forstår ikke lige det der alenehjemme problem

[Gæst Ninjamor]

Jeg oplever det nu ikke som hakkeri - så det er helt i orden

 

Godt

 

Dog vil jeg til mit eget forsvar gerne have lov at sige at jeg udemærket ved hvad man kan være oppe i mod - jeg har kendt til sådan et problem med alenehjemme - ikke med min egen hund men med min brors hund.

 

Jeg har da også selv måtte hente hjælp til i forbindelse med et adfærdsproblem - med min første hund, som var en dalmatiner.

 

Javist har jeg ikke selv et alenehjemme problem med mine hunde - men det betyder altså ikke at jeg ikke forstår hvilket problem det kan være:-)

 

Så misforstår jeg måske din startudmelding herunder

 

Jeg tænker meget på hvorfor det er så svært og hvorfor man skal gå frem på forsigtig måde?

 

Jeg har aldrig selv trænet mine hunde til alenehjemme - jeg er bare gået - færdig - slut - og det har ikke givet mig/min familie nogle problemer. Om hundene har været ulykkelige - det ved jeg ikke for det har jeg ikke gjort noget væsen ud af at finde ud af - men jeg ved de altid har ligget og sovet eller ligget og kigget når jeg er kommet tilbage.

 

Det her indlæg er ikke ment som en kritik af noget eller nogen - men bare om at jeg gerne vil forstå hvorfor der skal lægges så meget i det at lære hunden at være alene

[Gæst Ina]

Jeg tænker meget på hvorfor det er så svært og hvorfor man skal gå frem på forsigtig måde?

være alene

 

 

For lige at kommentere på min egen bemærkning, så kan det jo godt være jeg har fået mig formuleret forkert

 

Jeg er bare blevet nysgerrig på hvorfor så mange har alene hjemme problemer. Der er jo oprettet en del tråde omhandlende lige netop det. Jeg får selv via min hjemmeside mails fra andre beagleejere som har sådan et problem - så jeg syntes det generelt fylder en del.

Min bror gjorde intet for sin hund - den kunne hyle og skrige og ofte hentede jeg den så den kunne tilbringe nogle dage hos mig - fordi jeg syntes det var så synd for den.

 

Jeg tænkte da en del over det da jeg selv fik hund - men da han nærmest var bedøvende ligeglad når vi gik - ja så var vi jo også glade.

 

Da jeg fik Charlie (min ældste beagle) kom det op igen - men han tog det også bare i stiv pote.

Så kommer jeg herind og må læse alle de mange indlæg og tråde om det problem - og så blev jeg i tvivl om jeg rent faktisk selv skulle have trænet alene hjemme med mine egne hunde - eller man kun gør det hvis der er et generelt problem

[stellz]

Da vi fik Akira, havde vi hver en uges ferie, og den første uge blev der kun gjort meget lidt ud af alene hjemme træning, den anden uge var det kærestens tur, og han gjorde som jeg havde jeg sagt til ham (som jeg havde læst mig frem til), men synes ikke der rigtig skete noget, ved godt at en uge er meget kort tid.

 

Da Akira så skulle være alene hjemme efter de 2 uger, tog kæresten hjem i hans pauser og vi snakkede med naboerne om de hørte hende, men ingen hørte hende, så vi gik og går stadig ud fra at hun ikke pev, hylede eller gøede. Efterhånden trappede vi så ned med at kæresten kom hjem i pauserne, for helt at droppe det. Og er vi kommet hjem til noget som var blevet ødelagt, er det ting, som vi burde ha fjernet, og kun kan give os selv skylden for er blevet ødelagt. Men vi kunne sagtens se på hende at hun bare havde lagt og sovet mens hun var/er alene.

 

I starten smed vi også godbidder på gulvet eller gav hende et ben eller noget. det gør vi ikke idag, da hun bare lader det ligge.

 

Idag har Akira absolut ingen problemer med at være alene, og vi føler heller ikke vi har haft nogle problemer med det, andet end de har været selvforskyldt. Hun ved hvornår hun skal være alene, da hun kan høre at vi går og lukker og låser dørene til alle rum pånær soveværelset hvor hun er når hun er alene hjemme.

 

Vi tror at det sted hun føler sig tryg er i vores seng, når vi ikke er der, så der ligger hun og putter mens vi er på arb eller andre steder.

 

Hun har heller ingen problemer med at være alene hos svigerforældrene eller hos en anden familie der passer hende, og det er rart, da de så også kan bevæge sig ud uden hende en tur, mens de passer hende.

[cs-dumle]

Undrer du dig over hvorfor problemet opstår eller hvorfor man træner alenehjemme uden der er et problem?

 

Vi trænede det jo med Nova for at forebygge problemet. Om det er træningen der har gjort hende ligeglad med at vi går eller om hun bare er sådan skal jeg ikke kunne sige.

Med Dumle trænede vi jo også, mender hjalp det ikke en døjt. Det han havde brug for var hans eget sted og faste rutiner. Det er det iøvrigt stadig hvis vi skal et sted hen hvor han stresser.

[Siri]

 

Da Akira så skulle være alene hjemme efter de 2 uger, tog kæresten hjem i hans pauser og vi snakkede med naboerne om de hørte hende, men ingen hørte hende, så vi gik og går stadig ud fra at hun ikke pev, hylede eller gøede. Efterhånden trappede vi så ned med at kæresten kom hjem i pauserne, for helt at droppe det. Og er vi kommet hjem til noget som var blevet ødelagt, er det ting, som vi burde ha fjernet, og kun kan give os selv skylden for er blevet ødelagt. Men vi kunne sagtens se på hende at hun bare havde lagt og sovet mens hun var/er alene.

 

 

Netop som du skriver så behøver det ikke at være fordi hunden er bange fordi at være alene at den æder noget eller ødelægger noget. Det kan også bare være os, der har glemt at flytte tingene og hunden der har været lidt kreativ.

 

Min hvalp havde eksempelvis lavet frugtsalat forleden, da jeg kom hjem. Han havde hentet 4 stykker frugt og foodprocessoren:blink: Og havde spist en hel banan - uden skræl. Hvordan det kunne lade sig gøre at få bananen ud af skrællen funderer jeg stadig over:-D

[Gæst Ina]

Netop som du skriver så behøver det ikke at være fordi hunden er bange fordi at være alene at den æder noget eller ødelægger noget. Det kan også bare være os, der har glemt at flytte tingene og hunden der har været lidt kreativ.

 

Min hvalp havde eksempelvis lavet frugtsalat forleden, da jeg kom hjem. Han havde hentet 4 stykker frugt og foodprocessoren:blink: Og havde spist en hel banan - uden skræl. Hvordan det kunne lade sig gøre at få bananen ud af skrællen funderer jeg stadig over:-D

 

 

Opfindsom hund :lol: håber det smagte godt

 

Klart at man skal fjerne alt der er i hvalpehøjde - man må jo tænke på det er et barn i kravlealderen man har - og jo større hund jo højere oppe må man fjerne tingene.

[Gæst Ina]

Undrer du dig over hvorfor problemet opstår

 

 

 

 

Jeg tænker lidt om man kan gå så ihærdigt til værks at man faktisk kan gøre problemet værre - fordi man ubevidst stresser hunden mere end godt er

[Siri]

Opfindsom hund :lol: håber det smagte godt

 

Klart at man skal fjerne alt der er i hvalpehøjde - man må jo tænke på det er et barn i kravlealderen man har - og jo større hund jo højere oppe må man fjerne tingene.

 

 

Tit hører jeg bare at folk siger, når hunden ødelægger noget så er den angst. Og det mener jeg langt fra altid er tilfældet.

 

Jeg har nu lært at flytte frugten en hylde længere op og er ikke et sekund i tvivl om at det smagte fremragende - der var i hvert tilfælde ikke levnet noget af bananen:blink:

[Gæst Ina]

Tit hører jeg bare at folk siger, når hunden ødelægger noget så er den angst. Og det mener jeg langt fra altid er tilfældet.

 

Jeg har nu lært at flytte frugten en hylde længere op og er ikke et sekund i tvivl om at det smagte fremragende - der var i hvert tilfælde ikke levnet noget af bananen:blink:

 

 

Kom lige til at tænke på det med bananen - at den blev pakket ud af skrællen - det må jo have taget noget tid - så tænker jeg at når hunde/hvalpe foretager sig sådan noget er er det vel en aktiverings del - altså de aktiverer sig selv

 

I dag stod lågen åben til et rum hvor jeg har min klemmespand og tørrestativ stående (vi havde glemt at lukke efter os)

Og så lyder der sådan en hoppen og løben frem og tilbage og jeg går ind i stuen og her sidder Darwin (hvalpen) i sit bur med en hel masse klemmer rundt om sig. Så han har rendt frem og tilbage mellem rum og stue medbringende 1 styk klemme af gangen og lagt dem ind i sit bur - det er jo også aktivering eller hvad

[Therese]

Personligt ville jeg altid lære en hund at være alene hjemme langsomt, i små trin. Nogle hunde vil sikkert sagtens kunne klare at det ikke bliver gjort så langsomt, men når man er under tidspres fordi man skal på arbejde igen på et tidspunkt, vil jeg mene at det er risikabelt ikke at gøre det. Man ved jo ikke på forhånd om ens hund vil kunne håndtere det og hvis man ender med en hund, der ikke kan være alene, kan det blive ret problematisk, når man skal arbejde igen.

[Gæst Ina]

Personligt ville jeg altid lære en hund at være alene hjemme langsomt, i små trin. Nogle hunde vil sikkert sagtens kunne klare at det ikke bliver gjort så langsomt, men når man er under tidspres fordi man skal på arbejde igen på et tidspunkt, vil jeg mene at det er risikabelt ikke at gøre det. Man ved jo ikke på forhånd om ens hund vil kunne håndtere det og hvis man ender med en hund, der ikke kan være alene, kan det blive ret problematisk, når man skal arbejde igen.

 

 

Det med tidspresset - det forstår jeg godt at man kan blive presset fordi tiden måske går - men her tænker jeg så at hunden ganske givet mærker man er presset/stresser fordi det måske går for langsomt. Alene det kan jo være en kilde til at noget kan gå galt - at hunden oplever alenehjemme som noget farligt :hmm:

[Therese]

Det med tidspresset - det forstår jeg godt at man kan blive presset fordi tiden måske går - men her tænker jeg så at hunden ganske givet mærker man er presset/stresser fordi det måske går for langsomt. Alene det kan jo være en kilde til at noget kan gå galt - at hunden oplever alenehjemme som noget farligt :hmm:

Jeg mener det ikke sådan at man nødvendigvis stresser over det. Men bare at man har x antal uger til at lære hunden det i og hvis den ikke har lært det, ville det kunne give nogle problemer. Og da man aldrig ved det på forhånd, ville jeg foretrække at tage det i små "doser."

 

Men jeg kan sagtens følge dig i, at stress ville kunne påvirke hunden negativt. Og det kan selvfølgelig godt give hunden en fornemmelse af, at der sker noget farligt, når den overlades til sig selv - men det var bare ikke lige det jeg mente

[Gæst mariel-j]

Efter at have haft min første selskabshund, så er jeg slet ikke i tvivl om at det vitterligt er vigtigt at gå roligt frem... Men der er godt nok også stor forskel på hunde.

 

Nu passer vi lige pt en lille westiehvalp og ham har jeg da allerede haft lukket for sig selv efter kort tid. Han kom sent i går aftes, og i morges tog jeg Zeus med ud på badeværelset for at gå i bad, mens hvalpen rendte for sig selv. Jeg havde kun lige lukket døren før jeg hørte en underlig lyd... Det var hvalpen der allerede var i gang med at lege med en kugle som han havde fundet.

 

Så med westiehvalpen tror jeg, at det ville blive en smal sag at lære ham at være alene... og jo, man kunne nok sagtens bare gå...

 

Med Zeus var det derimod en helt anden historie... Han skreg ligeså snart, at han blev efterladt på den anden side af toiletdøren. Så han har skulle lære det, både for sin egen og naboernes skyld. En gang var jeg tvunget til at lade ham være alene i 20 min mens jeg skulle på apoteket efter medicin. Der kunne jeg høre en vældig koncert da jeg kom hjem... nabohunden var nemlig hoppet med på vognen og hyldede kor med Zeus.

 

Så alenehjemmetræningen er vigtig. Nogle kan det måske med det samme, mens andre vitterligt kræver træning.

[potil]

Da jeg fik Flipsedyret, havde jeg kun efterårsferien at gøre ham tryg i, men dengang tænkte jeg ikke videre over det, andet end, at jeg mente at genkendelighed og struktur var vejen frem... så han har altid fået mad (næsten) på klokkeslet, hørt musik eller radio det meste af dagen, fået tre ture i samme tidsrum hver dag osv... Det er faktisk først indenfor det sidste års tid at vi afviger fra planerne

 

Men han var meget angst når jeg gik, selv ude ved mine forældre begyndte han at græde inderligt når jeg gik ud af rummet.. men vi gjorde ikke andet end at min mor tog sig af ham når jeg gik, det der virkelig vendte bøtten for ham var en sommerferie hvor han var i dagpleje hos dem mens jeg var afsted, nu er de de bedste mennesker i verden :hjerte:

- og jeg kan bare smutte al det jeg lyster

 

Jeg er helt sikker på at han er tryg ved at være alene nu, men jeg tænder stadig for musikken, giver ham godbid og siger højt farvel når jeg går ud af døren.. og når jeg kommer tilbage tager jeg selvfølgelig ikke nogen steder uden ham :hjerte:

[Gæst Ina]

Jeg begynder at se en tråd i jeres forskellige indlæg. Det virker på mig som om at faste rutiner er en del af vejen frem - her tænker jeg at man går på bestemt tidspunkt og man kommer hjem på bestemt tidspunkt, hunden får mad på bestemt tidspunkt osv.

 

Dernæst ser jeg at det også (måske) handler om race, socialisering i den første hvalpetid - om det er en hund med et stort ego -

 

Her i huset er alt tilrettelagt f.eks. hundene kommer på gaden til bestemte tidspunkter, de får mad på bestemte tidspunkter - og jeg går på bestemte tidspunkter.

[cs-dumle]

Jeg tænker lidt om man kan gå så ihærdigt til værks at man faktisk kan gøre problemet værre - fordi man ubevidst stresser hunden mere end godt er

Okay på den måde. Det har jeg ikke lige tænkt over før, men kunne da nok ske at blive et problem, specielt hvis hunden kan mærke hvor bekymret ejeren er over at gå fra den.

 

 

Tit hører jeg bare at folk siger, når hunden ødelægger noget så er den angst. Og det mener jeg langt fra altid er tilfældet.

 

Jeg har nu lært at flytte frugten en hylde længere op og er ikke et sekund i tvivl om at det smagte fremragende - der var i hvert tilfælde ikke levnet noget af bananen:blink:

Det virker også ved nogle hunde, men med hunde som Dumle der æder væggen hjælper det bare ikke så meget. Nu var han jo også generelt en meget stresset hvalp og vi anede på det tidspunkt ikke hvordan vi skulle håndterer det i det hele taget, så jeg er ret overbevist om at der har været en del stress indblandet og at han har haft utrolig svært ved at falde til ro. Her har buret så fungeret som hans "afstressningssted".

 

Jeg begynder at se en tråd i jeres forskellige indlæg. Det virker på mig som om at faste rutiner er en del af vejen frem - her tænker jeg at man går på bestemt tidspunkt og man kommer hjem på bestemt tidspunkt, hunden får mad på bestemt tidspunkt osv.

 

Dernæst ser jeg at det også (måske) handler om race, socialisering i den første hvalpetid - om det er en hund med et stort ego -

 

Her i huset er alt tilrettelagt f.eks. hundene kommer på gaden til bestemte tidspunkter, de får mad på bestemte tidspunkter - og jeg går på bestemte tidspunkter.

Jeg tror helt sikkert at faste rutiner kan være vigtig for nogle hunde. Dumle skal altid gerne vide hvad der sker inden det sker (hvis det kan lade sig gøre). Det giver ham mere ro, så når vi finder tyggeting eller madskåle frem og stiller på bordet i dag inden vi tager jakker på, så går han roligt ind i buret og sidder og venter og er godt klar over at vi snart går uden hundene.

Om Nova kræver samme faste rammer er jeg ikke sikker på, men hun har fået det for en sikkerhedsskyld. Nu har vi måske også været mere rolige omkring hendes alenehjemme træning fordi vi har været mere sikre på hvordan vi skulle gøre det, men det kunne da nemt tænkes at vores uro/bekymring over at skulle forlade Dumle dengang kan have forværret problemet yderligere.