hvad er dit ansvar mht muskelhunden?

[Gæst snevinter]

Jeg havde min første negative oplevelse med en muskelhund i dag.

 

Jeg var i hundeparken med min hund, og der var desuden en labrador, golden retriever og en rottweiler. De hyggede i 5 minutter, hvor vi så opdagede at en dreng (16-17 år) med en amstaff lignende hund var på vej ind i hundeparken.

 

Jeg gik ned til lågen, min hund fulgte med, og amstaffen knurrede på den anden side, hvorpå drengen greb den om snuden/munden og holdte den stramt i snoren. Jeg bad ham om at blive ude, men det ville han ikke. Det endte med, at jeg og de andre gik, og han gik ind i hundeparken.

 

Det var ikke så meget hunden, men håndteringen af hunden der afgjorde det for mig.

 

Jeg blev i området lidt og advarede dem, som gik mod hundeparken.

 

Amstaffen legede fint med de andre der valgte at gå ind i parken, men drengen havde ikke styr på den og jeg hørte knurren en gang i mellem...folk forlod parken igen efter kort tid, men muskelhund ejeren ville ikke fjerne sig selv og hunden.

 

Derefter gik hjem og ringede til politiet.

 

Det er ikke fordi jeg vil diskutere hvilke racer er muskelhunde eller hvilke typer personer der ejer disse racer, og politiets rolle.

 

Jeg vil gerne diskutere min (din) rolle

 

Har du et slags ansvar?

Siger du fra til alle hunde, som du anser for muskelhunde?

Snakker du nogle gange med muskelhunde ejere?

Hvordan finder vi plads til den i vores hunde samfund? I hundeparker, gåture hvor vi kommer forbi dem, og træningspladser?

Har vi for store fordomme?

 

Jeg ved godt, at jeg gjorde det der var rigtigt for min hund i den situation, men jeg synes også at det er trist at en potentiel dejlig hund blev isoleret. Da den var løs, så den dejlig ud og ville gerne lege.

[Gæst Sitto]

Ved du hvorfor hunden knurrede? Min dansk svensk gårdhund kan også finde på at knurre/lave udfald når vi går i fx hundeskoven, når der kommer andre hunde, men det er altså fordi hun er usikker. Men tilbage til trådens egentlige emne..

 

Mine hunde har før leget med racer som bliver betegnet som muskelhunde/farlige hunde af mange mennesker, mine hunde har leget med både voksne og hvalpe. Kan ikke længere holde styr på hvilke racer folk betegner som muskelhunde og hvilke race de ikke betegner som det, men mine hunde har bl.a. leget med rottweiler, amstaff, amstaff blanding og dobermann. De hunde jeg har mødt har været søde og rare hunde, og ligeledes har ejerne været det. De har virket til at have fint styr på deres hunde, arh der har været et par stykker som jeg ikke har været helt tryg ved (altså ejerne) men jeg kunne se hvor fint hundene legede, så jeg lod legen fortsætte, og var selv opmærksom på hundene, mens den anden hunds ejer stod og snakkede løs med en anden.. hm! Hvis der er en hund som jeg ikke føler mig tryg ved - uanset race! - så lader jeg ikke mine hunde lege med dem, hellere være på den sikre side end at tage chancen. Jeg har dog endnu ikke mødt en 'muskelhund' som jeg har været utryg ved.

 

Jeg synes helt klart der skal være plads til muskelhunde i samfundet, både på gaden, hundeskove, parker, træningspladser osv. jeg forstår ikke de foreninger som simpelthen nægter at have muskelhunde i klubben, det er da at have fordomme, for det er jo altså ikke alle muskelhunde som er nogle faaarlige og agressive hunde! Selvfølgelig må man helt selv vælge om man vil lade sine egne hunde snakke/lege med muskelhunde, men at nægte alle muskelhunde kontakt med sin egen hund.. jaeh.. det synes jeg ikke rigtig om, jo selvfølgelig hvis man selv er rigtig bange for racerne, så forstår jeg det, men jeg kigger i stedet på hundens opførsel når jeg ser den og er jeg tryg ved den ja så får mine hunde lov til at lege. Måske ændre jeg holdning hvis jeg oplever en rigtig træls oplevelse engang, men når man slet ikke har haft dårlige oplevelser med "de farlige hunde", så kan jeg ikke se hvorfor man skal have fordomme overfor dem.

[mariesvita]

Velkommen til

 

Jeg tænker at mit ansvar primært ligger i forhold til min hund - at passe på hende og beskytte hende. Jeg arbejder til stadighed på at blive bedre til at huske på dette og lære hvordan jeg skal reagere - forsøge at læse Vita, læse den anden hund og ejer, selv beholde overblik og guide Vita.

 

Nu er mine erfaringer med møder med muskelhunde begrænset - at der er kommet flere til den by hvor Vita og mine forældre bor er så en anden sag.

Jeg vurderer meget efter ejeren - nu er det lidt nemmere for Vita at møde en muskelhund(eller hvad de nu hedder :wink: ) - fordi de minder om hinanden.

 

For nylig mødte jeg nogle to små (muskelhunde) hvalpe. Dem fik Vita lov at hilse på. Men det er så hvalpe og Vita er sød overfor hvalpe.

 

Hvis jeg har tid og mulighed/lyst til, at Vita skal lege med en muskelhund så ville jeg da snakke med ejeren.

Komme med bemærkninger og kommentarer - tale om mine erfaringer.

For lidt tid siden mødte jeg en dame med en lille boxerhvalp. Mens hvalpen legede med Vita talte jeg med damen og hendes søn. Små historier, dårlige erfaringer, anbefalede god teori o.l. Og da jeg så mig om fik jeg fortalt en hel del.

 

Mht til fordomme så ja jeg har da fordomme - en teenagefyr som går med sine venner og ikke rigtig ænser den lille amstaff hvalp han går med - så bliver jeg bekymret. Og nogle har da helt klart fordomme overfor boxere og ejere. Jeg får da nogle granskende blikke inden de "tør vove sig forbi mig og uhyret" :wink: Og jeg forstår dem da godt - for boxere er vagthunde og lidt jagthund er da der også at spore(ikke meget dog ) - og de går frem nå de presses. De er voldsomme og de har et lidt bidsk udseende.

Så jeg bliver nervøs og bekymret, når jeg ser nogen med en hund, som de ikke ved hvad "indeholder" - om det er en jagthund eller vagthund eller?

[Gæst snevinter]

Hej Nicole,

 

Hunden knurrede, men jeg tror det var et respons på at den stod på den anden side af lågen og så 2-3 hunde ankomme.

 

Fordi det er en muskelhund, så kan det godt være at det ville have været nok til at jeg ville have sagt nej, som jeg gjorde. En usikker hund kan bide lige så vel som en aggressiv.

 

Men det var hvordan ejeren håndterede situation der afgjorde det. Hvis det er hans normale reaktion mod sin hund, så giver det mig det indtryk at han skaber en ustabil hund...og derfor valgte jeg at gå.

 

Men, nu jeg tænker over det. Havde det været en anden race, så var jeg sikkert blevet. For på trods af ejeren, var hunden forholdsvis rolig.

[Gæst snevinter]

Hej vita :)

 

Nicole og Mariesvita,

 

Jeg synes det lyder som om vi har nogenlunde samme fremgangsmåde. Vi ser hunden og ejer an, og tillader så leg på den basis, hvad enten det er muskelhund eller ej. Det har ihvertfald været min metode ind til i dag...hvor jeg valgte fra, ...måske pga fordomme.

 

Jeg synes også det vigtigste ansvar er overfor vores egen hund. Men jeg ved ikke om det er det eneste ansvar. Jeg føler mig tildels også ansvarligt overfor andres hunde - både med hensyn til dem min hund kommer i kontakt med (og hvordan hun behandler andre hunde) og ...nu med tanke på i dag....dem som hun ikke kommer i kontakt med.

 

Efter dagens oplevelse, synes jeg bare ikke at jeg havde gjort noget for at hjælpe den anden hund. Hvis noget, så har jeg isoleret dens liv en smule mere. Og det er jo ikke en løsning, hverken for den hund, ejeren, eller resten af samfundet...for det forværrer jo bare situationen for alle.

 

Jeg tænke lidt, at jeg eventuelt kunne snakke med ejeren hvis jeg så ham igen. Men hvad har jeg at tilbyde? Jeg vil jo heller ikke risikere at min egen hund kommer til skade.....og jeg er desværre ved at blive mere overbevist om at den risiko er større end hvad jeg hidtil har beregnet den til at være - på trods af, at jeg aldrig har set en muskelhund angribe nogen.

[Gæst snevinter]

Nicole,

 

Jeg er desuden meget enig med dig i at især professionelle hunde institutioner, som f.eks. træningssteder, har et ansvar og bør have nogle alvorlige diskutioner om hvordan de kan inkludere muskelhunde i klubberne.

 

For at bringe det ned på det personligt ansvarlige plan igen, så tror jeg faktisk at jeg netop i sådan en situation ville være fuldstændig ok med at være i en træningsgruppe hvor muskelhunde var med.

 

Det, at en professionel træner er tilstede, som kan vurdere (alle) hundene til hver træning og håndtere (alle) hunde og situationer, er et plus.

 

Jeg ville ikke have nogle indvendinger.

[Gæst T_Martinsen]

Nu bruger jeg ikke selv begrebet muskelhund, så allerede her bør jeg jo været stået af :wink:

 

Med hensyn til amstaff, som du selv nævner, så har vi været sammen med en så sent som i dag til træning. Han var skøn, og lige så god som dagen var lang.

 

Jeg generalisere ikke, og siger at de og de hunde, må Buddy ikke hilse på. Jeg stikker lige en finger i jorden, og ser på hele situationen, omgivelser, ejer, hund, adfærd fra begge og Buddy før jeg overhovedet vil lade min hund hilse, men det gælder alle racer.

 

Jeg forstår ikke dem, der forbyder dem på træningspladserne, for hvis ikke de forskellige hunde kan mødes dér, hvor det burde være kontrollerede forhold, ja hvor kan man så lade dem mødes?

[Gæst anne-marie]

Jeg kalder dem ganske gammeldags for kamphunde hvis der skal en betegnelse ud af min mund og der er fordi det er den oprindelige arbejdsbeskrivelse, men det er ikke det tråden handler om

 

Som man kan se i en anden tråd der hedder Meninger så har jeg idag skrevet dette indlæg :

 

Jeg har intet imod hundene, ikke de lovlige, men jeg kan blive meget bekymret når jeg oplever deres ejere med hunden

 

Idag fx, mødte jeg en westie blanding og en amstaff der gik med deres ejer i snor

 

De trak hende med hen til os, jeg kiggede på amstaffen imedens, det bekymrede mig noget at jeg ikke kunne se det mindste ske i hovedet på den, ingen smask, ingen små øjne, ingenting, nå men det så ud til at de gerne ville snakke, westieblandingen så venlig ud, da de var henne ved mine hunde, trak ejeren så helt umotiveret hundene tilbage med et mægtigt ryk

 

Jeg kom med et udbrud spontant, et ''nå ok''!!

 

Hvorefter hun løsnede snoren og sagde, ''ok vil i snakke'', westien sagde vov, og så traaak hun tilbage igen, ''nå ikke hvis du ikke kan opføre dig ordentligt, så..'' :wink: :?

 

Hundene reagerede stort set ikke på hende, de er formentlig vant til hendes besynderligheder, hun gik med dem væk fra os, amstaffen trak lidt (havde et fint bredt læderhalsbånd på), så hun hev løs, pludseligt trak hun af alle krafter, så hundene fik et ordentligt ryk i halsen, og de vendte nu imod hende, det blev de nød til, så kiggede hun stift på amstaftæven, blev åbentbart tilfreds af det sløve modblik, og hundene fik lov at gå videre....

 

Sådan en ejer bliver jeg nervøs over!

 

Hun forstår ikke de hunde, hun gør en masse ting der kan ødelægge hundene, hun signalede ikke andet end almindelighed, ingen hård atityde eller noget, men hendes måde at håndtere de to hunde på gjorde mig i ret dårligt humør!

Hendes håndtering af hundene på den korte tid, viste at hun ikke forstår ret meget om hvad hunde er.

Tæven havde ingen mimik, brugte ikke hundesprog, det kan dælme gøre mig nervøs.

 

Jeg håber på at vi ikke møder hende og de to hunde i skoven !

 

__________________________________________________________________

 

 

 

Jeg havde ikke mulighed for at stikke af, jeg brød mig ikke om den måde amstaf tæven kiggede på mine, der manglede ganske simpelt de signaler der sædvanligvis viser at hunden er venlig sindet, måske har denne hund ikke ret meget sprog, den anden hund havde masser!

 

Det der dog gør mig ekstra bekymret det er den måde ejeren tackler hunden på, jeg tror netop at den slags hunde kræver ejere der faktisk ved lidt mere om hunde end gennemsnittet, og det jeg så var forstemmende.

 

Faktisk har jeg aldrig personligt oplevet en ejer af den type af hund som har været overbevisende sikker som hundeejer

 

Håber det er fordi jeg har boet ude på landet i 7 år, og her er nemlig ikke ret mange, de appelere åbenbart ikke rigtigt til bonderøve

[Gæst LKollerup]

Der findes intet videnskabeligtbelæg for at nogle racer er predisponeret for at være aggressive af natur. Hundes aggressionstærskler er meget forskellige - også inden for de forskellige racer.

Mange af de hunde, der betegnes 'muskelhunde' er oprindeligt vagt- og gårdhunde, og har måske nok en lidt lavere aggressionstærskel end f.eks. en lab.

MEN miljøet spiller en utrolig stor rolle. Vi træner flere såkaldte muskel- og kamphunde (den ene er igang med en uddannelse som servicehund) og vores helt klare erfaring er, at bliver de håndteret korrekt - god positiv socialisering, miljøtræning samt gængs træning, kan de blive nøjagtig ligeså gode og tolerante hunde, som andre.

Arv og miljø spiller ind på hver sin side, men i mange tilfælde er miljøet det mest betydningsfulde i den sidste ende. Her tages også i betragtning hvordan hunden har haft det i de første 8 uger af sit liv - hvordan har tæven og andre voksne hunde håndteret dem!

Man skal passe på med fordomme, men det er nok svært helt at undgå dem, sådan som medierne tegner billedet i dag.

Vær opmærksom på situationen - uanset hvilken race. Som en skriver er det langt bedre at være på den sikre side end risikere noget negativt!

 

Vi har alle et ansvar som hundeejere - egentlig synes jeg nok at man skal holde hunde i snor. Ikke at de ikke skal have lov at være løse, men det skal meget gerne være i kontrollerede omgivelser.

Som hundeejer, er det ikke rimeligt at være til gene for andre og man kan aldrig være 100% sikker på at ens hund ikke smutter, hvis der kommer en alt for spændende forstyrrelse!

Den hund, der jagter en kat for første gang, har jo aldrig gjort det før!

Og nogle mennesker er vanvittigt bange for hunde, hvorfor det absolut ikke er rimeligt at risikere deres møden med en løs hund.

Et barn kan få et chok ved mødet med en stor hund - også selvom denne hund ikke vil andet end at hilse!

Så det ansvar må man som hundeejer være sig bevidst

 

Som træner og adfærdsbehandler synes jeg man har et meget stort ansvar for at lade alle hunde deltage i træning. Man skal selvfølgelig tage de nødvendige forholdsregler - man slipper ikke to hunde sammen før man er nogenlunde sikker på at de kan sammen (helt 100% sikker kan man aldrig være).

Hvis alle udelukker bestemte typer af hunde, har disse ejere ingen steder at gå hen og vi risikerer lukkede samfund af ejere med bestemte typer hunde, hvilket absolut ikke er gunstigt for hverken ejere eller hunde.

 

Som menneske må man beslutte over for sig selv hvordan man vil omgås hunde - hvad enten man har hund selv eller ej. Og føler man sig utryg ved en hund eller ejer, har man enhver ret til at undgå dem!

[Gæst Zarina]

Det er et forholdsvis nyt fænomen, at kamphunde er blevet så udbredte. Derfor findes der endnu ikke statistikker, der præcist belyser hvor stort, problemet med disse racer er.

 

Der er dog meget, der tyder på, at der ER et problem: http://www.dyrenesbeskyttelse.dk/hunderapport

Derudover er der jo alle de oplevelser, man hører om fra folk eller selv er vidne til. En del af dem havner i medierne, og der er det så nemt, at sige, "at de bare pisker en stemning op". Det gør de til en vis grad, men husk, at der går ikke røg af en brand uden ild. De opfinder trods alt ikke historierne selv. Der er døde eller lemlæstede hunde og mennesker bag alle disse artikler.

 

At sige at de afhænger 100% af ejeren, er simpelthen fornægtelse af fakta. Der findes adskillige fornuftige og ansvarsbevidste hundeejere, der alligevel er blevet grimt overraskede. Man kan gøre meget med træning og korrekt opdragelse, men for det første tager det tid - dvs. der er en periode, hvor det endnu ikke har haft sin effekt på hunden. For det andet kan man aldrig opnå 100% kontrol over et andet levende væsen.

 

Jeg synes, det er højst problematisk, at man i dette samfund uden nogen form for kontrol, kan anskaffe sig en hund, der er til alvorlig fare for sine omgivelser. Det er imo helt urimeligt, at andres liv og lemmer sættes på spil, fordi nogle tilfældigvis har set sig lun på disse racer.

[Gæst snevinter]

Nu bruger jeg ikke selv begrebet muskelhund, så allerede her bør jeg jo været stået af :wink:

 

Med hensyn til amstaff, som du selv nævner, så har vi været sammen med en så sent som i dag til træning. Han var skøn, og lige så god som dagen var lang.

 

Jeg generalisere ikke, og siger at de og de hunde, må Buddy ikke hilse på. Jeg stikker lige en finger i jorden, og ser på hele situationen, omgivelser, ejer, hund, adfærd fra begge og Buddy før jeg overhovedet vil lade min hund hilse, men det gælder alle racer.

 

Jeg forstår ikke dem, der forbyder dem på træningspladserne, for hvis ikke de forskellige hunde kan mødes dér, hvor det burde være kontrollerede forhold, ja hvor kan man så lade dem mødes?

 

Jeg kigger også på hunden og vinter har mødt muskelhunde, det er jo kun sundt for hende og den anden hund.

 

Jeg ved dog, at jeg reagerede på hvordan ejeren behandlede sin hund - men hvis det havde været en labrador, havde jeg ikke sagt fra.

 

Med det sagt, så må jeg jo omformulere min første sætning. Ja, jeg ser på den enkelte hund, men jeg er mere forsigtig når det drejer sig om muskelhunde.

[Gæst snevinter]

Der findes intet videnskabeligtbelæg for at nogle racer er predisponeret for at være aggressive af natur. Hundes aggressionstærskler er meget forskellige - også inden for de forskellige racer.

Mange af de hunde, der betegnes 'muskelhunde' er oprindeligt vagt- og gårdhunde, og har måske nok en lidt lavere aggressionstærskel end f.eks. en lab.

MEN miljøet spiller en utrolig stor rolle. Vi træner flere såkaldte muskel- og kamphunde (den ene er igang med en uddannelse som servicehund) og vores helt klare erfaring er, at bliver de håndteret korrekt - god positiv socialisering, miljøtræning samt gængs træning, kan de blive nøjagtig ligeså gode og tolerante hunde, som andre.

Arv og miljø spiller ind på hver sin side, men i mange tilfælde er miljøet det mest betydningsfulde i den sidste ende. Her tages også i betragtning hvordan hunden har haft det i de første 8 uger af sit liv - hvordan har tæven og andre voksne hunde håndteret dem!

Man skal passe på med fordomme, men det er nok svært helt at undgå dem, sådan som medierne tegner billedet i dag.

Vær opmærksom på situationen - uanset hvilken race. Som en skriver er det langt bedre at være på den sikre side end risikere noget negativt!

 

Vi har alle et ansvar som hundeejere - egentlig synes jeg nok at man skal holde hunde i snor. Ikke at de ikke skal have lov at være løse, men det skal meget gerne være i kontrollerede omgivelser.

Som hundeejer, er det ikke rimeligt at være til gene for andre og man kan aldrig være 100% sikker på at ens hund ikke smutter, hvis der kommer en alt for spændende forstyrrelse!

Den hund, der jagter en kat for første gang, har jo aldrig gjort det før!

Og nogle mennesker er vanvittigt bange for hunde, hvorfor det absolut ikke er rimeligt at risikere deres møden med en løs hund.

Et barn kan få et chok ved mødet med en stor hund - også selvom denne hund ikke vil andet end at hilse!

Så det ansvar må man som hundeejer være sig bevidst

 

Som træner og adfærdsbehandler synes jeg man har et meget stort ansvar for at lade alle hunde deltage i træning. Man skal selvfølgelig tage de nødvendige forholdsregler - man slipper ikke to hunde sammen før man er nogenlunde sikker på at de kan sammen (helt 100% sikker kan man aldrig være).

Hvis alle udelukker bestemte typer af hunde, har disse ejere ingen steder at gå hen og vi risikerer lukkede samfund af ejere med bestemte typer hunde, hvilket absolut ikke er gunstigt for hverken ejere eller hunde.

 

Som menneske må man beslutte over for sig selv hvordan man vil omgås hunde - hvad enten man har hund selv eller ej. Og føler man sig utryg ved en hund eller ejer, har man enhver ret til at undgå dem!

 

det er virkelig dejligt at høre gode historier om muskelhunde.

 

det er jo også god marketing for hunden, at den ses som service hund!

 

hvad er din mening/erfaring mht at de lige pludselig 'tænder' - det er jo nok den faktor der påvirker manges måde at omgå (eller rettere, ikke omgå) hunden? For mit vedkommende, så gør det jo at jeg kan tvivle selvom hunden ser nok så fredelig ud...

[Gæst Vivi]

Den eneste muskelhund jeg og Toffi har været tæt på, var en som nede i byen kom galopperende hen til os UDEN line, mens ejeren, en ung fyr, forgæves prøvede at råbe den til sig!

 

Siden da har jeg gået i en stor bue udenom alt hvad der ligner muskelhunde med unge ejere.

 

Og hvis jeg så en løs en i en "hundepark", hvor Toffi også var tilstede, ville jeg være den der er gået. Og jeg ville også fortælle småhundeejere på min vej at der var en knurrende muskelhund derinde. Uanset hvorfor den knurrer.

Politiet vile jeg ikke ringe til, de kan nok ikke forbyde en hundeejer at være i en hundepark.

[Gæst wsg]

Jeg er ikke så politisk korrekt, at jeg bruger udtrykket "muskelhund" - jeg bruger ordet kamphund og her tænker jeg på hunde med stor muskelstyrke iblandet terrierblod (herunder også Ambull) samt de store hundetyper (Mastiff's, Dogo Argentino, Cane Corso osv.).

 

Rosie kan få lov at lege med hvalpe indtil 6 måneders alderen af denne type hund, men såsnart den er blevet kønsmoden, så slutter legen for vores vedkommende uanset hvordan ejeren så end er. Mastiffer og andre "langsomme" hunderacer får hun lov til at lege med uanset alder på hunden.

Mollie får ikke lov til at lege med denne slags type hund, da hun kan virke provokerende i sit sprog og jeg skal ikke nyde noget af, at hun får "pisset" en Amstaff eller Ambull af og det ender i slagsmål.

 

Møder jeg denne type hund i en hundeskov, så kommer tøserne på plads og i snor samt ejeren af den anden hund får besked på at holde deres hund væk, hvis de ikke gør det helt naturligt. Det er meget sjældent et problem i de skove jeg går i, men skovene er også specielt udvalgt i den retning.

Mine hunde hilser generelt ikke på andre hunde, når de er i snor og derfor er det ikke et problem, når vi går i snor.

 

Jeg har for mange kedelige erfaringer med især Amstaff-lignende hunde med diverse ejere bag (både dem, der ser fornuftige ud og dem, der bare er tabt) og jeg bor i et område, hvor denne type af hund er meget udbredt (Mastiffer og lign. ses praktisk taget ikke) og hvor ejeren bruger hunden som potensforlænger og nyder den frygt de skaber i gadebilledet. Rygter vil desuden vide, at hundene trænes til kamp og uskyldige familiehunde bruges som træningsredskab. Politiet er flere gange blevet gjort opmærksom på dette af folk med beviser, men de er magtesløse og kan ikke gøre noget på grund af det undergrundsnetværk folkene bag tilhører (hundene flyttes rundt konstant).

 

Jeg har en del regler for hvilke hunde mine tøser "leger" med; de leger ikke med små hunde og de leger heller ikke med hunde, der er meget større end dem selv medmindre det er meget rolige hunde.

Jeg skal ikke afvise, at tøserne kunne komme til at lege med en Amstaff eller lign., men så skulle jeg kende ejeren - jeg ville f.eks. ikke have noget problem med, at de legede med Lexus herinde fra, da jeg ved hvad Frank står for, men jeg ville aldrig stole på mit førstehåndsindtryk af en ejer jeg "bare" mødte tilfældigt i en skov.

 

Mine regler bunder i Mollie's problemer med hundesprog - Rosie har ingen problemer andet end at hun typisk har Mollie med på ture. Rosie er fornuftig og har et supergodt sprog; hun viser med al tydelighed om hun kan lide den anden hund eller om hun er usikker på den. Er hun usikker, så stopper al kontakt der, da hun altid har haft ret med hensyn til den anden hund.

 

Jeg bygger desuden også mine regler omkring kamphunde på et foredrag jeg var på, hvor en træner med mange års erfaringer med de typiske racer i Danmark fortalte om hendes erfaringer og hendes bud på hvordan man skulle opføre sig overfor dem. Derudover var der mange ejere af denne type hund tilstede og de gav også deres besyv med.

[Gæst snevinter]

Den eneste muskelhund jeg og Toffi har været tæt på, var en som nede i byen kom galopperende hen til os UDEN line, mens ejeren, en ung fyr, forgæves prøvede at råbe den til sig!

 

Siden da har jeg gået i en stor bue udenom alt hvad der ligner muskelhunde med unge ejere.

 

Og hvis jeg så en løs en i en "hundepark", hvor Toffi også var tilstede, ville jeg være den der er gået. Og jeg ville også fortclle småhundeejere på min vej at der var en knurrende muskelhund derinde. Uanset hvorfor den knurrer.

Politiet vile jeg ikke ringe til, de kan nok ikke forbyde en hundeejer at være i en hundepark.

 

Jeg kan godt forstå tendensen til at ville undgå dem, men synes bare at det ikke er særligt fyldestgørende.

 

Netop som hundejere, synes jeg vi bør være de første til at sympatisere med muskelhunde dilemmaet.

 

Jeg fik nogle historier fra hundeejere igår lidt ala 'de legede godt sammen og lige pludeselig tændte muskelhunden..". Jeg kan godt mærke at de historier har sat sit spor lidt, men samtidigt har jeg aldrig selv oplevet/set det ske.

 

Jeg har dog set andre hunde komme op og slås kortvarigt - men jeg kunne også se grunden til at de kom op at slås...men det lyder altid som om at muskelhunde netop ikke 'har en grund' og derfor ved man heller ikke hvornår det sker, om det sker.

 

Jeg vil dog gerne fortsætte med at møde muskelhunde. Jeg hilser (med og uden min hund) på dem på gaden, i hundeparken (undtagen i går), og vil meget gerne se dem til træning - jeg synes, at træningspladserne ville være det ideelle sted at inkluderer dem mere i hundesamfundet.

[Gæst LKollerup]

Jeg kan udemærket forstå at man tvivler ved mødet med en muskelhund. Det er meget svært ikke at have fordomme overfor typer af hunde, der er så udskældte.

Der er unægteligt et problem - endda et kæmpestort et - med typer af såkaldte muskel- og kamphunde. Men det betyder stadig ikke at alle hunde af den type, er farlige.

Personligt har jeg aldrig set en hund, der bare tænder uden grund. Det kan godt være man ikke umiddelbart kan se en grund til at hunde kommer op at slås, men der er som regel, set i bagklogsskabet lys en årsag.

Der vil iblandt hunde også være faktorer som kemi, der kan passe utrolig dårligt sammen - det kan vi ikke gøre så fantastisk meget ved. Sådan er det også med mennesker. De færreste kan med alle.

En hund kan forsvare sig på groft sagt to måder: defensivt og offensivt. Hvad hunden vælger i den enkelte situation, kommer helt an på hundens referancegrundlag - hvis den tidligere har oplevet at det virker at knurre, er det hvad den højst sandsynligt vil ty til i en lignende situation - samt selvfølgelig arveligt genmateriale.

Hvis ikke det hjælper at bruge dæmpende signaler, kan hunden enten bevæge sig op ad aggressionsstigen eller blive passiv. Ingen af delene kan siges at være forkert. Det kan sammenlignes direkte med mennesker.

 

Personligt ser jeg altid en situation an, før jeg lader mine hunde hilse på andre hunde. Mest af alt kigger jeg på hvordan min egen hund reagerer ved synet på den anden hund og vice versa. Jeg kigger ikke så meget på hvilken person, der er i den anden ende af linen eller på hundens eventuelle race/blanding.

Jeg går hellere med livrem og sele end tager chancen.

Jeg har oplevet masser af hunde slås - mest af alt jo to hunde af samme køn - f.eks. en flatter og en schæfer, der havde slået hinanden ihjel, hvis de havde fået lov. Også små hunde, der har været oppe at slås for alvor. Så er der selvfølgelig den forskel at jo større og mere muskuløs en hund er, des større skade kan den forvolde - specielt med henblik på den store kæbemuskulatur såkaldte muskel- og kamphunde har.

 

Når man vælger at få hund, har man, uanset race/blanding og størrelse, et ansvar for at hunden ikke er til gene for sine omgivelser! Og nu er det jo sådan at man aldrig kan være 100% sikker på en hunds opførsel - man kan forudsige mange ting, men det er stadig et levende væsen, som nogle gange går uransagelige veje.

Derfor mener jeg at man må holde alle hunde i snor - og så i øvrigt sørge for, at der hvor de så er løse, foregår det under fornuftige forhold og kun sammen med hunde, der har det godt med hinanden.

Selv der kan man ikke stille nogen garanti, men det er den risiko, man kan komme til at løbe som hundeejer.

Noget andet er at man måske skal overveje at neutralisere sin hund. Der er jo ingen tvivl om at der hos nogle hanhunde florerer rigtig meget testosteron i kroppen efter kønsmodning. Dette kan ikke undgås at have inflydelse på hundens adfærd.

Der er selvfølgelig ingen garanti for virkning, men skal man ikke bruge hunden i avl er der sjældent skade sket.

[Birgitta]

Hvis jeg møder en muskelhund når jeg har Silke i snor, så går jeg udenom. ---Hvis det da ikke er én vi kender godt..

 

Hvis en fremmed muskelhund kommer uden snor på, så får jeg bare endnu mere travlt med at komme væk. Silke er ikke særlig interesseret i fremmede hunde, så jeg får lov til at bestemme.

 

Hvis jeg IKKE har Silke med, eller hvis HUN er løs, men muskelhunden er i snor, så hilser jeg på den, nusser den og snakker med ejeren. Som jeg gør med alle interessante hunde.. Hvilket er de fleste...

 

Jeg føler ikke at jeg har et ansvar for den fremmede hund. Mit ansvar gælder først og fremmest Silke.

 

Jeg ville heller ikke gå til træning et sted, hvor der var frikvarter med løse voksne kamp/muskelhunde.. Nope!

 

ALLE hvalpe er søde... Også kamphundehvalpe... Derfor er det så chokerende, når de pludselig ændrer sig.......

[Gæst T_Martinsen]

Nu bruger jeg ikke selv begrebet muskelhund, så allerede her bør jeg jo været stået af :wink:

 

Med hensyn til amstaff, som du selv nævner, så har vi været sammen med en så sent som i dag til træning. Han var skøn, og lige så god som dagen var lang.

 

Jeg generalisere ikke, og siger at de og de hunde, må Buddy ikke hilse på. Jeg stikker lige en finger i jorden, og ser på hele situationen, omgivelser, ejer, hund, adfærd fra begge og Buddy før jeg overhovedet vil lade min hund hilse, men det gælder alle racer.

 

Jeg forstår ikke dem, der forbyder dem på træningspladserne, for hvis ikke de forskellige hunde kan mødes dér, hvor det burde være kontrollerede forhold, ja hvor kan man så lade dem mødes?

 

Jeg kigger også på hunden og vinter har mødt muskelhunde, det er jo kun sundt for hende og den anden hund.

 

Jeg ved dog, at jeg reagerede på hvordan ejeren behandlede sin hund - men hvis det havde været en labrador, havde jeg ikke sagt fra.

 

Med det sagt, så må jeg jo omformulere min første sætning. Ja, jeg ser på den enkelte hund, men jeg er mere forsigtig når det drejer sig om muskelhunde.

Jeg tror ikke man kan undgå, at blive lidt påvirket, da de netop er så omtalte som de er.

 

Jeg kan da også mærke, at jeg bliver en tand mere opmærksom, hvis jeg høre en kamphund, der knurre frem for en labrador eller andet.

[Gæst JaneB]

Jeg havde min første negative oplevelse med en muskelhund i dag.

 

Og forhåbentlig den sidste :?

 

Jeg var i hundeparken med min hund, og der var desuden en labrador, golden retriever og en rottweiler. De hyggede i 5 minutter, hvor vi så opdagede at en dreng (16-17 år) med en amstaff lignende hund var på vej ind i hundeparken.

 

Jeg gik ned til lågen, min hund fulgte med, og amstaffen knurrede på den anden side, hvorpå drengen greb den om snuden/munden og holdte den stramt i snoren. Jeg bad ham om at blive ude, men det ville han ikke. Det endte med, at jeg og de andre gik, og han gik ind i hundeparken.

 

Det var ikke så meget hunden, men håndteringen af hunden der afgjorde det for mig.

 

Jeg blev i området lidt og advarede dem, som gik mod hundeparken.

 

Amstaffen legede fint med de andre der valgte at gå ind i parken, men drengen havde ikke styr på den og jeg hørte knurren en gang i mellem...folk forlod parken igen efter kort tid, men muskelhund ejeren ville ikke fjerne sig selv og hunden.

 

Derefter gik hjem og ringede til politiet.

 

Det er ikke fordi jeg vil diskutere hvilke racer er muskelhunde eller hvilke typer personer der ejer disse racer, og politiets rolle.

 

Syntes det er spændende med dit oplæg til debat.

 

Jeg vil gerne diskutere min (din) rolle

 

Og det vil jeg også gerne.

Min ene hund er en amerikansk bulldog.

 

Har du et slags ansvar?

 

Ja, det har jeg helt sikkert, præcis som ejere af alle slags hunde har det.

Jeg ser det som mit ansvar at sørge for at min hund lever et liv der er hende værdigt.

At hun bliver trænet og stimuleret som hun har brug for.

At hun fra hvalp er blevet præget på rette måde, så hun kan finde roen og selvkontrollen der gør at hun kan håndtere de oplevelser og indtryk hun vil møde i forskellige miljøer og sammenhænge.

At hun får masser at positive oplevlser og ingen negative ( det sidste kan jeg ikke være 100% herre over da vi jo bevæger os rundt i det offentlige rum.

 

Siger du fra til alle hunde, som du anser for muskelhunde?

 

Næ det gør jeg ikke, jeg kigger mere på hvordan hunden agere istedet for at kigge på om den har muskler eller ej :wink:

Okay okay, det spørgsmål skal en ejer af en muskelhund nok ikke svare på

 

Snakker du nogle gange med muskelhunde ejere?

 

Ja det gør jeg, men 97% af de hunde ejere jeg taler med/omgåes ejer alt muligt andet end muskel hunde

 

Hvordan finder vi plads til den i vores hunde samfund? I hundeparker, gåture hvor vi kommer forbi dem, og træningspladser?

 

Bum bum, den er svær, men jeg tror at hvis man prøver at tænke på hvor upopulær og hvor bange folk var for f.eks schæferhunden for år tilbage, så vil billedet måske ændre sig. Eller måske mere korekt udtrykt fra min side, jeg håber at billedet ændrer sig og at mode dillen med at eje en muskelhund ændre sig. Det gjorde den med schæfer hunden, så jeg håber

Hvis nu ALLE hundejere havde den indstilling at hunden skal være i snor i offentligt rum, ville vi være nået langt.

En mere positiv indstilling på træningspladsen både fra træner, andre hundeejere, men også fra ejere af muskelhunde ville være godt og man ville nå langt.

Jeg forventer ikke min hund skal have frikvarter og lege med ALLE hundene på mit træningshold. Jeg klare mig fint med at når min hund skal lege så finder vi ud af at mødes med hunde vi kender og ikke mindst vores hund kender så de kan lege.

Når jeg er til træning, handler det for mig om, ja træning :wink: og er der energi og tid så er det da fint at der er plads til leg, men altså ikke med hele holdet´s hunde på engang.

 

Har vi for store fordomme?

 

Både ja og nej, for der er sørme nogle store problemer og dem skal man altså ikke lukke øjnene for.

På den anden side så ville jeg ønske at at der var en forståelse for at man ikke kan kæmme alle over den samme kam.

 

Jeg ved godt, at jeg gjorde det der var rigtigt for min hund i den situation, men jeg synes også at det er trist at en potentiel dejlig hund blev isoleret. Da den var løs, så den dejlig ud og ville gerne lege.

 

Det gjorde du og jeg havde handlet som du i den situation, ikke på vilkår om jeg vil tage nogle chancer når det handler om min hunds sikkerhed og psyke.

[Gæst Dogue1]

For mit eget vedkommende har jeg intet problem med Amstaffer, Ambuller eller andre racer af denne type, med mindre det er en eller anden ung knægt som på ingen måde har erfaringen til at havde denne hundetype, typesk trækker knægten hunden RÅBER den ene komando efter den anden til hunden...(Hunden er altså ikke døv den høre 7-12 gange bedre end ejeren!) Jeg tror meget af "frygten" kommer af hundeejeres fremtoning i bybilledet, Mørke solbriller så man ikke kan se øjnene, ingen smil,overtatoveret (det har jeg ikke noget problem med har selv tusser;)) "virker f***ing kold i røven" her kommer jeg! Medmennesker tør lidt op og frygten kommer lidt i baggrunden hvis man er venlig, imødekommende og bare antydningen af et smil. Det er i alletilfælde min personlige erfaring

[Gæst Zarina]

Det undrer mig lidt, at flere - både her og andre steder, denne debat har været oppe - finder det forkasteligt at tænke negativt om en hund pga. dens race, men ok at bedømme ejeren på udseendet. Helt ærligt så tror jeg, at racen generelt siger mere om en hunds egenskaber, end påklædningen siger om et menneskes.

[Gæst Dogue1]

Det undrer mig lidt, at flere - både her og andre steder, denne debat har været oppe - finder det forkasteligt at tænke negativt om en hund pga. dens race, men ok at bedømme ejeren på udseendet. Helt ærligt så tror jeg, at racen generelt siger mere om en hunds egenskaber, end påklædningen siger om et menneskes.

Kald mig gerne forkastelig Men PERSONLIGT ser jeg først på hundeejeren derefter på hunden for hunderacen er ikke det afgørende for mig, og udfra mit førstehånds indtryk af ejeren vælger jeg om min hund tager kontakt

[Gæst Zarina]

Det undrer mig lidt, at flere - både her og andre steder, denne debat har været oppe - finder det forkasteligt at tænke negativt om en hund pga. dens race, men ok at bedømme ejeren på udseendet. Helt ærligt så tror jeg, at racen generelt siger mere om en hunds egenskaber, end påklædningen siger om et menneskes.

Kald mig gerne forkastelig Men PERSONLIGT ser jeg først på hundeejeren derefter på hunden for hunderacen er ikke det afgørende for mig, og udfra mit førstehånds indtryk af ejeren vælger jeg om min hund tager kontakt

 

Held og lykke med det.

Det er ikke længere siden end i sidste uge, at jeg talte med nogle absolut pæne mennesker og ansvarlige hundeejere, som jeg indimellem møder i vores "lufte hund anlæg". De havde lige måttet aflive deres amstaff blanding, da den havde overfaldet små hunde og børn. Og de har hverken tatoveringer, kæder om halsen eller solbriller på.

[Gæst anne-marie]

Det undrer mig lidt, at flere - både her og andre steder, denne debat har været oppe - finder det forkasteligt at tænke negativt om en hund pga. dens race, men ok at bedømme ejeren på udseendet. Helt ærligt så tror jeg, at racen generelt siger mere om en hunds egenskaber, end påklædningen siger om et menneskes.

Kald mig gerne forkastelig Men PERSONLIGT ser jeg først på hundeejeren derefter på hunden for hunderacen er ikke det afgørende for mig, og udfra mit førstehånds indtryk af ejeren vælger jeg om min hund tager kontakt

 

Held og lykke med det.

Det er ikke længere siden end i sidste uge, at jeg talte med nogle absolut pæne mennesker og ansvarlige hundeejere, som jeg indimellem møder i vores "lufte hund anlæg". De havde lige måttet aflive deres amstaff blanding, da den havde overfaldet små hunde og børn. Og de har hverken tatoveringer, kæder om halsen eller solbriller på.

Hende jeg så igår så heeelt almindelig ud, helt!!

 

Men hendes helt umulige og forkerte håndtering af hundene gjorde mig nervøs og forstemt, westie blandingen var glad (eller nærmere så havde han brug for at dæmpe meget), men amstaffen så overhovedet ikke glad ud, allermest udtryksløs og noget mere, måske nærmst resineret/bekymret, hvilket i sikkert vil kalde overfortolkning

 

Hende kunne jeg ikke skue på udseendet, men mere i hendes opførsel.

Og det kan hurtigt blive for sent!

[Gæst Dogue1]

Held og lykke med det.

Det er ikke længere siden end i sidste uge, at jeg talte med nogle absolut pæne mennesker og ansvarlige hundeejere, som jeg indimellem møder i vores "lufte hund anlæg". De havde lige måttet aflive deres amstaff blanding, da den havde overfaldet små hunde og børn. Og de har hverken tatoveringer, kæder om halsen eller solbriller på.

Tak

 

Nu behøver det jo ikke at være en Amstaff for at den "brister" For ca et halvt år siden møde jeg en af dem som vi de sidste 4år har gået rigtig mange hundeture sammen med. Men denne dag kom hun uden sin goldie, jeg sprugte hende naturligvis hvor hundene var henne for jeg kunne jo ikke se Aslan.

Han var blevet aflivet pga. han først var sprunget på manden, og hende bagefter, de fik hunden skubbet ind på badeværlset og ringet efter dyrlægen. Det var heldigvis skader som kunne lappes sammen på skadestuen.

 

Igår kun hun så for at "prale" med deres nye hvalp! Livet går vidre