spidshunde - er det muligt?? :\

[Gæst freya3010]

^^ Fordi jeg synes at tæverne er mere morsyge end hannerne er. Eller tager jeg fejl?

 

Det er meget forskelligt... Jeg har oplevet "ja-ja-jeg-kan-godt-høre-dig-moar-men-det-her-er-mere-spændene"- tæver, men også hygge-nygge-mor-fikserede-hanner... Så det er forskelligt.

 

Opdragelsen skal ikke være hårdere fordi at det er en han... måske mere sort på hvid... men ikke hårdere.

[Gæst hundefreak]

Det er meget forskelligt... Jeg har oplevet "ja-ja-jeg-kan-godt-høre-dig-moar-men-det-her-er-mere-spændene"- tæver, men også hygge-nygge-mor-fikserede-hanner... Så det er forskelligt.

 

Opdragelsen skal ikke være hårdere fordi at det er en han... måske mere sort på hvid... men ikke hårdere.

'

sort på hvid, nej nej, jeg vil ikke opdrage ham hårdere, hahah

Men træne med ham lidt mere måske - fordi jeg kan allerede se at han ikke er MOR-fikseret.

[bernerazuro]

Ok, på den måde du mente hårdere

 

Troede du mente, at du ville bruge knap så venlige metoder

 

Men ja, du må jo træne så meget, som det er nødvendigt med din hund, for at få ham lydig

[Ascha]

Jeg er da sikker på, at der er andre racer hvor det også er svært at få lært indkald, ligesom der er retrievere der, om det så gjaldt livet, ikke gider hente en apport.

Der er også store variationer i spidshundegruppen, så nej, det kan selvfølgelig aldrig bare blive en generalisering.

 

Ved selvfølgelig ikke hvor meget andre samojede ejere herinde øver indkald, men ud fra hvad jeg læser, er det da noget de fleste gør. Har ikke læst nogen der skriver at de ikke øver det grundet de har en spidshund - tværtimod.

 

Men jeg tror altså på, at nogle ting ligger nemmere til de forskellige racer. Jeg tror jeg får nemmere ved at lære min hund at trække en slæde end du ville gøre. Jeg tror også at du har nemmere ved at lære din hund at komme tilbage med apporten end jeg har - dermed ikke sagt at vores hunde ikke kan lære begge dele (eller at ingen af dem nogensinde lærer at elske nogen af delene ).

Først kan jeg ikke rigtig se at man kan sammenligne egenskaber man bevidst har selekteret på, og så en lydighedsøvelse. Der er jo ikke nogen hunde der har været avlet som indkaldshunde. Dernæst kan man jo godt diskutere hvilken race der er sværest at lære et ordentligt indkald. Min race, der har mere jagtinstinkt end din men mindre selvstændighed, eller din, der har det omvendt,... men er det ikke spild af tid at diskutere om Rundetårn er højere end et tordenskrald,... jeg synes man skal se mere på den hund man har imellem hænderne, uden for mange fordomme.

 

:hmm:Jooh, altså, vi ville ikke dyrke lydighed på højt plan, så vi gik ikke efter en meget førerfikseret hund, men det gør vel ikke samojedens ry dårligere?

Jeg har ikke sagt at noget er dårligere, blot at folks forudfattede indstillinger kan præge en races ry.

 

Har aldrig lagt skjul på, at det ikke var det jeg ville..

Det lyder som om du føler at jeg angriber dig,... det er absolut ikke min intention og jeg kender jo slet ikke til dig eller Motors situation. Jeg kan derfor kun diskutere på et generelt plan.

 

Hvorfor skulle jeg købe en vildt træningsglad hund - hvis jeg så ikke gad dyrke det?

 

Præcis, det var jo lige det jeg ville have med i tråden. Og derfor tror jeg at der bliver arbejdet mere med de samarbejdende hunde,.... så skal de da også virke til at kunne det dobbelte på den halve tid. Men er det et realistisk billede vi ser?, eller er det et billede der afspejler folks fordomme af racerne?.

 

Altså, selvfølgelig anerkender jeg da at det er sværere at have en husky gående løs end en sheltie, men sommetider skal man lige trække vejret helt ned i maven og ikke hoppe på alt for mange salgstaler fra opdrættere og andet "hearsay".

[Gæst Buddha]

Først kan jeg ikke rigtig se at man kan sammenligne egenskaber man bevidst har selekteret på, og så en lydighedsøvelse. Der er jo ikke nogen hunde der har været avlet som indkaldshunde. Dernæst kan man jo godt diskutere hvilken race der er sværest at lære et ordentligt indkald. Min race, der har mere jagtinstinkt end din men mindre selvstændighed, eller din, der har det omvendt,... men er det ikke spild af tid at diskutere om Rundetårn er højere end et tordenskrald,... jeg synes man skal se mere på den hund man har imellem hænderne, uden for mange fordomme.

 

Jeg har ikke sagt at noget er dårligere, blot at folks forudfattede indstillinger kan præge en races ry.

 

 

Det lyder som om du føler at jeg angriber dig,... det er absolut ikke min intention og jeg kender jo slet ikke til dig eller Motors situation. Jeg kan derfor kun diskutere på et generelt plan.

 

 

 

Præcis, det var jo lige det jeg ville have med i tråden. Og derfor tror jeg at der bliver arbejdet mere med de samarbejdende hunde,.... så skal de da også virke til at kunne det dobbelte på den halve tid. Men er det et realistisk billede vi ser?, eller er det et billede der afspejler folks fordomme af racerne?.

 

Altså, selvfølgelig anerkender jeg da at det er sværere at have en husky gående løs end en sheltie, men sommetider skal man lige trække vejret helt ned i maven og ikke hoppe på alt for mange salgstaler fra opdrættere og andet "hearsay".

 

Jeg føler ikke du angriber mig, jeg er bare uenig med dig.

Hvis du ikke mener, det vil være nemmere at lære en retriever at retrieve - så kan racernes særpræg da være vildt lige meget.

 

Lige min hund har ikke et udpræget jagtinstinkt, men Samson har, og efter hvad jeg kan læse i forskellige tråde, har Freya også noget.

 

Personligt vil jeg hellere gå efter at opfylde de ting min hund er skabt til, dvs køber jeg en jagthund, så vil jeg lære at gå på jagt. Og derfor mener jeg, at man skal læse om racen og se om man kan leve med det. Jeg ville gerne have en hund der gik fri evig og altid, men hey, det sker ikke, så må jeg jo bare gøre det fedest muligt med en snor.

Og vi har jo faktisk prøvet, indtil for nylig boede vi et sted hvor alle hunde går løse og der ikke kører biler - det fungerede ikke.

Synes ikke jeg skriver at sammier eller spidshunde ALDRIG kan gå fri, skriver bare hvad mine egne erfaringer efterhånden er.

 

 

Jeg tror vi har hørt forskellige ting, og så er det lidt svært at debattere. Min opdrætter har aldrig sagt, at samojeden ikke kan gå fri. Han har heller aldrig sagt at den ikke egner sig til lydighedstræning - han er selv hundetræner og har sin egen samojed med der.

[sonja77]

Jeg føler ikke du angriber mig, jeg er bare uenig med dig.

Hvis du ikke mener, det vil være nemmere at lære en retriever at retrieve - så kan racernes særpræg da være vildt lige meget.

 

Som jeg læser Aschas indlæg (ret mig, hvis jeg tager fejl, Ascha ), er det heller ikke det, hun mener. Hun anerkender, at racerne har forskellige særpræg og arbejdsegenskaber, men mener samtidig, at man ikke skal stirre sig blind på racen, men derimod kigge på individet - da nogle hunde meget vel kan adskille sig fra racestandarden, og for at man ikke bruger det som en undskyldning for ikke at træne det ene eller andet, fordi "min race kan ikke lære dit eller dat" (og det er ikke ment som en stikpille til dig på nogen måde ).

 

Da jeg gik til lydighed med Tyson, skulle hundene jo på et tidspunkt lære at apportere. Jeg fik nogle overbærende blikke fra labradorejerne på holdet og nogle "sjove" kommentarer om min tæppetisser, der skulle apportere - og så spurgte de ellers træneren, om de ikke nok måtte gå videre med træningen, når deres hunde havde lært det, uden at skulle vente på Tyson og mig. Og det var altså før, at vi overhovedet var gået i gang. Da vi så gik i gang, viste det sig, at Tyson lynhurtigt fangede ideen og apporterede som en proff på no time, mens labbeejerne stod og prøvede at få deres hunde til at fatte, at de skulle bide fat om apporten. Og så måtte jeg jo spørge træneren, om Tyson og jeg ikke kunne gå videre. Bare en lille historie om, at man ikke altid kan skue hunden på hårene. :blink:

 

Til trådsstarter, mht. det med forskellen mellem hanhunde og tæver, så har jeg en hanhund, der er meget morglad og førerfikseret og har et tæt på perfekt indkald. Men jeg har altså også arbejdet på at gøre mig rigtig sjov og spændende at komme hen til, og der var skam også en del teenage-episoder, hvor han var helt døv for min kalden.

[Ascha]

Jeg føler ikke du angriber mig, jeg er bare uenig med dig.

Hvis du ikke mener, det vil være nemmere at lære en retriever at retrieve - så kan racernes særpræg da være vildt lige meget.

Hmm, det virker nu mere somom du ikke helt forstår hvad jeg forsøger at sige, hvis det ovenover er hvad du får ud af det.

 

Lige min hund har ikke et udpræget jagtinstinkt, men Samson har, og efter hvad jeg kan læse i forskellige tråde, har Freya også noget.

Det er bare et eksempel. Pointen jeg forsøger at nå frem til er, at nogle nedarvede egenskaber der gør tingene lettere for nogle, kan opvejes af andre der gør det sværere (når det drejer sig om indkald, som jo ikke er en egenskab man har selekteret på). Lad mig (hvis du altså stadigvæk gider debatere med mig) tage et helt andet eksempel. En mastiff er egenrådig og ikke førerfikseret, men når det drejer sig om at lære den at komme når der bliver kaldt, så er den så langsom (og har ikke så meget jagtinstinkt) at man lettere kan nå den inden den smutter, end f.eks. en setter. Hvad der så er lettest at have med at gøre, kommer så helt an på hvilken situation man står i.

 

Personligt vil jeg hellere gå efter at opfylde de ting min hund er skabt til, dvs køber jeg en jagthund, så vil jeg lære at gå på jagt. Og derfor mener jeg, at man skal læse om racen og se om man kan leve med det. Jeg ville gerne have en hund der gik fri evig og altid, men hey, det sker ikke, så må jeg jo bare gøre det fedest muligt med en snor.

Og vi har jo faktisk prøvet, indtil for nylig boede vi et sted hvor alle hunde går løse og der ikke kører biler - det fungerede ikke.

Synes ikke jeg skriver at sammier eller spidshunde ALDRIG kan gå fri, skriver bare hvad mine egne erfaringer efterhånden er.

Og sådan tror jeg tit det er, at man får noget andet end det man tror man får,... også selvom man vælger en racehund. Der er jo så mange egenskaber i en hund, der har indvirkning på hinanden, og da det samtidig varierer fra individ til individ synes jeg det er klart, at noget der for en ejer er let, kan være svært for en anden (også selvom det er samme race). Og så har vi ikke engang berørt emnet hund/ ejerrelation.

 

Jeg tror vi har hørt forskellige ting, og så er det lidt svært at debattere. Min opdrætter har aldrig sagt, at samojeden ikke kan gå fri. Han har heller aldrig sagt at den ikke egner sig til lydighedstræning - han er selv hundetræner og har sin egen samojed med der.

Men det er jo ikke mig der argumenterer for at samojeden er svær at arbejde med. Jeg har jo hele tiden sagt at folks forestillinger (deribland om racens selvstændighed) kan gøre det sværere end det er, bl.a. pga. de ting der ligger til grund for at man vælger en bestemt race.

[Ascha]

Som jeg læser Aschas indlæg (ret mig, hvis jeg tager fejl, Ascha ), er det heller ikke det, hun mener. Hun anerkender, at racerne har forskellige særpræg og arbejdsegenskaber, men mener samtidig, at man ikke skal stirre sig blind på racen, men derimod kigge på individet - da nogle hunde meget vel kan adskille sig fra racestandarden, og for at man ikke bruger det som en undskyldning for ikke at træne det ene eller andet, fordi "min race kan ikke lære dit eller dat" (og det er ikke ment som en stikpille til dig på nogen måde ).

:5up:

 

Da jeg gik til lydighed med Tyson, skulle hundene jo på et tidspunkt lære at apportere. Jeg fik nogle overbærende blikke fra labradorejerne på holdet og nogle "sjove" kommentarer om min tæppetisser, der skulle apportere - og så spurgte de ellers træneren, om de ikke nok måtte gå videre med træningen, når deres hunde havde lært det, uden at skulle vente på Tyson og mig. Og det var altså før, at vi overhovedet var gået i gang. Da vi så gik i gang, viste det sig, at Tyson lynhurtigt fangede ideen og apporterede som en proff på no time, mens labbeejerne stod og prøvede at få deres hunde til at fatte, at de skulle bide fat om apporten. Og så måtte jeg jo spørge træneren, om Tyson og jeg ikke kunne gå videre. Bare en lille historie om, at man ikke altid kan skue hunden på hårene. :blink:

 

Så kan det være svært ikke at gnide sig lidt i hænderne ikk`?.:engel:Godt gået begge to. :klap:

 

Det er jo netop sådan noget jeg mener, at fordomme omkring racer kan være medvirkende til, både med Tyson og med labberne.

[Gæst maian889]

Tror nu også Carlo er rimelig atypisk af en samojed at være... Vi har rimelig sikkert indkald - på nær når der er andre hunde som spiller op til leg

Til gengæld har jeg fået ham til at forstå at fasaner, hare, rådyr osv skal man ikk løbe efter, men jeg gør også meget ud af at "tage toppen" af jagtinstinktet ved at lave kontrollerede jagter af fx et stykke pels i snor etc...

 

Desuden strejfer Carlo ikke. Han bliver indenfor matriklen selvom lågen står åben. Hvis han ville skulle han bare stille sig med forpoterne på vores hegn, så ville det kolapse - men det har han endnu ikke gjort. desuden han han stå med hele hovedet over hegnet (med alle 4 poter på jorden altså).. Så skulle ikke være nogen sag at komme ud hvis han ville.

 

Endnu et atypisk eksempel med min vovse, han siger næsten aldrig VOV. Det er uhyre sjældent, nærmest kun ved vilde lege i haven, ellers ikke. Til gengæld laver han "gabelyde" når han lige synes vi skal kigge på ham - men det er altså heller ikke til at stå for.. :klap:

[Gæst Buddha]

Hmm, det virker nu mere somom du ikke helt forstår hvad jeg forsøger at sige, hvis det ovenover er hvad du får ud af det.

Ja, jeg misforstod så, jeg læste at du mente at retrieve eller apportere "bare" var en lydighedsøvelse, men jeg vil jo mene, at nogle går ret højt op i, at avle med det som en af de vigtige egenskaber..

 

 

Det er bare et eksempel. Pointen jeg forsøger at nå frem til er, at nogle nedarvede egenskaber der gør tingene lettere for nogle, kan opvejes af andre der gør det sværere (når det drejer sig om indkald, som jo ikke er en egenskab man har selekteret på). Lad mig (hvis du altså stadigvæk gider debatere med mig) tage et helt andet eksempel. En mastiff er egenrådig og ikke førerfikseret, men når det drejer sig om at lære den at komme når der bliver kaldt, så er den så langsom (og har ikke så meget jagtinstinkt) at man lettere kan nå den inden den smutter, end f.eks. en setter. Hvad der så er lettest at have med at gøre, kommer så helt an på hvilken situation man står i.

Nu kender jeg absolut intet til mastiff'er, men nu bruger du selv ord som førerfikseret og egenrådig Det er det jeg prøver at sige, jeg tror ikke at folk har en holdning om, at spidshunde er egenrådige fordi det er noget man har læst.

 

Og sådan tror jeg tit det er, at man får noget andet end det man tror man får,... også selvom man vælger en racehund. Der er jo så mange egenskaber i en hund, der har indvirkning på hinanden, og da det samtidig varierer fra individ til individ synes jeg det er klart, at noget der for en ejer er let, kan være svært for en anden (også selvom det er samme race). Og så har vi ikke engang berørt emnet hund/ ejerrelation.

Jamen det er jeg helt enig i. Der er stor forskel på Samson og Motor, men visse ting kan jeg da sagtens se i dem begge.

Men nej, ingen hunde er ens, heller ikke hunde fra samme kuld som har boet hele livet sammen, alle har jo hver deres personlighed, og heldigvis..

 

Men det er jo ikke mig der argumenterer for at samojeden er svær at arbejde med. Jeg har jo hele tiden sagt at folks forestillinger (deribland om racens selvstændighed) kan gøre det sværere end det er, bl.a. pga. de ting der ligger til grund for at man vælger en bestemt race.

 

Synes ikke jeg skriver den er svær at arbejde med - men jo, nogle ting tager længere tid/kræver mere arbejde med ham her (i modsætning til de andre hunde jeg har boet med), men ikke alt, det synes jeg ikke.

Og så er der andre ting jeg bare får foræret, egenskaber som jeg godt kan lide (såsom at hunden til hver en tid vil byde en indbrudstyv velkommen ).

 

 

Kort sagt, så mener jeg godt man kan læne sig op af racebeskrivelser, men man lever jo med sin hund, så selvfølgelig ser man dens særpræg og lærer hvad lige præcis dén hund har af evner og modsat.

[Gæst hundefreak]

Tror nu også Carlo er rimelig atypisk af en samojed at være... Vi har rimelig sikkert indkald - på nær når der er andre hunde som spiller op til leg

Til gengæld har jeg fået ham til at forstå at fasaner, hare, rådyr osv skal man ikk løbe efter, men jeg gør også meget ud af at "tage toppen" af jagtinstinktet ved at lave kontrollerede jagter af fx et stykke pels i snor etc...

 

Desuden strejfer Carlo ikke. Han bliver indenfor matriklen selvom lågen står åben. Hvis han ville skulle han bare stille sig med forpoterne på vores hegn, så ville det kolapse - men det har han endnu ikke gjort. desuden han han stå med hele hovedet over hegnet (med alle 4 poter på jorden altså).. Så skulle ikke være nogen sag at komme ud hvis han ville.

 

Endnu et atypisk eksempel med min vovse, han siger næsten aldrig VOV. Det er uhyre sjældent, nærmest kun ved vilde lege i haven, ellers ikke. Til gengæld laver han "gabelyde" når han lige synes vi skal kigge på ham - men det er altså heller ikke til at stå for.. :klap:

 

Hvordan lærte du ham deT? altså at komme

[Ascha]

Ja, jeg misforstod så, jeg læste at du mente at retrieve eller apportere "bare" var en lydighedsøvelse, men jeg vil jo mene, at nogle går ret højt op i, at avle med det som en af de vigtige egenskaber..

Jamen, så er vi jo ret enige. Og det var indkaldet jeg ikke mente der var hunde der var avlet til.

 

 

Nu kender jeg absolut intet til mastiff'er, men nu bruger du selv ord som førerfikseret og egenrådig Det er det jeg prøver at sige, jeg tror ikke at folk har en holdning om, at spidshunde er egenrådige fordi det er noget man har læst.

Fordi det er kendetegn der bruges om racerne. Det jeg bare ville frem til var, at man skal se på alle kendetegnene før man vurderer om en race er let eller svær at lære at komme når der bliver kaldt,... lidt som en positiv/ negativ liste. En mastiff er egenrådig, stædig og ikke førerfikseret, men den reagerer langsomt og har ikke ret meget jagtinstinkt. En setter er samarbejdende og arbejdsvillig men har et enormt drive og reagerer lynhurtigt. Så i min verden kan man ikke bare sige at en hund er svær at lære indkald, fordi den ikke er førerfikseret. Det er bare det jeg synes at bl.a. spidshundefolket har fået galt i halsen (bruger lidt som undskyldning).

 

 

Jeg tror nu også mere det er noget folk hører (ligesom at de hører at retrievere er nemme at opdrage). Altså et ry, der bl.a. dannes af hvilken type mennesker der vælger racerne.

 

 

 

Synes ikke jeg skriver den er svær at arbejde med - men jo, nogle ting tager længere tid/kræver mere arbejde med ham her (i modsætning til de andre hunde jeg har boet med), men ikke alt, det synes jeg ikke.

Og så er der andre ting jeg bare får foræret, egenskaber som jeg godt kan lide (såsom at hunden til hver en tid vil byde en indbrudstyv velkommen ).

Og andre racer har andre punkter hvor det er lidt svært (f.eks. renlighedstræning af små selskabshunde, fordi de udvikles så hurtigt),... så alt i alt tror jeg at hunderacerne hver især har deres fortrin og ulemper. Men igen er det måske bare en af mine kæpheste fordi jeg har haft retriever, som alle jo synes er nemmere end alle andre hunde. Noget jeg er skide træt af at høre på hvis jeg må være ærlig.

 

Kort sagt, så mener jeg godt man kan læne sig op af racebeskrivelser, men man lever jo med sin hund, så selvfølgelig ser man dens særpræg og lærer hvad lige præcis dén hund har af evner og modsat.

Selvfølgelig skal man da læne sig op ad racebeskrivelsen,..... men man skal altså huske at tage hele pakken med. :blink:

[sonja77]

Jeg har lige en anden anekdote om det der med folks forventninger til racen. :blink:

 

Til WDS i Herning skulle Tyson og jeg to gange lave freestyle-opvisning i store ring. Irene Jarnved skulle introducerer os. Ved den ene introduktion fortæller hun publikum, at Tyson er en pomeranianblanding, og at en pomeranian er en spidshund. Spidshunde er meget selvstændige, siger hun, og ikke avlet til at samarbejde, så de er svære at lære sådan noget som dogdancing, og ejeren må derfor arbejde meget hårdere for at lære dem det. Og så stod jeg ellers der med Tyson, der elsker at samarbejde, er SÅ lækker og nem at træne med og er lynhurtig til at lære nye tricks. Kunne ikke lade være med at grine lidt.

[Gæst hundefreak]

Jeg har lige en anden anekdote om det der med folks forventninger til racen. :blink:

 

Til WDS i Herning skulle Tyson og jeg to gange lave freestyle-opvisning i store ring. Irene Jarnved skulle introducerer os. Ved den ene introduktion fortæller hun publikum, at Tyson er en pomeranianblanding, og at en pomeranian er en spidshund. Spidshunde er meget selvstændige, siger hun, og ikke avlet til at samarbejde, så de er svære at lære sådan noget som dogdancing, og ejeren må derfor arbejde meget hårdere for at lære dem det. Og så stod jeg ellers der med Tyson, der elsker at samarbejde, er SÅ lækker og nem at træne med og er lynhurtig til at lære nye tricks. Kunne ikke lade være med at grine lidt.

 

 

hahaha, ja det kan jeg godt forstå!

[Gæst maian889]

Hvordan lærte du ham deT? altså at komme

 

Han har bare været løs fra dag 1... Selvfølgelig ikke ved store veje og hvor fristelsen for at smutte er for stor..

Men har skabt en masse succeser for ham, det skal bare være skide sjovt at komme hen til mig - hver gang...

 

Jeg kalder heller ikke på ham med mindre jeg ved jeg får succes (kalder fx ikk når han står med næsen dybt i jorden)

 

Men da han var lille hoppede og dansede jeg rundt som en anden idiot, så ku han jo slet ikke lade være med at se hvad det var for en tosse der sprang rundt der.. :klap:

 

Men alt dette har resulteret i at jeg i dag har en hund som godt kan løbe laaaangt væk, men han ved hele tiden hvor jeg er, og han sørger selv for at cirkulere frem og tilbage til mig hvis du forstår??? Han lunter lidt væk, kommer lidt tilbage, lunter væk igen... Bukker jeg mig ned (ligesom en hund der vil lege SÅ står han der med det samme og er klar til en gang brydning)

[Gæst Kahlia]

Da jeg selv står og skal have en spidshund her til januar, har jeg lige læst nogle af indlæggene, men jeg synes primært, at tråden handler om samoejder, og så kom jeg til at tænke på, at f.eks. den islandske fårehund har ry for at holde sig tæt til sin ejer, så der tror jeg ikke, at indkald er så svært, men nu har jeg ikke så meget erfaring med racen.

 

Men nu er hunde jo ikke maskiner, og derfor vil der altid være smuttere...

 

 

Nu vil jeg så også lige smide en lille anekdote ind. Da jeg fandt den race, jeg ville have, og kontaktede en opdrætter, fik jeg at vide, at det var en spidshunderace, så den var reserveret og en smule sky.

Det gik så og plagede mig en smule, men jeg måtte jo lige se hundene an alligevel.

Da jeg så kom op til en anden opdrætter, for at møde hendes hund, blev jeg kun positivt overrasket - reserveret og sky er da noget af det sidste, jeg ville beskrive den hund som!

Den sprang glad op af mig lige da jeg kom ind af døren, og skulle nusses og have opmærksomhed, den var ikke spor tilbageholdene. Jeg havde knap nok sat mig, før den hoppede op på skødet af mig og skulle nusses og slikke i ansigtet. Og der var da ingen tvivl om, at min kommende hvalp skulle være fra denne lækre hund!

 

Så det med at tillægge de forskellige grupper/racer nogle egenskaber, det er jeg ikke stor fan af.

 

Nu ved jeg ikke hvor god hunden var til indkald, men det billede jeg fik var da, at hun ikke løb særlig langt fra ejeren og kom når der blev kaldt, men det er selvfølgelig svært at sige, når jeg kun har mødt hunden én gang.. Bare lige for at holde mig lidt til hvad der blev diskuteret..

[Gæst spix]

min oplevelse er at reservertheden bestemt er et issue indenfor spidshundeavl- det gælder jo bare om at få set ordentlig på forøldredyrene samt at miljøtræne sin hund - jeg har brugt meget lang tid på at finde en god linie jeg stolede på - undervejs har jeg set bla rigtig meget avl hvor man har avlet på meget reserverede tæver og jeg har set hvordan det har påvirket afkommet:stupid:

mange spidser ændre sig lidt ved 3 års alderen- det er først her man kan se om man er lykkedes med at afkode den værste reserverthed

 

du skrev du skulle have en islandsk fårehund- og her har dujo den fordel at den genetisk er disponeret for en høj grad af signalfølsomhed hvilket jo beyder at hvis griber træningen an kan få en hund der lystre meget fine signaler.

 

held og lykke med dem

[Gæst Buddha]

Tror egentlig at den her debat foregik i 2 tråde på en gang, men helt enig med dig, Kahlia, der er stor forskel på spidshunderacerne! I den anden tråd postede jeg også en beskrivelse fra gipote, af den japanske spids. Der stod bl.a. at den helst holdt sig tæt på sin ejer - men igen, der kan sagtens være japanere der bestemt ikke holder sig tæt

 

Hvilken spids skal du have?! :klap:

[Ascha]

 

Så det med at tillægge de forskellige grupper/racer nogle egenskaber, det er jeg ikke stor fan af.

 

Nu ved jeg ikke hvor god hunden var til indkald, men det billede jeg fik var da, at hun ikke løb særlig langt fra ejeren og kom når der blev kaldt, men det er selvfølgelig svært at sige, når jeg kun har mødt hunden én gang.. Bare lige for at holde mig lidt til hvad der blev diskuteret..

Det er også derfor jeg stædigt holder fast i at raceopdelinger ikke bare kan følge f.eks. DKK`s inddeling, for det siger ikke en skid om hvad man kan forvente sig af hundene, men bør opdeles efter deres oprindelige brug.

 

Nu taler vi spidshunde i denne tråd og de vil bl.a. være at finde i: selskabshunde, kamp- og vagthunde, træk- og slædehunde, hurtigt drivende jagthunde, får- og kvægdrivende hunde og stillende jagthunde. Så selvfølgelig kan man ikke bare sige at spidshunde er sådan og sådan,... imo ihvertfald. Det er langt lettere at lave en generalisering på de mindre og mere specialiserede grupper, som f.eks. mynder.

 

Som et godt eksempel på at spidshunde ikke altid opfører sig efter "spidshundebogen" er netop den islandske fårehund (som du selv nævner) der lever op til dens navn, og derfor har flere træk tilfælles med det man kalder hyrdehunde i daglig tale.

[Gæst Kahlia]

Spix: Jeg er ikke sikker på om et var til mig, men jeg skal ikke have en islandsk fårehund. Jeg har overvejet den islandske fårehund, men jeg starter med en lidt lettere hund.

 

Buddha: Det er blevet til en Volpino Italiano. :banan: Men den er ikke fra en kennel, der som sådan opdrætter Volpinoer, hun er opdrætter, men der er kun den ene Volpino hos hende, resten er spinoner.

Jeg havde ellers også overvejet Japansk spids et par gange...

 

 

Ascha: Det er jo lige det, spidshundegruppen er en meget blandet gruppe, og det er svært at smide det samme mærkat på alle racerne indenfor gruppen.

Og så har de alle jo, heldigvis, deres egen personlighed. :klap: Som jeg også mener, at en anden har nævnt tidligere i tråden.

[Gæst spix]

jamen det var da til dig- jeg havde bare fået ind i hovedet det var en islandsk fårehund- jeg synes den er vanvittig spændende fordi den er så signalfølsom- det er en hund man kan have så meget sjov med- hvis man gider være aktiv

 

jeg undersøgte forøvrigt volpinoen(som 2 hund måske) du kan få den i meget fine afstamninger i italien til yderst rimmelige priser.............men ja jeg har læst at du allerede har et sted at købe den. -

[Gæst Buddha]

Buddha: Det er blevet til en Volpino Italiano. :banan: Men den er ikke fra en kennel, der som sådan opdrætter Volpinoer, hun er opdrætter, men der er kun den ene Volpino hos hende, resten er spinoner.

Jeg havde ellers også overvejet Japansk spids et par gange...

 

Den er fin Men du ved godt, at så skal du også have en mastiff, ikke?

Læste lige om den på wikipedia, der står de brugte dem som vagthunde - i den forstand at den skulle advare mastifferne når der var fare på færde Genial fordeling - så kan mastiffen da få lov at stene indtil der sker noget!

[sonja77]

Den er fin Men du ved godt, at så skal du også have en mastiff, ikke?

Læste lige om den på wikipedia, der står de brugte dem som vagthunde - i den forstand at den skulle advare mastifferne når der var fare på færde Genial fordeling - så kan mastiffen da få lov at stene indtil der sker noget!

 

Så skal jeg også have en mastiff, for pomserne blev brugt til det samme.

[Gæst Kahlia]

Spix - det lyder bestemt interessant, og jeg vil da overveje det, hvis det viser sig at hundemor ikke er gravid eller at der ikke kommer nok hvalpe (er nr. 3 på hvalpelisten).

Er der nogle bestemte kenneler du tænker på, og ved du hvad prisen ca. er i Italien? For så kan jeg jo allerede nu begynde at lægge lidt ekstra til side (der er jo også rejsen dertil, registrering i DKK og alt muligt oveni).

Men man kan jo altid lave sig en backup plan, hvis noget går galt! :blink:

Men, ja, jeg synes også at den islandske fårehund er en skøøøøøn hund, derfor havde jeg også overvejet den. Men jeg synes bare, at det ville være synd at kaste sig ud i noget, man ikke ved, om man magter 100%. Og så skulle den have lidt alene hjemme problemer, gø ret meget, og den skal aktiveres meget.

Jeg vil bare ikke kaste mig ud i det, hvis det viser sig at være for stor en opgave. Så nr. 2 hund må blive en islandsk fårehund! Eller en dobermann... eller en mastiff...

 

 

Buddha - jeg havde faktisk overvejer dobermann... :slem: Med sådan et par mastiff'er og et par dobermann'er og en enkel volpino, så kan folk da KUN blive skræmt fra at bryde ind.

[Gæst Buddha]

Så skal jeg også have en mastiff, for pomserne blev brugt til det samme.

 

Præcis!