Hop til indhold

Medicinfremkaldt adfærdsændring?


Gæst wsg
 Share

Recommended Posts

Er der nogle herinde, der har erfaringer med medicinfremkaldte adfærdsændringer til værre?

 

Rosie er jo allergiker og medicineret med en lavdosis Prednisolon dagligt.

 

I lørdags var vi så til Hillerød-udstillingen og kigge, hvor Rosie altså var lidt af en bitch; hun knurrede af hanhunde og sågar af Noomi (først i leg og bagefter lidt mere alvorligt).

Da hun havde fået lov at ligge i fred i 20-30 min. inde i en af hallerne, så blev hun sig selv igen, men der havde vi vel været der i et par timer.

Da vi så kom hjem fra Hillerød, fik tøserne lov til at spise resterne af noget lasagne af det samme fad, hvilket ikke har været et problem tidligere....

 

Det var det så i lørdags og Rosie fik et "tilfælde" på Mollie, der resulterede i en gennembidt læbe og andre små rifter/sår i hovedregionen.

Rosie startede med at knurre af Mollie, da de havde spist op og det gør man altså ikke af Mollie, så Mollie knurrede igen og så brød "helvede" løs.

Rosie gik fuldstændigt over gevind og ville ikke slippe Mollie; Mollie havde fat i øret på Rosie, men sjovt nok (taget vores tidligere opfattelse af Mollie i betragtning) var der ingen huller i Rosie.

Martin havde fat i nakken på Rosie og stod bare og ventede på en chance for at få hende løs og jeg havde fat i Mollie både for at få hende væk, men også for at holde hende lidt tilbage.... Jeg har ALDRIG nogensinde set en hund med det udtryk i øjnene som Rosie havde - jeg kan bedst beskrive det som "mord" eller voldsom vrede.

 

De blev gode venner igen og der har ikke været nogle problemer siden...

 

Igår var jeg så til dyrlægen (allergilægen), da jeg jo tænker smerter forårsaget af medicinen og der fortæller han mig så, at Prednisolon godt kan have en effekt på temperamentet i den negative retning og der er nu taget skridt hen imod at få hende af Prednisolonen (venter på svar på en blodprøve, om stoffet har lavet skade eller om det "kun" er på adfærden).

Inden vi gik ind til dyrlægen stod der en anden patient (sort lab.han) i flexline og en uopmærksom ejer i døren og denne hund gik naturligvis hen imod Rosie med "frække" ører på... Denne han fik også at vide hvor skabet skulle stå.

På en tur i hundeskoven bagefter var der til gengæld ingen problemer.

 

Hun sov hele eftermiddagen på trods af, at turen ikke var lang, men hun havde jo selvfølgelig også fået en allergisprøjte og en antibiotikasprøjte samt det helt store tjek hos dyrlægen. Hun knurrede en enkelt gang af Mollie, da hun kom lidt for tæt på hende, da hun lå mellem nogle stole og sov.

Hun kvikkede op efter et bad og hendes aftensmad (der blev spist lige ved siden af Mollie uden problemer).

 

Har jeg misset noget?

 

Kan der være en anden årsag?

 

Så vidt jeg mener, har hun ikke været udsat for en ubehagelig oplevelse i snor, der kunne ligge til grund for hendes opførsel overfor nogle fremmede... Og hun gik sidste gang i løbetid den 6/1-08, så den er heller ikke lige rundt om hjørnet.

 

En adfærdsbehandler vil blive kontaktet, når jeg har svaret på blodprøven, men det kunne jo være nogle af jer kloge mennesker herinde ville komme med nogle bud eller erfaringer.....

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor
Er der nogle herinde, der har erfaringer med medicinfremkaldte adfærdsændringer til værre?

 

Rosie er jo allergiker og medicineret med en lavdosis Prednisolon dagligt.

 

I lørdags var vi så til Hillerød-udstillingen og kigge, hvor Rosie altså var lidt af en bitch; hun knurrede af hanhunde og sågar af Noomi (først i leg og bagefter lidt mere alvorligt).

Da hun havde fået lov at ligge i fred i 20-30 min. inde i en af hallerne, så blev hun sig selv igen, men der havde vi vel været der i et par timer.

Da vi så kom hjem fra Hillerød, fik tøserne lov til at spise resterne af noget lasagne af det samme fad, hvilket ikke har været et problem tidligere....

 

Det var det så i lørdags og Rosie fik et "tilfælde" på Mollie, der resulterede i en gennembidt læbe og andre små rifter/sår i hovedregionen.

Rosie startede med at knurre af Mollie, da de havde spist op og det gør man altså ikke af Mollie, så Mollie knurrede igen og så brød "helvede" løs.

Rosie gik fuldstændigt over gevind og ville ikke slippe Mollie; Mollie havde fat i øret på Rosie, men sjovt nok (taget vores tidligere opfattelse af Mollie i betragtning) var der ingen huller i Rosie.

Martin havde fat i nakken på Rosie og stod bare og ventede på en chance for at få hende løs og jeg havde fat i Mollie både for at få hende væk, men også for at holde hende lidt tilbage.... Jeg har ALDRIG nogensinde set en hund med det udtryk i øjnene som Rosie havde - jeg kan bedst beskrive det som "mord" eller voldsom vrede.

 

De blev gode venner igen og der har ikke været nogle problemer siden...

 

Igår var jeg så til dyrlægen (allergilægen), da jeg jo tænker smerter forårsaget af medicinen og der fortæller han mig så, at Prednisolon godt kan have en effekt på temperamentet i den negative retning og der er nu taget skridt hen imod at få hende af Prednisolonen (venter på svar på en blodprøve, om stoffet har lavet skade eller om det "kun" er på adfærden).

Inden vi gik ind til dyrlægen stod der en anden patient (sort lab.han) i flexline og en uopmærksom ejer i døren og denne hund gik naturligvis hen imod Rosie med "frække" ører på... Denne han fik også at vide hvor skabet skulle stå.

På en tur i hundeskoven bagefter var der til gengæld ingen problemer.

 

Hun sov hele eftermiddagen på trods af, at turen ikke var lang, men hun havde jo selvfølgelig også fået en allergisprøjte og en antibiotikasprøjte samt det helt store tjek hos dyrlægen. Hun knurrede en enkelt gang af Mollie, da hun kom lidt for tæt på hende, da hun lå mellem nogle stole og sov.

Hun kvikkede op efter et bad og hendes aftensmad (der blev spist lige ved siden af Mollie uden problemer).

 

Har jeg misset noget?

 

Kan der være en anden årsag?

 

Så vidt jeg mener, har hun ikke været udsat for en ubehagelig oplevelse i snor, der kunne ligge til grund for hendes opførsel overfor nogle fremmede... Og hun gik sidste gang i løbetid den 6/1-08, så den er heller ikke lige rundt om hjørnet.

 

En adfærdsbehandler vil blive kontaktet, når jeg har svaret på blodprøven, men det kunne jo være nogle af jer kloge mennesker herinde ville komme med nogle bud eller erfaringer.....

 

Jeg har ikke hørt om temperamentsændinger pga Prednisolon, men jeg har jo heller ikke hørt alt.

Det kunne være fint med en statistik hvis sådan en findes

 

Som du beskriver det, synes jeg det lyder som en hund med kun lidt overskud, som hurtigt bliver brugt og at hun derfor nemt føler sig trængt og handler på det.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Gucci

Nu ved jeg ikke med hunde og sind.

 

Men får mennesker en "høj" dosis prenidsolon, kan de sagtens ændre sig. Det er ikke unormalt folk kan blive depressive og utilregnelige. Spørg din dyrlæge, det burde han/hun vide :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har ikke hørt om temperamentsændinger pga Prednisolon, men jeg har jo heller ikke hørt alt.

Det kunne være fint med en statistik hvis sådan en findes

 

Som du beskriver det, synes jeg det lyder som en hund med kun lidt overskud, som hurtigt bliver brugt og at hun derfor nemt føler sig trængt og handler på det.

 

Jeg tror ikke der findes en officiel statistik over det; det var allergidyrlægens vurdering gennem hans virke.

 

Kan det manglende overskud komme meget pludseligt? For det kom jo fra dag til dag... Eller gjorde det nu også det..... Hun var jo med på Bakken til skue (som tilskuer) om torsdagen (hun hilste på en masse hunde derude og der var ingen problemer) og fredag var hun i haven det meste af dagen, da Martin gik og lavede hegn.... Og hun var vågen fra kl. 5 om lørdagen....

 

Skulle jeg prøve at give hende noget fred/mulighed for meget søvn og så lade hende hilse på nogle hunde? Jeg har desværre kun en intakt hanhund i omgangskredsen og ellers er det kastrater.

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu ved jeg ikke med hunde og sind.

 

Men får mennesker en "høj" dosis prenidsolon, kan de sagtens ændre sig. Det er ikke unormalt folk kan blive depressive og utilregnelige. Spørg din dyrlæge, det burde han/hun vide :-D

 

Det med mennesker og prednisolon ved jeg godt (jeg har mange sundhedsuddannede folk i min familie) :-D

 

Min almindelige dyrlæge har ikke denne erfaring med hunde og Prednisolon, men denne dyrlæge mener jo heller ikke, at 15 mg. om dagen er højt.

 

Allergidyrlægen derimod mener godt medicinen kan ændre temperamentet.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst anne-marie
Jeg tror ikke der findes en officiel statistik over det; det var allergidyrlægens vurdering gennem hans virke.

 

Kan det manglende overskud komme meget pludseligt? For det kom jo fra dag til dag... Eller gjorde det nu også det..... Hun var jo med på Bakken til skue (som tilskuer) om torsdagen (hun hilste på en masse hunde derude og der var ingen problemer) og fredag var hun i haven det meste af dagen, da Martin gik og lavede hegn.... Og hun var vågen fra kl. 5 om lørdagen....

 

Skulle jeg prøve at give hende noget fred/mulighed for meget søvn og så lade hende hilse på nogle hunde? Jeg har desværre kun en intakt hanhund i omgangskredsen og ellers er det kastrater.

 

Jeg synes det lyder som om hun kan være meget træt, jeg tror ro og fred er en god kur.

 

Men en adfærdsbehandler er da en god ting og det er ikke længe siden du sidst havde en tanke om at kontakte en :hmm:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor
Jeg tror ikke der findes en officiel statistik over det; det var allergidyrlægens vurdering gennem hans virke.

 

Kan det manglende overskud komme meget pludseligt? For det kom jo fra dag til dag... Eller gjorde det nu også det..... Hun var jo med på Bakken til skue (som tilskuer) om torsdagen (hun hilste på en masse hunde derude og der var ingen problemer) og fredag var hun i haven det meste af dagen, da Martin gik og lavede hegn.... Og hun var vågen fra kl. 5 om lørdagen....

 

Skulle jeg prøve at give hende noget fred/mulighed for meget søvn og så lade hende hilse på nogle hunde? Jeg har desværre kun en intakt hanhund i omgangskredsen og ellers er det kastrater.

 

 

Hun har jo oplevet meget de senere dage, en masse hun har skullet forholde sig til, så hun kan have nået sin tolerancetærskel og simpelthen være møg træt.

Efter din beskrivelse ville jeg lade hende hvile godt ud nogle dage og herefter genoptage de normale aktiviter

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes det lyder som om hun kan være meget træt, jeg tror ro og fred er en god kur.

 

Men en adfærdsbehandler er da en god ting og det er ikke længe siden du sidst havde en tanke om at kontakte en :hmm:

 

Ja, og det var "sjovt nok" til Mollie (der er blevet en engel igen efter at have fået rettet nakken)..... Lige nu begynder jeg godt nok at føle mig lidt som en fiasko som hundeejer... Hvis du forstår hvad jeg mener:neutral:

Link til indlæg
Del på andre sites

Hun har jo oplevet meget de senere dage, en masse hun har skullet forholde sig til, så hun kan have nået sin tolerancetærskel og simpelthen være møg træt.

Efter din beskrivelse ville jeg lade hende hvile godt ud nogle dage og herefter genoptage de normale aktiviter

 

Det vil jeg prøve; tak for rådene :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor
Ja, og det var "sjovt nok" til Mollie (der er blevet en engel igen efter at have fået rettet nakken)..... Lige nu begynder jeg godt nok at føle mig lidt som en fiasko som hundeejer... Hvis du forstår hvad jeg mener:neutral:

 

DET skal du ikke gøre! :ae:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst snevinter

Prednisolone minder mig om prednisone (som en jeg kender tog i USA). Fandt det her på wikipedia:

Prednisolone is the active metabolite of prednisone.

Side-effects of prednisolone

Possible side effects include fluid retention of the face (moon face, Cushing's syndrome), acne, constipation, and mood swings. A lengthy course of prednisolone can cause bloody or black tarry stools; filling or rounding out of the face; muscle cramps or pain; muscle weakness; nausea; pain in back, hips, ribs, arms, shoulders, or legs; reddish-purple lines on arms, face, legs, trunk or groin; thin and shiny skin; unusual bruising; urinating at night; rapid weight gain; and wounds that will not heal. Swelling of the pancreas has also been reported. Other effects include decreased or blurred vision, increased thirst, confusion, and nervousness. It also is reported to cause insomnia when large strengths, or large doses are taken. May also cause cluster headaches.

Side-effects (prednisone)

Short-term side-effects, as with all glucocorticoids, include high blood glucose levels, especially in patients that already have diabetes mellitus or are on other medications that increase blood glucose (such as tacrolimus), and mineralocorticoid effects such as fluid retention (although it is worth noting, however, that the mineralocorticoid effects of prednisone are very minor; this is why it is not used in the management of adrenal insufficiency unless a more potent mineralocorticoid is administered concomitantly). Additional short-term side-effects include insomnia, euphoria, and, rarely, mania. Long-term side-effects include Cushing's syndrome, weight gain, osteoporosis, glaucoma, type II diabetes mellitus, and depression upon withdrawal.

Major side-effects (prednisone)

 

Minor (prednisone)

 

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst anne-marie
Ja, og det var "sjovt nok" til Mollie (der er blevet en engel igen efter at have fået rettet nakken)..... Lige nu begynder jeg godt nok at føle mig lidt som en fiasko som hundeejer... Hvis du forstår hvad jeg mener:neutral:

 

Det skal du ikke gøre :ae:

 

Du beskæftigere dig jo netop meget med deres trivsel :kys:

 

Jeg mener at ''man'' mener at binyrebarkjormon virker anderledes på hunde end det gør på mennesker, men jeg ved ikke så meget om det.

 

Jeg har brugt det til hundene ved kløe og som modgift til hugorme bid.

 

Gudrun Frantsen, min dyrlæge, er ikke bange for at bruge binyrebarkhormon hvis det er det bedste i en bahandling (men hun har jo også en masse andet, urtemedicin og behandlingsmetoder, hun bruger først og imens).

 

Hvad siger allergilægen helt konkret om medicinen til hunde (måske er det bare mig der ikke har fået det hele med, så undskylder jeg)?

 

Jeg tror man skal tænke meget i at hunde bliver trætte af oplevelser, at de har brug for ro og hvile, og ikke mindst når de har nogle ubalancer i kroppen som skal bearbejdes af dem også.

 

Det er noget af det jeg har lært af Gudrun, at lære at blive opmærksom på hundenes reaktioner efterfølgende på oplevelser der ikke er dagligdag :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor

Major side-effects (prednisone)

 

Hvis der er nogle af de samme bivirkninger på hunde, så er der jo nok at tage af i ovenstående, som kunne give den reaktion du har oplevet

Link til indlæg
Del på andre sites

jeg tipper også at hun er træt, og hvis hun så også har nogle bivirkninger af medicinen, så hun evt har ømme muskler, hovedpine eller andet, så bliver hun jo nok ekstra træt og dermed irretabel.

 

 

Men som indskudt sætning, nu hvor jeg lige "har dig", så fortalte en venlig kunde mig den anden dag, at hendes hund var blevet symtomfri på royal canin exclusive protein. Den var lagermide og støvmide allergiker. Jeg ved ikke om det er en information du kan bruge til rosie, jeg kan ikke huske alt hun er allergisk overfor:-)

Link til indlæg
Del på andre sites

DET skal du ikke gøre! :ae:

Nej bestemt ikke. Jeg har jo set dig sammen med dine hunde og har mærket hvor meget du holder af dem og vil gå igennem for dem. Glem den tanke.

 

Jeg har ikke set de andre episoder men den med Noomi kom nok pga. din bæltetaske fyldt med godbidder. Sådan så det ihvertfald ud fra min synsvinkel.

Link til indlæg
Del på andre sites

Takker mange gange for svarene og da jeg ikke kan finde ud af at multiquote, så bliver det et samlet svar :-D

 

Jeg fik svar på blodprøven igår; det var en bredspektret blodprøve, der tjekkede alt.

Hendes levertalsenzymer eller hvad det nu hedder må maks være 81; hendes var 95, men dyrlægen ville ikke gøre noget ved det før tallet var over 300.... hvor grænsen så er 81 er en gåde - måske det skal ses sammen med en anden type sygdom :?:

Hendes glukose et-eller-andet, der måler musklerne var meget småt begyndt at vise tegn på, at kroppen er begyndt at tage af muskelmassen. Første tegn på at kroppen er begyndt at blive overbelastet af medicinen.

Hendes blodprøve var ikke noget, der normalt ville få dyrlægen til at sige stop med Prednisolonen, men han er overbevist om, at hendes adfærd kan henføres til Prednisolonen.... Fantastisk at have gået og frygtet en nedlukning af de indre organer og så er det adfærden, der rammes først.

Han mener, at Rosie er fintfølende og derved siger fra hurtigere end kroppen selv ved at skifte temperament og dette skal i hans verden respekteres.

Hans egen gravhund med ukontrollerbar allergi og medicineret med Prednisolon gik en dag ud foran en bil og overlevede ikke - denne hund havde normalt respekt for vejen og biler, men det er også en bivirkning=man mister lidt realitetssansen eller hvad jeg nu skal kalde det.

 

Jeg spurgte ham direkte om nedbrydningen af musklerne måske kunne gøre hende hurtigere træt især set i lyset af, at hun er i dårlig form og overvægtig på grund af medicinen - dette ville han ikke give et svar på, da det ville være et gætværk.

 

Der er nogle af menneske-bivirkningerne ved brugen af Prednisolon, der direkte kan overføres på hunde (beviseligt) og andre (som adfærden/temperamentet), hvor det menes at kunne overføres i en eller anden form.

De bivirkninger med ondt i leddene ved jeg ikke om kan overføres til hundene.....

 

Jeg er dog gået igang med en LANGSOM udtrapning af medicinen; jeg ved at der findes naturprodukter, der har samme effekt som lave doser Prednisolon, men uden bivirkningerne og det vil jeg forsøge at få støvet op i Danmark (lige nu har jeg kun de amerikanske navne). Hvis det går helt galt, har jeg familie i USA, som nok godt kan overtales til at købe det til mig.

 

Jeg har planlagt at få "min" kiropraktor ud igen for en sikkerhedsnåls skyld og det kan så samtidigt kombineres med lidt adfærdssnak, da hun er uddannet indenfor feltet også.

 

Hun har haft totalt fred de sidste par dage og hun virker helt normal igen; Mollie lod hende være hele tirsdagen og har været en ren engel sammen med hende. Normalt vil Mollie gerne lege og trækker Rosie med, selvom hun måske ikke gider, men det har Mollie slet ikke gjort de sidste par dage og har kun leget med Rosie, når Rosie har indbudt. Dette har hun gjort mere og mere.

Jeg har også hevet mig selv mentalt op af den der sorte afgrund jeg var landet i og har behandlet hende helt normalt, som jeg plejer. Hun er en mor-hund og jeg er den eneste, der dur derhjemme.

 

Jeg vil kigge på Royal Canin'en - takker mange gange.

 

Jeg hælder mere og mere imod, at hun har været dødtræt og påvirket af vejret (varmen), allergien og den hudinfektion, der nu er under skarp behandling med antibiotika samt min panik over, at min søde, nemme og gode sprogmæssige hund lige pludelig begyndte at blive "aggressiv" (jeg har stadig ikke helt sluppet tanken om, at jeg selv har "ødelagt" Mollie=dårlig samvittighed og en ekstremt dårlig selvtillid).

Jeg håber lidt, at jeg vil møde nogle flinke hunde m/k de næste par dage, så jeg kan se hendes reaktioner.

 

Takker for alle de venlige ord; de hjalp mere end I ved :5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

Min Ramses, -berner sennen- havde allergi og fik prednisolon fra han var ca. 1 år til han var ca. 3½ år...

I den tid kunne han overhovedet ikke omgås hanhunde. Faktisk stoppede vi med at gå til træning af den årsag.

--Så kan man sige, at det ikke er så usædvanligt, at bernerhanner ikke kan med andre hanner. Men Ramses kunne heller ikke med små hanhunde. Jeg er mere end en gang blevet væltet af ham fordi han havde pludselige planer om at flå en lille westie, der bjæffede af ham.. Og DET er usædvanligt for bernere. De ignorerer som regel alt, hvad der er under øjenhøjde..

 

---I den sidste tid, han levede, lærte han at gå i en bue udenom andre hanhunde når han gik løs. Det var en stor forbedring... Og faktisk blev han trappet ud af prednisolonen godt et års tid før han døde..

 

Det har jeg ikke tænkt på før, -at der kunne være en sammenhæng mellem hans arrigskab overfor andre hanhunde og den prednisolon, han fik.

--Jeg havde også et par gange et kik ind i et par øjne, der var helt "væk" af had... -Man bliver noget forskrækket.. Og man bliver mindet om, at det ER rovdyr, vi har knyttet til os som vores bedste venner..

 

Jeg kan kun anbefale dig at få trappet din hund ud af det prednisolon-skidt... Hvis det overhovedet er muligt. For det HAR grimme bivirkninger. Både "her og nu", -men også langtidsbivirkninger.. Og når DE først viser sig, så kan det være for sent at stoppe.

 

Hvad er det, at Rosie er allergisk overfor?

 

Nåh, ja.. Ramses havde ingen led-eller muskelsmerter. Han gik til svømning en gang om ugen med stor begejstring. Det havde han næppe gjort, hvis han havde ondt. Men hunde er jo forskellige, -og reagerer selvfølgelig forskelligt på medicin. Ligesom mennesker jo også gør.

 

Jeg synes, at det altid vil være et stort problem at give en hund en langvarig medicinsk behandling. Uanset om der er tale om naturmedicin eller konventionel medicin. For alt hvad der har en virkning vil også kunne give bivirkninger.. Mennesker kan fortælle om, hvordan de har det så snart der er noget bare lidt galt... Det kan hunde jo ikke, så eventuelle bivirkninger bliver opdaget temmelig sent.

 

--Naturmedicin kan også være skadelig for nogle hunde.. Hvis du vil bruge den slags, så vil jeg råde dig til at drøfte præparatet grundigt med din dyrlæge. -Hvis et naturpræparat har en gavnlig virkning, så burde din dyrlæge også kende til det... Ellers skal du måske finde en anden dyrlæge, --inden du begynder at bruge et naturpræparat..

 

I de sidste år har man hørt om tilfælde, hvor hunde er blevet syge af ting, som vi ikke tidligere har overvejet skulle være giftige. Rosiner, chokolade, løg, hvidløg... Ikke sådan at alle hunde falder døde om når de kommer for tæt på de ting. Men NOGLE hunde kan ikke tåle sådanne ting..

At de fleste hunde godt kan tåle mindre mængder af de ting er jo ikke nogen trøst, hvis éns egen hund dør af akut nyre- eller leversvigt...

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor
--Jeg havde også et par gange et kik ind i et par øjne, der var helt "væk" af had... -Man bliver noget forskrækket.. Og man bliver mindet om, at det ER rovdyr, vi har knyttet til os som vores bedste venner..

 

Pyhaaa Birgitta, jeg greb lige denne her og undskylder, jeg spammer.... Det du beskriver der oplevede jeg få gange med Stjerne.

Og det var mig det gjaldt!

En så intens "ond" stirren, at hun reelt gjorde mig bange så jeg skyndte mig at lave noget som afledning.

 

Jeg har ikke hørt andre beskrive det før og jeg har ikke omtalt det for ret mange, så tak fordi du delte :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Pyhaaa Birgitta, jeg greb lige denne her og undskylder, jeg spammer.... Det du beskriver der oplevede jeg få gange med Stjerne.

Og det var mig det gjaldt!

En så intens "ond" stirren, at hun reelt gjorde mig bange så jeg skyndte mig at lave noget som afledning.

 

Jeg har ikke hørt andre beskrive det før og jeg har ikke omtalt det for ret mange, så tak fordi du delte :)

 

--Hvordan kunne det være DIG at blikket gjaldt? Hvad havde DU gjort?:neutral:

 

--Når jeg fik et glimt af Ramses' had, så var det fordi jeg selvfølgelig greb ind i hans konflikt med en anden hund (skete flere gange). Han var jo en rigtig stor og stærk hund. Og han skulle IKKE have lov til at skade en anden hund.. Og det kom han heller aldrig til. Men når han var ved at gå i flæsket på nogen (lagde dem ned og snerrede og flåede) så skyndte jeg mig hen og lagde en arm om halsen på ham..... og snakkede beroligende til ham, mens jeg trak ham væk....... Jeg VED, at jeg var i fare for at blive bidt. Og jeg ville aldrig kunne tage det personligt... Hans had var vendt mod en anden hund --jeg ville bare tilfældigvis være i vejen..

Men jeg blev aldrig bidt... Selv om han var langt inde i sit had, så kunne han alligevel høre mig fordi jeg snakkede beroligende lige ind i hans øre..

 

Er du SIKKER på, at Stjerne rettede sit had mod DIG? Var du ikke også bare "i vejen"?

Redigeret af Ninjamor
Link til indlæg
Del på andre sites

Øhø..................... Ninjamor.......................................:?::?::?:

 

Hvordan kan DU redigere i MIT indlæg?:?::?::?::?::

 

 

 

--------------------------------------------------------------------------------

post_old.gif 2 Dage siden

birgitta.gif?dateline=2008Birgitta user_online.gif

Kongelig

Tilmeldings Dato: Oct 2007

Beliggenhed: Københavns omegn

Indlæg: 1.035

Tak: 0

Modtaget tak 5 gange i 5 indlæg

Karma Power: 18 Karma: 134

reputation_pos.gifreputation_pos.gif

 

 

 

 

icon1.gifRe: Medicinfremkaldt adfærdsændring?

 

Oprindeligt skrevet af Ninjamor viewpost.gif

Pyhaaa Birgitta, jeg greb lige denne her og undskylder, jeg spammer.... Det du beskriver der oplevede jeg få gange med Stjerne.

Og det var mig det gjaldt!

En så intens "ond" stirren, at hun reelt gjorde mig bange så jeg skyndte mig at lave noget som afledning.

 

Jeg har ikke hørt andre beskrive det før og jeg har ikke omtalt det for ret mange, så tak fordi du delte :)

--Hvordan kunne det være DIG at blikket gjaldt? Hvad havde DU gjort?:neutral:

 

--Når jeg fik et glimt af Ramses' had, så var det fordi jeg selvfølgelig greb ind i hans konflikt med en anden hund (skete flere gange). Han var jo en rigtig stor og stærk hund. Og han skulle IKKE have lov til at skade en anden hund.. Og det kom han heller aldrig til. Men når han var ved at gå i flæsket på nogen (lagde dem ned og snerrede og flåede) så skyndte jeg mig hen og lagde en arm om halsen på ham..... og snakkede beroligende til ham, mens jeg trak ham væk....... Jeg VED, at jeg var i fare for at blive bidt. Og jeg ville aldrig kunne tage det personligt... Hans had var vendt mod en anden hund --jeg ville bare tilfældigvis være i vejen..

Men jeg blev aldrig bidt... Selv om han var langt inde i sit had, så kunne han alligevel høre mig fordi jeg snakkede beroligende lige ind i hans øre..

 

 

Er du SIKKER på, at Stjerne rettede sit had mod DIG? Var du ikke også bare "i vejen"?

Jo jeg var i vejen, men ikke fysisk

__________________

_______________________________

 

 

En nyttig hund er en glad hund e058.gif

 

[media]http://www.funpic.hu/swf/monitor_cleaner.swf[/media]

 

progress.gif
Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor
Øhø..................... Ninjamor.......................................:?::?::?:

 

Hvordan kan DU redigere i MIT indlæg?:?::?::?::?::

 

 

 

--------------------------------------------------------------------------------

post_old.gif 2 Dage siden

birgitta.gif?dateline=2008Birgitta user_online.gif

Kongelig

Tilmeldings Dato: Oct 2007

Beliggenhed: Københavns omegn

Indlæg: 1.035

Tak: 0

Modtaget tak 5 gange i 5 indlæg

Karma Power: 18 Karma: 134

reputation_pos.gifreputation_pos.gif

 

 

 

 

icon1.gifRe: Medicinfremkaldt adfærdsændring?

 

 

--Hvordan kunne det være DIG at blikket gjaldt? Hvad havde DU gjort?:neutral:

 

--Når jeg fik et glimt af Ramses' had, så var det fordi jeg selvfølgelig greb ind i hans konflikt med en anden hund (skete flere gange). Han var jo en rigtig stor og stærk hund. Og han skulle IKKE have lov til at skade en anden hund.. Og det kom han heller aldrig til. Men når han var ved at gå i flæsket på nogen (lagde dem ned og snerrede og flåede) så skyndte jeg mig hen og lagde en arm om halsen på ham..... og snakkede beroligende til ham, mens jeg trak ham væk....... Jeg VED, at jeg var i fare for at blive bidt. Og jeg ville aldrig kunne tage det personligt... Hans had var vendt mod en anden hund --jeg ville bare tilfældigvis være i vejen..

Men jeg blev aldrig bidt... Selv om han var langt inde i sit had, så kunne han alligevel høre mig fordi jeg snakkede beroligende lige ind i hans øre..

 

 

 

Jo jeg var i vejen, men ikke fysisk

__________________

_______________________________

 

 

En nyttig hund er en glad hund e058.gif

 

[media]http://www.funpic.hu/swf/monitor_cleaner.swf[/media]

 

progress.gif

 

UNDSKTYLD BIRGITTA :oops:

 

Det kan jeg fordi jeg er redaktør, men det var ikke min hensigt!

Som redaktør i denne tråd har jeg en "rediger" knap før "citer" knappen og den må jeg have klikket på. Undskyld

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg håber det går fint for Rosie :kys: ...enig, varmen påvirker meget!

 

Fint er et vidt begreb for en allergihund :-) Som en holistisk amerikansk dyrlæge og forfatter har skrevet: Behandling af en allergihund drejer sig ikke om helbredelse, men om at kontrollere allergien på et niveau hvor hunden har det godt og med så få midler som muligt. Han kalder det comfortably ichting (staves??).

 

Rosie startede sin udtrapning af Prednisolonen i onsdags og skulle have været fri for den i søndags, men da hun desværre fik noget at spise om lørdagen hun ikke kunne tåle, så brød den ud igen... Vi er derfor startet forfra på udtrapningen.

 

Hun er fuldstændig tilbage til sit gamle selv igen; ingen tegn på aggressioner eller depressioner for den sags skyld. Hun er igen den glade lalleglade hund, som vi er blevet vant til.

 

Jo længere tid væk fra "hændelsen" vi kommer, jo mere overbevist bliver jeg om, at hun var træt og det var madrelateret, selvom hun aldrig har vist madforsvar før.

 

Jeg har trippeltjekket hos almindelige dyrlæger om Prednisolonens virkning på temperamentet, men allergidyrlægen er den eneste, der siger, at det kan have en effekt på temperamentet.... Det er altså ikke helt nemt, at vælge den rigtige vej frem i behandlingen af allergihunde.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...