Hop til indhold

Det der med at få en ny hund..


Scorpio
 Share

Recommended Posts

..Når man lige har sagt farvel til den gamle. Hvordan er det nu lige man gør?

 

Jeg havde regnet med at skulle tilbring de næste mange mange år sammen med den hund, men sådan forholdte virkeligheden sig desværre ikke :cry:

 

For at distrahere mig selv lidt (og give tårekanalerne en pause :rolleyes:) gav jeg mig til at kigge nærmest hele "vis os din vovse" rummet igennem. Der findes jo de skønneste hunde i de tråde, og det gjorde selvfølgelig ikke savnet mindre :stupid: Men samtidig begyndte jeg også at tænke over, hvordan det lige er man får en hund?

(og får overbevist omgangskredsen om, at man - efter at have tilbragt det meste af sit liv med hunde - ikke synes at nyde, at man er sluppet for "forpligtelserne", og at man ikke bør tilbringe de næste par år uden hund, så man kan nyde den såkaldte frihed?!)

 

Altså, joe joe, man finder en race, finder en opdrætter eller slår op på dba, tager hunden med hjem, og elsker den.. Men hvordan?!

 

Jeg vader rundt i mellem en hulens masse racer og; Hvornår? Hvorfor? Hvalp eller voksen?

 

Okay, når sorgens tåge er lettet noget mere, så ser jeg måske mere klart, men jeg synes altså det er svært!

 

Hvordan fandt I lige ud af, hvilken hund der skulle være den "nye"? Og hvornår pokker stopper man med at ligne et rødøjet monster?!

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 75
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Top Posters In This Topic

Posted Images

Jeg var slem til at sidde og glo på DBAs annoncer :oops: og så faldt jeg over en annonce hvor der stod dansk/svensk gårdhunde 100 kr :shock: tænkte at det ikke kunne passe. Så jeg klikkede på annoncen og faldt PLADASK for min nu 11 måneder gamle Izzie :lun:

 

Skrev til pigen med annoncen og spurgte hvad hvalpene kostede og hun sagde så 2500 :blink: så det gav mig ro i sindet for 100 kr :shock: det er squ liiiige lidt for billigt :blink:

 

Tror det er helt op til dig selv hvornår og hvordan du får din hund, men nogle gange så kommer skæbnen altså bare og siger HALLO det er HENDE her der skal følge dig de næste mange år! Jeg har for vane at lade mit hjerte råde, og har aldrig fortrudt.

 

Selvfølgelig er der folk der bruger lang tid på research og planlægning, opsparing og kennel besøg. Men andre har det som mig, bedst ved at lade skæbnen og hjertet råde.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ville nok lige vente til den værste sorg er overstået, så du, som du selv siger, kan se lidt mere klart :ae:

 

Jeg har jo selv for kort tid siden mistet min ene hund, og jeg var så tæt på at anskaffe mig en ny hund 14 dage efter, men nu er jeg utroligt glad for at jeg ikke gjorde, da beslutningen alene bundede i at jeg havde behov for at foretage mig et eller andet som kunne holde tankerne om den mistede hund borte.

 

Selvfølgelig skal du have en ny hund, men vent lige en måned eller mere, så du bedre kan overskue situationen, og ikke kommer til at vælge den første den bedste hund, for bare at gøre noget...

 

Og hvornår sorgen går væk, det er jo meget individuelt. Jeg kan sige, at nu er det 1,5 måned siden jeg mistede Baldur, og jeg savner ham stadig, men nu vræler jeg i det mindste ikke længere hver gang jeg kommer til at tænke på ham. Jeg tænker stadig dagligt på ham, og det er stadig med sorg i hjertet, men nu er jeg i det mindste også begyndt at huske nogle af de gode stunder vi havde sammen, så jeg håber, at en dag, så vil det kun være de gode stunder jeg tænker på, når jeg tænker på ham.

Link til indlæg
Del på andre sites

Ikke for at være en negativ kælli.. , men jeg syntes oprigtig at I bør vente lidt endnu.

Jeg har fulgt dine tråde om din sidste hund , må den hvile i fred, og jeg fornemmede at det gik fremad mens i gik til træning. Da så træningen slutter pga julen så kommer der tilbagefald... det er 9 eller 10 uger siden i fik den og nu er den aflivet pga adfærdsproblemer.

Der vil altid være problemer i forbindelse med at få hund, om det så er en hvalp fra en opdrætter eller en fra udlandet, men som ejer er det ens pligt at løse dem og dette kan tage meget lang tid :cry:

 

Naturligvis savner man en hund når der først har været en i en liv... men så tror jeg oprigtig at I skal overveje at få en ældre hund som måske kun skal omplaceres pga flytning, skilsmisse el.l. En hvalp eller udenlands er måske for stor en mundfuld netop nu hvor I har måtte opgive en 6-7 mdr gammel problemhund.

 

Om ikke andet så .... jeg forstår godt den tomhed I føler og den sorg du netop nu er ramt af... men tænk jer godt om ... lov mig det !!

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst The dogfather

Den er ikke nem...det er ikke det hele jeg kan svare på...og jeg kan heller ikke garantere at mit svar er det rigtige....du skal jo finde den hund der passer til dig....:engel:

 

 

Men altså da Saba blev aflivet var jeg jo også i dyb sorg, og kan da stadig blive til det rødøjede "Monster" når jeg tænker tilbage på den dejlige vuf...:oops:

 

Man føler nærmest skyld over at overveje at finde en ny vuf, hvornår har man sørget nok? Vil man glemme den anden? Kan man elske den nye ligeså højt som den gamle, når nu man savner den så meget?

 

Men svarene lå mig ikke så fjernt igen...

 

Der var ingen grund til at gå i en evig sorg, omvendt findes der ingen facitliste for hvornår man skal stoppe med at sørge, og fra tid til anden fælder jeg stadig en tåre over hende...jeg elskede Saba højt og jeg ved hun elskede mig, og den tid hun havde her...men hvis hun havde været her ville hun jo hellere have at jeg tænkte på hende med et smil på læben...:-D

 

Man glemmer aldrig den anden, selvom Saba ikke er her mere og Victoria er her nu, så er Saba jo stadig i mit hjerte...det skal man ikke være bange for at miste...:hjerte:

 

Selvfølgelig kan man elske den nye ligeså meget, selvom man savner den gamle...Elsker Victoria, Pablo elsker hende og jeg ved det var det helt rigtige valg at få hende...:lun:

 

Jeg valgte ikke Victoria som sådan, jeg fik et opkald: "Brian, der er den dejligste tæve, afsted med dig" fra jordens dejligste veninde...

 

Jeg skyndte mig at ringe til dem, for Victoria var faktisk allerede solgt, til en som så havde fortrudt...da jeg kom derned var hun bare så sød og dejlig, og ikke til at stå for...hun måtte bare med hjem...:engel:

 

Hvor vil jeg egentlig hen med det her?

Mit indlæg er måske lidt rodet, har kun sovet 3 timer i nat...men min pointe er bare at du skal føle efter i dit hjerte...når det føles rigtigt, så spring ud i det...:kys:

 

 

ps...nu fik du også mig til at pive lidt, så jeg har lige krammet hundene et par gange under skrivningen...:oops:

Link til indlæg
Del på andre sites

Vent for alt i verden...vent ! Vores hund nr. 2 var sådan et panik-køb fordi nr. 1 døde gammel og mæt af dage. Det er mange, mange år siden med nr. 2 og det var først her for omkring to år siden, at jeg overgav mig til, at vi skulle have nr. 3.

 

Vent til du selv synes, at nu skal det være og se dig så godt for ligegyldigt om det bliver en tavle-hund eller en uden tavle. Det er bedre at ting tager sin tid, end at du bliver skuffet over din næste hund.

Link til indlæg
Del på andre sites

Ikke for at være en negativ kælli.. , men jeg syntes oprigtig at I bør vente lidt endnu.

Jeg har fulgt dine tråde om din sidste hund , må den hvile i fred, og jeg fornemmede at det gik fremad mens i gik til træning. Da så træningen slutter pga julen så kommer der tilbagefald... det er 9 eller 10 uger siden i fik den og nu er den aflivet pga adfærdsproblemer.

Der vil altid være problemer i forbindelse med at få hund, om det så er en hvalp fra en opdrætter eller en fra udlandet, men som ejer er det ens pligt at løse dem og dette kan tage meget lang tid :cry:

 

Naturligvis savner man en hund når der først har været en i en liv... men så tror jeg oprigtig at I skal overveje at få en ældre hund som måske kun skal omplaceres pga flytning, skilsmisse el.l. En hvalp eller udenlands er måske for stor en mundfuld netop nu hvor I har måtte opgive en 6-7 mdr gammel problemhund.

 

Om ikke andet så .... jeg forstår godt den tomhed I føler og den sorg du netop nu er ramt af... men tænk jer godt om ... lov mig det !!

 

Jeg forstår dig til fulde, og det ville jeg formentlig også selv have tænkt, hvis jeg læste med fra sidelinien.

 

Jeg har egentlig ikke lyst til at diskutere min beslutning, men jeg føler mig nødsaget til at forklare mig.

 

Mira nåede at bo her i 2 mdr. I den tid havde vi én god oplevelse med fremmede hunde og et par stykker med fremmede mennesker.

Vi har rådført os med adfærdsbehandler, dyrlæge og DFA. Zylkene og DAP har også været inde over.

På trods af - hvad jeg vil kalde - kompetent hjælp og vejledning, har dette ikke hjulpet Mira. Det er udelukkende gået tilbage for hende.

 

Jeg ved godt, at der sidder en del derude og tænker "SIKKE en hundeejer", for JA, man bør gøre hvad der står i ens magt for at hjælpe hunden. Men jeg mener også at der skal være en grænse. Og når både de uddannede folk der har været inde over Mira og jeg selv mente, at grænsen var nået, så traf jeg den ufatteligt svære beslutning at lade Mira få fred.

 

Om det gør mig til en ukompetent, let opgivende hundeejer.. Det ved jeg ikke.. Jeg synes det ikke selv, men jeg er bestemt ked af det, hvis andre ser sådan på det :cry:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg hverken mener det eller har tænkt det, ej heller om du er en ukompetent, let opgivende hundeejer, for det mener jeg ikke du er.. du har søgt råd og dette alene gør dig til mere hundeejer end mange andre.

 

Jeg har ligeledes skrevet udfra det jeg har læst gennem dine indlæg og følt at du/I måske burde lede efter en hund der giver jer en god oplevelse istedet for at endnu en nedtur.

Jeg ville slet ikke kunne forstille mig en dag uden hund og kan udemærket sætte mig ind i den tomhed der er omkring dig netop nu.. det må være skrækkeligt.

 

Men oprigtig så tror jeg at en tid uden hund og hvor du søger den rigtige race eller kikker på annoncer osv osv.. vil afhjælpe en del af sorgen.. blot det at du ved ... "Lige pludselig så er der en våd snude i hånden igen, en pels at begrave næsen i og en hale der snakker helt vildt :lun:"

 

Du har været gennem 2 mdr med flere nedture end op og du har brug for at bearbejde det så en evt UPS med en ny hund ikke får dig til at tænke .. "Åh neeej ikke igen" .. Du har ikke brug for at blive skuffet og såret igen !

 

Håber ikke du opfatter mit indlæg negativt for det er sandelig ikke ment sådan... :oops:

Link til indlæg
Del på andre sites

Hey, jeg måtte lige søge lidt, for kunne slet ikke lige finde ud af hvem din hund var og hvorfor det endte sådan her. Men kan se at det er en græsk gadehund du har fået hjem og så giver det måske lidt bedre mening med angsten. Altså ikke at alle græske hunde er bange men at hun måske har været ude for noget rigtig skidt som i vel ikke kunne vide hvad var.... :cry: Har ikke læst dine indlæg, så ved ikke rigtigt hvad der var med hende.

 

Det med at være ked af det, ihh jeg tuder stadig. Så sent som i dag da jeg cyklede på Amager måtte jeg klemme en lille tåre over Buddha. Det gør bestemt ikke Motor mindre dejlig, hunde er bare så forskellige, så i min verden har det kun gjort det bedre at få en hund, rimelig hurtigt efter.

 

Jo jeg ville nok umiddelbart godt have ventet lidt, men med nogle dygtige researchere til at hjælpe, viste det sig faktisk at det perfekte kuld lige var født. Så en måneds tid senere hentede vi en ny hvalp...

Der var SÅ tomt og trist herhjemme i den måned, det hele mindede mig bare om Buddha og jeg savnede at have ham at komme hjem til og lege med og snakke om.

Mén, selv om det gik hurtigt, var det kun fordi det føltes rigtigt at det skulle være Motor.

Havde jeg haft en forkert fornemmelse da vi besøgte dem første gang, havde jeg ikke købt hvalpen derfra. Så havde jeg helt sikkert ventet. Men tiden var vist ikke gået med andet end at læse om hunde :genert:

 

Hvilken race er jo vildt svært at sige.. Hvad kan du opfylde? Hvad har du lyst til at lave med hunden?

Vi talte om rigtig mange racer, og endte jo med samojed, og vi har talt meget om, hvorvidt vi kan opfylde hvad sådan en kræver. Mental og fysisk aktivering, pelspleje, rigelige mængder tid udendørs og ja, så er vi selvfølgelig helt forelskede i samojedens sind, væremåde, væsen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg hverken mener det eller har tænkt det, ej heller om du er en ukompetent, let opgivende hundeejer, for det mener jeg ikke du er.. du har søgt råd og dette alene gør dig til mere hundeejer end mange andre.

 

Jeg har ligeledes skrevet udfra det jeg har læst gennem dine indlæg og følt at du/I måske burde lede efter en hund der giver jer en god oplevelse istedet for at endnu en nedtur.

Jeg ville slet ikke kunne forstille mig en dag uden hund og kan udemærket sætte mig ind i den tomhed der er omkring dig netop nu.. det må være skrækkeligt.

 

Men oprigtig så tror jeg at en tid uden hund og hvor du søger den rigtige race eller kikker på annoncer osv osv.. vil afhjælpe en del af sorgen.. blot det at du ved ... "Lige pludselig så er der en våd snude i hånden igen, en pels at begrave næsen i og en hale der snakker helt vildt :lun:"

 

Du har været gennem 2 mdr med flere nedture end op og du har brug for at bearbejde det så en evt UPS med en ny hund ikke får dig til at tænke .. "Åh neeej ikke igen" .. Du har ikke brug for at blive skuffet og såret igen !

 

Håber ikke du opfatter mit indlæg negativt for det er sandelig ikke ment sådan... :oops:

 

Tak for dit indlæg :)

Det forrige blev ikke opfattet negativt, selvom mit svar måske lød derhen af. Men mine følelser er vist heller ikke helt stabile lige nu :oops:

 

Åh ja, sorgen skal bestemt have tid til at lægge sig. Lige nu er tanken om en ny hund både nær og fjern. For savnet af en hund er her jo allerede - men det er jo savnet af Hende.

 

Jeg er ikke i tvivl om, at der flytter en ny hund ind en dag. Men det bliver først når det ikke bare er en erstatning, men når det hundEN. For du har ret. En ny hund med problemer, ville bestemt ikke gavne lige nu.

 

Uf, hvor kan de hunde dog sætte store spor!

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er super glad for jeres indlæg :oops:

 

Det får mig til at huske, at der helt sikkert også er en hund derude, som kan elskes ligeså højt som Mira. Det bliver aldrig hende, men så har jeg minderne at tage med mig.

 

Jeg har rystet lidt på hovedet af mig selv, over at være SÅ ked af det - hun havde jo for pokker kun været her i to mdr. modsat min tidligere hund som havde været her i flere år.

Men den tøs satte et helt specielt aftryk i mit hjerte. Jeg skiftevis hyler af savn og af "kedafdethed" over at hun havde det så skidt.

 

Men en eller anden dag, så sidder jeg med en skøn hund i favnen, og kan tænke tilbage på Mira med et smil. En dag..

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Hvis Petrine døde i dag, så havde jeg om ikke en ny hund så ihvertfaldt bestilt en i morgen - jeg synes slet ikke der er grund til at gå rundt og være ulykkelig! En ny bliver ikke den samme personlighed, men den udfylder tomrummet. Hvis jeg havde 5 hunde og en døde, så ville jeg nok vente lidt længre (ved ikke om du har flere :oops:)

 

Har brugt utroligt lang tid på at finde en race der passer til os, hvis du ikke er klar til en ny, så skader det da slet ikke at tænke lidt over om det skal være en græker eller tavle, en hvalp eller omplacering, så sker der da lidt fremskred i sagen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvis Petrine døde i dag, så havde jeg om ikke en ny hund så ihvertfaldt bestilt en i morgen - jeg synes slet ikke der er grund til at gå rundt og være ulykkelig! En ny bliver ikke den samme personlighed, men den udfylder tomrummet. Hvis jeg havde 5 hunde og en døde, så ville jeg nok vente lidt længre (ved ikke om du har flere :oops:)

 

Har brugt utroligt lang tid på at finde en race der passer til os, hvis du ikke er klar til en ny, så skader det da slet ikke at tænke lidt over om det skal være en græker eller tavle, en hvalp eller omplacering, så sker der da lidt fremskred i sagen.

 

Jeg har det på samme måde. Det har jeg også aftalt med min kæreste, at hvis der gud forbyde det, nogensinde skulle ske noget med mit elskede 3-kløver, mine to sorte skarnskatte, og min elskede papsedreng, så skal han gøre lissom Daniel i Matador gjorde for grisehandleren, get me a new one! NOWWWW!!!. Ellers "traver jeg sikkert rundt i sorgens lænker", mistede en dværg pincsher, Juno, efter ganske få måneder som barn, og det var rigtig hårdt. Det er mange år siden, og jeg fik aldrig det forhold til den som jeg har til Victor. Men nu ved jeg hvilken race jeg kan lide, og som passer til vores aktivitetsniveau og personlighed,nemlig papillonen, og kan ikke se at det leder til noget at gå og savne en hund i huset, selvom det ikke er den samme. Så tror jeg jeg vil mangle noget at stå op til :megaked: Hvis "Karum Badutski" (kært barn har mange navne) ikke vækker mig med næseslik, dynedans og krav på tur i al slas vejr:slem:

 

Den skal selvfølgelig komme fra et godt sted, og alt det der.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvis Petrine døde i dag, så havde jeg om ikke en ny hund så ihvertfaldt bestilt en i morgen - jeg synes slet ikke der er grund til at gå rundt og være ulykkelig! En ny bliver ikke den samme personlighed, men den udfylder tomrummet. Hvis jeg havde 5 hunde og en døde, så ville jeg nok vente lidt længre (ved ikke om du har flere :oops:)

 

Har brugt utroligt lang tid på at finde en race der passer til os, hvis du ikke er klar til en ny, så skader det da slet ikke at tænke lidt over om det skal være en græker eller tavle, en hvalp eller omplacering, så sker der da lidt fremskred i sagen.

 

Jeg havde kun en enkelt :)

Og det tomrum dér. Det er godt nok ulideligt!

 

Jeg bruger næsten heller ikke tiden på andet end at læse racebeskrivelser igennem - det er nemlig en super tidsrøver og distrahering :lol:

Lige nu har jeg fået Whippet på hjernen :shock:

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvor er det dog dejligt at få en "Nææ, hvor er her dejligt fredeligt" kommentar, dagen efter man har sagt farvel til sin hund :rolleyes:

Og lige suppleret op med "Nu har du har vel ikke tænkt dig at få hund igen?! De tager jo ALT for meget tid!"

 

Jeg kunne have proppet en saltkværn i munden på dem lige der! :damn:

Én ting er, at vi ikke deler interessen for hunde, men de kommentarer kunne jeg altså godt have undværet.

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Det er godt nok temmelig upassende :roll: Måske ikke lige de typer, jeg gider invitere igen foreløbig, må jeg nok indrømme. Fair nok, at man synes dyr er noget mærkeligt noget, der helst skal holdes udenfor i en stald, men man må da respektere de mennesker, man er sammen med.

 

Hvad svarede du?

Link til indlæg
Del på andre sites

Øv hvor jeg føler med dig!

 

Da min 'fars' hund døde, lå den først på lit de parad på sofabordet i flere dage før den blev begravet og i over en uge gik han rundt og vrælede (han har ALDRIG grædt offentligt før, han er en knude-jyde-mand), han skulle bare ALDRIG have hund, nogensinde!

 

Han er til welsh terrier, som man ikke lige finder en ny af i morgen - så han var dybt deprimeret i flere måneder før vi fandt overraskelseshvalpen. Jeg er allerede bekymret over, hvordan vi skal takle det næste gang, min far er nu 70 og hunden 10 - men en ny, DET får han!

Link til indlæg
Del på andre sites

Da jeg sagde farvel til Fie, svor jeg at hun var den sidste hund jeg nogensinde skulle have. Det var i september.

 

I januar kunne jeg ikke klare det mere og jeg var så heldig at Rasmus faldt for mig.

 

I mellemtiden var min mand død, så det var en tid med store forandringer og meget sorg og usikkerhed.

 

Rasmus, tror jeg, blev min mentale redning i en meget svær tid.

 

Ellers mener jeg, at man skal give tid til at komme over den værste sorg og få overskud til den lille ny hvalp. Det har den krav på.

Rasmus var det rigtige for mig, han gav mig overskud og alt omkring ham endte godt :-D

 

Men pas på ikke at købe en hvalp hurtigere end du faktisk er klar til :ae:

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvor er det dog dejligt at få en "Nææ, hvor er her dejligt fredeligt" kommentar, dagen efter man har sagt farvel til sin hund :rolleyes:

Og lige suppleret op med "Nu har du har vel ikke tænkt dig at få hund igen?! De tager jo ALT for meget tid!"

 

Jeg kunne have proppet en saltkværn i munden på dem lige der! :damn:

Én ting er, at vi ikke deler interessen for hunde, men de kommentarer kunne jeg altså godt have undværet.

 

Jeg tror simpelthen at jeg havde smidt dem ud!

 

Det er da en totalt respektløs holdning at have til andre menneskers følelser, og ærlig talt så havde jeg nok genovervejet vores venskab!

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er godt nok temmelig upassende :roll: Måske ikke lige de typer, jeg gider invitere igen foreløbig, må jeg nok indrømme. Fair nok, at man synes dyr er noget mærkeligt noget, der helst skal holdes udenfor i en stald, men man må da respektere de mennesker, man er sammen med.

 

Hvad svarede du?

 

Jeg bad dem meget simpelt om, enten at respektere min holdning og beslutning eller undlade at omgåes mig i fremtiden. Lidt kontant, men jeg blev godt nok forbavset over udtalelserne. I forvejen er de meget direkte og i dagene op til aflivningen hørte jeg også på lignende kommentarer, men nu havde jeg simpelthen fået nok. Og vores forhold bliver bestemt taget op til overvejelse!

Link til indlæg
Del på andre sites

Årh nej altså. Jeg er virkelig faldet for de skæve Whippets dér.

Det lyder nemlig som om, at sådan én ville passe ret godt ind her - både temperaments og kravs-mæssigt. Det er måske ikke den kønneste hund, men jeg har trods alt holdt meget af en Chinese Crested engang, og så kan jeg helt sikkert også godt forholde mig til en Whippet :mrgreen:

 

Nu vil skæbnen så, at der lige er født et kuld fine hvalpe. Det vil jo betyde at de er klar om en 8 ugers tid.. Og så kommer jeg i tvivl. For stort set ingen opdrættere (slet ingen inden for en overskuelig radius) forventer hvalpe i 2010, og på otte uger kan man trods alt nå at få bearbejdet sorgen nogenlunde.

Men jeg har godt nok skyldfølelse overfor Mira at jeg allerede nu overvejer at reservere en hvalp.

 

Min hjerne siger ja, men mit hjerte siger ja/nej/ja/nej/jaja/nej :shock:

Link til indlæg
Del på andre sites

:mrgreen:

 

Sov på det i en uges tid, hvor du hverken kontakter opdrætter eller kigger på whippets eller noget af den slags overhovedet. Og se så hvordan du har det.

 

Jeg forstår godt din skyldfølelse. Men at få en ny hund er jo ikke ensbetydende med at Mira er glemt eller ikke savnet. Sådan må du ikke se på det.

Link til indlæg
Del på andre sites

Tja, jeg syntes det hjalp at få set en anden hvalp. Jeg var vildt nervøs da vi kørte derover, kunne slet ikke have tanken om, hvis det var en tro kopi af Buddha. Men det var det så langt fra - og man må sige at en whippet også er langt fra den samme som Mira.

 

Som jeg skrev tidligere, jeg tuder altså stadig over Buddha, savnet forsvinder ikke fordi man får en ny hund... Man glædes bare over noget nyt samtidigt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Forstår din fortvivlelse. På 3 år har jeg selv sagt farvel til 3 skønne hunde, alle pga. forskellige sygdomme. De har alle været af samme race, og det har været noget nyt hver gang. Og jeg har prøvet forskellige kenneler, linier, you name it. Og nu er det bare nok... Vi har valgt at skifte race næste gang, men der er stadig megen sorg der skal bearbejdes.

 

Det har alle været unge hunde jeg har måttet sige farvel til (2½ år, 9½ mdr og 11 mdr. - de to hunde inden dem blev kun henholdsvis 5 og 5 år.) Så vi har været noget uheldige :cry:

 

For mit vedkommende er hvalpetiden og hvad der dertil hører, lige så meget med i overvejelser omkring tid for anskaffelse, de sidste to vi havde fik vi i henholdsvis Marts og Februar - og det er bare koldt og vådt at skulle ud at nattetisse i de måneder...

 

Mht. træning, så er det også koldt og vådt, og disse måneder er ikke just dem der vrimler med hvalpe og muligheder for socialisering.

 

Så vi har besluttet at vente med en ny til omkring sommer, der er der flere andre hvalpe på hvalpehold. Og det er noget varmere og hyggeligere at gå en socialiseringstur i gågaden etc.

 

Mht. at du får skyldfølelse overfor Mira, så tænk på, at hvalpen ikke er en erstatning for hende - ingen anden hund vil nogensinde være som hende, du vil få et nyt individ, og en ny personlighed ind ad døren. Især hvis du vælger en helt anden race.

 

Og så op et vist sted med de kommentarer du har fået, dem kan du intet bruge til, og godt du har sagt fra :5up:

 

Og så synes jeg at Whippet lyder som et godt valg, det er super skønne hunde. Kender et par stykker, samt andre mynder og det er rigtig dejlige hunde :5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...