Hop til indhold

Interessant undersøgelse...


Umulia
 Share

Recommended Posts

Jeg er lige rent tilfældigt stødt på en ny (fra i år) spansk undersøgelse af, hvad forfatterne kalder "Dominans-aggression hos hunde".

Det skal så lige siges at hvis hunden bider når man truer den med en sammenrullet avis, forstyrrer den når den sover, eller fastholder den med et greb om snuden, så tolker de det som dominans :hmm:

 

Men skidt pyt, hvis man ser på det som en undersøgelse af hvilke ejere, der bliver bidt af deres egne hunde, så er den alligevel lidt interessant.

Resultaterne er bl.a. at:

Små hunde bider mere end store.

Hanner bider mere end tæver.

Hunde i alderen 5 - 7 år bider mest.

Hunde med en kvindelig ejer bider mest.

Hunde med ejere under 30 år bider mest.

Hunde med ejere over 65 år bider mindst.

Hunde med førstegangsejere bider mest.

Hunde der ikke har fået lydighedstræning bider mest.

Hunde der er "forkælede" (må ligge i møblerne osv.) bider mest.

Hunde der ejes af folk med universitetsuddannelse bider mere end hunde med ejere uden uddannelse.

Hunde som spiser vådfoder bider mere end hunde som spiser tørfoder.

Hunde som har mad stående fremme hele tiden bider mest.

Hunde der bliver luftet/aktiveret i kort tid bider mere end hunde der bliver luftet/aktiveret i lang tid om dagen.

 

Undersøgelsen viser også at hundeejere der bruger fysisk afstraffelse overfor deres hunde bliver bidt mindst, medens hundeejere der straffer verbalt bliver bidt mere end hundeejere der slet ikke bruger straf.

 

(Der meldes ikke noget om hundenes aggressionsniveau overfor andre end deres ejere, eller andre hunde. Man kunne forestille sig at statistikken for de fysisk afstraffede hunde ser mindre pæn ud der...)

 

Så er der også totalt tåbelige konklusioner såsom at hunde, der er syge, bider mere end raske hunde (er det også dominans? :confused:) og at hunde med en høj tendens til at bide, bider mere end andre (nøj, virkelig? :shock:)

 

Den overordnede konklusion er at ejerens adfærd betyder mere for om hunden udvikler aggressiv adfærd end hundens race!

 

Link til undersøgelsen: http://www.medwelljournals.com/fulltext/java/2009/336-342.pdf

Link til indlæg
Del på andre sites

"sjove" konklusioner, især den med at ligge i stol og universitetsuddannelsen overrasker mig lidt.

 

Jeg tror egentlig godt at jeg kan forklare begge dele :-D

 

Folk med lange uddannelser er mindre tilbøjelige til at bruge vold, og det er jo iflg. undersøgelsen ellers den "bedste" måde at opdrage hunden på.

 

Og en hund, der sover i en kurv bliver ikke så tit forstyrret som en hund, der sover på en sofa.

Hvis man lader hunden komme i møblerne, men samtidig har den indstilling at man selv har fortrinsret og må verfe hunden væk når det passer én, opstår der flere potentielle konfliktsituationer end hvis hver især har sin faste plads.

Link til indlæg
Del på andre sites

Pas på Mio, for han er godt nok i den "farlige ende"! :scared:

 

Små hunde bider mere end store. Pyha, der går vi "fri"

Hanner bider mere end tæver. Selvom Mio er en "tøs" til tider tæller det nok desværre ikke! :roll::lol:

Hunde i alderen 5 - 7 år bider mest. Dertil når vi jo om 3½år!

Hunde med en kvindelig ejer bider mest. Ja, jeg kan nok ikke løbe fra betegnelsen kvinde! :mrgreen:

Hunde med ejere under 30 år bider mest. Henholdsvis 24 og 25 - ups!

Hunde med ejere over 65 år bider mindst. Øv, der går nogel år.. :stupid: :lol:

Hunde med førstegangsejere bider mest. Ramt igen! :mrgreen:

Hunde der ikke har fået lydighedstræning bider mest. Hvis en gang om uge er nok, så slipper vi udenom her! :klap:

Hunde der er "forkælede" (må ligge i møblerne osv.) bider mest. Hovsa, :pift:

Hunde der ejes af folk med universitetsuddannelse bider mere end hunde med ejere uden uddannelse. Igen ramt, med 1+½ uni-uddannelser i huset :shock:

Hunde som spiser vådfoder bider mere end hunde som spiser tørfoder. Mio spiser 50% hjemmelavet vådt snadsk, uha!

Hunde som har mad stående fremme hele tiden bider mest. Det har han dog ikke! :5up:

Hunde der bliver luftet/aktiveret i kort tid bider mere end hunde der bliver luftet/aktiveret i lang tid om dagen. Hmm.. føler ikke selv jeg gør så meget som man kunne, men vi gør da vores bedste! :genert:

 

Det ser bestemt ikke godt ud, må hellere give ham mundkurv på inden det er for sent og han overtager hjemmet! :stupid: :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Karlas "resultater" :mrgreen:

Små hunde bider mere end store. tjek, hun er en lille hund.

Hanner bider mere end tæver. ingen problem, hun er en tæve

Hunde i alderen 5 - 7 år bider mest. ingen problem, hun er kun halvandet

Hunde med en kvindelig ejer bider mest. tjek, ejet og trænet af kvinde

Hunde med ejere under 30 år bider mest. ingen problem, er 32

Hunde med ejere over 65 år bider mindst. tjek, er under 65

Hunde med førstegangsejere bider mest. tjek, er førstegangsejer

Hunde der ikke har fået lydighedstræning bider mest. ingen problem, masser af træning

Hunde der er "forkælede" (må ligge i møblerne osv.) bider mest. tjek, hun ligger hvor hun har lyst og sover i sengen

Hunde der ejes af folk med universitetsuddannelse bider mere end hunde med ejere uden uddannelse. tjek, hendes ejer har en kandidatgrad fra universitetet

Hunde som spiser vådfoder bider mere end hunde som spiser tørfoder. ingen problem, hun spiser tørfoder

Hunde som har mad stående fremme hele tiden bider mest. tjek, hun har altid mad til rådighed

Hunde der bliver luftet/aktiveret i kort tid bider mere end hunde der bliver luftet/aktiveret i lang tid om dagen. ingen problem, hun bliver luftet/aktiveret i ca 3-4 timer dagligt.

 

en lille tilbøjelighed til at kræet vil bide, 7 hun lever op til og 6 vi ikke lever op til :mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Har ikke nået at læse linket, men hvis det er den samme, jeg har set før, så ligger engelsk cocker på 1ste pladsen over bidende hunde.

Så måske den mest misforståede hund dernede, eller bare avlet på dårlige gener.????r

 

Cockeren er generelt også herhjemme en enormt misforstået hund. Møder rigtig mange mennesker både i hverdagen men også på træningspladser, der næsten kan blive forundrede over at høre hvad en cocker reelt er. En hund der har brug for at arbejde og blive brugt mentalt. Oven i hatten ser den sød ud og ligner noget alle "kan håndtere". Også på baggrund af sin fysiske størrelse.

 

Derfor tror jeg ofte det er en race, der ender hos folk der ikke har den store hundemæssige indsigt og måske i virkeligheden ikke interesserer sig så meget for det at have hund. Ligesom jeg har en fornemmelse af sker for mange labradors. Forskellen er ofte at retrieveren bliver apatisk ved manglende aktivering, hvor spaniels reagerer ekstrovert.

 

For ikke at nævne det ressourceforsvar jeg syntes jeg ser hos mange spaniels, og som bliver fejlbehandlet i familien der får "gode" råd som at skælde ud og dominere. Hvilket giver en frustreret hund med tendens til at reagere udadtil = hurtig læring af hvordan denne type aggressivitet er vejen til hurtig succes når man er hund.

 

Som sagt også noget jeg er begyndt at se mere og mere herhjemme, hvor jeg har fornøjelsen af at træne efterhånden mange hvalpehold med spaniels. Det er på ingen måde rage syndrom der her er problemet, men manglende hundeejerevner og til tider også avl på skarpt temperament.

Link til indlæg
Del på andre sites

Til Mk 101 og andre

Jeg havde da håbet, at disse spaniel herhjemme stort set var en saga blot.

Men for 20 år siden kendte og mødte jeg en del dårlige typer. F.eks , hvor ejeren ikke kunne slippe dem i for hunden sjovt terræn, fordi den bed ved efterfølgende pelspleje. Men kunne jo være ejerens manglende kendskab og hundens manglende træning i pelspleje. At det gør for ondt at hive kviste og lignende ud af pelsen.

Men en race behøver ikke være ens fra f.eks Dk og Spanien.

Dog har min kusine et kedeligt eksemplar, hvis kuldbror , der ofte ses i ringene, også virker noget udfarende. Og han er desværre da efterhånden far til en del.

Men du har ret i ,at denne race kan falde meget uheldigt ud, hvis de behandles forkert, keder sig enorm og tillige misforståes.

Link til indlæg
Del på andre sites

Til Mk 101 og andre

Jeg havde da håbet, at disse spaniel herhjemme stort set var en saga blot.

Men for 20 år siden kendte og mødte jeg en del dårlige typer. F.eks , hvor ejeren ikke kunne slippe dem i for hunden sjovt terræn, fordi den bed ved efterfølgende pelspleje. Men kunne jo være ejerens manglende kendskab og hundens manglende træning i pelspleje. At det gør for ondt at hive kviste og lignende ud af pelsen.

Men en race behøver ikke være ens fra f.eks Dk og Spanien.

Dog har min kusine et kedeligt eksemplar, hvis kuldbror , der ofte ses i ringene, også virker noget udfarende. Og han er desværre da efterhånden far til en del.

Men du har ret i ,at denne race kan falde meget uheldigt ud, hvis de behandles forkert, keder sig enorm og tillige misforståes.

 

Ja, jeg har også selv gået i lang tid og været af den opfattelse, at det ry de røde cockere fik på sig for 20-30 år siden var noget man succesfuldt havde avlet sig væk fra og som ikke længere eksisterede. Men på baggrund af det seneste års tid omgang med mange cockere og ejere, må jeg desværre erkende at problemet enten er her igen eller bare har ligget i dvale i mellemtiden.

 

Min umiddelbare opfattelse er, at det er et førerskabt problem. I hvert fald dem jeg møder. Her er hunden blevet mødt forkert siden starten, og jeg kan kun håbe på, at ejerne har taget de gode råd til sig som de har fået, og problemet ikke har udviklet sig yderligere.

 

Størstedelen har handlet om ressourceforsvar, som var opstået fordi der var en meget konfliktsøgende adfærd fra ejernes side. Eksempelvis en der var begyndt at knurre ad familien når den lå med noget "forbudt". Problemet var startet ved at man fysisk havde fjernet hunden "hurtigt" fra et hjørne man ikke ville have den lå i, fordi der var løse ledninger. Der blev ikke brugt afledning og man havde åbenbart heller ikke forsøgt at fjerne ledningerne. Løsningen for familien var, at komme hen til hunden, bøje sig indover den og fjerne den fysisk. Problemet var så vokset fra at handle alene om det forbudte hjørne, til at handle om situationer hvor familien nærmede sig for at fjerne noget fra hunden. Og det er trods alt kun hvad jeg har kendskab til fra et hurtigt spørgsmål til et godt råd på træningspladsen. Tre minutter til at høre problem og komme med forklaring og godt råd. Der i øvrigt lød: fjern ledningerne og arbejd med at aflede i stedet.

 

Der er desværre også mange af hundene, der ikke har lært at blive håndteret i forbindelse med pelspleje. Havde for nyligt en anden familie på hvalpehold, der netop havde fået ny hvalp fordi tidligere hund (cocker af samme farve som den nye) var blevet aflivet i en alder af ca. 2 fordi den var blevet aggressiv. Så vidt jeg husker var det startet (eller måske "bare" vokset sig stort nok til det blev synligt) efter en tur til hundefrisør. Den nægtede at lade sig håndtere og reagerede udadfarende.

 

De eksempler - og der er flere end de nævnte - har jeg ikke en chance for at se om er resultat af avl på for skarpe individer. Men jeg har til gengæld en klar fornemmelse af, at tingene med stor sandsynlighed kunne være undgået med korrekt træning og håndtering af hunden, der ofte bliver mødt forkert og med megen fysisk kontrol. Især fordi jeg ved flere tilfælde har oplevet kuldsøskende, der ikke har de samme problemer - også kuldsøskende i samme farver.

 

Forklaringen chrxxxx (bruger her på forum der også har cockere) kom med i en tidligere tråd omhandlende emnet syntes jeg er meget plausibel: at den (især røde) cocker er en hund der ender i familier, hvor man ikke har den store interesse og baggrund for hundehold. Der er et minde fra barndommen om en sød cocker, og søde ser de jo også ud. Derudover tror jeg cockeren tit bliver valgt af familier der oprindeligt havde tænkt sig en labrador (for den får man altid fortalt er en god førstegangs og familiehund), men som syntes bedre om cockerens størrelse. Ligesom det er en race der altid omtales som en glad og hengiven familiehund - hvilket den da også er, hvis den bliver aktiveret behørigt.

 

Så en lang pladder for at sige; vi er ganske enige.

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu du nævner det var mine barndomscockerer også de røde. Det var bare ikke mine, men nogle jeg fik lov at lufte af ejerne.Den ene boede hos en ældre dame og var kun klappehund, ingen motivation eller gode ture fra ejerens side.

Min 1 ste cocker var sort og en genbrugtshund pga HD. Kunne altså ikke stå en jagt igennem. Da jeg mødte op til min dyrlæge sagde han ,nok lidt i sjov, altså, hvad vil du med sådan et uhyre???.

Jamen ,hun er så sød, kærlig, lydig og smuk, og gratis. Ja var svaret , hvis du vidste hvor mange der hakker ud efter os, så havde du fået en breton eller anden livlig mild og pzykisk sund hund.

Min kusines vanskelige er sort, kuldbroderen også.Mine nuværende er jo blue og orange roan.

Jeg har aldrig haft problemer med udfarenhed , hverken overfor fremmede , børn eller hunde med dem.

Og så passer jeg meget på, hvem jeg sælger til , når jeg indimellem har et kuld.

De få jeg ser til fællestræning i FOF er bare stadig dejlige hunde.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...