeg også indse at det altså helt og aldeles var min fejl og at hunden havde ret til at markere sig der. Det kildede (gjorde måske endda ondt) og han blev forskrækket.

[Nollike]

Nu vil jeg så til adfærdsbehandlerens forsvar sige at man ofte bliver bombarderet med alle mulige og umulige årsager til hundens adfærd og at det somme tider ikke passer helt, da ejeren jo er tæt følelsesmæssigt knyttet til sin hund og derfor kan have svært ved at se skoven for bare træer. Selv adfærdsbehandlere oplever sådan noget.

 

Men lige sådan noget som usikkerhed over for mennesker vil måske være smart lige at tage en vurdering af INDEN man trænger sig ind på hunden når den i forvejen er i en situation den har svært ved? :blink:

 

Desuden, når jeg læser hvordan Baldur reagerer, kan jeg faktisk godt forstå at adfærdsbehandleren vælger at gå ud fra sin egen vurdering. Jeg vil gerne lige understrege at jeg ikke dermed tvivler på at Lonny kan have ret, men bare at jeg nok også (nu har jeg jo godt nok ikke selv set det) ville have tænkt på samme måde som denne behandler.

 

Jeg forstår ikke hvad du mener?? Altså hvad du henviser til af adfærd.

 

Men der er da gået noget galt et eller andet sted, for sådan noget må jo ikke ske til træning. Synes bare I generelt er lidt for hårde i jeres kritik i en sag hvor vi kun får belyst den ene side.

 

Enig, noget er der gået galt, spørg bare Lonny

 

Resten: Det er da ikke umuligt, den slags sker jo herinde :blink: Det kunne være interessant at høre den anden side af sagen. Indtil da holder jeg stædigt fast på mit

 

Det er sgu egentlig ærgerligt at vi er sat på ignorer, for nu bliver det jo slet ikke opdaget at vi er uenige, selvom vi er venner irl. :blink:

 

Var faktisk også min tanke da jeg begyndte at læse dit indlæg

[Lonny]

Nu lavede jeg ikke indlægget for at lægge adfærdsbehandlerens metoder ud til spot og spe. Jeg mener stadig, at vi begge lavede en fejl og jeg har som sagt stadig tiltro til hende.

 

Mit spørgsmål gik mere på om I ville have handlet som jeg gjorde, er det ok at en hund også reagerer uhensigtsmæssigt på denne måde?

 

I mine citater kan vi jo se, at når vi mennesker gør det, så er det ok, fordi vi er jo nu engang kun mennesker. Er det også ok når en hund nu en gang kun er en hund?

 

Jeg skal ærligt indrømme at lige da han gjorde det, der syntes jeg bestemt ikke at det var ok. Og det tog mig da lige en dags tid at nå frem til, at det han havde gjort hverken var værre eller bedre, end når jeg overreagerer over for ham.

Jeg havde nok ikke skulle have brugt lige så lang tid hvis han havde markeret i min arm, men nu valgte han altså mit ansigt og det føltes en lille smule mere skræmmende :blink:

 

Grunden til mit spørgsmål er, at jeg har set mange tråde (måske mest på HG), hvor folk straks ville have anbefalet aflivning eller adfærdsterapeut hvis nogen har været ude for det samme.

Så jeg ville bare høre om jeg er den eneste der syntes at det også er ok at "en hund også kun er en hund"?

 

Hvad ville I have gjort hvis det var jeres hund, altså ud over at lade være med at sætte ham i den situation :blink:

[Lonny]

Nu vil jeg så til adfærdsbehandlerens forsvar sige at man ofte bliver bombarderet med alle mulige og umulige årsager til hundens adfærd og at det somme tider ikke passer helt, da ejeren jo er tæt følelsesmæssigt knyttet til sin hund og derfor kan have svært ved at se skoven for bare træer. Selv adfærdsbehandlere oplever sådan noget.

 

Det tror jeg, at du har fuldstændig ret i. Jeg tror meget ofte at en adfærdsbehandler er ude for at det ejeren tror er problemet, slet ikke er det rigtige problem. Så jeg kan såmænd godt forstå dem, man skal bare ikke blive så kynisk i sin vurdering af sine medmennesker, at man aldrig hører efter...

Men i dette tilfælde der tror jeg bare ikke at hun troede at det var så alvorligt som jeg gjorde det til, især fordi at jeg jo er lidt af en pylremås :blink:

 

Desuden, når jeg læser hvordan Baldur reagerer, kan jeg faktisk godt forstå at adfærdsbehandleren vælger at gå ud fra sin egen vurdering. Jeg vil gerne lige understrege at jeg ikke dermed tvivler på at Lonny kan have ret, men bare at jeg nok også (nu har jeg jo godt nok ikke selv set det) ville have tænkt på samme måde som denne behandler.

 

Jeg forstår ikke helt ovenstående citat, hvad mener du med: Desuden, når jeg læser hvordan Baldur reagerer, kan jeg faktisk godt forstå at adfærdsbehandleren vælger at gå ud fra sin egen vurdering.

[Nollike]

Undskyld

 

Jamen her er så mit svar: Jeg synes at det var ok. Han har været mere end almindeligt presset og har haft behov for at få det til at stoppe NU! Han viste dig klart og tydelig at DET HER er for meget!! Uden at gøre skade på dig vel at mærke. Det kan godt være at det bare er i min verden, men hvis han stå på et A-bræt, så har dit ansigt vel været det der var "nærmest" eller? Jeg tænker at dit hoved har været i samme højde som hans? Hvis det er sådan det hænger sammen, så er det jo nok derfor, men her er jeg lidt på herrens mark, for jeg ved faktisk ikke om der kan være en anden grund til at det lige var der han tog fat :hmm:

[Lonny]

Undskyld

 

Jamen her er så mit svar: Jeg synes at det var ok. Han har været mere end almindeligt presset og har haft behov for at få det til at stoppe NU! Han viste dig klart og tydelig at DET HER er for meget!! Uden at gøre skade på dig vel at mærke. Det kan godt være at det bare er i min verden, men hvis han stå på et A-bræt, så har dit ansigt vel været det der var "nærmest" eller? Jeg tænker at dit hoved har været i samme højde som hans? Hvis det er sådan det hænger sammen, så er det jo nok derfor, men her er jeg lidt på herrens mark, for jeg ved faktisk ikke om der kan være en anden grund til at det lige var der han tog fat :hmm:

 

Du skal ikke undskylde, hvor skulle du vide det fra

 

Mit hoved var nærmest, så dette var nok en af grundene til at det var her han markerede.

Men jeg har også læst at når hunde går efter ansigtet, så er det ren skræmmetaktik og er fuldt ud bevist.

Grunden til dette er, at på alle (både dyr og mennesker) er det altså mere skræmmende at få smækket et par tænder lige op foran øjnene, end at få en blid markering på benet.

Jeg har rent faktisk læst, at når man læser at hunden gik efter struben, så passer dette ikke, en hund der seriøst angriber går efter ben og arme, så den kan få gjort dig ude af stand til at flygte. Så når folk oplever at den springer op efter ansigtet, så er det altså "kun" en kraftig advarsel.

 

Jeg er rent faktisk ret imponeret af hvor meget kontrol han havde over hvad han gjorde, det lykkedes ham at ramme med hans fortænder i både over- og undermund, men uden at efterlade så meget som et rødt mærke. Det er da en selvkontrol der vil noget :5up: