Hvordan har du det med at sætte grænser?

[Gæst Vivi]

Jeg var engang på besøg hos en bekendt, der elskede børn, og derfor havde en hel flok, trip trap træsko.

 

Under hele kaffetåren var det hun beskæftigede sig mest med, at sætte en bestemt grænse for den yngste.

 

Der stod en telefon på et lille lavt bord. Barnet og moren var konstant i konflikt over denne telefon. Barnet ville pille ved den, Moren ville ikke acceptere det.

 

I sådan en situation ville jeg simpelthen ikke gide sådan en magtkamp, men i stedet fjerne telefonen op til et højere sted hvor barnet ikke kunne nå den.

Konflikt slut.

 

Overført på hunde, har jeg også den holdning at jeg fjerner hellere kagen på sofabordet når jeg forlader stuen, og sutskoene i entreen når hvalpen skal være alene hjemme.

 

Altså fjerner hvad jeg kan se som mulig årsag til at der opstår en konflikt.

 

Hvordan gør I?

 

Det kan også handle om hunde i møblerne/sengen, og andre menneskesatte normer. Hvor mange grænser gider I trække?

 

Jeg tror på at jo færre grænser jeg sætter, des bedre er jeg i stand til at håndhæve dem, og dermed være 100% konsekvent.

Også selvom mine dyr i andres øjne sikkert er en smule forkælede fordi de ikke har mange grænser

 

Jeg har præsteret at udskifte min lækre hvide stofsofa til en mere praktisk men kedelig, fordi mine katte skulle have lov til at ligge i den.

[Gæst anne-marie]

Jeg synes det er en smadder god tråd

 

Jeg er på linje med dig Vivi, jeg har ikke svært ved at sætte grænser, men jeg vælger både konflikter og grænsesætning med omhu.

 

Her er regler og de overholdes, jeg har ikke svært ved at blive forstået, jeg taler normalt til mine hunde.

Jeg bryder mig ikke om et miljø med skæld ud fx, det synes jeg siger mere om udskælderen end om ''ofret'', at der er sådan et behov og ingen har glæde eller gavn af skæld ud

 

Opdragelse og pædagogik handler meget om omtanke, forståelse, empati, om at være foran og om gennemslagskraft

 

Det handler ogå rigtigt meget om at man tror på sig selv, og at man mener hvad man siger, mange hunde hører ikke, og jeg tror at grunden mange gange kan være at ejeren ikke er tilstede i situationen, ikke mener det

 

Læste sidste dag om en der brugte ''bestemt stemmeføring'' et sted, sådan et laver jeg ikke, jeg taler normalt, og hvis der er en situation hvor der kræves mere sker dette helt automatisk, det er ikke noget jeg ''spiller''

 

Jeg oplever at hunde gennemskuer skuespil, som børn iøvrigt også gør det

[Aslan]

Vi fjerne hvad fjernes kan.

 

Så har vi små tyggeben til at ligge som vi bruger til når aslan vil sidder ved os og gerne vil bidelege. Nogen gange sætter vi så grænsen med et nej eller "stoper med at lege" med ham.

 

Så har vi et langt pivdyr som vi fanger hans interesse med hvis vi kan se lucifer er ved at besætte ham, pivedyret får ham til at faldened.

Det virker for det meste, men om det virker i morgen, aner vi ikke

 

Så vidt muligt undgår vi hvad vi kan undgå. Sofaerne gider jeg ikke fjerne:-P, så som det står i en anden tråd, hvad vi ikke ser har vi ikke ondt af, når vi ikke er hjemme.

Når vi er hjemme, og han prøver at komme op i sofaen, får han det klassiske nej og vi fjerner hans pote. Det dejlige er så, at vi ikk behøves at råbe det.

 

Kan vi se han keder sig (hvilket vi faktisk tror vi kan) får han sin aktiverinsbold som han sparker fodbold med, og på den måde undgår vi nogle trælse situationer.

 

Men, som sagt, hvad virker i dag er ikke en sikker vinder i morgen, så jow, vi støder da på konflikter, og prøver så vidt muligt at komme nemmest igennem dem. Nogen gange går det godt, og andre gange får vi et nyt gråt hår :blink:

(men hvis nogen skal give mig grå hår, så er det aslan:mums:)

 

Jeg glæder mig med sorg til aslan bliver større :blink:

[Gæst BongoJungle]

Jeg har ikke sat ret mange grænser for mine hunde.

Eller nok rettere fordi jeg fjerner muligheden for konflikter

 

- Fjerner ting de ikke må gumle i.

- Tager snoren på inden muligheden for at rende ud på vejen, kommer.

- Hegner haven ind så de ikke kan smutte ud, hvis de fik lyst til det.

- Tørre den våde hund, så jeg ikke får våd hund i sofaen.

- osv, osv.

[Lykkeliv]

Jeg synes også det er en god tråd

 

Jeg har det sådan set ganske fint med at sætte grænser, men jeg har ikke behov for frygteligt mange af dem.

 

Da hun var hvalp, var der selvføgeligt en række ting der blev indlært. En grænse jeg meget tydeligt husker at jeg satte var at kattetoilettet var no go.. Den skulle jeg nemlig sætte flere gange gange

 

Stella er nem og vi har ikke konflikter i hverdagen, nok fordi hun har været rigtigt god til at acceptere hvis hun har fået et nej og jeg nok også har været god til at mene det.

 

Det er ikke noget jeg tænker over som sådan, men jeg forventer fx. at kunne have mad stående på bordet uden at hun stjæler det. Hvis jeg kan se hun lurer på det, får hun et AH AH eller et NEJ, alt efter situationen.. det er vel grænsesætning

 

Som udgangspunkt har vi få regler som jeg forventer hun overholder, og dem følger hun til punkt og prikke.

Var der noget i vores hverdag jeg vidste hun havde meget svært ved, så ville jeg forebygge fremfor at tage konflikten, da det nok ville være et udtryk for at jeg havde fejlet i min grænsesætning til at starte på, og det skal altså ikke gå ud over hende!

[Gæst Ninjamor]

Jeg har det fint med at sætte grænser/opdrage Pelle.

Der ER grænser og jeg er konsekvent, når jeg påpeger dette overfor ham. Ikke for magtkampens skyld, men fordi jeg ved af erfaring hvordan den aktuelle situation kan blive på sigt hvis grænsen ikke sættes.

Så en uønsket handling vil konsekvent få samme reaktion hver gang.

 

Hvilke handlinger dette så har været kan jeg ikke lige huske, for vi har altid haft en fin og stærk kontakt.

 

Jeg har slet intet besvær med f.eks. at sige "lige et øjeblik" i telefonen, hvis der skal gribes ind.

Det har ikke været nødvendigt med Pelle, men med tidligere hunde, som troede de kunne tage sig friheder fordi jeg var optaget.

 

Jeg har heller intet besvær med at råbe op, hvis det virkelig er nødvendigt.

Pelle har nok oplevet at jeg har råbt efter ham to gange i sit liv, så det er ikke hverdagsmad, men bliver til gengæld hørt når det sker!

 

Der er egentligt ikke meget Pelle ikke må. Men til gengæld forventer jeg, at han hører efter mig og kan stoppes i situationer ude som hjemme.

 

Jeg har valgt en kommunikationsform med en stor grad af visuel kontakt og jeg taler meget lavmælt til ham fordi det dels ikke er nødvendigt med høj stemme dels fordi det netop giver kontakt.

[Gæst Dogue1]

Vi fjerner også hvad der er nødvendigt. Et nej her i huset er og bliver altid et nej, det bliver aldrig til et "nåååh jamen så pyt lad gå for denne gang"

[Gæst Malene Nielsen]

Jeg har det fint med at sætte grænser - men jeg vælger mine 'kampe' med omhu og er af den holdning, at det oftest er lettere at forebygge, end at helbrede.

 

Både med Zacho (voksen) og Joey (hvalp) har vi fra starten været ret præcise med, hvad der er tilladt og hvad der absolut ikke er - hestene ved de begge er 'no go' - Zacho er dog undtaget i visse situationer, men der er han aldrig i tvivl om hvad der forventes af ham og hvornår.

 

Derfor har vi gjort det - efter vi har fået Joey, som endnu er let at friste - at de kun deltager sammen med os ude ved hestene, når der som minimum er en af os, der har begge øjne på dem (Joey) - på den måde, mht at grænserne aldrig viger, vil han med tiden lære, hvad der er OK og hvad der ikke er.

 

Begge hunde kan i dag gå løse rundt sammen med os ude på/ved foldene og går aldrig under hegnet uden opfordring - hestejagt er også bandlyst og det respekteres. Tilgængæld står det dem begge frit for, at løbe rundt og snuse, at æde et par hestepærer, at trille sig lidt i samme osv - man er jo hund

 

Det samme med fx. fodtøj og andre 'oplagte' gnaveting - skoene har stået frit fremme, når vi har været tilstede, men gemt væk, når vi ikke har været der til at guide og finde alternativer til dem (Joey).

 

I dag står fodtøjet altid frit fremme og status er at der ikke har været en eneste 'ulykke'

 

Jeg er ikke tilhænger af at råbe og skrige kommandoer ud til hundene - daglig tale foregår i et almindeligt toneleje - men jeg har dog stemme nok til, at de aldrig vil være i tvivl, hvis de er ved at rode sig ud i en situation, som kan være mindre hensigtsmæssig eller direkte farlig.

 

Er jeg i gang med noget - som damen i startindlægget - og en af hundene ikke kan respektere et 'nej' - så ville jeg, hvis det var muligt fjerne genstanden og på et senere tidspunkt, hvor det ville være mere hensigtsmæssigt for mig, gå i gang med træningen.

 

Ordet 'nej' ved begge mine hunde dog hvad betyder - men svage sjæle kan jo være lette at friste, når 'mor' ser ud til, at være optaget andetsteds

 

I mine øjne, så kommer man meget langt med at være konsekvent - de regler der gælder i dag, gælder også i morgen

[Gæst snevinter]

Jeg synes det er en smadder god tråd

 

Jeg er på linje med dig Vivi, jeg har ikke svært ved at sætte grænser, men jeg vælger både konflikter og grænsesætning med omhu.

 

Her er regler og de overholdes, jeg har ikke svært ved at blive forstået, jeg taler normalt til mine hunde.

Jeg bryder mig ikke om et miljø med skæld ud fx, det synes jeg siger mere om udskælderen end om ''ofret'', at der er sådan et behov og ingen har glæde eller gavn af skæld ud

 

Opdragelse og pædagogik handler meget om omtanke, forståelse, empati, om at være foran og om gennemslagskraft

 

Det handler ogå rigtigt meget om at man tror på sig selv, og at man mener hvad man siger, mange hunde hører ikke, og jeg tror at grunden mange gange kan være at ejeren ikke er tilstede i situationen, ikke mener det

 

Læste sidste dag om en der brugte ''bestemt stemmeføring'' et sted, sådan et laver jeg ikke, jeg taler normalt, og hvis der er en situation hvor der kræves mere sker dette helt automatisk, det er ikke noget jeg ''spiller''

 

Jeg oplever at hunde gennemskuer skuespil, som børn iøvrigt også gør det

 

Rigtigt godt skrevet :5up:

[Ascha]

Thailo må stort set gøre alt derhjemme men når vi er ude blandt andre mennesker er der masser af grænser for hvad han må. Det bunder i at jeg ikke gider konflikter med andre mennesker og forsøger at respektere at nogle kan være bange for hunde og ikke har den samme opfattelse for hvad der er okay, som jeg har. Jeg forstår det ikke men ved det er sådan.

[Gæst Vivi]

Netop det med møbler har jeg en oplevelse med, som jeg mener jeg har beskrevet engang herinde (eller var det mon i et andet forum:hmm:)

 

Men kort fortalt så lå min newf af og til på sofabordet, hvilket han ikke måtte.

Han gjorde det naturligvis primært når han var alene hjemme, og fred med det.

 

Men af og til havde han også lagt sig derop hvis jeg var i et andet rum. Og når jeg så kom ind i stuen, husker jeg nogle tilfælde hvor jeg ikke havde lyst/overskud til at få ham ned derfra.

Derfor gik jeg gennem stuen med hovedet til siden og lod som om jeg ikke så ham. (Inderst inde var jeg ved at briste i grin over situationen, en 70 kg tung newfoundlandshund liggende udbredt på et sofabord er altså et ret morsomt syn!)

 

Det fungerede fint, han blev liggende, og jeg havde altså ikke nogen lederskabsproblemer med ham i dagligdagen. Så jeg tror ikke at han oplevede mig som værende inkonsekvent.

 

Men nu hvor jeg kender mere til hundesprog, tænker jeg: Gad vide om han oplevede at jeg bare sendte ham et dæmpet signal? Eller om han troede at jeg ikke så det, som meningen jo var.

 

Mange hunde har jo oven i købet et større synsfelt end mennesker, så måske troede han alligevel at jeg havde set det, men bare fortalte med dæmpede signaler at han ikke skulle være bange, jeg ville ikke gøre ham noget :hmm:

[Gæst mollie-vuffer]

Jeg har det ligesom trådstarter.

Ved jeg at noget bare er for fristende, så fjerner jeg det simpelthen.

 

Står der klipklapper ved bagdøren så ved jeg at de kommer med ud af hundelemmen og op på græsplænen, når jeg ikke kikker. Jamen så står de der bare ikke mere..

 

På den måde har vi en meget bedre hverdag da vi så undgår den konflikt 1000 gange.

[Gæst anne-marie]

Netop det med møbler har jeg en oplevelse med, som jeg mener jeg har beskrevet engang herinde (eller var det mon i et andet forum:hmm:)

 

Men kort fortalt så lå min newf af og til på sofabordet, hvilket han ikke måtte.

Han gjorde det naturligvis primært når han var alene hjemme, og fred med det.

 

Men af og til havde han også lagt sig derop hvis jeg var i et andet rum. Og når jeg så kom ind i stuen, husker jeg nogle tilfælde hvor jeg ikke havde lyst/overskud til at få ham ned derfra.

Derfor gik jeg gennem stuen med hovedet til siden og lod som om jeg ikke så ham. (Inderst inde var jeg ved at briste i grin over situationen, en 70 kg tung newfoundlandshund liggende udbredt på et sofabord er altså et ret morsomt syn!)

 

Det fungerede fint, han blev liggende, og jeg havde altså ikke nogen lederskabsproblemer med ham i dagligdagen. Så jeg tror ikke at han oplevede mig som værende inkonsekvent.

 

Men nu hvor jeg kender mere til hundesprog, tænker jeg: Gad vide om han oplevede at jeg bare sendte ham et dæmpet signal? Eller om han troede at jeg ikke så det, som meningen jo var.

 

Mange hunde har jo oven i købet et større synsfelt end mennesker, så måske troede han alligevel at jeg havde set det, men bare fortalte med dæmpede signaler at han ikke skulle være bange, jeg ville ikke gøre ham noget :hmm:

 

Jg kan godt være inkonsekvent uden problemer

 

Fx er Susi lidt ked af det agtig i de her dage, og igår lagde hun sig på lagnet i min seng efter at jeg var stået op (hun havde været ude).

 

Det er egentligt forbudt at ligge sig på mit lagen hvis man har været ude og er hund!

 

Men, jeg kunne se at hun trængte til nus og snak og jeg satte mig bare ned og talte med hende.

Det kan jeg sagtens gøre, og forbudet kan sagtens opretholdes.

 

Men Susi havde bare en rigtigt god grund til at ville min opmærksomhed

 

Jeg tror ikke at din newf. så dig som inkonsekvent, han oplevede bare at der indimellem var et forbud med det bord, og det var når du så på ham på en bestemt måde, han vidste sandsynligvis godt at du så ham

[Gæst Loke]

 

Men kort fortalt så lå min newf af og til på sofabordet, hvilket han ikke måtte.

 

:klap2::klap2::klap2: GRINEREN!! Det gad jeg godt se!!

[Gæst beagle-lover]

Vi fjerner også diverse ting som vi ved kan friste Alice - både når hun skal være alene og når vi er hjemme.

 

Der er jo ingen grund til, at friste svage sjæle

[a9]

Jeg kan forstå, at jeg falder udenfor normen

 

Jeg er nemlig ikke tilbøjelig til at flytte rundt på ting, da jeg mener, at hunden som udgangspunkt skal lære, at der er forskel på hans/hendes og mine ting, og at h*n ligeså kan lære det fra start af At h*n ligeså fra start kan lære, at den bamse sidder altså der, og den er min, og den må h*n ikke tage, ligesom mad på bordet er off limits, og at mine sko står altså fremme, og det skal de have lov til at gøre i fred

 

Kun i ganske særlige tilfælde, har jeg sat et par sko eller lign. uden for normal hunderækkevidde, men det er bestemt undtagelser.

 

Måske ændre jeg holdning, hvis jeg får et kræ indenfor dørene, der ikke helt kan forstå disse grænser :hmm: men til videre har jeg været heldig, at alle fint har forstået dette uden store konflikter, blot et sagte nej

[Gæst beagle-lover]

Jeg kan forstå, at jeg falder udenfor normen

 

Jeg er nemlig ikke tilbøjelig til at flytte rundt på ting, da jeg mener, at hunden som udgangspunkt skal lære, at der er forskel på hans/hendes og mine ting, og at h*n ligeså kan lære det fra start af At h*n ligeså fra start kan lære, at den bamse sidder altså der, og den er min, og den må h*n ikke tage, ligesom mad på bordet er off limits, og at mine sko står altså fremme, og det skal de have lov til at gøre i fred

 

Kun i ganske særlige tilfælde, har jeg sat et par sko eller lign. uden for normal hunderækkevidde, men det er bestemt undtagelser.

 

Måske ændre jeg holdning, hvis jeg får et kræ indenfor dørene, der ikke helt kan forstå disse grænser :hmm: men til videre har jeg været heldig, at alle fint har forstået dette uden store konflikter, blot et sagte nej

 

Uha, så er det godt du ikke har mødt Alice

 

[ATTACH]943[/ATTACH]

 

Da hun fik at vide, at hunde ikke må stå på sofabordet og hun tilstrækkelig mange gange, havde forsøgt at nå fra sofa til sofabord og gang på gang fået at vide, at det må man ikke - hvad gør man så??

Man hopper fra gulvet op på sofabordet

 

Det skal lige siges, at sofabordet har ganske normal højde (ikke specielt lavt eller noget) og Alice er 33 cm høj, så jeg var ret overrasket da hun gjorde det.

Hun har ialt gjort det 3 gange, men det er ved, at være rigtig længe siden sidst - heldigvis.

[Gæst mollie-vuffer]

Uha, så er det godt du ikke har mødt Alice

 

[ATTACH]942[/ATTACH] [ATTACH]943[/ATTACH]

 

Da hun fik at vide, at hunde ikke må stå på sofabordet og hun tilstrækkelig mange gange, havde forsøgt at nå fra sofa til sofabord og gang på gang fået at vide, at det må man ikke - hvad gør man så??

Man hopper fra gulvet op på sofabordet

 

Det skal lige siges, at sofabordet har ganske normal højde (ikke specielt lavt eller noget) og Alice er 33 cm høj, så jeg var ret overrasket da hun gjorde det.

Hun har ialt gjort det 3 gange, men det er ved, at være rigtig længe siden sidst - heldigvis.

 

Ha ha.. kanon billeder.. Kan se det ikke kun er mig der liiiige skal fotografere... Men jeg kender det godt.. Mine sko må stå i gangen der bliver de (næsten) ikke rørt, men der skal de altså stå! Jeg ved tilgengæld ved bagdøren der er intet at gøre. Bailey vil bare ikke lade dem stå. Nå jamen så står de bare igangen istedet.

[Gæst snevinter]

Uha, så er det godt du ikke har mødt Alice

 

[ATTACH]942[/ATTACH] [ATTACH]943[/ATTACH]

 

Da hun fik at vide, at hunde ikke må stå på sofabordet og hun tilstrækkelig mange gange, havde forsøgt at nå fra sofa til sofabord og gang på gang fået at vide, at det må man ikke - hvad gør man så??

Man hopper fra gulvet op på sofabordet

 

Det skal lige siges, at sofabordet har ganske normal højde (ikke specielt lavt eller noget) og Alice er 33 cm høj, så jeg var ret overrasket da hun gjorde det.

Hun har ialt gjort det 3 gange, men det er ved, at være rigtig længe siden sidst - heldigvis.

 

[Gæst snevinter]

Jeg synes, at man kan udtrykke kærlighed på mange måder, og en af dem er ved at sætte grænser. Det burde derfor være en naturlig del af ethvert forhold (elsker, barn, eller endda hund), at sætte grænser.

 

- Nogle gange synes jeg, det er så nemt og naturligt at sætte grænser, at jeg knap ligger mærke til at det sker.

 

Jeg lader ting være som de er, sko på gulvet og mad på bordet, fordi her virker grænserne for mig og vinter. Jeg har åbenbart vist hende det uden tvivl, og jeg kan ikke helt huske hvordan det er sket.

 

Det betyder ikke, at hun aldrig tager en sko. Det sker en sjælden gang, men kun for at komme hen til mig med den. Så får hun ros.

 

For mig betyder det ikke, at jeg ikke har sat grænser eller at hun bryder 'aftalen', men det betyder bare at grænser ikke er sort-hvide. Det ville bryde aftalen, hvis hun derimod lagde sig og spiste min sko

 

- Andre gange, synes jeg det er utroligt svært at finde ud af hvordan jeg sætter grænsen - så det netop er en naturlig og rimelig grænse. Lige nu er vinter meget obs på harer og på det område, er jeg utroligt dårlig til at sætte grænser:

 

Hvornår skal jeg sige fra? Når hun kigger sig omkring?, kigger mere?, fokuserer?, stirrer?, stirrer lidt intenst?, mere intenst?, meget intenst?, når hun stopper? når kroppen skubbes frem?, når hun går hurtigere end normalt, når hun sporer mere ivrigt?

Hvor meget skal jeg sige fra til hende? Bede hende om at sætte sig med stille stemme, bestemt tone eller hård tone? stille mig foran hende, med ryggen til eller mod hende? Gøre hende obs på mig, hvor ofte, hvor meget?

 

I dette tilfælde tænker jeg en del over det og stiller spørgsmål ved den måde jeg sætter grænse på - og så er det sidste jo man kan gøre, at sætte grænser.

 

- En sjælden gang skal jeg også passe på hvordan jeg sætter grænser. Hvis jeg bruger en metode, som ligger lidt mere op ad de gamle metoder (f.eks. at rykke lidt i snoren for at lave rasle lyd, hvis hunden trækker), så kan jeg godt - hvis jeg bliver frustreret - ende med at rykke mere. Blandt andet derfor, bruger jeg ikke disse metoder.

 

Hvis jeg kommer til at overskride grænser, når jeg egentligt vil sætte dem, så ved jeg altid hvornår det er sker. Det sker sjældent, og i mindre grad, men det sker, og jeg bryder mig ikke om det.

[Jane]

Jeg har det fint med at sætte grænser.

 

De få regler vi har er for enten at beskytte min hund og andre mod farlige situationer eller for at vi skal kunne leve sammen i harmoni. Der skal være plads til os alle.

 

En kærlig og konsekvens opdragelse giver en tryg hund.

[Gæst anne-marie]

Jeg kan forstå, at jeg falder udenfor normen

 

Jeg er nemlig ikke tilbøjelig til at flytte rundt på ting, da jeg mener, at hunden som udgangspunkt skal lære, at der er forskel på hans/hendes og mine ting, og at h*n ligeså kan lære det fra start af At h*n ligeså fra start kan lære, at den bamse sidder altså der, og den er min, og den må h*n ikke tage, ligesom mad på bordet er off limits, og at mine sko står altså fremme, og det skal de have lov til at gøre i fred

 

Kun i ganske særlige tilfælde, har jeg sat et par sko eller lign. uden for normal hunderækkevidde, men det er bestemt undtagelser.

 

Måske ændre jeg holdning, hvis jeg får et kræ indenfor dørene, der ikke helt kan forstå disse grænser :hmm: men til videre har jeg været heldig, at alle fint har forstået dette uden store konflikter, blot et sagte nej

 

Sådan tænkte jeg også da jeg havde schæfer

 

Aldrig har jeg haft nemmere hunde!

 

Men jeg ville ikke bytte

[Gæst milder batmusen]

jeg har skam ikke svært ved at sætte grænser og de ved også hvad de må og ikke må

men mine har fristed hjemme og stort set alt uden jeg bliver sur

er vi til træning eller på arb så bestemmer jeg det meste

jeg vil ikke have for mange grænser for hundene da jeg mener at en at en hund kan bliver overlydig og aldrig tage intiativer til noget selv uden ejeren medhold

[Gryn]

I starten havde Groa ikke ret mange grænser, de var vist også ret flydende. Det gav hende problemer, hun kunne ikke rigtig finde ud af tingene, det stressede hende.

Vi satte os ned og lavede en liste for hvad hun måtte/ikke måtte, og skrev under på vi ville overholde 100%.

Vi kan sagtens efterlade ting, også spiselige, hun rør dem ikke. Vi gjorde det at hver gang hun rørte noget forbudt blev hun staks tilbudt noget af hendes eget. Til gengæld har hun sine ting i fred.

Bamser/tødyr er sådan set det eneste hun ike kan lade være i fred, så min fine stor tøjpuddel sidder et sted Groa ikke kan nå.