Foredrag med Irene Jarnved

[Hailey]

April 2008

Foredrag med Irene Jarnved

Foredrag vil være en kombination af "Det positive lederskab", "Hundens sprog" og "God aktivering i hverdagen".

Bestil din billet ved kasseren Kim på tlf. 2515 2252 eller din træner i VHF

Pris:

medlemmer: 100,-

ikke-medlemmer: 125,-

Sted: Vendsyssel Idrætscenter, Stadionvej, Vrå

Tidspunkt: torsdag d. 17/4-08 kl. 19.00

 

Sakset fra http://www.vendsysselhundeforening.dk/

[Gryn]

April 2008

Foredrag med Irene Jarnved

Foredrag vil være en kombination af "Det positive lederskab", "Hundens sprog" og "God aktivering i hverdagen".

Bestil din billet ved kasseren Kim på tlf. 2515 2252 eller din træner i VHF

Pris:

medlemmer: 100,-

ikke-medlemmer: 125,-

Sted: Vendsyssel Idrætscenter, Stadionvej, Vrå

Tidspunkt: torsdag d. 17/4-08 kl. 19.00

 

Sakset fra http://www.vendsysselhundeforening.dk/

 

Måske jeg skulle overveje det. Holder toget i Vrå?

[Hailey]

April 2008

Foredrag med Irene Jarnved

Foredrag vil være en kombination af "Det positive lederskab", "Hundens sprog" og "God aktivering i hverdagen".

Bestil din billet ved kasseren Kim på tlf. 2515 2252 eller din træner i VHF

Pris:

medlemmer: 100,-

ikke-medlemmer: 125,-

Sted: Vendsyssel Idrætscenter, Stadionvej, Vrå

Tidspunkt: torsdag d. 17/4-08 kl. 19.00

 

Sakset fra http://www.vendsysselhundeforening.dk/

 

Måske jeg skulle overveje det. Holder toget i Vrå?

Ja de fleste tog gør.

[Gæst snevinter]

Jeg kom ikke til foredrag, men havde besøg af en veninde i går som gjorde, og der var en del ting som jeg nu studser over.

 

Som jeg forstår, så handlede foredraget om

 

- at gøre op med gammeldags lederskab viden ('hunden skal spise sidst osv').

 

Det lød til at det var en god gennemgang.

 

- forventninger (=samarbejde) - krav (=kontrol)

at man, når man får hund, har forventninger ('hunden skal ikke tigge', 'hunden skal kunne sammen med andre hunde', osv) som normalt fører til samarbejde med hunden, hvilket er sundt og godt for forholdet. Men som hunden bliver voksen (og nogle af forventningerne ikke indfries), så bliver nogle forventninger til krav og i frustration mister man samarbejdet og erstatter det med en form for irritation og kontrol ('du skal').

 

Det lyder meget interessant og jeg tror også at mange går igennem den proces.

 

- Aktivering

her blev der vist bragt ting på bane som de fleste herinde bruger

 

- hundens sprog

der blev vist et par film klip, men min veninde siger, at denne del var kort, fordi tiden løb ud.

 

Nogle af de ting, som jeg og min veninde synes var interessante:

 

hundens sprog: jarnved sagde om det at smaske i mødet med en fremmed hund, det havde hun erfaret at de fleste hunde synes er underligt. Hun mener, at det er noget hunde gør med hunde som de kender lidt eller godt, og altså ikke noget som er korrekt at bruge i nye bekendskaber. Men at vende kroppen til, gå indirekte hen til hunden, vende ansigtet bort, osv. det kan man bruge, og er mere korrekt at bruge, med en fremmed.

 

Hun sagde også, at kamphunde faktisk ikke havde noget sprog mht at angribe. Da de er fremavlet til at angribe (engang) har de i den process mistet det sprog, da det ikke var nødvendigt eller hensigtsmæssigt at stå overfor f.eks. en anden hund og 'fortælle' den 'nu angriber jeg. Derfor kan de stå og vise et helt roligt sprog og i et nano sekund efter (uden at vise tegn) springe på en anden hund. Andre hunde, kommunikerer det derimod normalt i deres kropsprog...og der er så en advarsel man kan forholde sig til.

 

lederskab: her er jeg lidt overrasket. jarnved sagde at hun mener at man i sit forhold med hunden skal bruge ca. 80% positiv forstærkning (hunden gør noget godt og den roses) og 20% 'hør efter' (det kaldte hun det ikke, men min veninde fik det korrekte skrevet ned).

 

Med hør efter menes der: hunden hopper op efter mad på bordet, man siger nej - og der roses ikke når den hopper ned.

 

Altså, man skal ikke altid rose sin hund - nogle gange skal den bare have besked og færdig. En af grundene er, at hvis man roser og roser hele tiden så kan det nemt komme til at betyde mindre for hunden.

 

Et andet eksempel hun nævnte, var at hvis hunden ikke ville have klippet negle, pels o.l. så må den bare forstå (ved at man gør det alligevel ved at holde den) at sådan er det bare.

 

- her er jeg uenig og kan faktisk slet ikke forstå at hun ikke bare foreslog at man langsomt træner sin hund til det?

 

Indkald: På et tidspunkt, i forbindelse med at give svar til publikum, fortalte hun at hvis en hund først havde fået oplevelsen af at løbe efter vildt, og var fokuseret på det, så ville man aldrig kunne lave om på det, det ville vare resten af dens liv. Det samme med en hanhund der var vild efter løbske tæver - her er der bare ikke noget at gøre mente hun.

 

- det er vi ikke enige i, både min veninde og jeg synes det var et kort, og ukkorekt, svar. Min veninde var lidt irriteret over at i forbindelse med 'hunden og vildt', så sagde jarnved at det eneste der ville kunne virke, hvis der var noget som skulle kunne stoppe hundens adfærd, det var et chok halsbånd - fordi det gjorde så ondt på hunden at den ville fravælge jagten efter vildt.

 

Hun sagde efterfølgende at hun var 100% imod disse metoder og det er skadeligt for hunden, men vi synes begge at det slet ikke burde have været nævnt - især ikke i forbindelse med at publikum fik fortalt at der slet ikke var andre løsninger.

 

Generelt, lyder til at have været interessant og jarnved havde tre hunde med som gik rundt blandt publikum og proppede maven med godbider. Det var megen god information, men et par overraskende uddtalelser synes vi.

Redigeret April 19, 2008 af snevinter

[Gæst Ninjamor]

Jeg kom ikke til foredrag, men havde besøg af en veninde i går som gjorde, og der var en del ting som jeg nu studser over.

 

Som jeg forstår, så handlede foredraget om

 

- at gøre op med gammeldags lederskab viden ('hunden skal spise sidst osv').

 

Det lød til at det var en god gennemgang.

 

- forventninger (=samarbejde) - krav (=kontrol)

at man, når man får hund, har forventninger ('hunden skal ikke tigge', 'hunden skal kunne sammen med andre hunde', osv) som normalt fører til samarbejde med hunden, hvilket er sundt og godt for forholdet. Men som hunden bliver voksen (og nogle af forventningerne ikke indfries), så bliver nogle forventninger til krav og i frustration mister man samarbejdet og erstatter det med en form for irritation og kontrol ('du skal').

 

Det lyder meget interessant og jeg tror også at mange går igennem den proces.

 

- Aktivering

her blev der vist bragt ting på bane som de fleste herinde bruger

 

- hundens sprog

der blev vist et par film klip, men min veninde siger, at denne del var kort, fordi tiden løb ud.

 

Nogle af de ting, som jeg og min veninde synes var interessante:

 

hundens sprog: jarnved sagde om det at smaske i mødet med en fremmed hund, det havde hun erfaret at de fleste hunde synes er underligt. Hun mener, at det er noget hunde gør med hunde som de kender lidt eller godt, og altså ikke noget som er korrekt at bruge i nye bekendskaber. Men at vende kroppen til, gå indirekte hen til hunden, vende ansigtet bort, osv. det kan man bruge, og er mere korrekt at bruge, med en fremmed.

 

Hun sagde også, at kamphunde faktisk ikke havde noget sprog mht at angribe. Da de er fremavlet til at angribe (engang) har de i den process mistet det sprog, da det ikke var nødvendigt eller hensigtsmæssigt at stå overfor f.eks. en anden hund og 'fortælle' den 'nu angriber jeg. Derfor kan de stå og vise et helt roligt sprog og i et nano sekund efter (uden at vise tegn) springe på en anden hund. Andre hunde, kommunikerer det derimod normalt i deres kropsprog...og der er så en advarsel man kan forholde sig til.

 

lederskab: her er jeg lidt overrasket. jarnved sagde at hun mener at man i sit forhold med hunden skal bruge ca. 80% positiv forstærkning (hunden gør noget godt og den roses) og 20% 'hør efter' (det kaldte hun det ikke, men min veninde fik det korrekte skrevet ned).

 

Med hør efter menes der: hunden hopper op efter mad på bordet, man siger nej - og der roses ikke når den hopper ned.

 

Altså, man skal ikke altid rose sin hund - nogle gange skal den bare have besked og færdig. En af grundene er, at hvis man roser og roser hele tiden så kan det nemt komme til at betyde mindre for hunden.

 

Et andet eksempel hun nævnte, var at hvis hunden ikke ville have klippet negle, pels o.l. så må den bare forstå (ved at man gør det alligevel ved at holde den) at sådan er det bare.

 

- her er jeg uenig og kan faktisk slet ikke forstå at hun ikke bare foreslog at man langsomt træner sin hund til det?

 

Indkald: På et tidspunkt, i forbindelse med at give svar til publikum, fortalte hun at hvis en hund først havde fået oplevelsen af at løbe efter vildt, og var fokuseret på det, så ville man aldrig kunne lave om på det, det ville vare resten af dens liv. Det samme med en hanhund der var vild efter løbske tæver - her er der bare ikke noget at gøre mente hun.

 

- det er vi ikke enige i, både min veninde og jeg synes det var et kort, og ukkorekt, svar. Min veninde var lidt irriteret over at i forbindelse med 'hunden og vildt', så sagde jarnved at det eneste der ville kunne virke, hvis der var noget som skulle kunne stoppe hundens adfærd, det var et chok halsbånd - fordi det gjorde så ondt på hunden at den ville fravælge jagten efter vildt.

 

Hun sagde efterfølgende at hun var 100% imod disse metoder og det er skadeligt for hunden, men vi synes begge at det slet ikke burde have været nævnt - især ikke i forbindelse med at publikum fik fortalt at der slet ikke var andre løsninger.

 

Generelt, lyder til at have været interessant og jarnved havde tre hunde med som gik rundt blandt publikum og proppede maven med godbider. Det var megen god information, men et par overraskende uddtalelser synes vi.

 

nu kan det jo være lidt vanskeligt når noget oplyses fra anden hånd, der kan gå noget tabt, men jeg synes denne er pudsig: "

Altså, man skal ikke altid rose sin hund - nogle gange skal den bare have besked og færdig. En af grundene er, at hvis man roser og roser hele tiden så kan det nemt komme til at betyde mindre for hunden."

 

Hvis min ros betyder mindre for Pelle i dag end i går fordi den fra i går til i dag er blevet udvandet, hvilken betydning har det så for ham at blive rost for at stoppe den omtalte uønskede adfærd?

Mindre betydning i dag end i går, da rosen ikke var brugt op, men det i sig selv er da en underlig årsag til ikke at rose for ønsket adfærd - at hunden hopper ned på gulvet?

 

Eller har jeg misforstået det?

 

HVIS rosen ikke skal udvandes, og det skal den ikke efter min mening, så kan man sørge for en løbende vedligeholdelse ved at hunden hører roseordet samtidig med, at den får sin godbid. Dagligt. Og så er det OK at rose for at hunden hopper ned fra bordet?

Fordi rosen ikke er udvandet???

 

 

Et andet eksempel hun nævnte, var at hvis hunden ikke ville have klippet negle, pels o.l. så må den bare forstå (ved at man gør det alligevel ved at holde den) at sådan er det bare.[/QUOTE]

 

Det fatter jeg ikke en meter af, det er jo langt fra PAFFs synspunkter og ideologi, som hun selv har været med til at fastlægge.

 

så sagde jarnved at det eneste der ville kunne virke, hvis der var noget som skulle kunne stoppe hundens adfærd, det var et chok halsbånd - fordi det gjorde så ondt på hunden at den ville fravælge jagten efter vildt.

 

Dette skuffer mig utroligt, det virker som om IJs og PAFFs/mine veje er skilt...

Vi har begge to lært et antijagtprogram og det virker.

Øv...

[Gæst anne-marie]

Jeg kom ikke til foredrag, men havde besøg af en veninde i går som gjorde, og der var en del ting som jeg nu studser over.

 

Som jeg forstår, så handlede foredraget om

 

- at gøre op med gammeldags lederskab viden ('hunden skal spise sidst osv').

 

Det lød til at det var en god gennemgang.

 

- forventninger (=samarbejde) - krav (=kontrol)

at man, når man får hund, har forventninger ('hunden skal ikke tigge', 'hunden skal kunne sammen med andre hunde', osv) som normalt fører til samarbejde med hunden, hvilket er sundt og godt for forholdet. Men som hunden bliver voksen (og nogle af forventningerne ikke indfries), så bliver nogle forventninger til krav og i frustration mister man samarbejdet og erstatter det med en form for irritation og kontrol ('du skal').

 

Det lyder meget interessant og jeg tror også at mange går igennem den proces.

 

- Aktivering

her blev der vist bragt ting på bane som de fleste herinde bruger

 

- hundens sprog

der blev vist et par film klip, men min veninde siger, at denne del var kort, fordi tiden løb ud.

 

 

 

Nogle af de ting, som jeg og min veninde synes var interessante:

 

hundens sprog: jarnved sagde om det at smaske i mødet med en fremmed hund, det havde hun erfaret at de fleste hunde synes er underligt. Hun mener, at det er noget hunde gør med hunde som de kender lidt eller godt, og altså ikke noget som er korrekt at bruge i nye bekendskaber. Men at vende kroppen til, gå indirekte hen til hunden, vende ansigtet bort, osv. det kan man bruge, og er mere korrekt at bruge, med en fremmed.

 

Det er jeg ikke enig i, jeg mener smasket er vigtigt

 

Mine gør det altid, måske bare en lille tungespids ud, og jeg kigger altid på den fremmede hund, hvis det er en venlig hund, sker det altid, tungen kommer ud

Jeg bruger osse selv til mange usikre hunde, der ser ud til at virke, men gør det altid i kombination med små øjne og venlige træk, tror ikke det skal skilles ad

 

Hun sagde også, at kamphunde faktisk ikke havde noget sprog mht at angribe. Da de er fremavlet til at angribe (engang) har de i den process mistet det sprog, da det ikke var nødvendigt eller hensigtsmæssigt at stå overfor f.eks. en anden hund og 'fortælle' den 'nu angriber jeg. Derfor kan de stå og vise et helt roligt sprog og i et nano sekund efter (uden at vise tegn) springe på en anden hund. Andre hunde, kommunikerer det derimod normalt i deres kropsprog...og der er så en advarsel man kan forholde sig til.

 

Det tror jeg er rigtigt

 

lederskab: her er jeg lidt overrasket. jarnved sagde at hun mener at man i sit forhold med hunden skal bruge ca. 80% positiv forstærkning (hunden gør noget godt og den roses) og 20% 'hør efter' (det kaldte hun det ikke, men min veninde fik det korrekte skrevet ned).

 

Med hør efter menes der: hunden hopper op efter mad på bordet, man siger nej - og der roses ikke når den hopper ned.

 

Altså, man skal ikke altid rose sin hund - nogle gange skal den bare have besked og færdig. En af grundene er, at hvis man roser og roser hele tiden så kan det nemt komme til at betyde mindre for hunden.

 

Et andet eksempel hun nævnte, var at hvis hunden ikke ville have klippet negle, pels o.l. så må den bare forstå (ved at man gør det alligevel ved at holde den) at sådan er det bare.

 

- her er jeg uenig og kan faktisk slet ikke forstå at hun ikke bare foreslog at man langsomt træner sin hund til det?

 

Der er hun da kommet ret langt fra hendes tid i paff

Og bøger

 

Indkald: På et tidspunkt, i forbindelse med at give svar til publikum, fortalte hun at hvis en hund først havde fået oplevelsen af at løbe efter vildt, og var fokuseret på det, så ville man aldrig kunne lave om på det, det ville vare resten af dens liv. Det samme med en hanhund der var vild efter løbske tæver - her er der bare ikke noget at gøre mente hun.

 

- det er vi ikke enige i, både min veninde og jeg synes det var et kort, og ukkorekt, svar. Min veninde var lidt irriteret over at i forbindelse med 'hunden og vildt', så sagde jarnved at det eneste der ville kunne virke, hvis der var noget som skulle kunne stoppe hundens adfærd, det var et chok halsbånd - fordi det gjorde så ondt på hunden at den ville fravælge jagten efter vildt.

 

Hun sagde efterfølgende at hun var 100% imod disse metoder og det er skadeligt for hunden, men vi synes begge at det slet ikke burde have været nævnt - især ikke i forbindelse med at publikum fik fortalt at der slet ikke var andre løsninger.

 

Generelt, lyder til at have været interessant og jarnved havde tre hunde med som gik rundt blandt publikum og proppede maven med godbider. Det var megen god information, men et par overraskende uddtalelser synes vi.

 

Aj hvor ærgerligt at hun nævner det skrækkelige halsbånd samtidig med at hun påstår der ingen løsninger er, hvilket jeg er overbevidst om ikke er rigtigt (bla har jeg andre oplevelser selv)!

[Gæst T_Martinsen]

Som Irene siger, så kan der let gå information tabt, når informationerne kommer fra anden hånd

Jeg kom ikke til foredrag, men havde besøg af en veninde i går som gjorde, og der var en del ting som jeg nu studser over.

 

Som jeg forstår, så handlede foredraget om

 

- at gøre op med gammeldags lederskab viden ('hunden skal spise sidst osv').

 

Det lød til at det var en god gennemgang.

 

- forventninger (=samarbejde) - krav (=kontrol)

at man, når man får hund, har forventninger ('hunden skal ikke tigge', 'hunden skal kunne sammen med andre hunde', osv) som normalt fører til samarbejde med hunden, hvilket er sundt og godt for forholdet. Men som hunden bliver voksen (og nogle af forventningerne ikke indfries), så bliver nogle forventninger til krav og i frustration mister man samarbejdet og erstatter det med en form for irritation og kontrol ('du skal').

 

Det lyder meget interessant og jeg tror også at mange går igennem den proces.

 

- Aktivering

her blev der vist bragt ting på bane som de fleste herinde bruger

 

- hundens sprog

der blev vist et par film klip, men min veninde siger, at denne del var kort, fordi tiden løb ud.

Ja de ting har vi vidst haft på bordet før

Nogle af de ting, som jeg og min veninde synes var interessante:

 

hundens sprog: jarnved sagde om det at smaske i mødet med en fremmed hund, det havde hun erfaret at de fleste hunde synes er underligt. Hun mener, at det er noget hunde gør med hunde som de kender lidt eller godt, og altså ikke noget som er korrekt at bruge i nye bekendskaber. Men at vende kroppen til, gå indirekte hen til hunden, vende ansigtet bort, osv. det kan man bruge, og er mere korrekt at bruge, med en fremmed.

Jeg kan ikke lige forstå, hvordan man kan sige, at hunde synes det er underligt.

 

Hun sagde også, at kamphunde faktisk ikke havde noget sprog mht at angribe. Da de er fremavlet til at angribe (engang) har de i den process mistet det sprog, da det ikke var nødvendigt eller hensigtsmæssigt at stå overfor f.eks. en anden hund og 'fortælle' den 'nu angriber jeg. Derfor kan de stå og vise et helt roligt sprog og i et nano sekund efter (uden at vise tegn) springe på en anden hund. Andre hunde, kommunikerer det derimod normalt i deres kropsprog...og der er så en advarsel man kan forholde sig til.

Det havde jeg hørt. Jeg lærte også at disse hunde tit angriber uden at advare, yyiiikes

 

lederskab: her er jeg lidt overrasket. jarnved sagde at hun mener at man i sit forhold med hunden skal bruge ca. 80% positiv forstærkning (hunden gør noget godt og den roses) og 20% 'hør efter' (det kaldte hun det ikke, men min veninde fik det korrekte skrevet ned).

 

Med hør efter menes der: hunden hopper op efter mad på bordet, man siger nej - og der roses ikke når den hopper ned.

 

Altså, man skal ikke altid rose sin hund - nogle gange skal den bare have besked og færdig. En af grundene er, at hvis man roser og roser hele tiden så kan det nemt komme til at betyde mindre for hunden.

 

Et andet eksempel hun nævnte, var at hvis hunden ikke ville have klippet negle, pels o.l. så må den bare forstå (ved at man gør det alligevel ved at holde den) at sådan er det bare.

 

- her er jeg uenig og kan faktisk slet ikke forstå at hun ikke bare foreslog at man langsomt træner sin hund til det?

Her tror jeg til gengæld, der er sket en lille misforståelse. Jeg selv træner hos en, der er udlært instruktør og adfærdsbehandler hos Jarnved, og jeg tror det der er blevet sagt, er at der skal skelnes mellem lederrollen og chefrollen. Når man går ind i chefrollen, skal man have den "hårde" facade på, forstået på den måde, at når der kommer et forbud, så er det udeskuterbart, og her skal man ikke rose efter et forbud (eks. at hunden ikke skal hoppe op og tage ting fra bordet)

 

Indkald: På et tidspunkt, i forbindelse med at give svar til publikum, fortalte hun at hvis en hund først havde fået oplevelsen af at løbe efter vildt, og var fokuseret på det, så ville man aldrig kunne lave om på det, det ville vare resten af dens liv. Det samme med en hanhund der var vild efter løbske tæver - her er der bare ikke noget at gøre mente hun.

 

- det er vi ikke enige i, både min veninde og jeg synes det var et kort, og ukkorekt, svar. Min veninde var lidt irriteret over at i forbindelse med 'hunden og vildt', så sagde jarnved at det eneste der ville kunne virke, hvis der var noget som skulle kunne stoppe hundens adfærd, det var et chok halsbånd - fordi det gjorde så ondt på hunden at den ville fravælge jagten efter vildt.

Det lyder mærkeligt, men vi havde det samme, da Hallgren holdte foredrag, der kom også et svar, der var nogen der studsede noget over (heriblandt mig selv) Det skal åbentbart høre sig til med overraskende svar til foredrag

 

Hun sagde efterfølgende at hun var 100% imod disse metoder og det er skadeligt for hunden, men vi synes begge at det slet ikke burde have været nævnt - især ikke i forbindelse med at publikum fik fortalt at der slet ikke var andre løsninger.

Enig, det skulle ikke være nævnt.

 

Generelt, lyder til at have været interessant og jarnved havde tre hunde med som gik rundt blandt publikum og proppede maven med godbider. Det var megen god information, men et par overraskende uddtalelser synes vi.

Det kunne jeg godt have tænkt mig, at have været med til

[Flaffy,Zozo,Luna]

Hej

 

Ja, det kan være svært, at gengive noget fra anden hånd. Jeg var der ikke selv, men har da lyst til, at svare alligevel.

 

Jeg har selv taget og er igang med uddannelse hos Irene J. Det har mine hunde og jeg nydt godt af. Vi har en positiv og harmonisk hverdag.

 

Jeg har selv træningsplads og bruger selvfølgelig shaping og positiv forstærkning

 

Mht. forbud er det vel ikke anderledes end i "hvor er vi på vej hen" tråden.

Det kan jo være nødvendigt, og som Ninjamor skriver i tråden, skal vi mene det vi siger. Men defra er der jo langt, til at gå og "neje" sine hund hele tiden.

 

Hvis man læser Irenes brevkasse på Vi med hund, er der vist ikke tvivl om hendes positive træning.

 

Hilsen Susanne.

[Gæst snevinter]

nu kan det jo være lidt vanskeligt når noget oplyses fra anden hånd, der kan gå noget tabt, men jeg synes denne er pudsig: "

Altså, man skal ikke altid rose sin hund - nogle gange skal den bare have besked og færdig. En af grundene er, at hvis man roser og roser hele tiden så kan det nemt komme til at betyde mindre for hunden."

 

Hvis min ros betyder mindre for Pelle i dag end i går fordi den fra i går til i dag er blevet udvandet, hvilken betydning har det så for ham at blive rost for at stoppe den omtalte uønskede adfærd?

Mindre betydning i dag end i gør, da rosen ikke var brugt op, men det i sig selv er da en underlig årsag til ikke at rose for ønsket adfærd - at hunden hopper ned på gulvet?

 

Eller har jeg misforstået det?

 

Nej, det er sådan jeg forstår det - og t.martinsen, du har ret, det var i forbindelse med chefrollen (20%). Jarnved spurgte publikum, om de ville rose hvis hunden forsøgte at få mad på bordet og efter et nej hoppede ned. Min veninde sad netop og nikkede som svar, og var så efterfølgende overrasket over at jarnved sagde, at det var hun ikke enig i - her skulle chefrollen bruges. Ligeledes hvis hunden var utilfreds med at få klippet poter.

 

HVIS rosen ikke skal udvandes, og det skal den ikke efter min mening, så kan man sørge for en løbende vedligeholdelse ved at hunden hører roseordet samtidig med, at den får sin godbid. Dagligt. Og så er det OK at rose for at hunden hopper ned fra bordet?

Fordi rosen ikke er udvandet???

 

 

 

Dette skuffer mig utroligt, det virker som om IJs og PAFFs/mine veje er skilt...

Vi har begge to lært et antijagtprogram og det virker.

Øv...

 

Ja, jeg var overrasket da jeg fik det at vide. Min veninde siger at jarnved meget eftertrykkeligt var imod det - bare surt at hun så skulle nævne det overhovedet. Jeg kunne heller ikke forstå at hun ikke kunne give nogle tips til hvordan man kunne forbedre indkald i de situationer...måske var det fordi hun var presset for tid, jeg ved det ikke?

 

Og ja, det er en persons opfattelse af hvad der blev sagt, så det skal der tages i betragtning. Men...ja... ..synes bare det var overraskende i forhold til hendes bøger, men jeg tænker også lidt, at jeg altså et par gange har været lidt uenig i jarnveds medvirken i tv shows, men det har været små ting.

 

Det skal siges, at de få punkter som er blevet nævnt her, er jo netop trukket ud fordi de virkede lidt forkerte - jarnved fokuserede MEGET på positive indlæring i foredraget, kan jeg forstå fra min veninde.

Redigeret April 20, 2008 af snevinter

[Gæst snevinter]

 

 

 

Det er jeg ikke enig i, jeg mener smasket er vigtigt

 

Mine gør det altid, måske bare en lille tungespids ud, og jeg kigger altid på den fremmede hund, hvis det er en venlig hund, sker det altid, tungen kommer ud

Jeg bruger osse selv til mange usikre hunde, der ser ud til at virke, men gør det altid i kombination med små øjne og venlige træk, tror ikke det skal skilles ad

 

 

Jeg vidste faktisk ikke rigtig om der lå noget i det eller ej, men hvis du ser tungespidsen komme lidt ud, også med fremmede hunde, så har hun måske ikke helt ret i den generalisering. Jeg vil da forsøge at holde lidt øje med det

[Gæst snevinter]

Hej

 

Ja, det kan være svært, at gengive noget fra anden hånd. Jeg var der ikke selv, men har da lyst til, at svare alligevel.

 

Jeg har selv taget og er igang med uddannelse hos Irene J. Det har mine hunde og jeg nydt godt af. Vi har en positiv og harmonisk hverdag.

 

Jeg har selv træningsplads og bruger selvfølgelig shaping og positiv forstærkning

 

Mht. forbud er det vel ikke anderledes end i "hvor er vi på vej hen" tråden.

Det kan jo være nødvendigt, og som Ninjamor skriver i tråden, skal vi mene det vi siger. Men defra er der jo langt, til at gå og "neje" sine hund hele tiden.

 

Hvis man læser Irenes brevkasse på Vi med hund, er der vist ikke tvivl om hendes positive træning.

 

Hilsen Susanne.

 

Det er også det indtryk jeg har af hende fra hendes bøger..hun er forresten ved at skrive en ny.

 

Jeg tror jeg vil se om jeg kan finde en webside hvor man kan skrive til hende, så har hun da muligheden for at se mine kommentarer selv..

[Gæst anne-marie]

Jeg vidste faktisk ikke rigtig om der lå noget i det eller ej, men hvis du ser tungespidsen komme lidt ud, også med fremmede hunde, så har hun måske ikke helt ret i den generalisering. Jeg vil da forsøge at holde lidt øje med det

 

 

Ja,det ser jeg nærmest altid, altså hos venlige hunde

At tungen kommer ud, lidt eller meget

 

Det går ofte meget stærkt, men når man vænner sig til at se det, så er det ret tydeligt

 

Måske mener hun høje og tydelige smask :hmm:

 

Men sådan har jeg ikke forstået det, Smasken, jeg ser det som forskellige versioner af at tungen bliver vist

 

Det sker også ofte når jeg møder hunde uden mine egne

 

Jeg må indrømme jeg slet ikke kan forstå den der, men Freddy W.Christiansen mener det også, eller noget i den retning, men han skiller det at tungespidsen kommer ud og en tydelig smasken.

 

Det gør jeg ikke, Jeg har iøvrigt Freddys bog tilsalg

 

Og under alle omstændigheder kan vi jo diskutere det herfra og til månen, hundene gør alligevel som de vil, heldigvis

[Gæst snevinter]

Nu har jeg skrevet en mail til hende på Et Glad Hundeliv og tilbudt at hun kan svare igen på mine kommentarer, og sagt, at jeg gerne skal gengive hendes svar herinde hvis hun gerne vil.

[Gæst snevinter]

Ja,det ser jeg nærmest altid, altså hos venlige hunde

At tungen kommer ud, lidt eller meget

 

Det går ofte meget stærkt, men når man vænner sig til at se det, så er det ret tydeligt

 

Måske mener hun høje og tydelige smask :hmm:

 

Men sådan har jeg ikke forstået det, Smasken, jeg ser det som forskellige versioner af at tungen bliver vist

 

Det sker også ofte når jeg møder hunde uden mine egne

 

Jeg må indrømme jeg slet ikke kan forstå den der, men Freddy W.Christiansen mener det også, eller noget i den retning, men han skiller det at tungespidsen kommer ud og en tydelig smasken.

 

Det gør jeg ikke, Jeg har iøvrigt Freddys bog tilsalg

 

Og under alle omstændigheder kan vi jo diskutere det herfra og til månen, hundene gør alligevel som de vil, heldigvis

 

Min veninde sagde, at hun viste publikum det med at tunge spidsen lige kommer hurtigt ud, men nævnte det som smasken, så jeg tror det er det som du snakker om også.

 

Ja, hundene kan jo finde på alt muligt - vi kan jo heller ikke sige at vi mennesker gør akkurat det samme hver eneste gang, ligesom hundene bedømmer vi den enkelte situation.

 

Men det var da godt lige at få en anden 'erfaring' fra dig også, for jeg havde jo ikke selv, som sagt, helt kigget efter det med smasken ved hundemøder :blink:

[Gæst snevinter]

Opdatering: min email til Jarnved, efterfulgt af hendes svar:

 

Hej,

 

Min veninde var til foredrag i vrå, hvor hun var rigtig glad for al den gode information hun fik fra dig. Men hun undrede sig over nogle ting, som vi aftenen efter snakkede om.

 

Chefrollen - vi kan ikke forstå at du mener man kan bruge denne f.eks. i forbindelse med at hunden skal have klippet negle og ikke 'gider'. 1) Den kan jo trænes til at acceptere dette og 2) man respektere jo ikke dens sprog gennem chefrollen når den forsøger at bede om afstand til en, eller sige fra.

 

Indkald - i forbindelse med et publikum spørgsmål hvor en hund blev nævnt, som havde haft muligheden for at løbe efter vildt og som nu var meget fokuseret på det, svarede du at der ikke var en løsning for et godt indkald - den ville i resten af sine dage være obs på vildtet. 1) Dette er vi ikke enige i, da vi mener at man kan bruge forskellige metoder til at rette indkaldet igen, også når en hund har fået interesse for vildt. Dit svar var det samme med hensyn til en hanhund som var meget fokuseret på hunde i løbetid, igen er vi ikke enige med dig i at der ikke findes en løsning.

 

I forbindelse med disse svar, nævnte du også chock halsbånd og sagde at det nok var det eneste der ville kunne stoppe hunden. Samtidigt forklarede du eftertrykkeligt hvorfor dette ikke burde bruges. Men vi er begge skuffede over, at du nævnte dette overhovedet - især når publikum ikke fik andre løsninger.

 

Jeg skriver, fordi jeg kommenterede dit foredrag på et hundeforum, og efterfølgende synes, at det nok var en god ide at rette mine spørgsmål til dig i stedet. Jeg er dog glad for at der var en masse gode ting at hente i dit foredrag, og kun meget få punkter, hvor min veninde og jeg studsede lidt over informationen.

 

Vi håber, at du har tid til at svare os, og vil også gerne gengive dine svar på forummet, hvis du gerne vil.

 

Med venlig hilsen xx

 

 

Fra Jarnved:

 

 

Hej xx

 

Tak for din mail.

 

Jamen, sikke du og din veninde dog har kunne bruge mit foredrag til en masse snak - og det opfatter jeg som virkelig positivt!

 

Ydermere kan jeg kan da også kun give dig ret i, at det virkelig rigtigst at viderebringe kommentarerne direkte til mig i stedet for at diskutere mig i et hundeforum. Der kan det meget let blive en dialog/diskussion, der udvikler sig fra "en fjer, der bliver til fem høns"... Du er velkommen til at sætte mit indlæg på det forum, hvor jeg bliver diskuteret.

 

Chefrollen:

Til foredraget gav jeg en procentfordeling, hvor jeg sagde, at jeg foretrak så lidt chefrolle som muligt i hverdagen (sådan noget som 5 % chef og 95 % lederskab, hvis det overhovedet er muligt - men max. 20 % chef og 80 % leder). Hvis jeg skal fjerne en tæge, klippe klør eller dryppe øjne på hunden, vil jeg vurdere, at vi ejere som regel er i chefrollen. Dette er en hændelse, som hunden ikke nødvendigvis er enig i, er en nødvendig eller god ide at udføre. Heller ikke selv om der er godbidder i farvandet...

 

Som ejer vil jeg på en selvsikker, ansvarsfuld og VENLIG måde indikere overfor hunden, at de her kløer skal klippes. Jeg vil klart foretrække godbidder som en positiv forstækning. Men ikke alle hunde er interesseret i / har for højt stressniveau til at spise godbidder samtidig med klipningen. Og jeg vil klart foretrække, at der klippes en eller to kløer om dagen, så hunden ikke lider mental overlast.

 

Jeg ved ikke hvilken erfaring du og din veninde har i adfærdsbehandling af hunde, og hvordan de stressmæssigt og racemæssigt reagerer på situationer, som de af en eller anden årsag ikke har lært at kapere.

Men min erfaring siger mig, at det er lykkeligt at tro på den generelle betragtning, at hunde, der er ked af at få klippet klør (måske fordi ejeren en eneste gang har klippet for langt op og dermed skadet hunden), kan komme til at lære at acceptere klipningen igen! Shaping og langsom tilvænning er vores alles ønskedrøm, men desværre bliver det ikke altid løsningen i praksis.

 

At sætte en grænse for at hunden spiser stegen på bordet eller løber ud på vejen efter en kat eller fordi hundevennen går på den anden side af gaden, hvis den ikke er i snor, er andre situationer, hvor jeg også ubetinget vil indtage chefrollen.

 

Samarbejde, glæde, frækhed, egne løsninger initiativ og hunde, der lever livet med et stort L, er jeg en af de største fortalere for! Og beskrivelsen af chefrollen er for mig den løsning, der skal anvendes så lidt som muligt. Men jeg er stadig helt afklaret med og overbevist om, at den eksiterer i enhver hunds liv i en eller flere situationer.

 

Indkald:

Hvorfor er det forkert eller skuffende, at jeg nævner elhalsbånd til et foredrag?

 

Denne metode er stadig i brug i forskellige hundekredse og jeg vil gøre alt for, at hundeejere ikke lader sig overtale til at anvende det! Og min klare holdning kommer ikke frem, hvis jeg ikke nævner den...

 

Og derfor er jeg ikke bange for at nævne og på det KRAFTIGSTE fraråde en "løsning", som nogle hundeejere stadig anvender. Også selv om jeg ikke giver andre løsninger. For mig er det ikke et tabu, men et emne, der igen og igen skal smides på bordet, så hundeejere efterhånden får øjnene op for, at elhalsbånd og elhegn er noget rigtigt skidt at anvende. Og at det har voldsomme konsekvenser for hunden!!!

 

Du er ikke enig i min vurdering i, at en jagthund ikke kan trænes til at stoppe med at jage vildt igen hvis den først er startet.

Jeg kender ikke din baggrund og ved ikke hvor meget du har arbejdet og trænet med de "hardcore" jagthunde?

 

Men jeg ved, at der er mange mennesker i hundekredse, der fortæller om "kanalisering af en hunds jagtlyst til noget andet". Og jeg er enig langt hen af vejen! Specielt, da jeg endnu udelukkende havde været ejer af en standard eng. springer spaniel og en toller og ikke havde haft fornøjelsen af at stifte bekendskab med min ft cocker spaniel eller min venindes weimaraner.

 

Kanaliseringen, som så mange taler om, kan for eksempel være, at hunden lærer, at det fra nu af er sjovere at grave efter mus end at lette og endevende risbunker og krat med fasaner. Og hvis du for eksempel er ejer af en labrador eller golden ret. (som ikke er avlet til at "tænde" på levende vildt) eller en lille terrier eller dansk/svensk gårdhund (som jo i forvejen er avlet til at grave mus og rotter og ikke at jage andet vildt), kan jeg sagtens forstå, at det er let at tale om kanalisering af en jagtlyst.

 

Men er du omvendt ejer af en "hardcore" jagthund, som ft cockeren eller weimaraneren, hvor livets indhold handler om at finde og lette fugle, vil den "slå sig på lårene af grin", hvis du prøver at overbevise den om, hvad der er mest morsomt!... At grave mus kan være sjovt lige indtil den hører en fasan skrige - og derefter kan du selv grave videre efter musene...

 

Med disse hunde handler det i bund og grund om at forebygge problemerne ved at lave en "positiv hjernevask" igennem fløjtetræning, så hunden ikke kan finde ud af at gøre noget som helst andet end at vende, når den hører fløjtet. Også selv om at der er en hare foran. Et job, der kræver meget træning, timing og samarbejde med hunden fra hvalpetiden, men som giver himmelråbende, herlige resultater !

 

Mange venlige hundehilsner fra Irene H. Jarnved

 

Og dette er også gældende hvis jeg ikke umidelbart har en løsning på et problem, hvor hunden stikker af efter vildt.

Redigeret April 22, 2008 af snevinter

[Gæst anne-marie]

Jeg sætter lige svaret ind her, det er ret anstrengende at læse

 

Hej xx

 

Tak for din mail.

 

Jamen, sikke du og din veninde dog har kunne bruge mit foredrag til en masse snak - og det opfatter jeg som virkelig positivt!

 

Ydermere kan jeg kan da også kun give dig ret i, at det virkelig rigtigst at viderebringe kommentarerne direkte til mig i stedet for at diskutere mig i et hundeforum. Der kan det meget let blive en dialog/diskussion, der udvikler sig fra "en fjer, der bliver til fem høns"... Du er velkommen til at sætte mit indlæg på det forum, hvor jeg bliver diskuteret.

 

Chefrollen:

Til foredraget gav jeg en procentfordeling, hvor jeg sagde, at jeg foretrak så lidt chefrolle som muligt i hverdagen (sådan noget som 5 % chef og 95 % lederskab, hvis det overhovedet er muligt - men max. 20 % chef og 80 % leder). Hvis jeg skal fjerne en tæge, klippe klør eller dryppe øjne på hunden, vil jeg vurdere, at vi ejere som regel er i chefrollen. Dette er en hændelse, som hunden ikke nødvendigvis er enig i, er en nødvendig eller god ide at udføre. Heller ikke selv om der er godbidder i farvandet...

Som ejer vil jeg på en selvsikker, ansvarsfuld og VENLIG måde indikere overfor hunden, at de her kløer skal klippes. Jeg vil klart foretrække godbidder som en positiv forstækning. Men ikke alle hunde er interesseret i / har for højt stressniveau til at spise godbidder samtidig med klipningen. Og jeg vil klart foretrække, at der klippes en eller to kløer om dagen, så hunden ikke lider mental overlast.

 

Jeg ved ikke hvilken erfaring du og din veninde har i adfærdsbehandling af hunde, og hvordan de stressmæssigt og racemæssigt reagerer på situationer, som de af en eller anden årsag ikke har lært at kapere.

Men min erfaring siger mig, at det er lykkeligt at tro på den generelle betragtning, at hunde, der er ked af at få klippet klør (måske fordi ejeren en eneste gang har klippet for langt op og dermed skadet hunden), kan komme til at lære at acceptere klipningen igen! Shaping og langsom

tilvænning er vores alles ønskedrøm, men desværre bliver det ikke altid løsningen i praksis.

 

At sætte en grænse for at hunden spiser stegen på bordet eller løber ud på vejen efter en kat eller fordi hundevennen går på den anden side af gaden, hvis den ikke er i snor, er andre situationer, hvor jeg også ubetinget vil indtage chefrollen.

 

Samarbejde, glæde, frækhed, egne løsninger initiativ og hunde, der lever livet med et stort L, er jeg en af de største fortalere for! Og beskrivelsen af chefrollen er for mig den løsning, der skal anvendes så lidt som muligt. Men jeg er stadig helt afklaret med og overbevist om, at den eksiterer i enhver hunds liv i en eller flere situationer.

 

Indkald:

Hvorfor er det forkert eller skuffende, at jeg nævner elhalsbånd til et foredrag?

 

Denne metode er stadig i brug i forskellige hundekredse og jeg vil gøre alt for, at hundeejere ikke lader sig overtale til at anvende det! Og min klare holdning kommer ikke frem, hvis jeg ikke nævner den...

 

Og derfor er jeg ikke bange for at nævne og på det KRAFTIGSTE fraråde en "løsning", som nogle hundeejere stadig anvender. Også selv om jeg ikke giver andre løsninger. For mig er det ikke et tabu, men et emne, der igen og igen skal smides på bordet, så hundeejere efterhånden får øjnene op for, at elhalsbånd og elhegn er noget rigtigt skidt at anvende. Og at det har voldsomme konsekvenser for hunden!!!

 

Du er ikke enig i min vurdering i, at en jagthund ikke kan trænes til at stoppe med at jage vildt igen hvis den først er startet.

Jeg kender ikke din baggrund og ved ikke hvor meget du har arbejdet og trænet med de "hardcore" jagthunde?

 

Men jeg ved, at der er mange mennesker i hundekredse, der fortæller om "kanalisering af en hunds jagtlyst til noget andet". Og jeg er enig langt hen af vejen! Specielt, da jeg endnu udelukkende havde været ejer af en standard eng. springer spaniel og en toller og ikke havde haft fornøjelsen af at stifte bekendskab med min ft cocker spaniel eller min venindes weimaraner.

 

Kanaliseringen, som så mange taler om, kan for eksempel være, at hunden lærer, at det fra nu af er sjovere at grave efter mus end at lette og endevende risbunker og krat med fasaner. Og hvis du for eksempel er ejer af en labrador eller golden ret. (som ikke er avlet til at "tænde" på levende vildt) eller en lille terrier eller dansk/svensk gårdhund (som jo i forvejen er avlet til at grave mus og rotter og ikke at jage andet vildt), kan jeg sagtens forstå, at det er let at tale om kanalisering af en jagtlyst.

 

Men er du omvendt ejer af en "hardcore" jagthund, som ft cockeren eller weimaraneren, hvor livets indhold handler om at finde og lette fugle, vil den "slå sig på lårene af grin", hvis du prøver at overbevise den om, hvad der er mest morsomt!... At grave mus kan være sjovt lige indtil den hører en fasan skrige - og derefter kan du selv grave videre efter musene...

 

Med disse hunde handler det i bund og grund om at forebygge problemerne ved at lave en "positiv hjernevask" igennem fløjtetræning, så hunden ikke kan finde ud af at gøre noget som helst andet end at vende, når den hører fløjtet. Også selv om at der er en hare foran. Et job, der kræver meget træning, timing og samarbejde med hunden fra hvalpetiden, men som giver himmelråbende, herlige resultater !

 

Mange venlige hundehilsner fra Irene H. Jarnved

 

Og dette er også gældende hvis jeg ikke umidelbart har en løsning på et problem, hvor hunden stikker af efter vildt.

[Gæst anne-marie]

Nå, så ændrede du det selv Snevinter, så kunne jeg have sparet det, hold kæft det kører langsomt ligenu:shock:

[Gæst snevinter]

Nå, så ændrede du det selv Snevinter, så kunne jeg have sparet det, hold kæft det kører langsomt ligenu:shock:

 

 

ja, jeg tror, at du satte svaret ind da jeg sad og ventede på at min rettelse blev gemt - for det tog da et stykke tid

[Gæst anne-marie]

ja, jeg tror, at du satte svaret ind da jeg sad og ventede på at min rettelse blev gemt - for det tog da et stykke tid

 

Ja, det tog laaaaang tid