Hop til indhold

mariesvita

Members
  • Antal indlæg

    468
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af mariesvita

  1. Tak. Jeg er så glad for at mine forældre så småt er klar.
  2. Du har helt ret. Boxere har boxerklubben, som deres raceklub og har allerede sukket derinde over de hvalpe, der venter på nye hjem. Vi skal i hvert fald tjekke for spondylose som var det Vita, min forældres gamle boxer, led af. Og jo så er der jo "altid" hd, endnu en fæl sygdom. Tak for hjælp!
  3. Så kom tidspunktet hvor mine forældre blev helt klar til tanken om en ny hund - en ny fræk boxerpige. Det er lidt over et år siden at Vita døde. Deres gamle boxertøs, min første lillesøster:hjerte: Og vi har sørget meget og gør det nu stadig men lidt mindre intenst. Men i går fortalte min mor mig, at nu var hun klar og da min far så var med på atter at få en boxer var hun mere end klar. Men først i sommeren 2013:fornaermet: Åh hvor er der lang tid til. Jeg glæder mig til at skulle få ødelagt mine bukser, blive bidt i fingrene, sukke lettet når krapylet sover og 117 andre skønne ting, der opstår som følge af at en klodset, storpotet, lille boxerhvalp indtager forældrenes hjem og stille indtager mit hjerte. (:megaked:Ok, så savner jeg altså lige Vita lidt nu her med al den hjertesnak) Så nu er jeg gået i tænkeboks. Hvor finder vi bøllen henne? Hvad skal kriterierne være? Hvem kan vi besøge? Hvad skal vi huske? Hvad, hvornår, hvorfor og hvordan og ikke mindst hvorledes og på hvilken måde? Marie - ramt af akut skrukhed og Vita-savn
  4. Det er efterhånden ved at være lidt tid siden at jeg tog afsked med Vita og sorgen kommer lidt i bølger - som i dag, hvor een kommer rullende totalt uventet og jeg bare kan sidde der og være midt i sorgen, som både er fyldt af smerte, tårer men også store smil og grin. Snigende kommer også lysten til at se på alle de mange billeder og bare mindes. 'Oh store hundegud - Fri mig for fotografer' [ATTACH]45173[/ATTACH] Når det var lidt køligt men det alligevel var varmt nok til at tage sol, måtte Vita ud dog med nogle tæpper omkring sig. Denne dag var Vita dog så uheldig at det var mig der skulle lægge tæppet omkring hende. Hendes blik er simpelthen så skønt: 'Det mener du virkelig ikke. Åh altså, hvor svært kan det være...' Hun skulle naturligvis ligge ned inden tæppet kom over hende:fornaermet: [ATTACH]45172[/ATTACH] :kys:mig der fjoller ved siden af Vita [ATTACH]45174[/ATTACH] Min far og jeg er ude og bade og Vita holder skarpt øje med os. [ATTACH]45176[/ATTACH] Vi er ude ved mine forældres båd - Vita passer på sin Kong. Desværre fik vi til tider den frygtelige idé at tage ud i båden, der var altid minimum en tilbage med Vita men det talte ikke. Øj nogle vrede:vuf: sådan en dum båd kan få med på vejen, når den bortførte os ud til havs. [ATTACH]45175[/ATTACH]
  5. I sommers hvor Vita og jeg er ved stranden - en anden hund er lige kommet og jeg har fået kontakt til den dame [ATTACH]38060[/ATTACH] På vej hjem fra stranden - med en bold i munden - og vi kunne lege den evig sjove leg. Vita:"Du må godt få bolden nu - se den ligger lige her under min mule men du kan saaagtens tage den..." Et attack fra min side og "næ hæ du... men nu kan du..." og jeg attacker igen "snyyydt" og Vita spankulerer frejdigt af sted med bolden. En sjov, sjov leg - selv om hun var 8 år:hmm::klap: [ATTACH]38061[/ATTACH] Hjemme på græsplænen - jeg har forsøgt at tage tennisbolden igen igen - men Vita benytter sig af faldteknikken. [ATTACH]38062[/ATTACH] På vej i bilen forrige år til efterårsferie i sommerhus - og Vita tager en slapper:lun: [ATTACH]38063[/ATTACH] Vita og jeg tager en lille pause i en af klitterne - det er ikke så ringe endda [ATTACH]38064[/ATTACH]
  6. Så kom den sidste dag for Vita - vores og min sidste dag sammen med hende. I dag er en lille sejlivet boxerdame på vej til et bedre sted. Vita nåede at blive 8 år - og nåede at kæmpe med spondylose i lang tid og i det sidste stykke tid, noget vi først vidste i forgårs, en nyresygdom, som gjorde at hun fik kvalme og kastede op. Det sidste stykke tid fik hun mere og mere ondt og energien forsvandt ud af hende. Hendes farvel blev ganske stille - min mor, far og jeg var med inde hos hende. Mine brødre fik begge sagt farvel til hende inden. Nu sidder jeg hjemme i min egen lejlighed og enten så bliver tasterne på tastaturet væk eller også så drukner mit tastatur lige så stille. Nogen holder et godt greb om min mave og i min hjerne er der en, der får ordnet det så hver tredie tanke kan drejes hen på Vita. Vita, tak for at du levede så fint op til dit navn så længe, for de gange du puffede til mig med snuden, når du pressede din lille mule ind i mig mens du blev kløet og aet, når du fnyste højt og inderligt, når du hyggesnorkede højlydt med poterne i vejret, når du kurede på ryggen ned af en klit, når du hylede af fremmede langt,langt borte bare fordi..., når du insisterede på at vælge hvilken vej vi skulle gå, når du gik i stå fordi du bare måtte hilse på ham eller hende derovre og når du hilste på mig som var det år og dag siden sidst. Det sidste jeg lærte dig - at være faaarlig - men du mestrede det aldrig helt for du logrede så ivrigt imens og blev en smule forskrækket over at høre dit eget "vuf". [ATTACH]38017[/ATTACH] Tak Vita, mit lille mullehoved. Jeg vil savne dig.
  7. Tak allesammen. Lige nu ligger der en lille boxer og sover her i stuen pakket godt ind i et tæppe. For lidt siden satte hun sig ved siden af mig - og bare sad - så jeg kunne ae hende. En måde vi tit har siddet på sammen. Og jeg ved at hun er træt og har ondt - så det var så ubeskrivelig rart at hun lige valgte dette. I morgen kl.14 er det sidste besøg hos dyrelægen - min far kører os derned og så går min mor og jeg ind sammen med Vita.
  8. Tak for jeres ord og tanker:-) Af uransagelige årsager går tiden ikke langsommere og nu er det pludselig i morgen. Min lille ged, i hendes fjogede og mest stædige øjeblikke, mit bøvlehoved, når hun maser sit lille hoved ind i een når man nulrer hende og når hun kurer på ryggen ned af en klit(en meget særegen kunstart) og min mulle.
  9. Ja, det er rigtig hårdt. Jeg håber, at der er tid til at sige farvel onsdag på en ordentlig måde. Jeg ved at mine forældre er om hende - min far sagde at han vil kigge til hende et par gange i nat og de er begge hjemme i morgen. Jeg håber at hun kan vente til på onsdag med at tage af sted. Og jeg prøver at huske alle minderne, der er mange. Og give hende et kys og bare kigge på hende.
  10. Der er to dage tilbage for Vita. På onsdag d.12/1 skal Vita aflives. Hun har udover sin spondylose, som hun har levet ok med en del år efterhånden, fået konstateret en sygdom i nyrerne i dag. Hun har tabt sig meget det sidste stykke tid, haft meget kvalme og kastet op, haft mere ondt end hun plejer og kun lidt energi. Der er ikke mange måneder til at Vita fylder 9 år, men så langt når hun ikke. I dag hos dyrelægen har hun fået beroligende, noget smertestillende og noget kvalmestillende - så hun lå meget stille der hjemme hos mine forældre. Hun logrede lidt da jeg kom hen og hilste på hende. I morgen skal min far aftale et tidspunkt med dyrelægen. Så nu er det snart - og ingen smilie synes helt at dække smerten. Jeg bruger en masse snotklude - dem elsker Vita at stikke af med, når hun er i hopla. Det har afbrudt mange tudeture gennem årene. Og sådan pibler alle historierne frem og jeg ville ønske at der var mange år endnu til at samle flere historier. Men det er der ikke. Jeg skal med på onsdag - følge Vita af sted.
  11. :vuf:Godt kæmpet :lun:Og dygtige og dejlige lille søde Groa
  12. Øj en god papkasse til dejlige Cujo Hvo ser han sød ud når han ligger der og veeeenter.
  13. Jaaaa:lun: Tak. Og lidt skæg - for hvis hun får vuffet rigtigt bliver hun altid lidt paf:shock: "Hov:confused: Var det mig? hmmm.. Nå vouuuuuuu:vuf:"
  14. Vitas sommer:lun: På vej ned til kineserne eller sandrotterne eller:confused: Det vides ikke men festligt er det:banan: [ATTACH]31768[/ATTACH] Vita forsøger at være faaarlig(knurre/vuffe:vuf:) meeeeen jeg ved sgu ik' [ATTACH]31769[/ATTACH] Her forsøger hun igen:lun: [ATTACH]31770[/ATTACH] "Ja jeg VED godt du har bolden - men kunne jeg måske være mere ligeglad:fornaermet:" Undskyld Vita:genert: [ATTACH]31771[/ATTACH] "Se DET er sjovt!" Vita midt i et indkald:hjerte::klap: [ATTACH]31772[/ATTACH]
  15. Ja jeg var bare lidt ærgerlig fordi det andet havde været lidt nemmere. (kortere alene hjemme tid) Men det andet ved jeg vil virke. Så må hun komme på små visitter på et andet tidspunkt.
  16. Tak for alle svarene:-) Vi tog hjem til mine forældrene igår aftes. Jeg ved ikke helt hvad der var sket:confused: Men det korte af det lange er at jeg passer hende hos mine forældre i stedet. Selv hvis alene tiden ikke havde været noget problem kunne jeg se at trapperne op og ned(jeg bor på første) muligvis kunne gå hen og blive det. Og nu er hun altså også en lidt gråmulet dame - så hun skal passes godt på
  17. ØØØV:megaked: Jeg har Vita på besøg(mine forældres boxer på 8 år) og her til eftermiddag var vi ude på en laaang tur i Kbh. (Hun overnattede for første gang i nat, hvilket gik fint.) Efter turen var hun træt(af nye indtryk og fordi hun døjer med dårlig ryg) og jeg går hen for at handle og er væk i en halv time. Da jeg kommer tilbage kommer Vita hen til mig og hilser glad - virker som om hun lige har rejst sig fra sin kurv. Hundes kurv er lagt ovenpå en madras - og jeg kommer tilfældigvis til at træde på madrassen, som er våd:cry: Dvs. hun har tisset lige ved siden af sin kurv- også det eneste sted i min lejlighed med noget blødt... andet end min seng og lænestol. Og jeg havde planlagt at tage til træning imorgen, så jeg kunne se om hun kunne klare at være alene lidt længere tid - men det tør jeg ikke rigtig nu. Vræææææl - havde ellers håbet jeg kunne passe hende i efterårsferien mens mine forældre er ude og rejse. Der kan hun ikke undgå at være alene, hvis det var tilfældet.
  18. Ja jeg blev også helt glad - og påtænker samme tur i aften/nat:blink:
  19. ... og hør nu her hvordan vi alle hyler løs, og hør nu her hvordan vi hyler løs - wauwauuuuwauuwauwauwauwauwauuuuuuuuu:vuf: Tillykke Luna:tillykke: Glæder mig til at se billeder fra den store dag:lun:
  20. Tak:-) ja vi nyder det - og Vita sover tungt og snorker lidt indimellem efter endnu en tur i sneen. Og så elsker jeg altså når Vita snorker:genert: (samt når hun hyler og fnyser:vuf:)
  21. Mine forældre er rejst en uge til Spanien - adderbadder:fornaermet: - men så har jeg heldigvis fornøjelsen af at passe Vita sammen med mine brødre:lun: Min ene lillebror og jeg sad og så Lord of the Rings igår mens sneen faldt og Vita ormede rundt i sin kurv med alle poterne i vejret - skøøønt. Efter filmen fik jeg lokket min lillebror med ud i sneen med Vita og jeg. Så klokken 24 drog vi ud - jeg med mit kamera. Vitas evige krise - hvem skal man følges med, når de nu ergo ikke følges ad som de nu bør:vedikke: [ATTACH]22005[/ATTACH] Altså ham her kaster med snebolde:klap:- dyyyygtiii fyr :banan: [ATTACH]22006[/ATTACH] Ja han er sjov - ham følger jeg - så kan hende den kedelige jo forsøge at følge med:rolleyes: [ATTACH]22007[/ATTACH] Ja jeg elsker natteture i sneen - på trods af snebolde i hovedet("La' vær - jeg tager billeder" *SMAACK* "IIIIHHH!" *knips knips knips*), er det skønt med en hund, der jagter bolde, der forsvinder ned i jorden og en verden, der ligger helt hvid og øde hen:lun:
  22. Her kan jeg også være med:genert: Vita lider af spondylose og det præger da hendes hverdag. Ikke så voldsomt i form af at hun bider/knurrer e.l. men alligevel. Hun får smertestillende hver dag og alligevel kan jeg se følgende: - hun hader at få tjekket bagpoter, hvilket giver sig selv med hendes :damn:ryg - hun bryder sig ikke om at springe op i bilen(og har derfor en rampe) - hun har helt valgt en kurv fra fordi men sikkert fordi hun lå dårligt. Kurven lå hvor den gamle kurv også havde ligget. Hendes nye kurv er helt perfekt, i følge Vita, og står samme sted - hun orker ikke lange ture og hun begynder at kigge meget direkte på een, når hun ikke orker at gå længere(eller rejser sig ikke fra sin kurv, når hun får tilbudt en tur) - hun kan være meget dæmpende i ovenstående situationer eller meget tydelig om man vil i hendes kropssprog for at formidle budskabet
  23. Vitas øøøøønglingsøvelse: Jeg spørger "Er du faaarlig?" og Vita skal så knurre eller måske endda gø Nu er øvelsen dog så godt på plads at jeg(og andre) får den "smidt i hovedet" hver gang vi leger. Her er det så: Step 1: Hva´ skal jeg:hmm: [ATTACH]21527[/ATTACH] Step 2: Ahaaaa - "ouhhh" [ATTACH]21528[/ATTACH] Step 3: "WRAAAAH" eller "ourrrrrrrggghhh" - sagde den farlige boxer [ATTACH]21529[/ATTACH]
  24. Det synes jeg også - og elsker at min far kan se det:lun: Osse mig - altså af at se det ske - og høre min far fortælle om det. For han har så mange historier nu om Vita - hvor han kommer "Ej nu skal du skal du lige høre..." Og så han fortalte om en øvelse som Vita altid synes hun skal afprøve(udover at være "faaaarlig"/"suuuuulten":mrgreen:) - at gå mellem ens ben - som han morede sig lidt over at Vita bare gjorde som det mest naturlige:klap: Men helt ærlig, hvem kan da stå for en hund, der mosler mellem ens ben for så at sidde og glo op sådan her(og se lige de ører Vita får:lun: ): [ATTACH]20942[/ATTACH]
  25. For halvandet år siden gik min far på efterløn og har siden da været meget hjemme - sammen med Vita(mine forældres boxerdame på 7 år) Ønsket om og interessen for hund har altid primært været min mors og min kærlighed til hunde er da også afledt af hendes. Jeg har snakket og snakker stadig op og ned af stolper om hunde dit og hunde dat(mener min far) og hans interesse kan til tider ligge på et meget lille sted - NÅ men! Idag kommer jeg så hjem på besøg. Og min far giver sig til at snakke ømt om Vita:lun: Om hvor dejlig hun er og hvor glad han er for at hun er der hjemme sammen med ham. Og så noget klogt om at når Vita til tider opfører sig mindre "heldigt", så mente han, at der jo tit var en psykologisk forklaring bag(= det er ikke Vita, der bare er håbløs, men der er noget der ligger til grund for hendes adfærd, som skaber mening og forståelse hos ham) Derefter ville han gerne om jeg gad vise de tricks jeg laver med Vita - for han var begyndt at lave dem med hende hver aften. Og han var ikke helt sikker på om han gjorde det rigtigt. Og tror I så lige, at jeg fik lettet bagdelen:klap: Naturligvis skal han da lære det! Min far sagde, at han virkelig kunne se at Vita nød det - ikke bare når hun træner med mig men også med min lillebror(hvilket jeg ikke vidste at min lillebror gjorde - så det er da dejligt:lun:) Så ned i stuen og jeg viser - og min far kigger, spørger og prøver sig frem. Og han siger til sidst, at det var rart at se det - og skal lige tjekke diverse signaler:5up: En lille sjov historie fra idag: Jeg er begyndt at lære Vita at knurre/gø(ved at spørge "er du faaarlig?". Og den handling kommer så tit og ofte nu. Min far står og steger noget kød til Vita. Vita står lige ved ham og kigger op. Min far"Ja jeg ved godt at du er sulten. Det er altså stadig lidt varmt." Vita: :hmm:Min far taler med mig og Vita venter. Min far siger igen noget til Vita om at maden stadig er for varm. Vita, mens hun logrer ivrigt og kigger meget intenst på min far,: *knurre-knurre-knurre* og min far: "Ja ja, den er på vej" Og da maden endelig er nået spisetemperatur, følger Vita efter min far med højt løftet hale - Jubiii, omsider forstod han:mrgreen: Så min far og jeg blev enige om, at vi nu ikke længere skal spørge "er du faaarlig?" men "er du sulten?" For JA, for pokker:vuf:
×
×
  • Tilføj...