Køkken/stueopdræt eller storkennel

[Ulla H]

Hvorfor betegnes såkaldte køkken/stueopdrættere ofte som nogle, man bør være mistænkelige overfor og ofte er det brugt nedladende.

Dette stemmer jo ikke med min egen filosofi, at de hunde, der altid er i hus og have sammen med deres familie, sover i sengen og følger med i alt, skulle være ringerer end dem, der sidder i båse, række på række i en afsides liggende stald???

Og hundene kommer jo fra de samme familier, bare landet forskellige steder.

Så er det ligesom finerer at købe hvalp hos en kendt storopdrætter end hos dem, der bare har få kuld eller 1 /år. Ved godt at mange med mange hunde er meget aktive mht at udstille tit, og vise deres hunde frem, hvilket jeg så godt forstår, når de skal promoveres.Det er jo nødvendigt for at blive kendt og kunne sælge hvalpene. Og især for hanner med henblik på avl. Og se hvordan ens afkom klarer sig overfor andre, og racens standard.

Men efter at have set rigtig mange hundehjem gennem årene, så vil jeg da påstå, at miniavlerens hunde er dem, der har de sjoveste liv. Ikke at jeg tager alle over en kam, men altså dem med bare op til 10 hunde og ofte flere kuld af gangen, får da aldrig gjordt det samme med de voksne og ældre hunde, som de mindre hobbyavlerer som jeg og andre kan få tid til.

 

Nu er jeg selv sådan en minihobbyavler , og jeg føler mig ikke ramt, fordi jeg jo har hele dagen, så jeg/vi kan tage hundene ud på 2-3 timers ture, når vi lyster.Har tid til seperat træning af de yngste, osv.

Jeg skulle da være virkelig OBS på en superbestemt afstamning for at købe hvalp hos netop en af de store.

Mht pelshunde har nogle af de stores avls- og udstillinghunde jo aldrig anledning til at boltre sig frit i naturen, fordi pelsarbejdet ved hjemkomst vil tage alt for mange timer. Mine svinehunde kan så gå i åen , fange mus på engen, søge efter alt i budskadser, lige tage en svømmer i den lille sø ,også når den er mudret og så gå hjem efter måske en tur på 3 timer.Vi går, så den yngste på 5 mdr sidder i klapvogn en stor del af vejen, han skulle nødig gå så mange kilometer i den alder.

Så med ham er jeg igen til grin for lokalområdet, selv for hundeejerer,fordi han virker stor, JAMEN kan den hund ikke gå??? jo da- men det er 2 1/2 time siden, vi gik hjemmefra.

Så han har fået en ordenlig en på opleveren, og skal lades op.

 

Jeg vil så gerne hører, hvad i siger til dette, fordi jeg ofte føler, når jeg taler med hundefolk, at den kommer "bare" fra en køkkenopdrætter.

Nu er mit køkken kun mellem 5-6 m2, så de fødes i mit gæsteværelse, hvor tæven kan være i fred for andre hunde og katte og jeg sover selvfølgeligt hos dem. Ved 3 ugers alderen flyttes de til et rum , (gammel spisestue ) med nylagt vinyl på gulvet, og ca 14 m2 at rende på ,til de er store nok (eller vejret er til det)til kontakt med de andre voksne hunde i have og stue-.Så¨jeg må udskifte mine tæpper i stuen med mellemrum.

 

Mange, jeg kender, avler og holder deres hunde som jeg, men hvad er der så galt her????Hos os er tæven da ikke en griseso, der bor afsidiges og

bare skal producerer, men et højtelsket familiemedlem.

Altså køkkken/stueopdræt- hvordan ser i på det???

 

Undskyld ,det blev så urimeligt langt.

[Petrine]

Altså køkkken/stueopdræt- hvordan ser i på det???

 

Som det eneste rigtige har besøgt opdrættere med stald og det er bare slet ikke noget jeg vil støtte :5up:

[skipper-odense]

Som nylig hvalpekøber er det min klare holdning at køkkenopdræt er at foretrække. Hvis altså at opdrætter stadig har stor viden om racen og har gjort en bevidst indsats for at skabe sunde og velsocialiserede hvalpe!

 

Nu er der jo et enormt udbud af labradorhvalpe så vi havde masser af valgmuligheder, men der var da et par kenneler der blev valgt fra på forhånd fordi deres hjemmesider gav os et indtryk af at det for dem var mere forretning end glæden ved hunde (selvfølgelig skal man tjene på det store arbejde man gør med hvalpene, men det kan også blive for forretningsmindet for min smag).

 

Men jeg tror da bestemt at man kan få rigtig gode hvalpe fra store kenneler også. Jeg ville bare vælge anderledes

[Drentsche]

Ja men så velkommen i klubben, af køkken/hele huset opdrættere

Jeg kører det selv på samme måde, kommer nu lige, til at holde et par år eller 3, før der kommer hvalpekuld her igen.

Hvalpene er da med, i hele vores dagligdag, både dag og nat, vi havde skemaer, så alle hvalpe kom med ud at køre hver især alene, de kom på strand i skov og så forskellige husdyr.

Det er da den bedste måde, at præge de små på, at de er sammen med familien, man skulle jo gerne aflevere, en godt præget vaps til den nye familie.

[Gæst Sigurd]

Jeg tror at betegnelsen køkkenopdrætter er blevet negativ, fordi så mange, som bare har en enkelt tævehund, kalder sig køkkenopdrættere når deres hvalpe skal sælges.

En tæve, som får hvalpe uden at have andre voksne hunde omkring sig er ikke godt . Hvalpene får måske megen menneskelig kontakt, men kommer i høj grad til at savne prægning på andre voksne hunde, hvilket meget nemt kan give problemer , når hvalpene bliver ældre.

Derfor er det ikke klogt, at købe en hvalp fra en sådan opdrætter.

 

Ingen tvivl om, at man får de bedste hunde ud af at leve sammen med dem og deres hvalpe. Selv de fineste indretninger med bure og løbegårde, kan ikke erstatte den tætte kontakt hunde, hvalpe og mennesker imellem, som man har når man lever med sine hunde tæt omkring sig.

Jeg mener derfor de bedste hvalpe/hunde kommer fra en kennel med 5-10 voksne hunde, af forskellig alder, som lever i samme rum og omgivelser som de hvalpe der måtte være og så naturligvis også sammen med de mennesker som bor i huset.

Sådan har jeg inrettet mig, og for ikke at blive forvekslet med, de stakkels enlige tæver, som får hvalpe, kalder jeg mit lille sted for Privat opdræt.

[skipper-odense]

Jeg tror at betegnelsen køkkenopdrætter er blevet negativ, fordi så mange, som bare har en enkelt tævehund, kalder sig køkkenopdrættere når deres hvalpe skal sælges.

En tæve, som får hvalpe uden at have andre voksne hunde omkring sig er ikke godt . Hvalpene får måske megen menneskelig kontakt, men kommer i høj grad til at savne prægning på andre voksne hunde, hvilket meget nemt kan give problemer , når hvalpene bliver ældre.

Derfor er det ikke klogt, at købe en hvalp fra en sådan opdrætter.

 

 

Det tror jeg du har ret i, jeg synes også at køkkenopdræt er en meget bred betegnelse som nemt kan blive negativt opfattet fordi man tænker på folk der syntes at deres tæve skulle prøve at have hvalpe uden at sætte sig ordentligt ind i hvad sådan nogle hvalpe kræver af socialisering m.m.

 

Vores opdrætter havde 2 voksne hunde udover moderen og det er jeg da sikker på har været gavnligt for vores hvalp. Han har fra dag 1 af elsket at møde andre hunde og det er en kæmpe fordel

[Ulla H]

Jeg tænker også meget på moderdyret i dette.

Min nu 21/6-2010 10 årige gamle ældste hund har fået sine 4 kuld. Ok - hun kommer fra en supersund familie.

Men jeg kender frasorterede avlstæver , også championtæver,solgt til familiehunde, efter de ikke kan yde noget økonomisk, med så stor en hængeryg, at jeg korser mig.Hvor var avleren hende, da hvalpene var solgt. Min nu 10 årige har da en ret lige stærk ryg, fordi hun mellem kuldene er genoptrænet.

Det burde da være en selvfølgelighed , at tæven skal genvinde sit kropslige potientale inden ny parring.

Den ene ,jeg så var så ræd for at forlade grunden, hvor hun nu boede ,at de måtte vende om på stien, når jeg kom imod dem. Det var en yndig Kooikertæve, men hun var helt vild af rædsel i snoren over, at nogle hunde kom imod hende.Og ryggen var sørgelig svag.???

Dette har jeg aldrig set på de elskede familiehundetæver der får et kuld eller 2.

Så for mig er livet som evt avlstæve altså noget sort eller hvidt.

Kendte for år siden en skøn, skøn ungtæve og var lidt , hvorfor solgte I hende ikke til mig, jeg var vild med hende.

Efter en fødsel gik hun få uger efter hvalpene var solgt , og vandt et uoffisielt DM i en jagtdiciplin, JuBI så vidste ,jeg hun var solgt til den rette.

Hun hed Dear Prudence. Kaldet Prutte eller Putte.

Men ældre tæver med surt liv har jeg desværre måttet overvære.Dels fordi de ikke var renlige, socialiserede og i det hele taget meget stressede.

[Gæst Obelix]

Da vi var på jagt efter hvalp gik jeg også efter et "stueopdræt/køkkenopdræt", dvs at jeg ledte efter en hvalp som var opvokset sammen med familien inde i huset og som var vant til de lyde og den dagligdag som mindede så meget som muligt om det liv den ville komme til at leve hos os.

 

Samtidig var jeg også obs på at få en hvalp fra nogle som vidste hvad de havde med at gøre og hvad de avlede videre på, og ikke nogle som bare fik hvalpe fordi lille fie var en sød hund.

 

Vi fik vores hvalp fra en ganske almindelig familie med 4 børn, deres hunde var udstillet og avlsgodkendte og de havde iøjeblikket 3 voksne tæver.

 

Jeg synes vi har fået en rigtig fin racetypisk hvalp, som var godt rustet hjemmefra og han passer perfekt ind i vores hverdag :5up:.

[Gæst Leffe]

Jeg har lige købt min hvalp hos "køkken/stueopdræt" med kun en hund/tæve.

Han er meget glad og imødekommende overfor alle de hunde han møder.

......så det behøver ikke nødvendigvis være skidt, men jeg skal helt ærligt indrømme at det slet ikke var noget jeg bekymrede mig om:vedikke: