Mere focus på temperement, instinkt og psyke

[Gæst Sigurd]

Inspireret af en anden tråd, hvor man kommer ind på opdrætteres pligt til at avle hunde med temperement og instinkter, som passer ind i det liv - og de omgivelser, de fleste kan give en hund, vil jeg gerne høre flere menninger om dette emne.

I de senere år, er der blevet focuseret meget på opdrætteres ændringer i hunderacernes ydre, både til det bedre og til det værre.

 

Men jeg synes der er for lidt focus på opdrætternes rolle, når det gælder racehundes psyke, temperement og instinkter.

 

I tidligere tider opdrættede man hunde, der var tilpasset de behov mennesket havde. F. eks. jagt-, vagt-, hyrde- og skødehunde. Måske lige bortset fra skødehunde, så er det vel meget få mennesker, der i dag har brug for en af de andre hundetyper.

Så i stedet for, at bebrejde mennesker, som køber en "specialisthund" uden at bruge dens speciale, vil jeg gerne efterlyse opdrættere, som tør ændre på racers psyke osv, så hundene kan stortrives, under de betingelser, som de fleste hundeejere, af i dag, kan give.

Selvfølgelig vil nye racer, med tilpasset psyke også være godt, men det tager jo mange år, at få en ny race godkendt.

Så hvordan er stemningen omkring dette emne, hos Jer andre

[guanomo]

seriøse opdrætter tænker da psyke vil jeg tror. Det oplever jeg i hvert fald herinde og de steder man læser om det.

 

Modsat ser man så mange avle på "gode" fungerende familiehunde ... dog er de ikke klar over eller tænker over at fordi de har egetkønsagression er det et problem.

Har set folk sælge stue opdrættet "kamphunde" som perfekt familiehunde fordi moren og faren er vant til børn og alt det der, og det er jo også super godt.

Men sjældent de overvejer at hvis de har egetkønsagression/eller bare agressive over for andre hunde at det også kan viderebringes til hvalpene.

(nok også en af grundene til så mange hunde der er dårlige til andre hunde, uuanset race.

 

Ang. jagthunde ect. er jeg lost

[Gæst topsytop]

Eurasieren er jo netop avlet til at være en god familiehund, så der er altså racer som avles til netop det formål. Desværre er der ikke ret mange hvalpekøbere der er klar over dette.

[Gæst Sigurd]

seriøse opdrætter tænker da psyke vil jeg tror. Det oplever jeg i hvert fald herinde og de steder man læser om det.

 

Helt enig, gode opdrættere tænker på psyke. Men desværre er der bare stor uenighed om, hvordan en races psyke og instinkter bør være.

 

Tag nu f.eks. mange jagt- vagt -og hyrdehunderacer, som idag i stor stil, mere fungerer som familiehunde, end som brugshunde.

Nogle opdrættere holder fast ved hundens oprindelige instinkter og dermed også dens behov, andre opdrættere erkender, at de fleste købere ikke vil bruge disse egenskaber, og vælger derfor avlsdyr, som ikke har så stærke instinkter. Men racebetegnelsen for disse hunde er stadig den samme.:hmm:

hvilket gør markedet, meget svært for køberne.

 

Skal det være opdrætternes ansvar kun at sælge til købere, som passer til deres hvalpe, eller bør vi opdele ihvertfald nogle racer i grupper, så køberne nemmere kan finde den rette hund ??

Bør vi i det hele taget acceptere, at tidligere tiders "specialisthunde" ændres til, hvad jeg vil kalde, mere almindelige hunde ??

[Splinten, mor og mig]

Jeg er så slet, slet ikke enig! Fanme nej om alle racer skal avles til levende plysbamser, der affinder sig med at ligge 23 timer på sofaen (i bedste fald) for så at være ivrig, sjov og velopdragen den ene time om dagen, hvor familien beskæftiger sig med den!

 

Næh nej!

 

Jeg holder af, at man ved, at en labrador er en samarbejdende, venlig, ivrig naturlig apportør, der gerne søger vand - også det mudrede. Og at man ved, at en Border Collie er intens, lynhurtig, intelligent og med et stærkt eye - også selv om det betyder, at man skal gøre en indsats og lære den, hvad der må hyrdes på. Og at en Terrier er en skæg og ivrig og meget selvstændig hund, der altid kun gør, hvad der bedst kan betale sig - og gerne larmer en del, mens den gør det Og sådan kunne jeg blive ved....

 

Mange racer er jo i forvejen delt i en udstillings- og en arbejdslinie - og det er for så vidt fint for mig, at man fokuserer på forskellige ting. Vi skal bare ikke derhen, hvor racerne totalt mister deres grundliggende særpræg. I hvert fald ikke i min optik

[søster lagkage]

når det kommer til at avle hunde med fornuftigt temperament og psyke, påhviler der opdrætter et stort ansvar, og det er helt sikkert ikke alle, der har lige god moral, hvad det angår. der må man som hvalpekøber bare se sig rigtig godt for.

 

når det kommer til hundens instinkter, er det hvalpekøber, som har et stort ansvar, synes jeg. et ansvar for at købe en hund der passer til deres livsstil. der er for mange, synes jeg, der f.eks. har en toller eller border, fordi det nu er en lækker hund, men uden at have sat sig ind i deres natur.

 

efter min mening, er der hunderacer til alle behov, og jeg synes det ville være enormt ærgerligt at udvaske de forskellige racers særtræk for at gøre dem familievenlige. selvfølgelig er der nogle racer, hvor man kan ønske at fjerne lidt skarphed el.lign., men generelt synes jeg bestemt, at man bør være tro mod racens særlige karakter.

 

som udpræget skødehundemenneske, kunne jeg sådan set godt tænke mig en lækker lille sofa-aussie, men nu er det jo altså en brugshund, og heldigvis er der da også et bredt udvalg af selskabshunde til typer som mig.

 

når jeg engang blir friluftsentusiast og udemenneske håber jeg sørme ikke at de har lavet alle brugshundene om til magelige familiedyr

[Gæst Sigurd]

Vi skal bare ikke derhen, hvor racerne totalt mister deres grundliggende særpræg. I hvert fald ikke i min optik

 

Jamen, er vi ikke, lige så stille, på vej derhen ??

Dårligt fordi vore racer mister en del af deres indre særpræg

Men godt fordi færre hunde vil mistrives, fordi der ikke mere er behov for deres brugs egenskaber.

Hvad skal vi vægte mest ??

[Splinten, mor og mig]

Jamen, er vi ikke, lige så stille, på vej derhen ??

Dårligt fordi vore racer mister en del af deres indre særpræg

Men godt fordi færre hunde vil mistrives, fordi der ikke mere er behov for deres brugs egenskaber.

Hvad skal vi vægte mest ??

 

Stillet op på den måde, er det jo svært at svare andet, end at hundenes trivsel skal vægtes højest. Jeg synes bare, at opdrætterne bør fokusere mere på, hvem de sælger deres hunde til, end på at tilpasse hundene til alle typer købere.

[a9]

Nu er jeg ejer af en "specialisthund" nemlig en schæfer, som er ydermere er af brugslinier

 

Schæferen er et glimerende eksempel på, hvordan en race er blevet forfinet - næsten til ukendelighed - på udseendet, med den - for mig for høje - pris, at instinkt og psyke ikke længere i højavlslinierne svare til den oprindelige schæfer Temperamentet har også indenfor - NOGLE ikke alle - højavlslinier taget "skade"

 

På de triste "fjæser" kan du se, at jeg synes, det er en skam, at man ofre de oprindelige kvaliteter til fordel for et "smukt" ydre

 

Jeg ville meget hellere, at der var færre schæfere men som til gengæld lå tættere brugsmæssigt (temperament, instinkt, psyke og helbred) på den oprindelige - synes hr og fru Danmark, at racen bliver/er for krævende, ja så må de vælge en anden race:!: der er nok at vælge imellem og insisterer de på en schæfer, gør de det udfra udseendet, hvilket ikke er det bedste kriterie at vælge race efter

 

For mig er det utroligt vigtigt, at opdrætterne har en klar mission med deres opdræt, og at de ikke går op kompromis hermed, at de er oprigtige, også overfor sig selv, om racens krav og behov, samt at de foretager en grundig screening af deres hvalpekøbere, således at hund og kommende ejer matcher bedst muligt. Kommer opdrætter til at sidde tilbage med en mængde usolgte hvalpe, ja so be it - hellere det end at de kommer til hjem, der ikke kan honorer deres behov:!:

[Gæst Mallen]

A9 - du har fuldstændig ret !

 

Håber ikke Malinois ender i samme problem som schæferen ... som jo faktisk er 2 racer nu - en der kan bruges og en der kan sidde og se køn ud (når man sætter det 'skarpt' op).

[Ulla H]

Nu kender jeg mest til cockeravl og mener da, at de hvalpe der avles, skal være racetypiske , både exteriørmæssig og brugsmæssig. Mine sælges mest som familiehunde, og agility, og det stiller da krav til avler , ikke at sælge til en person, der forventer en sofahund.

En typisk cocker finder sig ikke i, at kede sig!!!!!

Jeg ligger meget vægt på god stadil pzyke hos forældredyrene og så sundhed. Og samarbejdsevne.

I mit 1 ste kuld skrev jeg, at der ikke var jagtlinier i, og at ingen af forældredyrene viste stor interesse for jagt.

Så blev en hvalp solgt til en søn af vor specialklub-jagttrænerer og han ringede efterfølgende og sagde, at den hvalp havde de samme jagtinteresser som hans veldresserede springerspaniels.

Når den var hos ham ,var den på, som hans egne hunde.

Heldigvis var den så trænbar, at parret købte en til et år senere,for at kunne træne sammen med de 2 hunde,

 

Jeg har periodevis haft græske hvalpe til socilisering og derfor haft en del kontakt med evt køberer.

Og må sige, at nogle mennesker da ikke er specielt ærlige omkring deres ønske af hvalp, mht størrelse, pelspleje, tid til almindelig lydigskurser, socialisering,i det hele taget , hvad kan de tilbyde hunden i over 10 år frem. Mange tror, de kan overkomme det utrolige , også dem med småbørn. Og unge par , der så går fra hinanden og ingen kan tage den med.???

Alle kan ødelægge en god hvalp og nogle få kan forbedre en med lidt adfærdsproblemer.

Jeg må afvise flere, der synes at gabe over for meget.

 

Mener ikke at racerne skal laves om, men folk skal lære at være realistiske i deres valg. Kender til alt for mange aflivninger af misforståede hunde.

[Gæst Sigurd]

Mener ikke at racerne skal laves om, men folk skal lære at være realistiske i deres valg. QUOTE]

Tror du selv på det ???? (undskyld mit ligefremme sprog )

 

Nej, vi må nok acceptere, at en udvikling altid vil- og bør finde sted.

Men derfor sætter jeg alligevel pris på dem, som ønsker at bevare vore racer som de er eller var, for deres kritiske indstilling til indre og ydre ændringer er forhåbentlig med til, at ingen race udvikles ekstremt.

 

Det som jeg gerne så, var lidt mere åbenhed omkring raceudvikling. Det ydre, er jo umiddelbart synligt, og bliver derfor ofte kommenteret. Men det indre ( jvf. min overskrift) synes jeg foregår, sådan lidt i det skjulte og blandt de indviede.

Faktisk tror jeg ikke der i nogen raceklub, findes planer for, hvordan man ønsker racen skal være om f.eks. 25 år. Det er vist i store træk op til den enkelte opdrætter og så selvfølgelig markedets efterspørgsel.

[a9]

Mener ikke at racerne skal laves om, men folk skal lære at være realistiske i deres valg.

 

Tror du selv på det ???? (undskyld mit ligefremme sprog )

 

Nej, vi må nok acceptere, at en udvikling altid vil- og bør finde sted.

Men derfor sætter jeg alligevel pris på dem, som ønsker at bevare vore racer som de er eller var, for deres kritiske indstilling til indre og ydre ændringer er forhåbentlig med til, at ingen race udvikles ekstremt.

 

Uden hjælp og vejledning fra primært opdrætterne så nej Er opdrætterne ikke 100% loyale overfor racen, mht. stærke og SVAGE sider, vil der forsat være al for mange fejlkøb

 

Opdrætterne er ofte folks første reelle kontakt med racen, derfor er opdrætterne vigtigst.

 

Men special klubberne og DKK har også et stort ansvar for at nå ud til folk, ligeså har de landsdækkende træningspladser. Og ikke kun et ansvar i forhold til en specifik race, men et ansvar overfor ALLE hunde, folk skal gøres klart, at en hund IKKE er et køb og smid væk forbrugsgode men en langtidsinvestering :slem:

 

De nuværende ejere af en race har også et kæmpe ansvar, når de af potentielle race-købere bliver spurgt om og til racen - vær ærlig, gem intet under gulvtæppet, det er at gøre racerne en stor bjørnetjeneste.

 

Det som jeg gerne så, var lidt mere åbenhed omkring raceudvikling. Det ydre, er jo umiddelbart synligt, og bliver derfor ofte kommenteret. Men det indre ( jvf. min overskrift) synes jeg foregår, sådan lidt i det skjulte og blandt de indviede.

Faktisk tror jeg ikke der i nogen raceklub, findes planer for, hvordan man ønsker racen skal være om f.eks. 25 år. Det er vist i store træk op til den enkelte opdrætter og så selvfølgelig markedets efterspørgsel.

 

Igen jeg har schæfer - og nej der findes ikke nogen plan for de næste 25 år, men Schæferhundeklubben udarbejder og reviderer løbende avls- og sundhedsplaner for racen den nuværende dækker perioden 2009-2012, der foregående dækkede 2007-2010

[Ulla H]

Jamen Sigurd , du har nok ret.

Jeg er jo noget gammel og husker min barndoms cocker som større end i dag, og med mindre pels.

Men på kurser siges det, at alle racer vil forskyde sig i også udseende og kan så ikke skældne mellem, hvad der er naturligt udvikling og opdrætterbestemt.

Men lige er korte , korte rygge super-inn. Mine tæver er lidt lange i lænden .

Det giver så en god bevægelse med mere rygsving og plads til hvalpe , men er nok uønsket.

Mht deres sind, samarbejdsvilje, normale temperament, almindelig omgængelighed, tror jeg en del er nedarvet og så er det op til opdrætter at vælge de avlshunde, der kan lave disse hvalpe, som folk kan håndterer.

Som opdrætter har man da ansvar , også for de solgte.

Og har aldrig fattet at folk bare køber i blinde, undtaget for at redde en evt udsat hund. Som mine egne 2 græske. Men jeg vidste hvad arbejde der kunne komme med hunde , der indehold medfødte gener, jeg ikke kunne gennemskue. og en dårlig opvækst.

Mine DKK hunde er udvalg nøje , fordi jeg kendte forældredyrene fra udstiiling og opdrætter som seriøse med få kuld. Min ældste er nu 21/6 så 10 år gammel,. superaktiv , dejlig sund uden andet en en tandrensning som 8 årig .Og selvfølgelig lidt Dr Dyr kontrol efter fødsel.

Hun har så fuldt levet op til racens ry, dejlig nem at føre, superaktiv, altid glad, aldrig udfald overfor fremmede hunde eller mennesker, også selvstændigt arbejde under kontrol,og elsker alle mennesker.

Hendes datter er ligesådan.Nu 4 år.

Men som nybegynder, så søger man i blinde.

 

Og faktisk har jeg nu en ikke solgt han hvalp på 5 mdr efter så superforældre, men min hjemmeside og PC har været nede og ingen henvendelser på ham.

Han er nu nok ikke let at lære alenehjemme uden anden sød hund og vil kræve en god fører, da han er rimelig selvstændig, uden at det går over kanten. Men jeg går hjemme og han har været i hænder fra fødsel til nu.

Er snore og indkald vant, renlighed er ved at være der osv.

Alle kan komme og se hans moder og mormoder, besøge faderen ,men ingen gider spørge til ham.

Så det er ikke altid nemt at være opdrætter.