Hop til indhold

Mærkelige symptomer


Gæst Stella
 Share

Recommended Posts

Gæst Stella

Jeg er ret så bekymret for min cocker spaniel, kastareret han på 2 år.

 

Han har været syg en del gange med høj feber og muskelsmerter, som viste sig ved at han ikke kunne støtte på sine forben, og en ande ngang var det hans bagben. Han er blevet røngtenfotograferret , og hans hofter var fine. Der har nok været 5 gange gennem hans liv af sådan nogle ture, med stivhed og feber. Hver gang har dyrlæge givet antibiotika og smertestillende og så er det gået over af sig selv.

 

For nogle måender siden var den gal igen, pludeslig ud af den blå luft kunne han ikek støtte på sine forben, han skiftevis haltede og trak poterne til sig. Samtidig med høj feber. Igen ved dr. dyr, pencilin og smertestillende og efter nogle dage var det over igen.

 

Så for nogen tid siden opdagede jeg at han havde tabt alt pelsen på brystet og under maven. nærmest fra den ene dag til den anden. Jeg troede det var lopper og synes også det lignede det, plus han kløede sig lidt. Så han fik loppebehandling og shampoo med loppeeskem. Nu tror jeg dog ikke det var lopper, for intet ændrede sig. Han kløede sig ikke specielt, ej hellere efter behandlingen. Men pelsen er stadig væk. Så tabte han pelsen på halsen, til trods for han aldrig går med halsbånd. :hmm:

 

Dyrlæge igen igen, som mente han havde hævede kirtler på halsen. Hun lyttede til hans hjerte og sagde at han havde langsom hjerterytme. :confused:

 

HUn snakkede noget om stofskifte sygdom, men synes alligevel ikke symptomerne passede, da han hverken er under eller overvægtig og jo er ung.

 

Nu er han begyndt at gå mere stift om morgen. Sådan på morgentur, skal man nærmest skubbe ham afsted, han går SÅ langsom og tager 100 år om at få tisset og lavet, hvor det før bare var hu hej vilde dyr.

 

Dyrlægen er på bar bund og ville ikke tage blodprøve for hun har ingen bud på hvad det er og hvad der skal tages blodprøve for.

 

Ellers mærker man intet til det. Han spiser fint, virker frisk, dog lidt mere træt, men det er nok pga varmen for tiden. Men pelstaber er der stadig, let hævede kirtler, stivhed om morgen, langsom hjerterytme og ofte infektion.

 

Nogle der har hørt om noget lignede ?? han har i øvrigt fåt taget pelsskrab for evt allergi og skab og den var fin, der var ikke noget.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det var ikke meningen jeg ville komme tilbage endnu, men så læste jeg alligevel lige med her. Jeg har lige måtte aflive den ene af mine hunde pga. symptomer, der meget ligner det du beskriver her - bortset fra at der var intet tegn på at det ville gå over igen.

 

Jeg vil anbefale dig at få testet din hund for flåtbårne sygdomme. De mest almindelige er borreliose og anaplasmose. Hvis du bor i det østlige Danmark, navnlig Bornholm, bør I måske også teste for TBE.

 

Det som min egen hund fejlede var immun-medieret polyarthritis, en sygdom hvor hundens eget immunsystem angriber dens led.

Vi fik lavet en såkaldt "large profile" test, hvor en blodprøve bliver undersøgt for stort set alt. Den viste et usædvanligt stort antal hvide blodlegemer.

 

Hos ca. halvdelen af hunde med immun-medieret polyarthritis kan sygdommen behandles eller holdes nede, men den blusser ofte op igen.

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Eftersom det er en cocker du har, tænker jeg straks Addison Syndrom når du nævner de ting du gør.

 

Det er desværre en sygdom der er begyndt at dukke op rundt omkring, og symptomer kan være muskelsvaghed/kollaps, langsommere hjerterytme og apatisk/depressiv opførsel. MEN mængden af symptomer og typen af dem kan varriere og det gør det ofte svært for dyrlægen at vide hvilken retning de skal gå i.

 

Har du tavle på ham? Bare for at kunne hjælpe lidt på vej om det eventuelt er noget der kan ligge i linjerne (kender et par få navne på cockere der har det - dog i udlandet). Arveligheden er endnu ikke fastlagt, me nman mener dog at der er en arvelig faktor.

 

Du kan læse mere om Addison på disse link:

Symptoms Of Addison's Disease In Dogs - What Are The Symptoms Of Dog Addisons Disease?

 

netdyredoktor - Addisons Syndrom

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Stella

Birgitta, ja jeg ved det. Men har haft 3 forskelige dyrlæger i den tid jeg har haft min hund og ingen af dem bryder jeg mig særlig meget om.

 

Den første er en klinik tæt på hvor jeg bor, men han er simpelthen så stresset og sjusket at det havle kunne være nok. Da han skulle chippe min hund da han var hvalp, gled chippen ud 3 gange for ham pga sjusk. Da han var til et års undersøgelse tog det under 2 minutter og han hverken lyttede til min hunds hjerte eller lunger eller kiggede ham i ørene:stupid: blev så vred på ham, for samtidig med han er sjusket og stresset så taler han ned til folk.

 

Så fandt jeg en dyrlæge lidt herfra, i starten var jeg glad for hende, men en sen aften hvor min hund havde høj feber og ikke kunne støtte på sine bagben, var hun på vagten og han skulle have 3 indsprøjtninger. Hun ramte forkert 3 gange på den første og min hund skreg og hylede og jeg forsøgte at berolige ham , hvortil hun siger surt " du skal ikke rose ham, der er intet at rose ham for " nogle timer senere hævede musklen helt op og området deromkring hvor hun havde stukket forkert. Min hund var ikke bange for dyrlæge før denne epsiode, men siden har han rystet allerede på ved derhen, han tisser altid på gulvet i konslutationen og skal bære mundkurv, takket været en klaphat af en dyrlæge :damn:

 

Så hende bruger jeg ikek mere. Nu har jeg så dyrlæge et godt stykke uden for byen jeg bor i og hun er sådan set flink nok og god ti lat tackle hans angst og altid venlig og man kan komme alle tider på døgnet. Ved snart ikke hvem jeg skal skifte til. har aldrig mødt en dyrlæge hvor jeg sådan følte mig 100 % tryg.

 

bor uden for århus.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Stella

Hej igen og tak for svar. Jeg ville prøve at ringe til hende og snakke med hende. Godt nok er det et pænt stykke fra hvor jeg bor, men hvis hele to kan anbefale hende, må hun da være god, hendes hjemmeside lyser også af proff.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hov det fik jeg ikke svaret på. Nej han har ingen tavle. Men kender begge hans forældre og dem som jeg købet min hund har, har begge forældre endnu, sunde og raske.

 

Sagen er jo bare, at blot fordi du kender dem (og de stadig er sunde og raske), kan du ikke udelukke arvelige sygdomme såsom Addison.

 

Kan ikke hjælpe når du ikke har tavle - blot forstået sådan, at det er lettest at søge sundhedsinformationer i kennelklubbernes systemer. Eksisterer det ikke der, er det umuligt at gå tilbage i generationerne og se hvad der lurer.

 

Eneste pointe jeg vil frem til er, at både det Umulia nævner og Addison kan være værd at nævne til fremtidig dyrlæge så de tvinges lidt ind på de tanker.

 

Har desværre selv for mange dyrlægeerfaringer der ikke er det bedste. Syntes alt for ofte dyrlæger ikke formår at se udover symptomer og det sted de viser sig - i stedet for at tænke videre og overveje hvor sådanne symptomer kan stamme fra. For derefter langsomt at udelukke og arbejde sig frem til det rigtige svar.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...