Hop til indhold

Baldur spiste rottegift!!!


Gæst aka-fo
 Share

Recommended Posts

Gæst aka-fo

Jeg har været helt overbevist om, at jeg er er en hård negl, der ikke ville kunne finde på at græde, hvis det skulle ske at jeg mistede min Baldur. Men jeg er bange for at jeg kom på andre tanker i går...

 

Det var sådan, at vi havde gæster til middag i går, og efter vi havde sat en dejlig ret bestående af medaljonger af svinemørbrad i fad med marinerede frugter, ovnbagte kartofler og en hjemmelavet paprikasovs :mums: og lige havde fået kaffen på bordet, kaldte min ældste datter på mig, mens de var ude og legede alle sammen. Hun sagde at Baldur var i gang med at æde noget han ikke skulle, og jeg gik så ud for at se efter. Først så det bare ud som at han havde fået fat på noget skrald, og jeg kunne se at han var i gang med at æde noget havregrynslignende. Men stor var min forskrækkelse da jeg kiggede nærmere på posen, fordi jeg kunn se at der stod noget med Rotteg.... og et kig på bagsiden viste at det altså var tale om 100gr. rottegift, hvoraf han havde ædt næsten det hele. :shock::shock::shock:

 

Aaarrrg og der gik 1000 tanker gennem hovedet. Jeg fik Baldur ind i kælderen, løb op på kontoret og ringede til dyrelægevagten. Forklarede hvad der var sket, og dyrelægen spurgte så, hvor lang transport tid jeg havde til klinikken i Torshavn. Normalt tager det 50 min. så jeg skød på 45 min. Han bad mig komme med det samme.

 

Og så skal jeg lige love for at jeg fik smidt Baldur ind i bilen og så kørte jeg bare afsted med en gennemsnitsfart på 120-140 km/t (håber ikke politiet læser med her ;) og det tog præcis 40 min. fra jeg afsluttede samtalen med dyrelægen, til jeg parkerede foran klinikken.

 

Vi kom hurtigt indenfor, og dyrelægen gav Baldur en sprøjte med et eller andet, der ville fremkalde opkast. Så gik vi udenfor, og det tog ca. 10 min. så blev der bare kastet op for alle pengene.

 

Dyrelægen konstaterede ud fra konsistensen at vi nok havde lykkes at få det meste op, og forklarede at når det lykkes at komme under behandling indenfor en time, så er maveindholdet ikke kommet videre i systemet.

 

Rottegiften er noget lusket noget, fordi det virksomme stof er noget anti K-vitamin, sådan at når giften begynder at virke, forhindrer det blodet i at koagulere, sådan at der opstår blødninger, som ikke stopper igen. Men det tager op til 7 dage at slå dyret ihjel. Så havde vi ikke opdaget det med det samme, havde det måske gået nogen dage, hvorefter vi var kommet hjem til en død eller døende hund :megaked:

 

Vi havde rotter i haven for et par år siden, og i den forbindelse puttede min svigerfar en pakke rottegift langt ned i en rottehule, og siden har vi glemt alt om dette. Nu er vi begyndt at lave om på haven, og har gravet en del op. I den forbindelse er Baldur nok kommet på sporet af giftpakken, og har gravet den op og siden ædt den.

 

I kan bare tro at vi har rost vores datter for at gøre os opmærksom på det der var sket med det samme!

 

Og der i bilen, mens jeg næsten kørte udrykningskørsel, blev jeg bare klar over at jeg ville blive så dybt ulykkelig, hvis jeg skulle miste min Baldur, og at jeg ville slet ikke kunne holde det ud:megaked::megaked: Tænk sig at man skal blive så glad for sådan et fældende uldtæppe, der kun har været virkelig i mit liv i 5 mdr.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst aka-fo

Ja heldigvis kunne det nås indenfor en time. Dyrelægen kom også med en bemærkning om at de der bor ude på de små øer heroppe har et problem, når sådan noget sker. De kan så ikke nå hen til dyrelægen på en time... uden så at en helikopter rykker ud, men det nok lidt tvivlsomt om det kan arrangeres til en hund eller lignende husdyr.

 

Baldur har været lidt stille i dag, men ellers har han været som normalt. Lige så god appetit som altid :mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...