HJÆLP Min hund sørger.......

[Ebenhardt]

Vi er i den uheldige situation at vi har været nødt til at aflive vores 9 år gamle Fox Terrier pga. sygdom . Men vores dejlige 1½ år gamle Labrador, Mille, sørger så meget at hun, nu efter 14 dage, ikke rigtig vil spise. Når hun er alene hjemme mens vi er på arb. er hun begyndt at gø og hyle tiden væk. Vi går og venter på at kunne få vore lille ny hvalp, Bonnie, hjem om knap 14 dage. Men hvordan kan vi hjælpe Mille i de resterende 14 dage?? Vi sørger hver dag for at aktivere hende og gå lange ture inden vi forlader hende, hun er kun alene i max. 5 - 6 timer dagligt som regel mindre.

Har I nogen gode råd??

[Gryn]

Vi er i den uheldige situation at vi har været nødt til at aflive vores 9 år gamle Fox Terrier pga. sygdom . Men vores dejlige 1½ år gamle Labrador, Mille, sørger så meget at hun, nu efter 14 dage, ikke rigtig vil spise. Når hun er alene hjemme mens vi er på arb. er hun begyndt at gø og hyle tiden væk. Vi går og venter på at kunne få vore lille ny hvalp, Bonnie, hjem om knap 14 dage. Men hvordan kan vi hjælpe Mille i de resterende 14 dage?? Vi sørger hver dag for at aktivere hende og gå lange ture inden vi forlader hende, hun er kun alene i max. 5 - 6 timer dagligt som regel mindre.

Har I nogen gode råd??

 

det gør mig ond at høre

Hvordan aktiverer i hende? Inden i går fra hende ville jeg vælge at lave noget næsearbejde med hende, og ikke så megen motion. En gåtur hvor hun skal lave små opgaver, og så maden ud på græsset når i kommer hjem.

En god lang gåtur inden i går i seng vil være godt.

Speedy overlevede to hunde, hun sørgede meget. Vi brugte ovennævnte til hende, og det virkede.

[Gæst anne-marie]

:ae: til jeres søde hund og jer :ae:

 

Jeg har også oplevet det, Susi sørgede en måned ca da hun mistede sin datter Maggie

 

Jeg kan forestille mig at i ikke har lært Mille at være alene, helt alene?

 

Det er meget normalt, men noget i nok skal til at træne nu.

 

Er der nogen mulighed for at i kan få nogen til at komme og passe hende?

 

Jeg er enig med Gryn i at i skal lave nogle ting med hende som hun vil synes er sjovt, hvis i ikke har gjort det kan i tage de lækre ting i brug, fx kogt kød, fx kalkunbryst og lever og lignende, lav søg, gemmelege og den slags, hvis hun ikke er vant til det så skal opgaverne være nemme i starten

 

Når i skriver motion og aktivering, så ved vi ikke helt hvad det er i mener, men meget motion og voldsom aktivitet som boldkast inden en hund skal være alene hjemme er ikke så godt, hunden skal også nå at falde ned

 

Når i venter på jeres hvalp kan i nok ikke også tage ferie nu, men i skal nok til at træne alene hjemme med begge hunde, når Mille hyler nu er det fordi hun er ulykkelig og den ulykkelighed kan sætte sig til et mønster, i kan læse om alene hjemme træning og hvalpe her www.hundeliv.dk

 

Det er vigtigt i ikke ynker Mille, ikke noget med at sige, nåe lille Mille er ked af det, i medfølende tonefald, for det vil forstærke hendes sorg og følelse af elendighed

 

I skal heller ikke være for ivrige. Jeg har selv været meget sammen med Susi i hendes (vores sorg), været der for hende, men ikke ynket, men man kan godt snakke med hunden, fortælle at man selv også er ked af det, man kan også tude hvis man har brug for det, hunde kan godt bruge det fællesskab

 

Jeg føler med jeres hund og jer, det er ikke let at miste sin bedste ven:cry:

 

Hvilken race er den nye hvalp?

[Ebenhardt]

Nej vi har faktisk aldrig lært Mille at være helt, helt alene hjemme. Vores forbistrede fejl

 

Milles dag er som følger:

- Kl. 05.30 vi står op og hun får en tissetur i haven

- Kl. 07.00 Mille og jeg går en tur på ca. 20 min. hvor vi, når hun har gjort hvad hun skal, træner lidt lydighed og så almindelig hygge-gåtur.

- Kl. 08.30 Mille og far går tur på ca. 30 min. igen med hygge og denne gang med noget søgning.

- Kl. 14.00 Vores datter kommer hjem og går tur med hende ca. 30 min., almindelig hyggetur med badning i søen

- Kl. 14.30 Far kommer hjem og Mille er i haven sammen med ham.

- Kl. 16.00 Jeg kommer hjem og går en tur på ca. 30 min., med lydighedstræning, apporteringstræning eller hvad vi finder på. Herefter er Mille igen i haven så længe det passer hende

- Kl. 20.00 Mille og vi går igen en luftetur på ca. 30 min. almindelig hyggetur.

- Kl. ?? godnatturen

 

Når jeg går om morgenen kl. 7.30 smider jeg en håndfuld foder på gulvet.

Og når min mand går hjemmefra ca. kl. 09.00 får hun sit legetøj og samtidig en stor aktivitetsbold med foder i.

 

Så jeg mener bestemt at vi gør hvad vi kan for at hjælpe hende af med angsten for/kedsomheden ved at være alene. Vi ynker hende ikke og tager os ikke mere af hende nu end før.

 

Men alligevel...... Jo selvfølgelig tager vi os mere af hende nu, kan jo ikke undgås når der nu kun er hende. Vi savner jo også Trille Men vi har jo lettere ved at komme over det end Mille, for hun har jo aldrig prøvet at være på egen hånd.......

 

Når vi får Bonnie, som også er en dejlig sort labrador, hjem skal der trænes alene hjemme med dem begge hver for sig.

 

Og så håber vi selvfølgelig at Mille kan accpetere Bonnie. Vi var nede og besøge Bonnie i søndags, men Mille var slet ikke interesseret. Måske fordi Bonnies mor var tilstede......

[Birgitta]

uuuhh... Den er lidt svær... For I gør jo allerede en masse...

 

Når det kun er knap 14 dage, det drejer sig om, kunne I så ikke finde en "dagpleje" i nærheden? En pensionist, eller nogen, der er hjemme om dagen? Tænk dig om, om der ikke er en eller anden hjemmegående, der for gode ord og betaling ville hjælpe jer i den helt akutte situation? Evt. noget familie?

 

Hvis det er helt umuligt, så kunne I prøve med DAP, der består af beroligende feromoner. Det kunne måske hjælpe i en situation som jeres.

 

Jeg er enig med anne-marie i at ulykkeligheden kan blive en slags dårlig vane, som det kan blive sværere at slippe af med jo længere den varer...

 

Og jeg kunne da også frygte, at den lille ny hvalp måske kunne tage ved lære af Mille.....

[Gæst anne-marie]

uuuhh... Den er lidt svær... For I gør jo allerede en masse...

 

Når det kun er knap 14 dage, det drejer sig om, kunne I så ikke finde en "dagpleje" i nærheden? En pensionist, eller nogen, der er hjemme om dagen? Tænk dig om, om der ikke er en eller anden hjemmegående, der for gode ord og betaling ville hjælpe jer i den helt akutte situation? Evt. noget familie?

 

Hvis det er helt umuligt, så kunne I prøve med DAP, der består af beroligende feromoner. Det kunne måske hjælpe i en situation som jeres.

 

Jeg er enig med anne-marie i at ulykkeligheden kan blive en slags dårlig vane, som det kan blive sværere at slippe af med jo længere den varer...

 

Og jeg kunne da også frygte, at den lille ny hvalp måske kunne tage ved lære af Mille.....

 

Ja, det er osse bekymringer jeg gør mig, ulykkeligheden bliver en vane og det bliver svært at få væntigen måske med afsmitning på den lille

 

Jeg er enig i at en løsning med pasning eller lignende ville være det bedste

 

Og så ferie med de to, så træningen kan gøres over den tid de nu har brug for, fremgangsmåde ses i linket

[Ebenhardt]

Vi har overvejet "dagplejen", men der er desværre ingen i nærheden der kan hjælpe. Naboen vil gerne men er et handicappet ægtepar der ikke magter hende selv om hun er meget velopdragen.

 

Nu har hun tirsdag og onsdag virket knap så frustreret når min datter kom hjem, så jeg håber det går den rigtige vej

 

Hun har nu været med nede og besøge den lille ny hvalp 2 gange, men virker ikke særlig interesseret. Har ladet mig fortælle at det kan hænge sammen med at hvalpens mor er tilstede

 

Samtidig savler hun voldsomt når hun er med på disse besøg, ved I om det også er normalt og evt. hvorfor hun gør det??

[Gæst anne-marie]

Vi har overvejet "dagplejen", men der er desværre ingen i nærheden der kan hjælpe. Naboen vil gerne men er et handicappet ægtepar der ikke magter hende selv om hun er meget velopdragen.

 

Nu har hun tirsdag og onsdag virket knap så frustreret når min datter kom hjem, så jeg håber det går den rigtige vej

 

Hun har nu været med nede og besøge den lille ny hvalp 2 gange, men virker ikke særlig interesseret. Har ladet mig fortælle at det kan hænge sammen med at hvalpens mor er tilstede

 

Samtidig savler hun voldsomt når hun er med på disse besøg, ved I om det også er normalt og evt. hvorfor hun gør det??

 

Det lyder som om hun stresser, jeg synes ikke det er nogen god ide at have hende med inde hvor hvalpens mor er

 

Måske kan de to mødes et mere neutrlt sted?

 

Der er en rigtig god bog om sammenføring af voksen og hvalp, Irene Jarnved, Fra hvalp til hund

Selvom man har prøvet det hele før, kan man sagtens lære noget nyt (ved jeg selv)

 

Optager i hende når hun er alene?

 

Det har jeg selv opdaget et problem ved at gøre, og det er altså godt at være lidt hurtig ved sådanne problemer

 

Kunne hun evt luftes godt inden i tog afsted og så være inde hos naboen ? de behøver ikke gå med hende, de kunne måske sprede foder til hende, og nusse hende og den slags?

 

Det er dejligt at det letter lidt for hende

 

Jeg er ikke i tvivl om at i er meget kærlige hundeejere, det er dejligt at du har lavet denne tråd, og jeg håber du føler dig godt tilpas her og har lyst til at blive

[Ebenhardt]

Klik på Kvik Besvar ikonet i indlægget herover for at aktivere Kvik Besvar funktioner her

[Ebenhardt]

Desværre er det sådan at naboen dagligt har hjæper på og disse hjælpere bryder sig ikke om dyr, ej heller den kat naboen har!!!!! Forstå det hvem der kan.

 

Men vi er fulde af håb om at det går den rigtige vej. Og nu er der jo heldigvis kun 6 arbejdsdage tilbage før vi kan hente Bonnie

 

Du har nok ret i at hun stresser lidt når hun er sammen med hvalpens mor, men jeg tror det generelt er fordi hun jo stadig savner en at lege med, for de hygger sig virkelig sammen og leger rigtig godt sammen. Hun har jo trods alt altid været vant til en legekammerat.

 

Vi har ikke optaget hende når hun er alene og har heller ikke mulighed for det, desværre. Men er helt enige i at det måske kunne give et overblik over hvor/hvad der går galt for hende.

 

Jeg vil fluks gå på biblioteket og låne den bog du nævner, Anne-Marie, for vi er helt enige med dig i at man altid kan lære nyt selv om man har prøvet tingene før!!!

 

Her til slut vil jeg sige mange tak til alle der indtil nu har besvaret mig. Jeg havde ikke troet at jeg ville få så mange svar så hurtigt!! Men det er da dejligt at blive glædeligt overrasket. Og det er bestemt ikke sidste gang jeg henvender mig hvis jeg har noget at spørge om.

 

For min mand og jeg er det meget vigtigt at vores dyr har det så godt som muligt, dog uden at vi er tosse-gode ved dem og dermed ødelægger dem. Jeg har gået til alm. lydighedstræning og apporterings træning med Mille hvilket hun virkelig har nydt. Apporteringstræningen er ikke fordi vi går på jagt, men blot for at bruge/aktivere hende. Og når holdene starter op igen til januar, ja så fortsætter jeg med Mille og min mand starter med Bonnie

 

Jeg forsøger at vedhæfte 3 billeder. Håber det lykkes.

 

1: Bonnie 4 uger gl.

2: Mille 15 mdr.

3: Mille og afdøde Trille.

4: Bonnie 4 uger gl. hygger hos min mand.

[Gæst Ninjamor]

Jeg tilføjer lige lidt.

 

Det er vigtigt, at Mille når I er hjemme, ikke klæber op af jer.

Hvis hun er sådan en hund, som meget gerne vil være i mere eller mindre fysisk kontakt hele tiden, er fraværet når I forlader hende dobbelt svært for hende at håndtere.

 

Som andre har været inde på, vile jeg også gerne have, at Mille får en længere morgentur. 30 minutters ture er fine men der bør indlægges længere ture også.

 

Var det en mulighed at du gik en længere tur med hende om morgenen PLUS at hun i stedet for turen med "far" fik foder/godbidsøg i haven?

Søg trætter dejligt mentalt og hvis hun har brugt sit "morgenkrudt" på den længere tur med dig, vil fodersøg give det sidste.

 

Søg er også en god selvstændig aktivitet, og hun vil derigennem opleve, at hun aktiverer sig selv og ikke har tæt kontakt med familien inden hun forlades.

 

Sådan et søg skal vare mindst 30 minutter for at gøre en lab tilfreds og dejligt træt.

 

Det er vigtigt, at de aktiviteter Mille får, før hun skal være alene er rolige - eller at hun får mindst ½ time - 3 kvarter til at falde ned på, før hun forlades, hvis hun tilbydes livlige aktiviteter. Så er eventuelt adrenalinindhold i blodet normaliseret inden I går fra hende.

Det er ligeledes en væsentlig faktor, at den person som sidst forlader en hund har lavet mindre betydingsfulde ting med den.

 

Tænk også over at jeres sorg over at miste den anden hund også påvirker Mille, og alene kan være årsagen til aleneproblemer.

 

Derfor er det uhyre vigtigt, at I ikke kommer til at virke alt for triste og at I ikke kommer til at trøste hende, da hun fanger det trøstende tonefald og tror det er hende som ynkes. Dermed kan hendes angst pustes op til enorme dimensioner.

 

Hvis Milles problem er, at hun reelt savner den anden hunds selskab kan en hvalp gavne hende, men der er stor risiko for at hendes separationsproblem gives videre til en hvalp.

 

Ved sorg og separationsangst betyder det utrolig meget at kroppen bliver sat i højere gear end tidligere. Hunden skal aktiveres mere.

Dels frigives endorfiner ved motion dels får hunden afløb for ophobede stresshormoner og begge dele er til hjælp i Milles situation.

 

Ved reel sorg kan man hjælpe sin hund ved at give noget opløftende i en periode, dette ordineres af dyrlægen.

 

Ved angst er der andre hjælpemidler at støtte sig til.

Men da behandlingen er forskellig er det vigtigt at finde ud af om hunden sørger eller lider af separationsangst.

 

Hvis Mille glad og gerne deltager i aktiviteter, er der ikke tale om sorg som udløsende faktor, da sorg og depressionssymptomer er de samme: At hunden lægger sig hen og ikke kan tilskyndes til at deltage i tilbudte aktiviteter. Den ligger bare og er passiv.

 

Nu fik du lidt mere at gå efter, jeg håber det kan hjælpe yderligere.

 

Mht at optage Mille så kan dette også gøres via en båndoptager, diktafon eller andre lydoptagsapparater.

[Ebenhardt]

Jeg har allerede selv lavet om på min morgentur. Den foregår i et ganske roligt tempo hvor Mille gør stort set som hun lyster!! Altså ingen stress. Men på hjemvejen smider jeg så foder hun skal søge. Og hun nyder det

 

Og min mand har valgt også at gøre morgenturen længere og anderledes.

 

Selv om vi sørger over Trille, så ynker vi på ingen måde Mille i hendes sorg. For det er vi helt klar over er med til at forstærke hendes sorg.

 

Jeg mener bestemt ikke at Mille lider af separationsangst, idet hun sagtens kan beskæftige sig selv meget længe, hvor hun blot en gang imellem lige kigger forbi os ligesom for at sige at hun er her endnu.

 

Når vi er hjemme er hun meget glad og vi kan sagtens få hende til at deltage i aktiviteter eller andet uden besvær.

 

Vi tror selv at Mille reagerer som hun gør, fordi hun savner Trilles selskab og håber selvfølgelig at det hjælper når Bonnie kommer hjem til os.

[bernerazuro]

Hun har nu været med nede og besøge den lille ny hvalp 2 gange, men virker ikke særlig interesseret. Har ladet mig fortælle at det kan hænge sammen med at hvalpens mor er tilstede

 

Samtidig savler hun voldsomt når hun er med på disse besøg, ved I om det også er normalt og evt. hvorfor hun gør det??

 

Da jeg var ude hos en kennel sidste sommer, som havde hvalpe, kom der en anden hund forbi, som også begyndte at savle - og hunden var 1 år og kom fra netop den kennel, så den kendte hundene. Kennelejeren sagde, at sådan gjorde ALLE hunde, som ikke boede der til hverdag, når der var hvalpe. Hun vidste ikke hvorfor, og jeg ved ikke om det kan være på grund af stress... Men normalt er det i hvert fald, så der burde ikke være noget specielt problem forbundet med det

Redigeret Maj 15, 2008 af bernerazuro

[Ebenhardt]

Nu er vi nået til dagen hvor vi skal hente Bonnie. Men inden jeg udbreder mig vildt om det vil jeg da lige fortælle hvordan det går med Mille.

 

Mille er jo en glad hund der bare ikke kan lide at være alene hjemme !

 

Desværre er der stadig flest dage hvor hun er dybt ulykkelig over at være alene, og derfor hyler dagen lang

 

I går da vi kom hjem havde hun "tygget" lidt i døren, ikke meget men..........

 

Hvad hun skal bag den dør ved vi ikke, men vi har sørget for at hun kan komme om bag den og kigge, uden samtidig at lukke den i så hun ikke kan komme tilbage til køkkenet. Vi formoder at hun stadig leder efter Trille

 

Men vi håber stadig på det bedste og træner alene hjemme med hende når vi selv er hjemme.

 

Hmm, det lød mærkeligt, men I ved nok hvad jeg mener !:blink:

 

Mille har været med og besøge Bonnie de sidste par uger, dvs. ca. 6 gange. Og det går bedre og bedre. I går fik de leget lidt og da Bonnie forsvandt ind i det høje græs løb Mille hen til hende, sådan ligesom for at sige: NEJ det må du ikke, kom så her!

 

Men ind imellem når Bonnie og Mille leger så virker det som om at Mille bliver lidt bange for hende!! Eller måske er det nærmere fordi hun bliver usikker ?

 

Jeg tror ikke helt hun endnu har vænnet sig til de hurtige skift Bonnie laver.

 

Men vi er fulde af fortrøstning og ved at det nok skal gå alt sammen.

 

Og så er der jo laaaaaaang tid til kl. er ca. 15 hvor vi alle (Far, Ena, Mille og jeg) skal ned og hente Bonnie.

 

Og vi glæder os jo næsten slet ikke (host host)

 

Vedhæfter lige et par af de nyeste billeder af Bonnie og vender snarest tilbage med billeder af dem begge sammen.

[Gæst Ninjamor]

Glædelig hvalp og held og lykke med projektet

[Gæst anne-marie]

Glædelig hvalp

 

Det bliver dejligt med to hunde igen

 

 

Hvis hun hyler når hun er alene hjemme nu og også er begyndt at bide noget i stykker, så er hendes tilstand blevet værre, det nytter ikke at træne med hende når i hjemme hvis i samtidig lader hende være alene hjemme i lang tid, længere end det hun er nået til!

 

Pas på, hun kan give sin adfærd videre, så ja, optag med kamara eller på lyd, det er vigtigt i får trænet denne adfærd væk på den rigtige måde.

 

Det kræver ferie at kunne træne rigtigt, og meget tålmodighed, jo længere hun kommer ud i ulykkeligheden, jo sværere bliver det.

[Gæst beagle-lover]

Kan godt forstå I glæder jer fuldkommen vandvittigt.

Det bliver da skønt med sådan en lille en

 

 

Samtidig vil jeg også sige, at I skal lytte til anne-maries råd for hun har helt ret.

[Ebenhardt]

Hej igen.

 

Synes lige at I skal vide hvordan det går med Mille efter at Bonnie nu er flyttet ind.

 

Mille er faldet helt til ro igen, der er ingen gøen, hylen eller gnaven i ting. Hun er heller ikke mere stresset når vi er kommer hjem. :bigsmile:

 

Mille har nu også vænnet sig til at Bonnie er flyttet ind. De første par dage virkede det som om hun ikke rigtig kunne forstå at Bonnie var kommet for at blive. Men nu er de næsten uadskillelige, gudskelov.

 

De leger super godt sammen, sover næsten altid i ske og Mille har selv påtaget sig rollen som "opdrageren". Dvs. når vi be'r Bonnie gå ud på græsset og tisse, så går Mille først og gør det hun skal og hvis ikke Bonnie selv går ud og gør det hun skal, ja så viser Mille hende det gerne flere gange indtil Bonnie nu har fået det gjort :blink:

 

Bonnie kan godt blive lidt hys, når ikke lige hun får sin vilje overfor Mille, men så vender Mille rumpen til og går sin vej

 

Og det med at have 2 hunde igen, ja det er så absolut lykken.

 

Min mand og jeg sad på bænken i haven tidligt lørdag morgen og kiggede på hundene lege, og blev enige om at der var kommet noget godt ud af at vi var nødt til at få Trille aflivet, nemlig at vi nu er "forældre" til 2 pragtfulde labber der i den grad kan få smilene frem.

 

Som Jan sagde: Jeg har aldrig kunne sidde og kigge på hundene (Trille & Mille) og tænke "Gud hvor bor jeg dejligt og hvor har vi det godt" med et kæmpesmil på læben.

 

Desværre var det sådan (kan vi se i bakspejlet) at Trille stressede os mere end hun gjorde os glade Men dermed ikke sagt at vi ikke har holdt af hende, for det har vi altid gjort. Men her bagefter går der nogen ting op for os, når vi ser på vores 2 pragt-eksemplarer.

 

Og sluttelig vil jeg sige tak til jer alle for den modtagelse og de råd I har givet. Dejligt at man som nybegynder i den grad kan føle sig velkommen.

[Gæst anne-marie]

Hej igen.

 

Synes lige at I skal vide hvordan det går med Mille efter at Bonnie nu er flyttet ind.

 

Mille er faldet helt til ro igen, der er ingen gøen, hylen eller gnaven i ting. Hun er heller ikke mere stresset når vi er kommer hjem. :bigsmile:

 

Mille har nu også vænnet sig til at Bonnie er flyttet ind. De første par dage virkede det som om hun ikke rigtig kunne forstå at Bonnie var kommet for at blive. Men nu er de næsten uadskillelige, gudskelov.

 

De leger super godt sammen, sover næsten altid i ske og Mille har selv påtaget sig rollen som "opdrageren". Dvs. når vi be'r Bonnie gå ud på græsset og tisse, så går Mille først og gør det hun skal og hvis ikke Bonnie selv går ud og gør det hun skal, ja så viser Mille hende det gerne flere gange indtil Bonnie nu har fået det gjort :blink:

 

Bonnie kan godt blive lidt hys, når ikke lige hun får sin vilje overfor Mille, men så vender Mille rumpen til og går sin vej

 

Og det med at have 2 hunde igen, ja det er så absolut lykken.

 

Min mand og jeg sad på bænken i haven tidligt lørdag morgen og kiggede på hundene lege, og blev enige om at der var kommet noget godt ud af at vi var nødt til at få Trille aflivet, nemlig at vi nu er "forældre" til 2 pragtfulde labber der i den grad kan få smilene frem.

 

Som Jan sagde: Jeg har aldrig kunne sidde og kigge på hundene (Trille & Mille) og tænke "Gud hvor bor jeg dejligt og hvor har vi det godt" med et kæmpesmil på læben.

 

Desværre var det sådan (kan vi se i bakspejlet) at Trille stressede os mere end hun gjorde os glade Men dermed ikke sagt at vi ikke har holdt af hende, for det har vi altid gjort. Men her bagefter går der nogen ting op for os, når vi ser på vores 2 pragt-eksemplarer.

 

Og sluttelig vil jeg sige tak til jer alle for den modtagelse og de råd I har givet. Dejligt at man som nybegynder i den grad kan føle sig velkommen.

 

Hvor er det dejligt at høre at det går godt med dem

 

Ja, det er skønt at have en voksen der tager sig af opdragelsen på en kærlig måde

 

Dejligt at i føler jer så godt tilpas nu :kys:

 

Man elsker selvfølgelig alle hundene, døden kan sagtens være en lettelse, både for den der dør og for de efterlevende, det betyder ikke at afdøde ikke har været elsket :kys:

[Ascha]

Man elsker selvfølgelig alle hundene, døden kan sagtens være en lettelse, både for den der dør og for de efterlevende, det betyder ikke at afdøde ikke har været elsket :kys:

 

Kloge ord, der lige fik nogle hår på armene til at rejse sig.

[Gæst anne-marie]

Kloge ord, der lige fik nogle hår på armene til at rejse sig.

 

Vi skal passe på ikke at daske os selv i hovedet med skyldsfølelser, vi gør vores bedste

 

Jeg hørte nogle kloge ord sidste dag, ''Sorgen er kærlighedens pris''.

[Jane]

Vi skal passe på ikke at daske os selv i hovedet med skyldsfølelser, vi gør vores bedste

 

Jeg hørte nogle kloge ord sidste dag, ''Sorgen er kærlighedens pris''.

 

Smukt og sandt.