Når hunden bider....

[Nollike]

Jeg må indrømme, at jeg ikke forstår, hvorfor en nær veninde du har kendt i 20 år ikke begriber (og tager til efterretning), hvor stort ubehag og utryghed du føler overfor hendes hund. Hunden har snappet både dit barn og dig, og så burde man da, som det mindste kunne forvente af hende, at hun tilbyder at lade hunden blive hjemme for fremtiden - og det uanset, hvor meget den så måtte betyde for hende. Alt andet er (i mine øjne) super-egoistisk.

 

Uanset hvor uenig jeg så måtte være med dig i mange af trådens øvrige punkter, så må jeg medgive dig, at den hund burde ikke komme i dit hjem... og det burde slet ikke være nødvendigt for dig at bringe emnet op.

 

Jeg er SÅ enig :5up:

[Gryn]

jo jeg forstår helt sikkert godt hvad i mener

 

men hun vil have hunden med det er ikke til debat mener hun

 

 

 

hun vil have vovsen med

 

Så synes jeg du skal holde på det ikke er til debat om hendes hund må komme hos dig.

[Nollike]

jo jeg forstår helt sikkert godt hvad i mener

 

men hun vil have hunden med det er ikke til debat mener hun:confused:

 

 

 

hun vil have vovsen med

 

Det kan man sgu da ikke sige under de omstændigheder der har været??? Du skrev tidligere at hun sidder på pinde, det ville hun da ikke gøre hvis ikke hun anerkendte at hun/hunden havde et problem? Og så kan man da ikke tillade sig at stille den slags krav?

 

hun vil heller ej have at den er lukket inde i et rum da hun mener det er synd så det er heller ikke en mulighed:oops:

 

hun har snakket med hendes hyrdetræner om nogle tips og fået nogle tips

andre tips har ikke virket

 

jeg synes hun skulle snakke med nogle som har en stor kendskab til racen en kennel feks som har opdrættet denne race i mange år og kender dem men tror ikke rigtig hun tør ringe rundt og erkende at de har et problem

 

Jeg synes egentlig også at det er synd hvis den bliver lukket ind i et rum i et andet hjem, men det er da ikke synd at lade den blive hjemme medmindre hun bor MEGET langt væk? Har hun den også med på arbejde og i supermarkeder osv.? :blink:

 

Mht. det med kennelen, det er klart en mulighed (jeg ville jo mene en adfærdsbehandler, men... ) Det er da bedre at erkende at man har et problem og få noget hjælp til det end at forsøge at feje det ind under gulvtæppet.

[Gæst milder batmusen]

Så synes jeg du skal holde på det ikke er til debat om hendes hund må komme hos dig.

 

 

jo men hvis så venskabet ryger hva så

 

hun virker til og prioritere den hund højere end alt andet

[Nollike]

jo men hvis så venskabet ryger hva så

 

hun virker til og prioritere den hund højere end alt andet

 

Nu kan jeg ikke huske hvordan det er, men har du en mand til at passe børnene? For så kan du jo sige til hende, at hunden ikke må komme i dit hjem, så når I skal ses bliver det hos hende indtil hun har fået styr på hunden. Hun må jo kunne forstå at DIN topprioritet er dine børn!!

[Gæst milder batmusen]

Det kan man sgu da ikke sige under de omstændigheder der har været??? Du skrev tidligere at hun sidder på pinde, det ville hun da ikke gøre hvis ikke hun anerkendte at hun/hunden havde et problem? Og så kan man da ikke tillade sig at stille den slags krav?

 

 

 

 

Jeg synes egentlig også at det er synd hvis den bliver lukket ind i et rum i et andet hjem, men det er da ikke synd at lade den blive hjemme medmindre hun bor MEGET langt væk? Har hun den også med på arbejde og i supermarkeder osv.? :blink:

 

 

Mht. det med kennelen, det er klart en mulighed (jeg ville jo mene en adfærdsbehandler, men... ) Det er da bedre at erkende at man har et problem og få noget hjælp til det end at forsøge at feje det ind under gulvtæppet.

 

 

 

nej hun bor ikke meget langt væk men langt nok at hun skal med bus og tog

 

nej den er ikke med på arb

 

han er nogengange med og handle ikke altid;-)

 

øøhh sidder på pinde forstår ikke helt

[Gæst milder batmusen]

Nu kan jeg ikke huske hvordan det er, men har du en mand til at passe børnene? For så kan du jo sige til hende, at hunden ikke må komme i dit hjem, så når I skal ses bliver det hos hende indtil hun har fået styr på hunden. Hun må jo kunne forstå at DIN topprioritet er dine børn!!

 

nej min bedre halvdel og jeg bor ikke sammen så det er mig som står med den lille og hundene selv og min demente far som også¨bor i husstanden så min tid og spekulationer er rigeligt fyldt op:???:

[Nollike]

nej hun bor ikke meget langt væk men langt nok at hun skal med bus og tog

 

Det er der da masser der gør hver dag, så det burde vel være overkommeligt

 

nej den er ikke med på arb

 

Så handler det vel om, at hvis I skal ses på hverdage, så skal hun gå fra den to gange?

 

han er nogengange med og handle ikke altid;-)

 

Ok

 

øøhh sidder på pinde forstår ikke helt

 

Du skrev noget i den stil i et indlæg (jeg aner ikke hvor det var) men at hun selv er urolig for hvad der skal ske når hun er hos jer fordi hunden er som den er.

 

nej min bedre halvdel og jeg bor ikke sammen så det er mig som står med den lille og hundene selv og min demente far som også¨bor i husstanden så min tid og spekulationer er rigeligt fyldt op:???:

 

Nej det kan jeg godt se, så er det ikke rigtig en mulighed Er mundkurven så ikke den bedste løsning hvis I skal ses på hverdage? Jeg er heller ikke tilhænger af at gå fra hunden to gange på en dag, men hvis min hund havde en adfærd som din venindes hund, så måtte det princip altså vige for min venindes børns sikkerhed!! Jeg synes at du skal stå fast på mundkurv og allerhelst at den ikke må komme i dit hjem!

[Nollike]

Bortset fra det, hvis din far er dement, så kan det jo altså også gå galt med ham Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvor dement han er, men hvis det er slemt, så kan han jo nemt komme til at gøre noget som hunden bliver tricket af

[Gryn]

jo men hvis så venskabet ryger hva så

 

hun virker til og prioritere den hund højere end alt andet

 

Jeg ved så godt hvad jeg ville vælge hvis jeg mente mit barn var i fare.

 

Men tror desværre også venskabet ryger hvis du forlanger hendes hund aflivet.

[Gæst milder batmusen]

Det er der da masser der gør hver dag, så det burde vel være overkommeligt

 

 

 

Så handler det vel om, at hvis I skal ses på hverdage, så skal hun gå fra den to gange?

 

 

 

Ok

 

 

 

Du skrev noget i den stil i et indlæg (jeg aner ikke hvor det var) men at hun selv er urolig for hvad der skal ske når hun er hos jer fordi hunden er som den er.

 

 

 

Nej det kan jeg godt se, så er det ikke rigtig en mulighed Er mundkurven så ikke den bedste løsning hvis I skal ses på hverdage?

Jeg er heller ikke tilhænger af at gå fra hunden to gange på en dag, men hvis min hund havde en adfærd som din venindes hund, så måtte det princip altså vige for min venindes børns sikkerhed!! Jeg synes at du skal stå fast på mundkurv og allerhelst at den ikke må komme i dit hjem!

 

jo det tror jeg også at det bliver dette i første omgang

orker ikke at skulle holde øje med hendes hund hele tiden fordi hun er på besøg synes der er rigeligt og se til med baby,2 hunde og en syg far:oops:

 

]Bortset fra det' date=' hvis din far er dement, så kan det jo altså også gå galt med ham Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvor dement han er, men hvis det er slemt, så kan han jo nemt komme til at gøre noget som hunden bliver tricket af [/[/b']QUOTE]

 

han er meget dement ,men er vant til hunde fra barns ben og ved godt hvordan man skal behandle hunde så det er der ingen chancer for det skal ske

[Gæst milder batmusen]

,

Jeg ved så godt hvad jeg ville vælge hvis jeg mente mit barn var i fare.

 

Men tror desværre også venskabet ryger hvis du forlanger hendes hund aflivet.

 

jeg har snakket med hende om det,og venskabet ryger ikke men hun ville blive ked af det som de fleste ville når man skal sige farvel til nogen:???:

[Gæst ThomasTBO]

jo men hvis så venskabet ryger hva så

 

hun virker til og prioritere den hund højere end alt andet

 

Højere end dit og dit barns sikkerhed? :damn:Der er jo ikke tale om, at hun skal give afkald på hunden for evigt (selvom det kan blive den endelige konsekvens hvis ikke hun ændrer kurs), men blot om, at hun skal undvære hunden i de få timer I er er sammen hos dig.

[Gæst milder batmusen]

Højere end dit og dit barns sikkerhed? :damn:Der er jo ikke tale om, at hun skal give afkald på hunden for evigt (selvom det kan blive den endelige konsekvens hvis ikke hun ændrer kurs), men blot om, at hun skal undvære hunden i de få timer I er er sammen hos dig.

 

ja det tror jeg at hun prioritere hunden højere da vi talte om det dagen efter mente hun ikke at det var slemt nok til en aflivning ihvertfald og heller ej at han ikke måtte komme:???:

 

synes dog det var svært og se min lille trold skrige og sidde på gulvet med lidt blod på tøjet da han aldrig gør hunde fortræd han ved godt at han ikke må gøre dem ondt og han er så glad for hunde

 

hans lille ansigt lyser helt op når hundene slikker ham og de putter ind til hinanden altså mine egne hunde

[Gæst cv2002]

Jeg havde aldrig troet jeg skulle oprette denne tråd...

Her handler det desværre ikke om en hvalp der napper i kådskab, eller for opmærksomhed, men et rigtigt bid, fra en voksen hund.

 

Men nu har vi altså set en side af Bamse, som vi godt vidste lurede, men ikke vidste kunne komme sådan til udtryk.

 

Min mor har de sidste par dage gået tur med Bamse, da hun har fri her mellem jul og nytår, og de to er perle-venner og hun elsker lange, lange ture ligeså meget som Bamse.

 

I dag havde hun så en af hendes veninder med.

Min mor laver så den fejl ikke at invitere veninden med indenfor og hilse på Bamse.

I stedet er hun lidt uopmærksom og Bamse smutter ud, og han får jagtet min mors veninde og flyver i armen på hende.

 

Ikke lidt små napperi, men et rigtigt bid, som har givet blå mærker, og som kunne have været meget voldsommere hvis hun ikke havde haft en tyk jakke på.

 

Jeg kan desværre ikke fortælle så uddybende om situationen, da jeg ikke selv var der, men Bamse er helt sikkert blevet utryg ved at der stod en udenfor som han ikke kendte, og at personen ikke kom ind, men stod og ventede... Eller noget....

 

Under alle omstændigheder, så må sådan noget bare ikke ske...

Tænk hvis det havde været et barn??

 

Jeg har tidligere sagt at hvis min hund bed, så skulle den aflives.

Men jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at tænke den tanke til ende, og finder på alle mulige og umulige forklaringer på det der er sket.

 

Jeg kan ligeså godt sige jeg ikke kan aflive Bamse, uden selv at have set optrinnet.

Men jeg har brug for råd til at tackle det her....

 

Hvornår er nok, nok? Præcis hvilken grænse skal jeg sætte, for at kunne træffe den rigtige beslutning på det rigtige tidspunkt?

Det er i hvertfald helt sikkert at ingen udover mig og Thomas skal gå med Bamse alene, og ingen skal ind i vores hjem uden vi er der.

 

Men for dælen det sætter nogle begrænsninger - Hvordan fanden skal vi kunne få ham passet?

Tør simpelthen ikke overlade ham til andre længere

 

Hjææælp......

Jeg ville aldrig aflive en hund på bagrund af din beskrivelse. Nu skriver du ikke om Bamse er glad for andre mennesker normalt, og du nævner at din mor begik den fejl ikke at invitere damen indefor. Så Bamse har vel troet at det var en der ikke skulle være der, og slet ikke en der bare står og gør ingenting.

 

Jeg ville få fat i en adfærdsbehandler og gentage situationen trin for trin, som din mor beskriver den. Der skal så stå en figurant udenfor, der ved hvad han/hun gør, hvis Bamse bider.

 

Du skriver også at i ved han har det i sig. På den bagrund vil jeg nok være betænkelig ved at beholde ham. Hvordan kommer det til utryk? Hvis han er en tikkende "bombe" og dette var starten, er der nok kun den tunge vej. Som du slev skriver kunne det være et barn. Jeg tror ikke du vil tilgive dig selv, hvis det sker eller at det går ud over andre mennesker store som små.

[Gæst Ninjamor]

'

 

 

hvis det ikke er en sammenligning med hitler så ved jeg sku ikke hvad det er

fordi man ikke retter ind efter en skaldet hund :stupid:

 

Prøv at se det lidt fra oven.

 

Det var den herre jeg havde i tankerne, men du må da indrømme at sammenligningen holder i den henseende?

 

HAN mente avl var det der gør udslaget ift. hvordan mennesket bliver og at der kun burde avles på bestemte typer som ansås for at være sunde i alle henseendeer det har du skrevet mange gange at du også synes ift. hunde.

 

Altså er du enig med ham i det med avlen...

 

Alt det han ellers satte i gang behøver du ikke tage på dig og det har jeg heller ikke påduttet dig.

 

Jeg regnede bare med det måske kunne være en øjenåbner for dig at se det fra den side.

 

Jeg holder ved det og synes absolut ikke det var ubehøvlet ligesom det heller ikke var ment som en krænkelse.

At du så oplever det krænkende taler til din fordel :5up:

[Gæst Ninjamor]

[/b]nej det er jeg ikke sikker på, er dog sikker på at hun vil blive meget ked af det

 

jeg har før sagt jeg ikke ser hunden i mit hjem ,men det er ski svært når man har kendt hinanden i 20 år snart og vi altid har hinandens hunde med når vi besøger hinanden

 

hun virker som om det kræ er hendes baby ikke hund

 

Jeg havde for år tibage en rigtig god veninde som altid havde sine hunde med på besøg. Det gik rigtig godt til den dag min cairn havde været til trimmer og hendes hunde ikke nåede at genkende hende og fløj direkte på hende da de kom.

 

De hunde kom ikke længere ind i mit hjem og det forstod veninden fint.

 

Samme venindes hanhund "mobbede" min lab når vi gik ture så jeg meddelte hende at vi ikke længere kunne gå ture sammen.

Det var det.

 

Efterfølgende kom nye hvalpe med på besøg. Alt sammen skete i gensidig forståelse og respekt.

Husets egne dyr skal kunne føle sig trygge hjemme, det samme med børn, så din venindes hund ville ikke komme ind hos mig igen uden adfærdsbehandling og træning eller i line.

 

Jeg kan godt forstå det er svært for jer at tale om, hvis hun elsker sin hund, og HVIS din tone og holdning til hunden kommer lige så stærkt til udtryk, som den gør her i debatten.

Ingen hundeejer, sikkert heller ikke du, ønsker at høre sin hund omtalt som du omtaler hendes, uanset hvor problematisk hunden opleves.

Slet ikke hvis følelserne for hunden er lig med dem man nærer for sit barn.

[Gæst Ninjamor]

jo jeg forstår helt sikkert godt hvad i mener

 

men hun vil have hunden med det er ikke til debat mener hun:confused:

 

 

 

hun vil have vovsen med

 

Men du bestemmer hvem du vil have som gæst i dit hus!

[PinPoynter]

Jeg kan slet ikke fatte i min lille hjerne at dit moderinstinkt/fornuft ikke bare tager over og siger "nul mere bes¢g af den hund"! Hvordan kan du overhovedet overveje at have den indenfor din d¢r, når dit eget barn ikke kan f¢le sig tryg, og din veninde har minimum forståelse herfor?

Om det venskab kan man vist kun sige, at hvis hun prioriterer sin hunds "ret" til at komme med over et barns velbefindende, hvor gode venner er i så?

Jeg har ondt af den hund, den lyder slet ikke glad, men synes også det er synd for din lille dreng hvis han skal være i stue med en hund i ikke magter at kontrolere.

[Lonny]

men hun vil have hunden med det er ikke til debat mener hun:confused:

 

hun vil have vovsen med

 

Jeg kan slet ikke sætte mig ind i, at hun ikke har så meget empati at hun kan sætte sig ind i dine følelser vedr. at have denne hund i dit hjem...

 

Hvis jeg var dig, så ville jeg stå fast på min mening og sige, at den hund kommer altså ikke inden for mine døre igen!

[Nollike]

[/b]

 

 

han er meget dement ,men er vant til hunde fra barns ben og ved godt hvordan man skal behandle hunde så det er der ingen chancer for det skal ske

 

Godt at høre :5up: (det sidste altså, ikke det første ). Omvendt så er du jo også vant til hunde og den har jo hapset dig Men jeg håber meget at du har ret, det ville godt nok være synd for ham

 

Hvis det ikke er muligt at forbyde hunden adgang til dit hjem, hvad så med at gå med livrem og seler, hvilket i denne forbindelse vil være både mundkurv og snor? På den måde er den med, men har en begrænset bevægelsesfrihed og er uskadeliggjort i form af mundkurven. På den måde har I bedre styr på at holde din søn i sikkerhedsafstand uden at skulle være oppe på mærkerne hele tiden. (Og veninden slipper for at sætte hunden ind i et andet rum ) Kunne det være et acceptabelt kompromis?

[Gæst milder batmusen]

Jeg havde for år tibage en rigtig god veninde som altid havde sine hunde med på besøg. Det gik rigtig godt til den dag min cairn havde været til trimmer og hendes hunde ikke nåede at genkende hende og fløj direkte på hende da de kom.

 

De hunde kom ikke længere ind i mit hjem og det forstod veninden fint.

 

Samme venindes hanhund "mobbede" min lab når vi gik ture så jeg meddelte hende at vi ikke længere kunne gå ture sammen.

Det var det.

 

Efterfølgende kom nye hvalpe med på besøg. Alt sammen skete i gensidig forståelse og respekt.

Husets egne dyr skal kunne føle sig trygge hjemme, det samme med børn, så din venindes hund ville ikke komme ind hos mig igen uden adfærdsbehandling og træning eller i line.

 

Jeg kan godt forstå det er svært for jer at tale om, hvis hun elsker sin hund, og HVIS din tone og holdning til hunden kommer lige så stærkt til udtryk, som den gør her i debatten.

Ingen hundeejer, sikkert heller ikke du, ønsker at høre sin hund omtalt som du omtaler hendes, uanset hvor problematisk hunden opleves.

Slet ikke hvis følelserne for hunden er lig med dem man nærer for sit barn.

 

hun har kendt mig gennem rigtig mange år,og hun kender til at jeg siger lige ud hvad jeg tænker ligger ikke så tit vat imellem så ja hun er ikke begejstret for den måde jeg udtaler det på,men hun ved jeg er meget ærlig og det har ikke givet problemer og snakke om det:???:

 

Jeg kan slet ikke fatte i min lille hjerne at dit moderinstinkt/fornuft ikke bare tager over og siger "nul mere bes¢g af den hund"! Hvordan kan du overhovedet overveje at have den indenfor din d¢r, når dit eget barn ikke kan f¢le sig tryg, og din veninde har minimum forståelse herfor?

Om det venskab kan man vist kun sige, at hvis hun prioriterer sin hunds "ret" til at komme med over et barns velbefindende, hvor gode venner er i så?

Jeg har ondt af den hund, den lyder slet ikke glad, men synes også det er synd for din lille dreng hvis han skal være i stue med en hund i ikke magter at kontrolere.

 

 

det er jo lige præcis det som det hele handler om at jeg ikke er tryg ved hunden om den har nappet mig kan jeg leve med det er til og leve med og jeg er stor nok til og klare mig selv,men det er jo præcis det jeg har sagt til hende enten får du hunden aflivet ellers kommer den ikke uden mundkurv eller bliver lukket inde i et andet rum.

 

jeg tror hun har været ude og købe en mundkurv til hunden

[Gæst milder batmusen]

Jeg kan slet ikke sætte mig ind i, at hun ikke har så meget empati at hun kan sætte sig ind i dine følelser vedr. at have denne hund i dit hjem...

 

Hvis jeg var dig, så ville jeg stå fast på min mening og sige, at den hund kommer altså ikke inden for mine døre igen!

 

jo vi har snakket om det men hun kan ikke forstå eller vil rettere sagt have hunden med hvor jeg så pågældene har sagt at hvis den hund skal med bliver det med en mundkurv eller inde i et andet rum:???:

 

Godt at høre :5up: (det sidste altså, ikke det første ). Omvendt så er du jo også vant til hunde og den har jo hapset dig Men jeg håber meget :cry:at du har ret, det ville godt nok være synd for ham

Hvis det ikke er muligt at forbyde hunden adgang til dit hjem, hvad så med at gå med livrem og seler, hvilket i denne forbindelse vil være både mundkurv og snor? På den måde er den med, men har en begrænset bevægelsesfrihed og er uskadeliggjort i form af mundkurven. På den måde har I bedre styr på at holde din søn i sikkerhedsafstand uden at skulle være oppe på mærkerne hele tiden. (Og veninden slipper for at sætte hunden ind i et andet rum ) Kunne det være et acceptabelt kompromis?

 

jo det tror jeg nu nok man kan finde en løsning på

 

ja den har hapset mig men det er ikke verdens undergang jeg er stor nok til og klare mig selv;-)

 

synd for ham :confused: er ikke helt med

 

mht til min demente far er det nok mere hundene som overskrider og ikke respektere ham end det er modsat

 

de virker alle sammen til og ikke have den samme respekt for ham mere som de havde da han var rask:hmm:

[Birgitta]

Det tror jeg da egentlig at vi er flere der vil være glade for, for du er da godt nok noget ubehøvlet efterhånden

 

Nollike, som man råber i skoven får man svar.

Så pas på, du ikke råber for højt.--Hvis du da ikke BRÆNDER efter at videreføre tonen.

 

Nu er det jo ikke mig, der absolut vil kommentere hvert andet indlæg som Ninjamor skriver. Faktisk kommenterer jeg slet ikke hendes indlæg hvis ikke de er stilet til mig.

 

Men hun har åbenbart brug for gang på gang på gang på gang at forklare for omverdenen hvori forskellen på hende selv og mig består. Også selv om mine indlæg er skrevet til andre.

 

--Jeg har læst tråden igennem igen, og jeg synes bestemt ikke, at jeg har været nær så "ubehøvlet" som Ninjamor har været. Til en vis grad overfor mig. Men i langt højere grad overfor andre.

 

At man har nogle stærke holdninger kan være fint nok. Men det giver ikke ret til at tromle hen over andre, der mener anderledes.

 

Læs tråden, Nollike. Så kan du genkende forløbet, når det sker igen.

[Gæst Ninjamor]

Selvom Birgitta har valgt ikke at ville kommunikere med mig mere i denne tråd, vil jeg alligevel kommentere hendes indlæg. Ikke for at "tromle" hende eller andre, men fordi jeg synes, jeg er nødt til at svare for mig ift hendes beskyldninger, som ellers vil stå uimodsagt.

Birgitta har skrevet, at hun læser mine indlæg, så intet går bag hendes ryg

 

Nu er det jo ikke mig, der absolut vil kommentere hvert andet indlæg som Ninjamor skriver. Faktisk kommenterer jeg slet ikke hendes indlæg hvis ikke de er stilet til mig.

 

Jeg forstår ikke helt hvor Birgitta vil hen med dette

 

Men hun har åbenbart brug for gang på gang på gang på gang at forklare for omverdenen hvori forskellen på hende selv og mig består. Også selv om mine indlæg er skrevet til andre.

 

Birgitta misforstår her elller også har jeg forklaret mig dårligt. Jeg skriver faktisk ofte at jeg er i tråd med Birgittas måde at håndtere sin hund/holde hund på ift. det hun skriver.

Jeg mener, vi egentlig har en ret ens holdning og jeg har ikke behov for at pointere en forskel.

 

At jeg blander mig i indlæg skrevet til andre er en almindelig ting på en debatside.

 

Hvis man kun havde en dialog mellem to personer kunne man tage den privat og så var der ikke behov for debatfora som dette.

 

 

--Jeg har læst tråden igennem igen, og jeg synes bestemt ikke, at jeg har været nær så "ubehøvlet" som Ninjamor har været. Til en vis grad overfor mig. Men i langt højere grad overfor andre.

 

Okay, jeg har ikke haft til hensigt at være ubehøvlet, men den subjektive vurdering træder altid i kraft, så det nogle vil finde ubehøvlet vil andre ikke.

 

Jeg synes f.eks. det er, ikke ubehøvlet men forhastet og dårlig debatstil, når en debattør sætter en anden i en kategori ud fra en tolkning af det sidstnævnte skriver i stedet for bare at læse, hvad vedkommende skriver -

og/eller stille yderligere spørgsmål til det, hvis man er i tvivl.

 

Jeg oplever, at mine spørgsmål bliver tolket som udsagn og at Birgitta, og andre, bliver fortørnede over spørgsmålene. Som vitterligt bare ER spørgsmål jeg beder om svar på, for at finde ud af, om vi taler forbi hinanden eller hvad jeg evt. har misforstået.

 

Det synes jeg er høflig debatstil i stedet for at udbrede mig om hvad andre, i dette tilfælde Birgitta, mener og vil have ud af en debat.

 

At man har nogle stærke holdninger kan være fint nok. Men det giver ikke ret til at tromle hen over andre, der mener anderledes.

 

Hvis "tromle" dækker over at jeg stiller spørgsmål til udsagn Birgitta ikke kan svare på, eller at jeg argumenterer for en sag, ja så tromler jeg. Indrømmet.

Men at nogle føler sig tromlet fordi de ikke kan besvare spørgsmål eller har argumentationen i orden betyder ikke at intentionen fra den anden side er at tromle.

 

Jeg beklager at Birgitta føler sig tromlet ned af mig, ligesom jeg beklager Birgittas overfortolkninger af det jeg skriver.