Hop til indhold

Hvor er logikken i fodring af hunde ?


Gæst Priceman
 Share

Recommended Posts

Gæst Priceman

Hvor er logikken i fodring af hunde ?

 

Lidt nyt, lidt lånt, lidt gammelt, og lidt "blåt":mrgreen:

 

Hunden har udviklet sig fra sine ulveforfædre for mere end 12.000 år siden. På trods af dette store forarbejde fra naturens side har den internationale foderindustri på kun ca. 40 år fået alle til at glemme og forkaste tidligere tiders erfaringer til fordel for tørfoder. Dette er fantastisk godt gjort rent markedsføringsmæssigt.

Men det er paradoksalt, at antallet af dyrlæger og sygdomme i samme tidsperiode har været stærkt stigende.

 

Specielt de samme livsstilssygdomme, som vi kender fra mennesker, er i dag rigt repræsenteret hos hunde, for eksempel allergi, cancer, dårlig energi, dårlig reproduktion og dårlig mundhygiejne osv. Men hvad skyldes dette?

Alt er blevet mere industrialiseret. Det betyder også, at industrien behandler en stigende del af vores fødevarer. Derved er der oparbejdet et stort marked for diverse mere eller mindre lødige biprodukter, som man har fundet anvendelse for i dyrefoder-industrien. I øjeblikket ser vi en af følgerne ved den fremgangsmåde hos køer, der får BSE. Når det gælder foder til hunde, er der også fulgt en fantastisk markedsføring med, som har fået folk til at tro, at de ikke længere selv er i stand til at fodre en hund.

 

Dette er ikke korrekt !!

 

 

Det er meget simpelt og meget let at fodre hunde. De er nemlig naturens skraldespande. I naturen ville deres føde bestå af for eksempel en hel agerhøne, en kanin, græs, urter, rødder og bark, afføring fra andre dyr, nedfaldne frugter og bær, jord osv.

Det er denne kost, vi skal forsøge at efterligne. Vel vidende at vi ikke skal og kan gå helt tilbage til naturens måde.

Men der er ingen, der siger, at vi skal fjerne os så langt fra udgangspunktet, som industrien har gjort.

 

For det første er der ingen hunde, der sidder og griller deres bytte over lejrbålet. Ved varmepåvirkning fjerner man mange vitaminer, man ændrer proteinets form, ødelægger mikroorganismer og gode bakterier. Varmepåvirkning ødelægger også alle enzymer. Enzymerne er meget vigtige, fordi de fungerer som værktøj til at nedbryde protein, fedt og kulhydrat. Det er dem, der sørger for, at næringsstofferne kan optages.

Hunde har også et meget kraftigt og effektivt fordøjelsessystem. Alt samme noget som indikerer, at hunde skal have råt foder.

 

Takket være en kraftig mavesyre og en kort fordøjelsestid kan hundens fordøjelsessystem håndtere store mængder af kød, mange bakterier og halv- og hel fordærvede foderemner som for eksempel ådsler.

Tørfoderet sætter fordøjelsessystemet på skånekost, og resultatet ser vi i dag, hvor flere og flere siger, at deres hund har et sart fordøjelsessystem.

 

Det er ikke sandt.!!!!

 

Men systemet bliver ikke holdt i form. Det kan det ikke, når dets eneste udfordring er små sterile piller. Det svarer til, at du kun spiste vitamin- og mineralberiget hvidt brød dagligt i et halvt år, hvorefter du fik en skål råkost.

 

Så ville du også have en sart mave. :mrgreen:

 

Selv om vi alle ved, at vi fra naturens side godt kan tåle råkost og faktisk har bedst af det.

Et andet problem er sammensætningen af foderet.

 

Det, alt tørfoder på det danske marked indeholder mest af, er korn, herunder også ris. Og det har hunde mindst af alt behov for. Faktisk er det almindeligt kendt og anerkendt, at hunde ikke har behov for kulhydrater overhovedet. Hvorfor er det så det, der er mest af i tørfoder (det gælder virkelig alle mærker)?

Fordi det er billigt og let at skaffe.

Alle ved, at det skaber allergi, hudproblemer og dårlig fordøjelse osv. Nogle diskuterer så, om det ene korn er bedre end det andet. Denne diskussion er formålsløs. Den ligger på linie med industrien, når de siger, at de forsker i hundeernæring. Det, der diskuteres og forskes i, er, hvordan man mindsker generne ved uegnede billige foderemner og gør dem til hundefoder med mindst mulige bivirkninger.

 

Det hundene trænger til, er nogle, der begynder at diskutere, hvordan vi optimerer og sikrer et langt og sundt hundeliv. I stedet for alle lappeløsningerne, myterne og de halve sandheder, som alle bygger på et naturstridigt og forkert grundlag.

 

Ligesom med de bløde versus de "hårde" metoder. De fleste fodermetoder er bygget på myter opfundet af industrien.

 

I USA findes der i dag en superliga af nye fodertyper, som alle er radikalt anderledes, end det, der findes på det danske marked. Det mest radikale er dog, at foderfirmaerne er åbne og på deres pakninger skriver, at der skal tilsættes råt kød og grønsager til foderet, fordi tørfoder ikke er komplet og fuld ernæring for en hund.

 

Der er nogle hovedregler at følge, når det gælder logisk fodring af hunde:

 

  • Sørg for så stor variation som muligt.

  • Og lad hovedparten af foderet være råt.

  • Lad være med alle mulige krumspring for at få hunden til at spise. Bare fordi den ikke finder dagens menu tiltrækkende så skal den ikke overhældes med ”sovs” for at få hunden til at spise.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor

Pman keder du dig? :-D

 

Den med at ens hund har et sart fordøjelsystem har jeg ikke hørt brugt

 

Nå, men bortset fra det, så havde jeg en veninde gennem mange år, som nok var en af de første der sprang på "råt er godt" bølgen.

 

Hun har fodret sine mange hunde + hvalpekuld med råt med stor succes.

 

Hun oplevede imidlertid at et par af hendes gamle hunde ikke kan klare kosten mere. De kan ikke fordøje det rå mere og vil faktisk heller ikke have det.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har prøvet at fodre vores tidligere hunde med råt kød uden succes. De gad ikke rigtig æde det, og den ene hund havde tynd mave stort set en hel måned. Hans foder var så ikke af den bedste kvalitet som hvalp, så det kan måske være en medårsag.

 

Men faktum er, at på trods af argumentet om at råt foder er det bedste og mest naturlige, så droppede vi det igen. Jeg har hørt om udrensningsperioder, men jeg synes at en måned med tynd mave og hunde, der tabte sig, var uholdbart.

 

Så jeg vil ikke give dig ret i, at råt er det ultimativt bedste for alle.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Nhøpse&Walter

Har også forsøgt, i en længere periode, med råt - hvilket resuterede i en kaftigt undervægtig hund, der nægtede at spise. Tog til Gudrun (Frantsen, dyrlæge), som med det samme sagde, at råt aldrig vil passe til Nhøpse. Er enig i, at råt er godt - dog med det forbehold, at det måske ikke er for alle ubetinget. Tak Ninjamor :vinken:

Link til indlæg
Del på andre sites

Ligesom der er nogle hunde, der ikke trives på tørfoder, er der også hunde, der ikke trives på råt. Og sårn er det bare..

 

Luna trives fint på råt, JEG er bare usikker på om hun får alt hvad hun skal have..

 

Vi bor på 1. sal og har derfor 3x8 trin der skal forceres hver gang, vi skal ud. Luna har en C hofte og en 1 albue og er 6½ år gammel og steriliseret og skal tabe 2-3 kg, så hun kommer ned og er ideelvægtig

 

Hvad skal hun have eller ikke have? Jeg overvejer pt meget kraftigt at skifte over til tørt

Link til indlæg
Del på andre sites

Der er vel også evolution hos hunderacen? Altså kan man ikke ubetinget sammenligne dagens skødehund, med fortidens vildhund. Et godt tørfoder indeholder MINDST det samme som råt kød mm. Det største problem er jo, at der findes ALT for meget tvivlsomt tørfoder.

 

Variation er kodeordet her, og kan man mikse mellem råt og færdigfoder, bør der ikke være så meget at bekymre sig om.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hej,

 

Min hund er altid blevet fodret med råt og har alle dage trivedes godt på det.

En gang imellem får han en håndfuld tørfoder(fitness trainer) i, men han foretrækker det rå.

Glemte engang at tage kød op til ham, så hans morgenmad bestod af tørkost, der var jeg ikke særlig populær:-P.

 

V.H.

Sille

 

P.S. godt indlæg dog priceman. Det er altid godt med en lille diskussion:klap:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Priceman
Pman keder du dig? :-D

 

Næ. hvorfor? :hmm:

 

Den med at ens hund har et sart fordøjelsystem har jeg ikke hørt brugt

 

Den har jeg ellers været inde på før. :-P

En hund hvis fordøjelsessystem kun udsættes for præfabrikeret foder vil ikke have den samme evne til at fordøje råt foder som en hund der er sat op til netor dette.

Det vil give både dårlig mave, diarré, mm i en periode på 2-4 uger.indtil tarmfloraen er blevet genoprettet til tidligere tiders evner.

 

 

At evolutionene skulle have ændret vore hunde så markant som jeg oplever at der bruges som undskyldning finder jeg er helt hen i vejret.

Der er ingen afgørende forskning der peger i den retning.

Vi er desværre alle et produkt af industriens indvirkning på vore valg af foder til vore hunde.

 

Enkelte tyr så til alternative dyrlæger der og vælger at give hundene et foder der er markant bedre en tørfoder.Men så er den heller ikke længere.

Redigeret af Priceman
Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...