Hop til indhold

Tigger om hjælp til en hund der fylder meget!


Gæst Kitty
 Share

Recommended Posts

Det beklager jeg rigtig meget....

 

Men jeg er bare ikke den eneste der har det som mig... der er INGEN der vil passe ham og alle siger at der må være noget galt med den hund...

 

Jeg har som sådan intet imod hunde... men en Jack Russel terrier er bare ikke min type hund.... og jeg har ikke haft noget valg da han købte hunden da jeg ikke var her...

 

Og må indrømme jeg sidder lige nu med øjnene fyldt med tårer, over jeres svar.... det havde jeg ikke regnet med.. jeg søger hjælp og får smækket "lort i hovedet"... jeg er voksen, og ved godt hvordan det er at have barn og det er et ansvar jeg er klar til... men jeg ville ALDRIG købe mig en hund, da det ikke er et ansvar som jeg har lyst til at påtage mig, og derfor har jeg fralagt mig det ansvar, da jeg heller ikke har været med i beslutningen med at købe ham...

 

Der har været hændelser hvor jeg har gået i kælderen og grædt over det her, fordi jeg hader det er sådan, og jeg hader det fylder sådan og jeg VED IKKE HVAD JEG SKAL GØRE..... og det spørger jeg jer om.... men åbenbart det forkerte sted at spørge :megaked:

 

Det må i undskylde!

 

Jeg er ikke sikker på det er hunden der er noget galt med.

Hunden mangler hjernegymnastik og noget træning, jeg synes i skal finde et godt sted at gå til træning.

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 161
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Mht. til at ligge oppe i soveværelset.. så trænede vi ham længe... flere måneder deroppe, hvor han måtte ligge i kurven ved siden af sengen... men han hopper op i sengen FLERE gange om natten, og det gjorde at vi var så dødtrætte i en periode fordi vi vågnede adskillige gange, plud at min kæreste skulle suge i sin astma spray pga. han ikke kunne få luft...

 

Hov, det havde jeg ikke nået at læse, inden jeg skrev mit indlæg. En løsning kunne evt. være at lade ham ligge i sin kurv uden for døren til jeres soveværelse og så lade døren stå åben, men afspærret af et børnegitter? Så kan han se og høre jer, men kan ikke hoppe op i sengen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst FrøkenWhipsy
Det med foddersøgning i haven, vil jeg prøve..

og ang. med mad.. skal han så ikke have mad stående overhovedet? men derimod skal vi give ham det som fodder søgning?

Hvad med det der med at give rester? hvordan normaliserer man det? hvad gør i?

For han mister interessen for sit eget mad, fordi han tror han får vores mad.... ihh.. svært at forklare.. håber i forstår...

 

Det er nok meget individuelt hvad man er til, men jeg er lidt imod det med at give hunden rester. Måske i kunne skifte til noget andet foder, som Speedy synes smager godt? Jeg har hørt meget godt om Olivers, og man kan få nogle prøver på det fra deres hjemmeside OLIVER'S Petfood Velkommen hundefoder, foder, kattefoder, kennel. Evt OLIVER'S SELECTED FISH som skulle være særdeles velegnet til kræsne hunde.

Jeg ved ikke om der er en smart måde at afvænne en hund fra at tro den altid skal have rester..Min lidt kyniske holdning er nok at når hunden bliver sulten nok bliver hunde-maden interessant igen.

Det vigtigste vil jeg mene at man er konsekvent. Det er inten eller. Det må være møg forvrirrende hvis mn nogengange kan tiltuske sig mad og andre gange kan man ikke.

 

Min holdning er at der ikke er grund til at have mad stående overhovedet, medmindre at det er i en aktiveringsbold

Link til indlæg
Del på andre sites

Det skal lige siges, at før jeg fandt sammen med min nuværende kæreste, var jeg i et 5 årigt langt forhold med en voldelig fyr, (som jeg flygtede fra) - ¨nå ligemeget... pointen er, at han havde en datter... så da jeg kom ind i det forhold, tog jeg datteren til mig, som min egen....

Så kender godt det der... og det var også den indstilling jeg havde da jeg flyttede sammen med min nuværende kæreste.... Jeg gik ture, legede med dem osv... men den overgearede adfærd han havde kunne jeg bare ikke tackle.... jeg har næsten lyst til at filme det til jer :oops: for det er svært at forklare.... og det var der jeg stod af...

Hvis jeg havde et barn og fandt sammen med en fyr, og han sagde at der var nogle ting der skulle ændres, så ville jeg da lytte, for der er jo ingen der siger at JEG har RET, og at min opdragelse er den rigtige?

 

Præcis :5up: Man må finde nogle spilleregler som begge kan acceptere. Men du ville jo aldrig acceptere at en ny kæreste ikke gad dit barn og nærmest meldte sig helt ud af samværet vel? :blink: Og som forlangte (nu er det sat lidt på spidsen ;-)) at dit barn skulle ses men ikke høres? Derfor er det vigtigt at I begge bliver enige om nogle spilleregler som I begge kan acceptere og følge og som tilgodeser Speedy på en fornuftig måde. :-D

 

 

Mht. til at ligge oppe i soveværelset.. så trænede vi ham længe... flere måneder deroppe, hvor han måtte ligge i kurven ved siden af sengen... men han hopper op i sengen FLERE gange om natten, og det gjorde at vi var så dødtrætte i en periode fordi vi vågnede adskillige gange, plud at min kæreste skulle suge i sin astma spray pga. han ikke kunne få luft...

 

Kan I ikke forsøge at skærme sengen af på en eller anden måde? Altså sådan lidt "børnegitter-agtigt" så han kan se og fornemme jer, men ikke komme op til jer :-D

 

Tro mig, jeg prøver at se det fra Speedys side... men jeg har ikke rigtig kunne se hvad det er PRÆCIST han manglede... og hvad vi PRÆCIST skulle gøre.... og det har jeg fået mange gode svar muligheder på nu :5up:

 

Men kan godt følge din pointe i det du skriver..... det må du ikke tro at jeg ikke gør...

 

Jeg vil helt klart løbende opdatere denne tråd med vores overvejelser og tanker og udvikling for Speedy, om ikke bare for at fortælle, men også for at få feedback.... :blink:

 

Og tak :)

 

Det er det positive ved denne tråd, for dine svar tyder på at du har fået lidt "blod på tanden" i forhold til at få det til at fungere med Speedy og kan se det fra hans side (at han ikke bare er en umulig rad, men der er en grund til at han reagerer som han gør) og det er bare super flot og rigtig dejligt at læse :5up: :kys: Jeg ønsker dig/jer al mulig held og lykke med det hele og håber at vi kan hjælpe dig på vej mht. træning, øvelser, spørgsmål om både det ene og det andet :-D Og pas nu på, lige pludselig er du lige så hundetosset som os andre :cool::mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Det med foddersøgning i haven, vil jeg prøve..

og ang. med mad.. skal han så ikke have mad stående overhovedet? men derimod skal vi give ham det som fodder søgning?

Hvad med det der med at give rester? hvordan normaliserer man det? hvad gør i?

For han mister interessen for sit eget mad, fordi han tror han får vores mad.... ihh.. svært at forklare.. håber i forstår...

 

Personligt går jeg ikke ind for at hunde bare har foder stående til fri afbenyttelse, det i sig selv kan ofte være med til at de mister interessen for det ;-) Mine hunde bliver fra, de er 6 mdr. gamle, fodret to gange om dagen, og morgenmaden er altid som fodersøg på græsplænen, aftensmaden er det lidt forskelligt hvordan de får.

 

Men I kan sagtens give ham både morgen og aftensmad som foder søg, I kan også vælge fx. at give morgenmaden som fodersøg og aftensmaden i i foderbold eller bare en halvliters plastflake som han selv skal arbejde med for at få maden ud. Der findes også diveres aktivtetsspil til hunde, hvor han kan få noget af sin mad. Og derudover kan i ogaå tage lidt af hans daglige foderration fra og bruge som belønning ved træning, hvis I fx. øver små triks, eller bare lære ham ting som sit og dæk og som belønning for at komme når der bliver kaldt, gå pænt på gåture ect.

 

- Jeg bruger dog aldrig selv foder som belønning i forbindelse med træning, da jeg syntes at det gerne må være lidt mere spændene, men for jeres vedkommende tror jeg at det vil være en fin løsning.

 

Med hensyn til rester, så er det noget I må bestemme jer for om han må få eller ej og så sætte nogle regler for hvornår og hvordan han evt. får det. En okay løsning (hvis I gerne vil give ham rester) er at I laver en regl der hedder at han får en lille tallerken med en kartofel og et lille stykke kød, eller hvad I nu har fået, ude ved køkkenbordet, når I er færdige med at spise og har ryddet af bordet.

 

I kan også vælge at han slet ikke får rester i den forstand, men at han fx. godt må få en bid frikadelle når i er færdige med at spise, som han så skal lave en øvelse for at få. fx. bare sit eller dæk, så får han frikadellen og så er det, det :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Nårh ja, og så vil jeg da lige nævne, at der med jævne mellemrum herinde dukker tråde op om "hundetræf" hvor flere HF'ere mødes med deres hunde til hundeleg. I kunne jo evt. troppe op til sådan et møde, det vil Speedy garanteret elske når du nu siger at han er glad for andre hunde, og så skal du bare se træt og velafbalanceret hund bagefter ;-):mrgreen:

 

Endnu en god grund til at blive hængende... :blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

Velkommen til :vinken:

 

Jeg synes det er rigtig flot at du prøver at få det hele til at fungere, på trods af du ikke er hundemenneske, i hvert fald ikke på det plan de fleste herinde er!

 

Jeg har selv en lille hund på 6½ måned, det er min første hund, i den forstand at det er mig der er hans ejer. Jeg er nemlig også vokset op med hunde.

Jeg har søgt nettet tyndt efter øvelser og lignende, fordi jeg gerne ville være godt rustet, da jeg ikke er i fysisk stand til at gå til hundetræning med min hund. (Pga sygemelding og længere tids sengeliggen.)

 

Først og fremmest synes jeg du skal læse dette indlæg: http://www.hunde-forum.dk/adfaerd/12030-bider-i-vaegge-osv-13.html#post297849 som Ninjamor har skrevet. Kopier evt. teksten ind i et worddokument eller lignende (har jeg gjort), så er der en masse ideer til, hvordan du/I kan aktivere Speedy.

 

Netdyredokter har også nogle artikler om nogle basale øvelser (Ved ikke hvor meget Speedy kan i forvejen ;) ): netdyredoktor - Træningspas og netdyredoktor - Aktivering af hunde, 10 tips

 

Hvis du eller din kæreste har lidt fingersnilde, så kan i lave noget legetøj til Speedy ud fra dette link: www.ralph-hummer.dk

 

DR har også en artikel. Her er blandt andet lidt ideer til brug af en Kong: Sjov aktivering af hunden - dr.dk/DR1/Kaeledyr

 

Her er ideer til brug af foderet og aktivering under gårture: http://www.harmoniskhundeliv.dk/27895383

Flere ideer: http://www.hr-hunde.dk/2451567

 

Hjemmelavet agility: http://www.ralph-hummer.dk/undersider/agility.html

 

Jeg håber du kan bruge linksne. Om ikke andet, så giver det i hvert fald nogle ideer til hvad i kan lave der hjemme :-)

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Velkommen herind :vinken:

 

Rigtig mange gode råd du/i har fået, men jeg tænker lidt hvor meget i har overskud til, når den lille kommer?

 

Hvis Speedy i forvejen har svært ved, at stresse ned og føle sig "hjemme", så bliver det kun endnu vigtigere med intens træning, når der kommer en lille ny - en oplevelse, jeg har indtryk af, vil få enhver "normal" hund til, at kræve en ekstra indsats (uden jeg skal gøre mig klog på det).

 

Jeg bliver lidt nervøs for, at i måske kommer lidt igang med træningen nu, men så pludselig må give op, fordi babyen tager for meget tid og så sende en endnu mere forvirret/stresset Speedy væk..

Har desværre hørt om mødre, der pludselig bliver paniske omkring interaktionen mellem barnet og hunden (hundehår på gulvet hvor baby kravler, hunde der slikker barnet i hovedet, tager dets legetøj, osv), og i de tilfælde, er det jo hunden det kommer til at gå ud over... :cry:

 

Alle de råd der er blevet givet herinde, er vejen frem, men jeg synes måske det kræver noget hjælp hvis i skal klare det inden baby og også efter.. :hmm:

 

En adfærdsbehandler hjælper ikke kun hunden, men i stort grad også ejere/pårørende - i kan få støtte og vejledning der er tilpasset jeres behov. Det er helt sikkert en løsning jeg vil anbefale inden babyen kommer.

 

En anden løsning er omplacering. Denne beslutning er selvfølgelig svær og skal træffes udfra hundens behov og ikke Jeres.

Jeg er sikker på der findes nogen der kan hjælpe Speedy til at få et godt liv, for jeg har endnu ikke kunne sætte finger på noget af det du skriver ang. Speedys adfærd, der skulle stemple ham som en "unormal" Terrier - han er jo ikke agressiv på nogen måde, bare understimuleret/utrænet.

 

Jeg forstår hvor stressende en hund kan være, og når man så ikke har kærligheden til at overvinde det hårde, så er det jo næsten en klods om livet.

Jeg har en unghund der stresser meget og derfor kræver aktivering og træning for at han kan fungere. Jeg har ligget syg det meste af julen/nytåret, og med eksamner her i januar, står jeg med minimalt overskud og en meget understimuleret hund der både piver og stresser. Og det er hårdt, og man har mest af alt lyst til at give ham til kæresten og lade ham ordne det, men min kærlighed til ham og mit ansvar overfor ham gør, at jeg hiver mig selv i nakken (sparker mig selv bagi) og gør mit bedste med den energi der nu er tilbage. Noget jeg ikke tror man kan i længden, hvis man ikke har en kærlighed for hunden eller en følelse af ansvar overfor den. :vedikke:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst bellapigen

Hej Kitty.

 

Først og fremmest, stor ros for at du søger hjælp. Det er et skridt i den rigtige retning. :klap:

Jeg har ikke læst alle svar, men ud fra det jeg har læst, så ville jeg mene at det er din kæreste det skal tage sig lidt sammen her.

Du skriver at han lystrer dig, men at han bliver helt vild når kæresten kommer hjem.

 

Det kan godt være at jeg tager fejl, men jeg ville mene at det er din kæreste der skal starte til træning med jeres hund, når det er sammen med ham at problemet er størst.

 

Til hundetræning lærer både hund og fører hvordan man skal gøre i visse situationer.

Da jeg først fik hund, startede jeg til hundetræning fordi jeg selv ville 'i skole' for at lære mest muligt om det at have hund og træne den på bedst mulig vis.

 

Jeg håber det vil lykkeds for jer. :blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

Med hensyn til rester, så er det noget I må bestemme jer for om han må få eller ej og så sætte nogle regler for hvornår og hvordan han evt. får det. En okay løsning (hvis I gerne vil give ham rester) er at I laver en regl der hedder at han får en lille tallerken med en kartofel og et lille stykke kød, eller hvad I nu har fået, ude ved køkkenbordet, når I er færdige med at spise og har ryddet af bordet.

 

I kan også vælge at han slet ikke får rester i den forstand, men at han fx. godt må få en bid frikadelle når i er færdige med at spise, som han så skal lave en øvelse for at få. fx. bare sit eller dæk, så får han frikadellen og så er det, det :-D

 

Ang foder så har jeg det nok sådan at hvis I vil vænne ham af med rester i maden, så giv ham hans mad, og ikke andet spiser han ikke må han undværde han skal nok blive sulten og spise det når han finder udaf at sådan er det.

 

Vi køre lidt det citerede koncept, jeg gider ikke have en hund som tigger ved bordet, så han har aldrig fået noget der, men når vi ryder af og vi er ved køkkenbordet så skal du se tiggeri :lun: der får han så en bid et eller andet, og det er det. At han så nogengange gør opmærksom på at nu er vi vist færdig mens vi sidder og spiser øh ja det er en anden sag :stupid:for han venter jo på vi skal ryde af, men netop fordi vi jo elsker ham vildt meget ja så synes vi nok bare det er sjovt/sødt :lun: men det kan man jo altså også undgå er bare vores fejl at han får lov, gør det aldrig når vi har gæster. men altså det kræver jo bare at I finder de faste regler og så gennemføre det uanset hvad han så gør

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Miss_menelli
Nu har jeg kun fået kæmpet mig til side 3, men min umiddelbare tanke er at du skal snakke med din kæreste om hvordan han opfører sig når han kommer hjem fra arbejde og når jeres hund vil have opmærksomhed.

 

Når Speedy er så opmærksomhedssøgende som han er, så tror jeg det er vigtigt at din kæreste lærer at opføre sig, så Speedy ikke bliver overgearet.

 

Mine forslag:

- Når din kæreste kommer hjem, så skal han ignorere Speedy indtil Speedy er faldet til ro og så kan din kæreste hilse stille og roligt på ham.

- og det er egentlig også gældende på andre tidspunkter af dagen, hvis Speedy er helt oppe at køre. Ignorer ham indtil han er rolig - han må selvfølgelig gerne være glad og logre - og så kæle med ham stille og roligt og rose ham.

- Aktiver ham udendørs med noget fodersøg. F.eks. bræk nogle godbidder i mindre stykker og spred dem ud på græsset

- Lav øvelser med ham som sit, dæk, på plads, zig-zag, 8-tal, pote, high-five osv.

- i det hele taget få ham til at bruge sin hjerne, så han blive mentalt udfordret og dermed får brugt al sin energi

 

Det er ihvertfald det jeg ville gøre :-)

 

Er ret enig med Aina B - Det er bestemt ikke kun hunden der skal opdrages.

Men både dig og din kæreste.

 

Måske din kæreste også skal "omvendes" lidt, for det må jo virke for Speedy at pive og følge efter ham - Altså at han får opmærksomhed.

Han skal lære at det ikke virker, men at ligge pænt og afslappet også kan give positiv opmærksomhed.

 

Fælles regler for jer begge - Det Speedy må og ikke må for dig, skal også gælde for din kæreste - Så skal i bare blive enige om hvad det er, hvilket sikkert kræver lidt kompromiser fra jer begge ;-)

 

Lige nu er du kørt rigtig sur i det at have hund.

Men nu du har fået en smule luft, er der så noget du kan se kunne være sjovt at lave sammen med Speedy?

 

Det kan være hvad som helst - Fodersøg, en tur på marken, boldspil, eller at lære ham at dække, så du kan få ham til det?

Bare et eller andet, der måske kan knytte jer lidt til hinanden og som er sjovt for jer begge?

Nogle små bitte ting, som ikke frustrere dig efter 15 min. fordi hunden ikke lige fatter hvad der foregår, men et eller andet der er nemt at gå til?

 

Måske lige netop en foderbold eller en Leo (minder om en foderbold, bare mere avanceret) kan være rigtig sjovt for både hund og menneske - Kan i hvertfald godt more mig over ,at se min hund tosse rundt og prøve at finde ud af den :mrgreen:

 

Hvis i finder et eller andet der kan give dig følelsen af, at hmmm.. Den er måske ikke helt dum, så kan det gøre det lidt nemmere at holde af hunden og acceptere dens tilstedeværelse.

 

Men "positiv" konsekvens og aktivering tror jeg er vejen frem.

Det er såmænd ikke et helt uoverkommeligt problem, selvom det kan virke sådan.

 

Prøv især med fodersøg - Det kræver jo ikke meget at smide foder ud på græsset.

Når hunden har fattet det, kan du evt. få den til at sitte før den får lov at gå i krig med foderet, efter lidt tid, så kan du få den til at blive indenfor på kommando, mens du spreder foder osv. - Og pludselig har i opbygget noget sammen, til glæde for dig og hunden.

 

Jeg synes altså ikke der er noget galt i, at du ikke vil gå tur eller træne med Speedy.

Min kæreste elsker Bamse overalt på jorden, men har allerede fra starten fraskrevet sig det ansvar og jeg ville gerne have det - Og det er jo det samme med jer. Du har ikke bedt om at få hund, den fulgte med, men din kæreste har jo valgt at tage hele ansvaret da han var alene.

 

Det ville selvfølgelig være mest optimalt, hvis du kunne nyde en gåtur, eller de andre praktiske ting, men det kan også fungere uden.

 

Håber jeg kunne bidrage med noget, der ikke allerede er nævnt flere gange :engel:

Og pøj, pøj med det!

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor
Det beklager jeg rigtig meget....

 

Men jeg er bare ikke den eneste der har det som mig... der er INGEN der vil passe ham og alle siger at der må være noget galt med den hund...

 

Jeg har som sådan intet imod hunde... men en Jack Russel terrier er bare ikke min type hund.... og jeg har ikke haft noget valg da han købte hunden da jeg ikke var her...

 

Og må indrømme jeg sidder lige nu med øjnene fyldt med tårer, over jeres svar.... det havde jeg ikke regnet med.. jeg søger hjælp og får smækket "lort i hovedet"... jeg er voksen, og ved godt hvordan det er at have barn og det er et ansvar jeg er klar til... men jeg ville ALDRIG købe mig en hund, da det ikke er et ansvar som jeg har lyst til at påtage mig, og derfor har jeg fralagt mig det ansvar, da jeg heller ikke har været med i beslutningen med at købe ham...

 

Der har været hændelser hvor jeg har gået i kælderen og grædt over det her, fordi jeg hader det er sådan, og jeg hader det fylder sådan og jeg VED IKKE HVAD JEG SKAL GØRE..... og det spørger jeg jer om.... men åbenbart det forkerte sted at spørge :megaked:

 

Det må i undskylde!

 

Velkommen til :-D

 

Ud fra din beskrivelse af Speedys aktivering er din kæreste inde på et forkert spor.

Så meget boldleg/leg med anden hund sætter voldsom gang i stresshormonerne, hvilket bevirker at hunden ikke kan finde ro/søger aktivitet.

Modvægten til denne opkørthed er at give Speedy noget at bruge sit hoved til.

 

Din kæreste og andre skal straks stoppe med at anmiere hunden til at hoppe op og være vild.

Giv din kæreste et møgfald fra mig og sig at når man er voksen nok til at blive far bør man også være (for længst) voksen nok til at opdrage og beskæftige en hund så den får sine behov dækket!

 

Det er under al kritik at din kæreste behandler sin hund, sin ven, på denne måde for så at sende ham på "ferie" når han ikke længere kan holde konsekvensen af sin egen manglende opdragelse ud.

 

Når du har afleveret den skideballe så bed ham gå ind på min hjemmeside www.hundeliv.dk under artikler og alene hjemme problemer så han der kan læse om en hunds behov for aktivitet.

 

Efter en uges tid med regelmæssig og korrekt aktivitet vil Speedy højst sandsynlig blive langt mere tilfreds og rolig.

 

Uanset hvad så er det jo ikke hundens skyld at han ikke er blevet opdraget og har fået sine adfærdsbehov dækket, så hvis du kan finde et sted i dit hjerte hvor der ligger medfølelse og empati for ham, vil du kunne ændre rigtig meget i jeres relation :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Velkommen til :vinken:

 

Jeg må også lige give mit besyv med. Alle de andre er kommet med rigtige god råd til at aktivere Speedy, vi har en dalmatiner som også har et højt aktivitetsniveau og helst skal motioneres meget hver dag, både fysisk og mentalt.

Og så er jeg nybagt mor med alt hvad det indebærer af udfordringer, også hvad angår en hyperaktiv hund :mrgreen: ( eller jeg er jo faktisk ret erfaren, Sofie er 7 1/2 måned nu )

 

Jeg kan bare sige at hvis i skal til at bruge tid på hunden og have det ind i en hverdag så skal det være nu for når baby kommer så ramler det hele :mrgreen:

Forstået på den måde at hvis ikke Tacco allerede inden Sofie blev født var vant til 3 ture om dage, leg med andre hunde et par gange om ugen, agility træning en gang om ugen og en masse næseøvelser herhjemme og i haven, så havde vi ikke haft tid til at få det passet ind med en nyfødt. Men netop fordi det sad helt på rygraden og Tacco er rigtig god til at gøre opmærksom på hvis noget er misset, så får vi det alligevel passet ind ;-)

 

En af Tacco yndligsting er når Sofie bliver puttet i vognen og vi skal på tur. det er godt for os alle tre, Tacco får brændt noget krudt af ( Det kræver måske lidt at din hund kan løbe løs ), Sofie får noget frisk luft og jeg får noget motion :-D

 

Og så er jeg nødt til at sige at Tacco er faldet meget til ro efter vi fik Sofie, han bruger enorm meget tid på at "passe på" hende, forstået på den måde at han ligger ved hende når hun sover, holder øje når hun ligger på gulvet og leger osv. Det er jo ikke til at sige om jeres hund vil blive sådan men hvis den er velstimuleret og i balance inden babyen kommer så kunne der måske være en chance :-)

 

Rigtig meget pøj pøj med projektet, det er en stor udfordring i har foran jer.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst ThomasTBO

Jeg har kun læst de første ti indlæg og burde vel læse resten inden jeg skriver, men da der ser ud til at være fare for, at TS skræmmes væk, må jeg hellere skrive nu, inden det sker...

 

Nogle mennesker er hundemennesker, andre er ikke. Man kan til en vis grad god 'lære' at blive hundemenneske, men også kun til en vis grad. Dybest set handler det om, at hunde har nogle personligheds- og karakteregenskaber, som hvert enkelt menneske værdsætter i forskellig grad. Hertil kommer nogle 'problemer' som alle i større eller mindre grad giver ulemper i hverdagen. Når regnskabet skal gøres op, er det af afgørende betydning, at hundens karakteregenskaber (trofasthed, loyalitet, en glad ven at komme hjem til osv.) værdsættes så højt af en selv, at de opvejer de uundgåelige ulemper (f.eks. at det bliver sværere at være hjemmefra uden at have planlagt det på forhånd, manglende privatliv, hundehår overalt osv.) Endelig kan hver enkelt egenskab fortolkes forskelligt, alt efter hvem man er, det der for den ene lovprises højt som 'trofasthed', kan for den anden være 'hunden klæber'... er det sidste, hvordan man ser på det, giver det logisk nok ikke mange pluspoints til 'det store regnskab', men havner tværtimod i vægtskålen med ulemper/gener.

 

Du har ikke selv valgt Speedy, og havde det været op til dig, havde han ikke boet hos jer. Problemet var så, at han allerede var der, så det...

 

Jeg tror ikke, at du, når det ikke er lykkedes efter så lang tid, er i stand til at få tippet vægtskålen over til Speedys fordel, altså så han bliver en positiv faktor i dit liv, fremfor en negativ, og det lyder ovenikøbet som om i er havnet i en ond cirkel: Speedy 'generer' dig, du tager afstand fra ham, han bliver forvirret, rastløs, stresset og vantrives, hvilket gør ham endnu mere belastende for dig, så du tager endnu mere afstand osv.

 

Fakta er, som du selv siger, at ingen af jer trives. Du og kæresten skændes over hunden (og hunde har det forøvrigt ekstremt dårligt med mennesker der skændes). Jeg er også helt sikker på, at Speedy kan mærke din 'modvilje' mod ham - det er nemlig en af hundes andre særlige egenskaber, som af de fleste hundemennesker værdsættes højt: du kan ikke lyve overfor en hund, den ser lige igennem dig :vuf:

 

Af samme grund mener jeg personligt, at en hund ikke skal være 'hvor den ikke er elsket' - det giver simpelthen en livskvalitet, der på godt jysk kan betegnes som 'træls' (og det gør det jo tydeligvis også for jer tobenede).

 

Så vi er egentlig fremme ved, at jeg faktisk ikke mener Speedy burde bo hos jer, og det siger jeg helt uden bebrejdelse eller pegen fingre: I tre fungerer bare ikke sammen. Er din kæreste helt afvisende for tanken om at gå af med Speedy? For med mindre du og kæresten går fra hinanden er det faktisk den eneste vej ud af hårdknuden, sådan som jeg ser det.

 

Mht. det kommende barn, så ser jeg også - som jer - problemer forude. Det kan godt lade sig gøre at have barn og hund, men det kræver visse forholdsregler (læs = flere ulemper til vægtskålen) plus - og dette er vigtigt - 'den rette' forhåndsindstilling til hele situationen, det vil i første række sige, at du skal 'tro på det', at I 4 kan komme til at blive lykkelige sammen, men da du ser så mange ting ved Speedys adfærd som 'problematisk, vil det også blive ting du skal bruge (manglende) energi og overskud på at holde styr på i Speedys omgang med barnet.

 

Jeg ved ikke om denne lange smøre på nogen måde har været til hjælp, men jeg håber det. Held og lykke.

Link til indlæg
Del på andre sites

Altså, jeg syntes jo ikke det er det forkerte forum du henvender dig til, og jeg kan simpelthne ikke forstå hvordan hunde elskere kan sige at det er det forkerte forum :confused::confused:

 

 

Selvfølgelig er det her du skal skrive, vi vil det bedste for hunden som gerne skulle ende med at være det bedste for jer :blink: Nemlig at fp en hund der kan hvile i sig selv. Hvis dette er muligt.

 

 

Nu gave jeg altså op efter 2. side, for jeg fik så ondt i mine tæer af at krumme dem så hårdt over at du bliver "vist" væk herfra :roll: (helt ærligt HF!)

 

 

Vi har også en hund (STOR) der psykisk fylder meget. Vi har valgt at give "hundebarnet" en masse opmærksomhed. Og han elsker at få det. Han sover i sengen og ligger i vejen, og aflevere en savler her og der.

 

MEN, hvis han bliver for meget, prøver vi så vidt muligt at finde en stille aktivitet - der har vi nogle hundespil, hvor man gemmer guffer og så skal Aslan finde dem.

 

Aslan er ikke til udedørs fodersøg, men jeg tænker om speedy kan få sin mad når der bliver gået tur?

 

En stille aktivitet.

 

Evt godbide søg indenfor?

 

 

 

 

 

Og selv om at jeg OVER ELSKER MIN HUND, og er total HUNDEELSKER, så slæber jeg ikke aslan med mig rundt, hvis han vil ligge isin kurv er den i bryggerset, vil han ligge på en hudne madress (han er jo stor) så ligger han sig på den i stuen. Men han vælger selv hvor han vil ligge!

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Er enig med Nollike :-) Når man læser tråden igennem, så får jeg i hvert fald indtrykket af, at TS har fået mod på at prøve, men simpelthen bare ikke har vidst hvor hun skulle starte :genert:

 

Og som Aslan skriver - Så synes jeg også det er ærgerligt at de første indlæg her i tråden handler om hvorvidt det er det rette forum at spørge eller ej. Jeg synes i hvert fald at det er langt lettere at få råd fra nogle, som rent faktisk ved noget om at have en hund, end at spørge på fx et forum der henvender sig til kommende mødre eller lignende, der måske ikke tænker på hundens bedste. Jeg kunne nemt forestille mig de ville sige - Ud med hunden, der kommer snart en lille baby, som i skal tænke på, så det er alt for besværligt med en hund der driller.

Hellere tænke på at få ændret jeres og Speedys vaner, så i kan bo sammen og have det godt sammen!

Link til indlæg
Del på andre sites

Er enig med Nollike :-) Når man læser tråden igennem, så får jeg i hvert fald indtrykket af, at TS har fået mod på at prøve, men simpelthen bare ikke har vidst hvor hun skulle starte :genert:

 

Og som Aslan skriver - Så synes jeg også det er ærgerligt at de første indlæg her i tråden handler om hvorvidt det er det rette forum at spørge eller ej. Jeg synes i hvert fald at det er langt lettere at få råd fra nogle, som rent faktisk ved noget om at have en hund, end at spørge på fx et forum der henvender sig til kommende mødre eller lignende, der måske ikke tænker på hundens bedste. Jeg kunne nemt forestille mig de ville sige - Ud med hunden, der kommer snart en lille baby, som i skal tænke på, så det er alt for besværligt med en hund der driller.

Hellere tænke på at få ændret jeres og Speedys vaner, så i kan bo sammen og have det godt sammen!

 

Det er drønbesværligt, det skal man altså være klar over. Selvfølgelig kan det lade sig gøre men det kræver godt nok en indsats fra alle parter, en kæmpe indsats. Og hvis ikke man er hundemenneske kan man godt spørge sig selv om man orker det. jeg havde heller ikke tjanser med Tacco da vi fik ham men han blev hurtigt også min hund og nu deles vi men jeg har måttet give afkald på noget af det siden vi fik Sofie.

 

men jeg synes også det her er det rette forum at spørge i :5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er drønbesværligt, det skal man altså være klar over. Selvfølgelig kan det lade sig gøre men det kræver godt nok en indsats fra alle parter, en kæmpe indsats. Og hvis ikke man er hundemenneske kan man godt spørge sig selv om man orker det. jeg havde heller ikke tjanser med Tacco da vi fik ham men han blev hurtigt også min hund og nu deles vi men jeg har måttet give afkald på noget af det siden vi fik Sofie.

 

men jeg synes også det her er det rette forum at spørge i :5up:

Selvfølgelig kræver det at man gør en indsats :-) Min pointe var bare, at vi på dette forum nok nærmere ville (eller burde) komme med nogle gode råd og vejledning om hvordan de skal gribe det an. Derefter kunne TS og kæresten så indbyrdes tale om, hvorvidt de tror de kan klare det. Jeg kunne forestille mig, at det ikke ville være det helt samme tilfælde, hvis man spurgte hos et forum for mødre/kommende mødre, de tænker måske mere på det kommende barn :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Hej Hunde Forum.

 

Jeg er ny herinde, og jeg fandt jeres forum tilfældigt da jeg søgte på nettet, og synes ved at kigge herinde at der er mange gode svar og søde behjælpelige folk herinde, og derfor prøver jeg nu at skrive "mit" problem herinde.

Mit indlæg kommer nok til at være lidt langt, men det er også noget der fylder utrolig meget i min hverdag, og ved snart ikke hvor jeg skal gå hen. :cry:

 

Lidt introduktion til at starte med er vel en god start.

Jeg bor sammen med min kæreste, som har en hund, som er en Jack Russel Terrier (vidst nok mixet med Dansk/svensk gårdhund).

Min kæreste og jeg venter barn til maj, så det er jo en stor ting :klap:

 

Da jeg flyttede sammen med min kæreste, havde han to hunde, den anden var en dansk/svensk gård hund, som han dog ikke havde haft fra hvalp, men det var en hund hans tidligere kæreste insisterede på at få, og da hun så flyttede synes hun det var synd at skille de to hunde ad, så min kæreste sad pludselig med to hunde.

 

Jeg er IKKE hunde menneske, og jeg har svært ved at se glæden ved hunde, specielt nu.... jeg er faktisk opvokset med hunde, jeg har haft pingesere? Shæfer og en bjørnehund :lun: Men interessen har aldrig været der... derimod katte er mit et og alt, og jeg havde en Maine Coon kat da jeg flyttede sammen med min kæreste, som var mit kæreste eje...

Men efter 2 måneder sammen med hundene, begyndte katten at gemme sig i hjørner og have det rigtig dårligt med sig selv, og jeg valgte at gå af med den... :cry: Grunden var, at den ikke måtte få opmærksomhed for Speedy... hver gang jeg snakkede med katten kom han styrtende, for det var ham det hele skulle handle om, og så flygtede katten ..

 

Efter et 1 års tid, og tusinde af skænderier over de hunde, fordi de fylder, foreslog jeg at vi gik af med den ene (jeg håbede på Speedy da det er ham der fylder)... Speedy gearede den anden hund op til at gø, hoppe op af folk, og generelt være urolige og opmærksomheds krævende, ville hele tiden sidde på skødet osv. osv.

 

Det skal lige siges også, at hundene fylder så meget at de ofte kommer på ferie nede ved min kærestes forældre, 1 måned hos dem, 1 måned hos os osv. Fordi min kæreste bliver også "træt" i sindet...

 

Nå men vi kommer af med den dansk/svensk gårdhund, og så er der speedy tilbage, så han kan få fuld opmærksomhed, for han er så krævende, at det forstår i slet ikke.

 

Tingene ændrede sig faktisk ikke så meget i forhold til før, andet end Speedy fortsætter med at være Speedy.... og det er så der mit problem er...

 

Når jeg er alene med ham, opfører han sig som en god hund, ligger i kurven, gnaver i sine bolde, kommer ind og siger hej osv. for jeg har sagt fra over for ham!

 

Men så kommer min kæreste hjem, Speedy hyler, hviner, tissemanden er ude af glæde, og han springer op af ham... og det står på i 20 mins.... hele dagen lang er Speedy i røven af min kæreste, på toilet, i køkken, ovenpå ja overalt... hvis min kæreste går udenfor, står Speedy og hyler indenfor.... lukker vi Speedy ud i haven, sidder han ved havelågen og piver... hvis han ikke har snor på, stikker han af... det eneste tidspunkt speedy er til at styre, er når man leger med ham, sidder med ham på skødet, snakker med ham, har ham oppe i sofaen osv.

Når min kæreste og jeg sidder og ser fjernsyn, sidder foran computeren eller andet, sidder Speedy ved siden af min kæreste på gulvet, og stirrer på ham, mens han siger sådan en helt specielt pivelyd, som jeg bare IKKE kan tage.. den stresser mig ... og bare det at have Speedy hjemme i 1 uge, gør at jeg bider af min kæreste og jeg er i dårligt humør..

og så ringer min kæreste til hans mor, og Speedy kommer derned... Speedy har det PERFEKT dernede, for hans mor går hjemme... sidder med ham i sofaen, han får "menneskemad" flere gange om dagen, hvilket resulterer i, at han ikke rører sin egen hundemad i flere dage når vi har ham hjemme, fordi han vil have vores mad... jeg bliver SINDSSYG!

 

Jeg har ikke noget imod at hunden får rester... engang imellem!

 

Nu har vi så prøvet at få Speedy kastreret... og det er mere i forhold til at han stikker af og naboen har fået en hun hund ... og jeg håber selvfølgelig på, at det også (MÅSKE!) gør ham mere rolig...

 

Speedy er ca. 5 år gammel, og min kæreste har haft ham fra hvalp, han har aldrig gået til hundetræning med ham, og han købte ham fordi han var ensom, og de to har bare haft hinanden, sovet sammen, altid været sammen... Min kæreste slæber Speedys kurv rundt i hele huset, hvor vi nu er henne af, så han hele tiden er klods op af os... "det er jo synd han ligger selv inde i stuen"....

I starten sov speedy også oppe i vores seng... jeg hadede det.. alle de hundehår og alt den uro om natten... dette fik jeg talt min kæreste fra.. og speedy ligger i køkkenet om natten nu... hvilket fungerer godt for Speedy... men min kæreste savner ham oppe i sengen og synes det er synd for ham :damn:

 

Er det bare mig, der er for meget hunde hader efterhånden? er det mig der har forkerte synspunkter?

 

Jeg ved bare, at der snart kommer en lille... og så skal hunden lære at der er flere om opmærksomheden... og nøøøj jeg er urolig for hvad der sker... :confused:

 

Jeg og vi ved godt, det IKKE er hensigtsmæssigt at Speedy pendler mellem os og min kærestes mor... men efter en måneds tid, er vi så brugte... så ødelagte... og vi har brug for ro og pause fra ham... og efter en måned dernede.. har hans mor det på samme måde... hun skal lige have en pause..

 

For dælen da... det burde ikke være sådan, når man anskaffer sig et dyr?

Det med at hunden/hundene har pendlet mellem hans mor og ham, foregik også før jeg kom ind i billedet - skal lige siges...

 

Jeg har fralagt mig ethvert ansvar fra hunden, jeg går ikke ture med den, jeg vil ikke have noget med det at gøre.. for det tærer for hårdt på min psyke.. og det har min kæreste accepteret.. selvfølgelig snakker jeg med hunden og jeg behandler den pænt! Jeg kunne ALDRIG finde på at være ond ved ham...

 

Men jeg ligger nærmest på knæ for at få hjælp!!

Og en adfærdshundepsykolog er ikke løsningen, 700 kr i timen har vi IKKE råd til...

 

Hvad mener i? Hvad tænker i?

 

Og tusind tak for jer der har formået at læse mit MEGA lange indlæg.. der er bare så mange ting jeg skulle ud med... og synes ikke jeg kunne undvære noget af det...

 

Tak på forhånd

 

 

Velkommen til

Du skriver at når du er alene med ham, ér han meget sød, det er jo fordi du har vist ham at du ikke vil finde dig i han hopper op og gør osv.

 

Jeg vil også andbefale dig de råd som alle de andre har givet, mht øvelser.

 

Og så må din kæreste altså lære at sige fra over for hunden, grunden til at han opfører sig sådan over for kæresten er at han giver efter.

 

Min din hund skal bare have masser af kærlighed, og nogle gode aktiviteter der gør ham træt også mentalt.:5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

 

Nu gave jeg altså op efter 2. side, for jeg fik så ondt i mine tæer af at krumme dem så hårdt over at du bliver "vist" væk herfra :roll: (helt ærligt HF!)

!

 

Fyyyy Aslan... du har ikke læst til side to... tsk...tsk... :blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

Næ, det var sq efter side 1 :mrgreen:

Der kan man bare se, det var hurtigt jeg fik nok :rolleyes:

 

:slem: jeps... lidt for hurtigt, for vi råder jo bod på det og byder velkommen allerede sidst på side 1 .. :blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...