Spørgsmål til jer med engelske Cocker Spaniels

[Gæst Newton]

Min kæreste og jeg har planer om at anskaffe os hund til sommer. I den forbindelse har vi kigget rigtig meget på den engelske Cocker Spaniel.

 

Dette skyldes blandt andet:

-Vi bor i lejlighed og har ingen bil - det skal derfor helst være hund vi kan løfte.

-Vi vil gerne have en hund vi kan motionere med og være aktive sammen med, og derfor skal det ikke være en lille selskabshund. Til dette skal tilføjes, at vi begge er rigtig glade for store hunde, men vi føler, at det at bo i lejlighed og uden bil giver en vis begrænsning.

 

Og så vil vi gerne have hund, der er kærlig og forholdvis nem at træne -omend den også gerne må være lidt fræk og "have et glimt i øjet", og mit indtryk er, at Cockeren kan leve nogenlunde op til alt dette.

 

Oven i det har vi selvfølgelig gjort os en hel masse øvrige overvejelser om racen, og jeg har brugt flere timer på at læse på nettet og vi har også været ude og besøge en, der avler cockere.

 

Hvad jeg mangler nu, er lidt personlige historier/erfaringer om livet med en Cocker. Så hvis nogen har lyst til at bidrage med lidt, ville de være skønt:-)

 

Herunder har jeg lidt øvrige tanker/spørgsmål om racen, og hvis nogen har noget at tilføje i forbindelse med det, må I også meget gerne det:-)

 

1. Et enkelt sted har jeg læst, at man ikke skal have pludselige bevægelser over for en Cocker Spaniel, samt at den bliver hurtig nervøs. Nu skal det tilføljes, at jeg absolut heller ikke har tænkt mig at lave unødige pludselige bevægelser overfor min hund, men jeg vil på den anden side heller ikke have en hund med let hang til nervøsitet. Jeg er klar over, at det kan variere, men hvis nogen har tanker omkring dette, må I meget gerne kommentere.

 

2. Det eneste udseendes-mæssige "problem" jeg har med en cocker er, at jeg kan synes, at ørene tenderer til det lidt for lange. Det er bestemt ikke på alle, og det har fået mig til at tænke, om der er forskel? Eller er det måden de bliver klippet på? Jeg er nemlig ikke så vild med "udstillingsudseendet" på en cocker, og vi har ingen planer om at udstille vores egen. Derimod synes jeg det ser enormt sødt ud, når cockere har lidt kortere mere "runde" ører, hvis I forstår, hvad jeg mener.

 

Slutteligt vil jeg høre, om nogen kan anbefale et sted at købe sin Cocker fra? Det skal være en familiehund -den skal ikke bruges til jagt, men vil selvølgelig blive aktiveret en hel masse og få lov at bruge sit hoved. Det skal ikke være en udstillingshund, så derfor vil jeg egentlig hellere købe hos folk, der "bare" har dem som familiehunde.

 

 

På forhånd mange tak for inputs.

Redigeret November 26, 2009 af Newton

[chr68866]

 

1. Et enkelt sted har jeg læst, at man ikke skal have pludselige bevægelser over for en Cocker Spaniel, samt at den bliver hurtig nervøs. Nu skal det tilføljes, at jeg absolut heller ikke har tænkt mig at lave unødige pludselige bevægelser overfor min hund, men jeg vil på den anden side heller ikke have en hund med let hang til nervøsitet. Jeg er klar over, at det kan variere, men hvis nogen har tanker omkring dette, må I meget gerne kommentere

 

Har jeg aldrig hørt om før. Jeg har 6 cockere (og en udeboende) og jeg har aldrig oplevet ovenstående.

 

Men du kan hurtigt få den til at krybe og blive nervøs for cockeren er en blød hund der absolut ikke tåler med grovfilen

 

2. Det eneste udseendes-mæssige "problem" jeg har med en cocker er, at jeg kan synes, at ørene tenderer til det lidt for lange. Det er bestemt ikke på alle, og det har fået mig til at tænke, om der er forskel? Eller er det måden de bliver klippet på? Jeg er nemlig ikke så vild med "udstillingsudseendet" på en cocker, og vi har ingen planer om at udstille vores egen. Derimod synes jeg det ser enormt sødt ud, når cockere har lidt kortere mere "runde" ører, hvis I forstår, hvad jeg mener.

 

 

Jeg håber da du er klar over at udstillingsklippet har en funktion, bla. har den måde ørerne bliver klippet på den funktion at øregangen skal holdes tør så der ikke kommer bakterievækst.

 

FT-typen der er jagttypen har typisk kortere og højere ansatte ører end udstillingstypen, måske det er den type du er faldet for. Den vil jeg dog under ingen omstændigheder anbefale som familiehund, da dette er en fuldblods jagthund.

 

Slutteligt vil jeg høre, om nogen kan anbefale et sted at købe sin Cocker fra? Det skal være en familiehund -den skal ikke bruges til jagt, men vil selvølgelig blive aktiveret en hel masse og få lov at bruge sit hoved. Det skal ikke være en udstillingshund, så derfor vil jeg egentlig hellere købe hos folk, der "bare" har dem som familiehunde.

 

 

På forhånd mange tak for inputs.

 

 

Årh... her ramte du bare en af mine yndlingskæpheste...

 

Os der har udstillings og jagthunde (af standardtypen), vi har altså også vores hunde som familiehunde.

 

For at få stamtavle på din cocker SKAL! forældrene være udstillet. Alle cockere der laver hvalpe (under DKK) har derfor været udstillet minimum 1 gang.

 

90% af de hvalpe vi laver (os der er dumme nok til at gå på jagt & udstille) bliver solgt som "bare" familiehunde. og derfor bestræber vi os også på at lave hvalpe der både ser godt ud, duer til noget og kan slappe af når de ikke er i ilden. Når mine hunde ikke er ude og lave noget, så forholder de sig roligt da jeg ikke ønsker de skal forvandle mit hjem til en dødsdrome.

 

 

 

 

-jep, det er min sengetid og jeg trængte til at komme af med dagens galde.

[Gæst mk101]

Hej og velkommen til.

 

Du får lige et lille kludetæppe af svar, da det var lettere at håndtere spørgsmål/svar på denne vis. Håber det er til at æde sig i gennem.

 

Min kæreste og jeg har planer om at anskaffe os hund til sommer. I den forbindelse har vi kigget rigtig meget på den engelske Cocker Spaniel.

 

Dette skyldes blandt andet:

-Vi bor i lejlighed og har ingen bil - det skal derfor helst være hund vi kan løfte.

-Vi vil gerne have en hund vi kan motionere med og være aktive sammen med, og derfor skal det ikke være en lille selskabshund. Til dette skal tilføjes, at vi begge er rigtig glade for store hunde, men vi føler, at det at bo i lejlighed og uden bil giver en vis begrænsning.

 

Cockeren er en god størrelse hund når man skal gøre brug af de offentlige transportmidler for at komme rundt. Men ellers mener jeg ikke personligt at der behøves at sætte de store grænser for størrelsen blot fordi man bor i lejlighed.

 

Selv har jeg springer spaniels og har kun boet i lejlighed med dem. Tror jeg bar dem hver i sær til de var omkring fire måneder gamle, så gad de ikke det mere. Ingen af dem har problemer med trapperne eller kroppen til trods for de mange ture op og ned til og fra anden sal. Det siges stadig at man skal bære dem til de er et år for at undgå HD, men den har jeg ikke ladet mig overbevise om.

 

Dels fordi jeg ikke mener det nytter at pakke hundene for meget ind i vat (de skal kunne bruges) og fordi jeg mener lange traveture i det første leveår gør langt værre skade end det muskeltræning det er at gå stille og roligt på trapper.

 

Har en hundebekendt der bor på fjerde med sin springer, og gav op med at bære den da den var ca. et halvt år. Den har lige fået A-hofter. Ligesom en 13 år gammel labblanding i opgangen tog turen op til fjerde (og ned igen) hver dag uden problemer til det sidste. Så hvis det er bekymringen, behøver man efter min overbevisning ikke være så angst for at finde en hund man kan bære. At en newf eller andet måske ikke kunne klare mosten med de hofter den race kæmper med for tiden, er så en anden side af sagen.

 

Og så vil vi gerne have hund, der er kærlig og forholdvis nem at træne -oend den også gerne må være lidt fræk og "have et glimt i øjet", og mit indtryk er, at Cockeren kan leve nogenlunde op til alt dette.

 

Oven i det har vi selvfølgelig gjort os en hel masse øvrige overvejelser om racen, og jeg har brugt flere timer på at læse på nettet og vi har også været ude og besøge en, der avler cockere.

 

Hvad jeg mangler nu, er lidt personlige historier/erfaringer om livet med en Cocker. Så hvis nogen har lyst til at bidrage med lidt, ville de være skønt:-)

 

Cockeren er nem at træne og vil virkelig gerne bruge sit hoved. Og bør absolut også have lov til det. Det er ikke så nem en hund, som mange har en idé om den er. Faktisk ser jeg oftere og oftere folk på træningspladsen, der har problemer med at håndtere deres hund. Noget af det kan måske skyldes hundens aner, men for langt størstedelen - hvor jeg også har set flere af hundens søskende - er der ingen tvivl om, at det er fordi folk ikke har forventet, at der er så meget energi og arbejdsiver i en cocker.

 

Den er lidt for ofte blevet portrætteret som en sød lille hund uden det store behov for andet i sit liv end at få lov at være elsket, og dens udseende arbejder ofte mod den. Faktum er at det er en jagthund. Stadigvæk og selvom forældredyrene ikke er præmieret på prøver. Den kræver mentale udfordringer og mulighed for at arbejde. Sker det ikke, vil den reagere udadrettet.

 

Men det er en væver hund, med masser af drive. De har masser af sjov og personlighed og vil rigtig gerne lære. De er forholdsvis lette at dressere, men jeg vil anbefale man fortsætter til træning hele hundens liv for at give den passende indhold i livet.

 

1. Et enkelt sted har jeg læst, at man ikke skal have pludselige bevægelser over for en Cocker Spaniel, samt at den bliver hurtig nervøs. Nu skal det tilføljes, at jeg absolut heller ikke har tænkt mig at lave unødige pludselige bevægelser overfor min hund, men jeg vil på den anden side heller ikke have en hund med let hang til nervøsitet. Jeg er klar over, at det kan variere, men hvis nogen har tanker omkring dette, må I meget gerne kommentere.

 

Dén har jeg aldrig hørt før, og må sige at hvis en cocker hurtig bliver nervøs, er det en hund af dårligt opdræt! Eller en hund der er forkert trænet og har haft alt for mange dårlige oplevelser i sin opvækst.

 

En cocker skal have et "muntert væsen med altid logrende hale." Ligesom den skal være "blid og hengiven, dog fuld af overstrømmende livsglæde." (fra racens standard). Cockeren er en enormt populær hund, og det gør det muligt for folk med tvivlsomme hensigter at avle og sælge deres hunde, hvor der hverken er taget højde for sundhed, temperament, prægning i hvalpens første otte uger med mere.

 

2. Det eneste udseendes-mæssige "problem" jeg har med en cocker er, at jeg kan synes, at ørene tenderer til det lidt for lange. Det er bestemt ikke på alle, og det har fået mig til at tænke, om der er forskel? Eller er det måden de bliver klippet på? Jeg er nemlig ikke så vild med "udstillingsudseendet" på en cocker, og vi har ingen planer om at ustille vores egen. Derimod synes jeg det ser enormt sødt ud, når cockere har lidt kortere mere "runde" ører, hvis I forstår, hvad jeg mener.

 

Cockerens klip (som den ser ud til udstilling bør den også holdes til hverdag) har en mening. Nemlig at der klippes hvor det er nødvendigt for at holde et sundt miljø i hundens ører. En hund med lange hængeører, der samtidig er glade for at gå i vand og tæt krat, er noget udsatte for at få infektioner i ørerne, og det er vigtigt de holdes fri for hår og tørre. Længden af ørerne har som sådan ikke nogen betydning, og man kan selvfølgelig klippe dem tættere end de "normalt" er. Men det lange hår på toppen af hovedet (som de får hvis de ikke trimmes) og på kroppen skal trimmes af for at huden har det bedst.

 

Det skal ikke være en udstillingshund, så derfor vil jeg egentlig hellere købe hos folk, der "bare" har dem som familiehunde.

 

Den har jeg hørt før og undrer mig virkelig over hvilken opfattelse og tanke der ligger bag sådan en udmelding? Er det virkelig fordi man tror, at hvis man udstiller sin hund, så har den ikke et ordentligt hundeliv? Selvom man ikke selv udstiller sin hund, syntes jeg det giver god mening at købe sin hund efter racetypiske forældre, der ved flere lejligheder har bevist deres racetype ved gode præmieringer på udstilling.

 

Desuden skal en cocker udstilles for at man kan stambogsføre afkom, hvilket betyder at hvis du køber en cocker med DKK tavle (hvilket jeg ABSOLUT vil anbefale - både i forhold til sundhed og især temperament), har forældredyrene været på udstilling og er blevet HD-fotograferet og øjenlyst.

 

Så tag roligt ud til en opdrætter der udstiller - også en der udstiller i stor stil. Det er typisk kun 5% af racen vi ser på udstillinger; altså sælges langt størstedelen af hvalpene til familier, der blot har et ønske at få en god, glad, sund, social og venlig familiehund som de kan dele de næste ti-femten år med.

 

Det er ikke sådan, at man kun kan købe en familiehund fra en familie der får et kuld hvalpe i ny og næ. Og selvom folk åbenbart tit tror noget andet, har vi ikke nogle af vores DKK spaniel opdrættere der laver andet end stueopdræt. Desværre er det et term der misbruges, til at få folk til at tro, at hvis sælger/opdrætter ikke har kennel eller kennelmærke, foregår tingene på en meget mere romantisk facon. Det er ikke tilfældet. Nogle gange endda tværtimod.

 

Kennel og stueopdræt går fint hånd i hånd, og udtrykket er blot et spørgsmål om at fortælle, at tæven bor i huset og hvalpene vokser op som en del af familien. Og det er der som sagt ingen med DKK kennel der IKKE gør. At der så kan være forskel på i hvor stor stil den enkelte sælger/opdrætter socialiserer og aktiverer sine hvalpe er en anden side af sagen. Men det får man kun informationer om, hvis man tager på besøg hos vedkommende og tager en lang snak.

[Gæst Maustique]

Min kæreste og jeg har planer om at anskaffe os hund til sommer. I den forbindelse har vi kigget rigtig meget på den engelske Cocker Spaniel.

 

Dette skyldes blandt andet:

-Vi bor i lejlighed og har ingen bil - det skal derfor helst være hund vi kan løfte.

-Vi vil gerne have en hund vi kan motionere med og være aktive sammen med, og derfor skal det ikke være en lille selskabshund. Til dette skal tilføjes, at vi begge er rigtig glade for store hunde, men vi føler, at det at bo i lejlighed og uden bil giver en vis begrænsning.

 

Og så vil vi gerne have hund, der er kærlig og forholdvis nem at træne -omend den også gerne må være lidt fræk og "have et glimt i øjet", og mit indtryk er, at Cockeren kan leve nogenlunde op til alt dette.

 

Oven i det har vi selvfølgelig gjort os en hel masse øvrige overvejelser om racen, og jeg har brugt flere timer på at læse på nettet og vi har også været ude og besøge en, der avler cockere.

 

Hvad jeg mangler nu, er lidt personlige historier/erfaringer om livet med en Cocker. Så hvis nogen har lyst til at bidrage med lidt, ville de være skønt:-)

 

Herunder har jeg lidt øvrige tanker/spørgsmål om racen, og hvis nogen har noget at tilføje i forbindelse med det, må I også meget gerne det:-)

 

1. Et enkelt sted har jeg læst, at man ikke skal have pludselige bevægelser over for en Cocker Spaniel, samt at den bliver hurtig nervøs. Nu skal det tilføljes, at jeg absolut heller ikke har tænkt mig at lave unødige pludselige bevægelser overfor min hund, men jeg vil på den anden side heller ikke have en hund med let hang til nervøsitet. Jeg er klar over, at det kan variere, men hvis nogen har tanker omkring dette, må I meget gerne kommentere.

 

2. Det eneste udseendes-mæssige "problem" jeg har med en cocker er, at jeg kan synes, at ørene tenderer til det lidt for lange. Det er bestemt ikke på alle, og det har fået mig til at tænke, om der er forskel? Eller er det måden de bliver klippet på? Jeg er nemlig ikke så vild med "udstillingsudseendet" på en cocker, og vi har ingen planer om at udstille vores egen. Derimod synes jeg det ser enormt sødt ud, når cockere har lidt kortere mere "runde" ører, hvis I forstår, hvad jeg mener.

 

Slutteligt vil jeg høre, om nogen kan anbefale et sted at købe sin Cocker fra? Det skal være en familiehund -den skal ikke bruges til jagt, men vil selvølgelig blive aktiveret en hel masse og få lov at bruge sit hoved. Det skal ikke være en udstillingshund, så derfor vil jeg egentlig hellere købe hos folk, der "bare" har dem som familiehunde.

 

 

På forhånd mange tak for inputs.

 

Jeg vil prøve at være så objektiv som muligt - selvom det er svært når man har verdens ottende vidunder liggende på maven :hjerte:

 

Jeg har en engelsk cockertæve - i lejlighed. Jeg er også vokset op med store hunde, og var også opsat på at få en hund i en mindre størrelse, men med masser af krudt i røven :blink:

 

Jeg har aldrig fortrudt mit valg af race! Nura (nu 15 måneder) er tillidsfuld, nysgerrig, energisk med en konstant logrende hale. Hun er ekstremt glad for alle - mennesker og dyr. Ejer ikke vagthunde-gen overhovedet (det er meget, meget sjældent hun gør). Jeg fik sat lamper op i et betonloft i denne uge - og hun sad ved mine fødder og kiggede på elektrikeren med slagboret. Cockere er ikke nervøse af natur - de skal jo faktisk være skudfaste.

 

Man skal dog virkelig gøre sig klart at det man tager med hjem er en JAGThund. Nura stod stand foran sin første due før hun var 8 uger gammel - og hun løb simpelthen på væggene i en sådan grad at mine kollegaer døbte hende DAMP-hunden (jeg arbejder i et Vagt-firma så det var hvalpe-vante folk der så på hende). Hun kræver motion, og ISÆR næsearbejde hver dag for at være glad. En times rask gang i skoven med hunden løs giver en dejlig træt hund, der er helt hvid af fråde om næsen af at snuse så meget :blink:

 

Efter hendes anden løbetid faldt hun helt ned. Hun er den største puttehund når vi er hjemme og kan også slappe af hos fremmede. Hun foretrækker at ligge på ryggen i sofaen mellem så mange mennesker som muligt og blive nuset på maven. Men sådan var hun bestemt ikke som hvalp.

 

Hun var en del måneder om at blive helt renlig (men det kan meget vel have noget at gøre med at det var vinter og jeg renlighedstrænede for første gang alene, fra 2. sal).

 

Der er en del pelspleje i cockere - de skal trimmes, og uanset om I vil udstille eller ej skal ørene klippes for at give luft (ellers får de ørebetændelse) og poterne skal også klippes rundt om og nedenunder. Hvalpepelsen er en prøvelse indtil første trimning og efter enhver skovtur skal karten frem og fjerne græsfrø og burrer for at hunden ikke filtrer.:stupid: Husk at vænne hvalpen til at blive håndteret og børstet fra lille.

 

Cockerører består nederst kun af pels, som man teoretisk set bare kan klippe lidt kortere. Men det tror jeg ikke på at I nænner

 

Selvom I bare skal have en "familiehund" så ville jeg råde jer på det kraftigste til at finde en DKK kennel. Jeg købte fra et skønt sted i Sorø hvor de netop havde familiehunde Men samtidigt et sted hvor hundenes sundhed og genetik var i orden - og hvor de vidste hvad de lavede.

 

Det der kan være lidt "farligt" ved cockere er nemlig at der findes en FT variant som virkelig er "jagtversionen". De bliver stambogsført i jagtforeningen og ikke under DKK. Dette er virkelig brugshunde der kun trives hvis de får lov til at arbejde. Kun et MEGET trænet øje kan se forskel på sådanne hvalpe. Køber man en sød "ægte men uden stambog" cocker kan man risikere at der er noget FT et eller andet sted i linjerne som kommer til at spøge og kan forårsage seriøse udfordringer. Dumle herindefra kan sikkert tilføje på dette.

 

Jeg har aldrig selv haft problemer med at lade hende være alene hjemme (har aldrig tudet eller ødelagt noget), men det er en meget social hund og det skal tillæres tidligt at verden ikke går under fordi man er alene (det skal det jo faktisk med alle hunde )

 

Jeg har forelsket mig i spanielernes kærlige sind og det faktum at hun elsker at være udendørs og kan følge med på løbeture. En gang cocker - altid cocker :klap:

[Ulla H]

Jeg er jo også spanielfan- især af cockerer ,men også af springerer og Welshen. Så dejlige glade hunde af skue og leve med.

Cockeren er nok den, der kræver mest pelspleje, dels er den oftest mere langpelset og så mindre. Og så lige- man får altså også en vandhund.

Mine bader i varmt vejr i alt mudder, grøfter, søer og tager gerne en svømmetur.

En uplejet cocker er et sørgeligt syn, dels pga snavs, filter, dels pga dens udssende.

Du skal selvfølgelig købe en DKK hund, dels for at undgå en hvalp med hoftedysplaci, og også evt . arvelige øjensygdomme.

Hvis du finder en opdrætter med de farver du ønsker, så kig godt på moder og faderhunden.Farhunden er ofte ikke i hjemmet , man har købt parringen. Deres sind har stor betydning for hvalpenes udvikling.

Jeg har nu haft 7 voksne cockerer, og den med hurtige bevægelse kender jeg ikke - kun at hundene er hurtige og med på alt sjov.

Man keder sig ikke med en spaniel i huset.

Og en sjov cocker er ikke en sofahund, før dagens oplevelser er overstået.

[cs-dumle]

Vi ville også have en "stor hun i lille krop". En hund der var nem at træne, kunne være aktiv udendøre og rolig indendøre, holde til nogle gåture og holde til livet i lejlighed.

Vi fik Dumle der rendte på væggene, var aktiv udendøre og aktiv indendøre, ikke var nogen hyggetrold overhovedet, havde ufattelig mange problemer med stress, ikke ville sove om natten, som pga. sine stressproblemer ikke egnede sig til træning og som efterhånden har kostet utallige dyrelægeregninger.

 

Jeg har efterfølgende mødt mange cockere og de af dem der har været "træningsgode" hyggetrolde og som har svaret til det billede jeg havde af cockeren inden vi fik Dumle og det billede du har af cockeren nu har været fra et godt opdræt med DKK stamtavle. Størstedelen af dem har ikke været brugt til udstilling (og så selvfølgelig heller ikke til avl), men forældredyrene har. Det er jo noget man kan vælge fra, og at forældredyrene har været på udstilling og har stamtavle betyder ikke at de ikke også har været til markprøve, har været ude og arbejde, bliver svinet til, leger med andre hunde og går til træning som andre hunde. Stamtavle er bare en bedre indikator af hvalpens helbredsmæssige tilstand og gør efter min mening også at adfærden lever mere op til standarden end ellers.

[Ulla H]

Masser af cockerer kommer fra træninggode aner. F.eks klarer en del sig da super i agility og andre konjurrencer. For få år siden havde Danmark da en cocker på VM holdet til Østrig.

Jeg har også kendt opdrætterer der for lidt år siden havde linier, med tendens med at løbe på væggene.Disse var ikke for nybegynderer, men nu synes jeg de fleste laver all roundhunde med god pzyke.

[cs-dumle]

Masser af cockerer kommer fra træninggode aner. F.eks klarer en del sig da super i agility og andre konjurrencer. For få år siden havde Danmark da en cocker på VM holdet til Østrig.

Jeg har også kendt opdrætterer der for lidt år siden havde linier, med tendens med at løbe på væggene.Disse var ikke for nybegynderer, men nu synes jeg de fleste laver all roundhunde med god pzyke.

 

Jeg syntes bestemt ikke de fleste laver cockere med god psyke. Har hørt om nogle med stueopdræt uden stamtavle der havde god psyke, men i forhold til dem jeg har hørt om med dårlig psyke ville jeg helt klart vælge med stamtavle fra stueopdræt i dag. Cockeren er og bliver en jagthund, men nogle gode avlere har formået at få gode familiehunde ud af det samtidig med at de er træningsgode.