Træning før og nu

[Amocca]

Nu er der jo flere herinde der haft hunde før og haft hunde i mange år. Også folk der har haft hunde så længe, at træningsmetoderne var nogle andre end dem der bruges (de fleste steder) idag...

 

Nogle af jer var sikkert så kloge allerede dengang, at I ikke trænede efter datidens metoder, men andre er måske blevet klogere med årene.

 

Kan i give eksempler på indlæring af øvelser dengang og nu og jeres oplevelse af det? samt hvorfor I (forhåbentlig) synes nymodens træning er bedre?

 

Derudover er jeg egentlig også bare generelt interesseret i, om I ville gøre / gør noget anderledes med en ny hund end med tidligere hunde?

 

Jeg skal nok gå først. Med min næste hund vil jeg være meget mere obs på socialisering på møg-unger, også selvom jeg ikke selv har nogen.

[Splinten, mor og mig]

Hmmm.... der er altid noget, man vil gøre anderledes Sidder selv SÅ meget med den følelse lige nu

 

Men altså... jeg har haft hund i 9 år nu... 4 stk i alt (+ 5 ikke hjemmeboende hvalpe ) Derudover har jeg haft flere hundrede hunde på hold i op til flere år.... og jeg aner stadig ikke halvdelen af alt det, der er at vide!

 

Da jeg startede var den store forskel nok tilgangen til socialisering og så brugen af hjælpemidler og lokning. Kan huske at halti'er dengang var det eneste saliggørende, hvis man læste rundt omkring på nettet - der var ingen grænser for, hvilket fantastisk redskab sådan én var. Så jeg gik jo glad ud og købte sådan én - min Robin skulle da have det bedste. He, jeg kunne lige så godt have slukket for ham.... den brugte vi så kun et par gange!

 

Socialiseringen var meget baseret på leg, leg, leg med alle de hunde, man mødte - uanset om de matchede eller ej Det var så ikke så heldigt. Både fordi han fik mange dårlige oplevelser og fordi han ikke rigtig lærte at forholde sig neutralt til hunde, vi mødte. Jeg gik meget i hundeskove og forsøgte virkelig at opsøge steder med mange løse hunde - ting, jeg egentlig helst undgår i dag.

 

I selve lydighedstræningen brugte vi en del mere lokning end i dag - også selvom jeg allerede dengang klikkertrænede. Jeg brugte det bare mest selv, da jeg ikke kendte andre, der brugte det. Så på hold var det meget noget med bøtte med godbidder i f.eks. fremsending, over spring osv. Bevares, han lærte det da alligevel - det var bare lidt en omvej Og så blev han meget hjælp/bestikningsafhængig - før vi f.eks. kunne gå op til en prøve var jeg nødt til at varme ham op længe og virkelig fyre en masse af de bedste godbidder af, for at overbevise ham om, at det kunne betale sig. Han skulle lige som se godbidden, før han gjorde noget, hvor det er omvendt i dag... tøserne gør noget og satser så på, at de får noget ud af det.

[Petrine]

Jeg trænede terrier i slut-70 / start-80, og jeg startede klart med at være den yndige lille blondine, der levede livet farligt (hundene sov i sengen med mig, så det var et spørgsmål om tid, før de ville dræbe mig), vi SKULLE have kvælerhalsbånd på, sådan et med pigge (fino, vendte piggene udad, var virkeligt blondie-dum), skulle lægge dem på ryggen og holde dem nede ved at lægge mig hen over (fino fino, det tog en del træning, men de kunne da finde ud af det, de lagde sig på ryggen og lå stille, og så kunne jeg dominerende sætte en fod på brystet af dem, stor succes), skulle løfte i nakkeskindet og skrige lige i snuden når de var uartige (heldig jeg havde spaghettiarme), der var også en del tilfældig umotiveret vold...når jeg tænker tilbage fatter jeg ikke, at der var så få hunde, der gik amok og angreb. Jeg brugte aldrig godbidder og er stadig ikke begejstret for det, har brugt til træning i denne sæson, og er ved at gå amok over Petrines fokus, udelukkende på godbid, ikke en dyt på mig....så lidt af det gamle sidder da fast endnu

 

Næste sæson vil jeg prøve lydighed uden godbidder :5up:

[Lonny]

Jeg brugte aldrig godbidder og er stadig ikke begejstret for det, har brugt til træning i denne sæson, og er ved at gå amok over Petrines fokus, udelukkende på godbid, ikke en dyt på mig....så lidt af det gamle sidder da fast endnu

 

Næste sæson vil jeg prøve lydighed uden godbidder :5up:

 

Hvordan vil du så belønne for god opførsel?

 

Jeg bruger næsten kun godbidder og legetøj som belønning, men måske kan du give nogle fif om at belønne med andre ting, så jeg kan få udvidet udvalget lidt?

[Gæst Ninjamor]

Hvordan vil du så belønne for god opførsel?

 

Jeg bruger næsten kun godbidder og legetøj som belønning, men måske kan du give nogle fif om at belønne med andre ting, så jeg kan få udvidet udvalget lidt?

 

Du har altid den "naturlige forstærker", som jeg er 100% sikker på vil være fantastisk til Luna. Det er den jo til alle hunde

Altså at hunden opnår det den vil i øjeblikket den samarbejder.

 

F.eks. ikke kommer videre frem ved at trække, men i samme øjeblik den slækker linen..

Ikke kommer videre i en situation ved at køre op, men i samme øjeblik den slapper af..

At den ikke får lov at buldre ud af en dør, men i samme øjeblik den tager kontakt, sætter sig, bakker eller hvad man nu har valgt, så..

 

Naturlig forstærker kan anvendes i alle de situationer hunden har et mål og oplever selv at skulle finde løsningen på at nå målet. Altså kommer der ingen hjælp fra ejer.

 

Det er noget der sætter sig lynhurtigt, bliver siddende og så er godbidder og anden belønning (udover at hunden når sit mål) unødvendig

[Lonny]

Du har altid den "naturlige forstærker", som jeg er 100% sikker på vil være fantastisk til Luna. Det er den jo til alle hunde

Altså at hunden opnår det den vil i øjeblikket den samarbejder.

 

F.eks. ikke kommer videre frem ved at trække, men i samme øjeblik den slækker linen..

Ikke kommer videre i en situation ved at køre op, men i samme øjeblik den slapper af..

At den ikke får lov at buldre ud af en dør, men i samme øjeblik den tager kontakt, sætter sig, bakker eller hvad man nu har valgt, så..

 

Naturlig forstærker kan anvendes i alle de situationer hunden har et mål og oplever selv at skulle finde løsningen på at nå målet. Altså kommer der ingen hjælp fra ejer.

 

Det er noget der sætter sig lynhurtigt, bliver siddende og så er godbidder og anden belønning (udover at hunden når sit mål) unødvendig

 

 

Jeg er helt enig, og jeg bruger det også i de fleste situationer hvor det kan lade sig gøre. F.eks. ved gåturerene, som du også nævner, her er belønningen at hun får lov at forsætte gåturen.

Belønningen for at sidde stille foran havelågen, er at havelågen bliver åbnet osv.

 

Men til træning kan man jo sjældent bruge den naturlige forstærker, idet at de andre kursister nok ville blive godt irriterede over at Luna skulle hen og forstyrrer deres hund hver gang hun havde lavet en veludført øvelse :blink:

[Gæst Ninjamor]

i '85 havde jeg Fie som blev en crossover hund idet jeg havde trænet, ikke decideret hårdt, men dog uden større forståelse for hundepsykologi og læringspsykologi.

Netop i dette år lavede DcH om på sine konkurrenceprogrammer således at hundene nu i alle situationer hvor den skulle komme ind til føreren, skulle søtte sig foran med front mod fører. Tidligere havde den skulle gå direkte på plads.

Det var det år vi startede i A klassen og det var en kæmpe udfordring.

 

Jeg løste "problemet" ved at give godbid fra munden, øve øjenkontakt og i en periode ikke lade Fie på bagom og på plads.

Det kom til at fungere perfekt.

 

Min træner havde aldrig den store hundeforstand og ville f.eks have jeg skulle kravle ved siden af Fie i B klassen og tvinge hendes næse ned i sporet, som hun ikke fattede en bjælde af. Fordi første spor blev introduceret som et fuldt og færdigt B spor og der dermed ikke var nogen indlæringsfase.

Det var prstsation fra dag 1.

 

Heldigvis havde jeg en dygtig træner i CF og uden redningshundetræningen var jeg aldrig kommet nogen steder med Fie.

 

Vi havde i DcH dengang en åndet øvelse kaldet "lydighedsrundering" hvor hunden skulle løbe en fuld rundering uden figuranter på pladsen.

Da min træner som nævnt "indlærte" øvelser som den færdige præstation, skulle hunden altså bare gøre dette fra første dag.

 

Træneren blev med tiden meget ked af mig for jeg nægtede at forsøge at tvinge Fie og øvede i stedet lydighedsrunderingen med apportemner på hvert udslag og opnåede en lydighedsrundering til fuld point i konkurrence.

 

I klasse C var der en forløber til runderingen: Man skulle gå langs et levende hegn med hunden forrest i udslået line og et sted stod der så en figurant, typisk træneren, og ham skulle hunden gø ad. Uden at have lært det forstås.

Gøede hunden ikke tirrede træneren den med en kæp eller trådte den over poterne. Jo jo ikke sært at mange hunde senere bed i figuranterne.

I konkurrencer viste det sig at langt de fleste hunde forbandt øvelsen med at det var træneren der skulle stå der, og derfor gøede langt de fleste hunde ikke i konkurrence.

 

Fie var da også totalt ligeglad med figuranten og træneren fik ikke lov at presse hende.

I stedet lærte hun figurantarbejde i CF og blev en af de mest stabile runderingshunde i min DcH afdeling fordi hun lærte det gennem positive metoder.

 

Det samme med spor: Her satte jeg en figurant på og så kan det nok være Fie pludselig kunne se et formål med at gå spor.

 

Træneren og jeg blev aldrig bedstevenner, han hånede mine metoder, men det var Fie og jeg der blev udtaget til landsmesterskabet som iøvrigt ikke gik så godt for os.

 

Det viste sig at Fie havde et ustabilt led i lænden samt en ustabil skulder. Sidstnævnte kunne kiropraktoren rette, men ikke lændeleddet så Fie blev desværre kun 7½ år men nåede da op i Eliteklassen.

[Gæst Ninjamor]

Men til træning kan man jo sjældent bruge den naturlige forstærker, idet at de andre kursister nok ville blive godt irriterede over at Luna skulle hen og forstyrrer deres hund hver gang hun havde lavet en veludført øvelse :blink:

 

Nej, og det er så her figuranthunde kommer på tale i den daglige træning, så hun lærer at kunne mere og mere før hun får lov at hilse/være sammen med hunde på træningspladsen.

 

Det kan også være at få lov at snuse, f.eks. der hvor en af kammeraterne lige havde været, det behøver ikke altid være den største forstærke for at virke, det kan være praktisk umuligt.

[Umulia]

Uha, der er sket meget i de år jeg har haft hund. Den første bog om hundetræning jeg læste - og det var tilbage i 70'erne - anbefalede at man, for at lære hunden at "sitte", trykkede dyrets bagparti ned mod jorden med hånden. Renlighedstræning var noget med skæld-ud og næsen ned i lorten. Hvalpemotivation gik man ikke til.

 

Når jeg tænker tilbage på den hund, vi havde dengang, så virkede han kun rigtig glad når han stak af fra os og havde travlt med at jage mus, eller når han lå og sov på min stedfars mave. Vi forstod ikke en brik af hans signaler og mente heller ikke at det var nødvendigt.

 

Min første egen hund fik jeg i 1995. Inden da havde jeg læst en del bøger, især af Roger Abrantes og Michael W. Fox. Min dyrlæge afholdt et hvalpetræf med en adfærdsbehandler, som, når jeg tænker tilbage på det, var lidt "Jan Fennell"-agtig. Vi kom til træning i Politihundeklubben, hvor træningen var meget efter Roger Abrantes metoder, altså belønning for korrekt udført adfærd, men også lidt rykken i line. Direkte straf oplevede jeg dog ikke.

 

Senere i DCH blev det mere broget - nogle af instruktørerne var helt hysteriske med at man ikke måtte korrigere hunden, medens andre gik ind for pighalsbånd og kvælning. Jeg medvirkede en enkelt gang til et forsøg på at "helbrede" en aggressiv hund ved at hænge den i halsbåndet, så kom jeg ikke i den klub længere.

 

I min nuværende klub, hvor jeg begyndte at træne for 5 år siden, har jeg lært at gå lineføring uden at rykke i linen, jeg har lært kontaktøvelser og jeg har lært om shaping og klikkertræning. Jeg har læst en masse flere bøger, især af Karen Pryor, og flere om hundesprog. Jeg synes egentlig jeg er kommet til det resultat, at hvis man behersker og respekterer hundesproget, så kommer resten af sig selv.