Hvad bygger din træning på?

[Splinten, mor og mig]

Jeg bliver jo ind i mellem bedt om at holde kurser i henholdsvis lydighed og rally, og det har jo tvunget mig til at tænke lidt over, hvordan det egentlig er, jeg træner Det er nok meget sundt.....

 

Så nu vil jeg "tvinge" jer andre til at gøre det samme Og "jeg klikkertræner" eller "jeg bruger kun positive metoder" er ikke godt nok - det gør hovedparten jo (i teorien i hvert fald) i dag. Så hvilke byggesten bruger I, når I skal skabe en god firbenet træningsbuddy?

 

Og ja - skal nok selv lægge ud.... men det bliver først i næste indlæg

[Aussiepower!]

Jeg venter på dit næste indlæg så, for jeg er ikke helt sikker på hvad du præcist mener

[Petrine]

Jeg venter på dit næste indlæg så, for jeg er helt sikker på hvad du præcist mener

 

Jeg kan overhovedet ikke formulere, hvad jeg træner efter - når jeg læser ag-trænings-konkurrencen bliver jeg imponeret over alle de fine ord og begreber.

 

Jeg træner for, at Petrine skal være lykkelig - hvis Petrine ikke bliver lykkelig af træningen, så dropper vi det (derfor hun ikke går til lydighed fx).

[Aussiepower!]

Jeg kan overhovedet ikke formulere, hvad jeg træner efter - når jeg læser ag-trænings-konkurrencen bliver jeg imponeret over alle de fine ord og begreber.

 

Jeg træner for, at Petrine skal være lykkelig - hvis Petrine ikke bliver lykkelig af træningen, så dropper vi det (derfor hun ikke går til lydighed fx).

 

Der skulle selvfølgelig være et IKKE i den sætning :stupid:

 

Men nej, jeg er heller ikke sikker på at jeg sådan lige kan formulere mig, derfor venter jeg og se om jeg kan opfatte mere præcist hvad der menes, inden jeg evt. giver mig i kast med et svar

[Splinten, mor og mig]

For mig er en perfekt træningshund en hund der indeholder følgende:

 

• Initiativ
  
• Flere gear OG kobling!
  
• Stor lyst til at lege med mig
  
• Overbærenhed
  
• Impulskontrol
  
• Mod
  
• Kropskontrol
  
• Kropslig hukommelse
  

 

Initiativ opnåes gennem tidlig introduktion af operant indlæring - dvs. hunden opdager, at den kan indvirke på sine omgivelser og på den måde opnå positiv forstærkning. Det betyder bl.a. at jeg så vidt muligt søger at undgå, at hvalpen kan "lave ballade" når den kommer hjem - farlige ting er fjernet og bur er klar til når jeg ikke er på. Jeg har ikke haft problemer med hvalpe, der bed i forbudte ting eller mig, for de har ikke fået muligheden! Nej indlæres med masser af godbidder, så de ikke senere forbinder et nej med noget grimt - for jeg kan sagtens komme til at bruge nej under træning - det kommer vi tilbage til under overbærenhed Jeg vedligeholder initiativet gennem hele hundens liv ved f.eks. at belønne, hvis hunden pludselig går fri ved fod på tur, tilbyder en øvelse (når den ikke er i gang med en anden øvelse) og ved at begrænse mængden af begrænsninger i hundens dagligdag! Det betyder også, at jeg ikke har velopdragne hunde - de må stort set alt herhjemme og på tur, så længe de kommer, når jeg kalder og stopper, når jeg beder dem om det. Ballade, voldsomt tiggeri og trækken når de går i snor går hånd i pote med hunde fyldt med drift, frejdighed og initiativ!

 

Flere gear hænger tæt sammen med stor lyst til leg med mig. Mine hunde SKAL kunne køre helt op på "kommando" og skal lige så hurtigt kunne køre helt ned igen. Denne evne opbygger jeg ved at fremelske forskellige lege - og her er det vigtigt, at man selv gider lege med! Ned og lig, slås med hunden, træk, knur, skub, kast - what ever der får hunden helt op og ringe. Jeg har regler for legen, der indebærer, at jeg ikke gider bides i fingrene - til gengæld må man bide i tøj, arme og line. Jeg laver masser af trækkeleg og lader tit hunden vinde - når den så kommer ind igen, trækker vi igen og så videre. Ind i mellem holder jeg inde og beder hunden slippe, når den er klar til det. Straks den slipper, starter legen igen. Senere bygger jeg en øvelse på - f.eks. træk, slip, træk, slip, dæk, træk osv. Dette for hele tiden at kunne styre, hvilket gear hunden arbejder i. Lysten til at lege med mig opbygges også ved, at mine hunde f.eks. ikke kommer ud og gå 2 timer om dagen eller leger med andre hunde flere gange om ugen. Jeg vil gerne have hunde, der har energi og overskud til at have det sjovt med mig, så de skal ikke brænde den af på ligegyldige ture i snor eller tilfældig leg med andre hunde. Det lyder hårdt, men for det første har jeg flere hunde, så de har hinandens selskab, derudover har de "faste" hundevenner, som de omgåes og selvfølgelig kommer de ud, men så er det primært på "oplevelsesture" hvor de får lov at tonse rundt, søge og opøve kondition og kropskontrol.

 

Overbærenhed skyldes indgående kendskab til mine egne evner som træner - hunden skal kunne acceptere, at jeg siger nej, klikker forkert, tumler rundt eller jokker på den. Nej indlæres som beskrevet ovenfor ved hjælp af masser af godbidder - så når jeg bruger nej under træningen (f.eks. hvis hunden dækker i stedet for at sitte e.l.) så er det ikke slemt, men betyder blot stop det du gør, så vanker der guffer.

 

Impulskontrol er vigtigt for mig, fordi jeg gerne vil kunne køre hunden op i f.eks. et indkald ved at lokke med legetøj hele vejen ud - men hunden skal stadig kunne blive siddende. Jeg bruger også meget omvendt lokning - dvs. jeg forsøger at lokke hunden ud af sit, men klikker for at den ignorerer godbidden/legetøjet - eller jeg forsøger at lokke hunden ud af pladsposition og klikker for rigtig position. Det gør hunden meget bevidst om, hvad den laver og lærer den at ignorere forstyrrelser.

 

Mod er vigtigt for mig, fordi jeg gerne vil have en hund, der er i stand til at fokusere på opgaven frem for, hvad der sker omkring den. De skal turde stole på, at det, jeg beder dem om, er okay. Det træner jeg ved almindelig miljøtræning, men med ting de skal "overvinde" indlagt.

 

Kropskontrol er ting som balanceøvelser, bagpartskontrol osv. Hvis hunden skal forstå, hvor den skal være placeret i en fri ved fod eller hvordan den skal bevæge sig i et stillingsskift, er den nødt til at være bevidst omkring hele dens krop. Den skal kunne "samle" sig og bevæge sig flydende og svævende ved siden af mig, skal kunne vende vha. bagparten, kunne svinge ind på plads (og evt. holde en apport samtidig), kunne smækdække, "hive" sig op i stå, springe fra jorden og bremse i høj fart. Mange af disse ting leges ind vha. øvelser som elefanten, løb omkring ting, leg med legetøj o.l.

 

Kropslig hukommelse er det, der svarer til, at vi ikke glemmer hvordan man cykler, når vi først har lært det. Jeg ønsker, at kommandoer som plads, sit, dæk og stå skal sidde på rygraden af hunden, så den kan udføre det uanset, hvor mange forstyrrelser der er. Det fremelsker jeg ved at indlære det, klikkertrænere kalder flyd - dvs. så mange gentagelser på så kort tid som muligt. Det er ren stuetræning, hvor vi f.eks. træner plads eller genkendelse af kommandoer.

 

 

 

Og selvfølgelig lykkedes det ikke altid.... det der med at leve op til sine egne idealer. Men derfor er det jo meget rart i det mindste at kende dem

[Petrine]

For mig er en perfekt træningshund en hund der indeholder følgende:

 

• Initiativ
  
• Flere gear OG kobling!
  
• Stor lyst til at lege med mig
  
• Overbærenhed
  
• Impulskontrol
  
• Mod
  
• Kropskontrol
  
• Kropslig hukommelse

 

Noget jeg IKKE går op i er impulskontrol, helre fuld fart frem end den rigtige retning - Petrine interesserer sig ikke voldsomt for kropslig hukommelse.

 

Jeg bruger ikke kun positive metoder, selvom de siger man ikke må bruge nej og fy...så bruger jeg det lystigt (tror ikke det er så alvorlige ord hos Petrine, som det åbenbart er hos andre).

[Splinten, mor og mig]

 

Noget jeg IKKE går op i er impulskontrol, helre fuld fart frem end den rigtige retning - Petrine interesserer sig ikke voldsomt for kropslig hukommelse.

 

Jeg bruger ikke kun positive metoder, selvom de siger man ikke må bruge nej og fy...så bruger jeg det lystigt (tror ikke det er så alvorlige ord hos Petrine, som det åbenbart er hos andre).

 

Nu mistænker jeg heller ikke dig, for at have voldsomme regler derhjemme, så nej, jeg tror heller ikke nej og fy er så slemt for Petrine

 

Men impulskontrol behøver ikke være slemt - tværtimod kan det give endnu mere fuld fart frem, når hunden har skullet "beherske" sig lidt først

[PinPoynter]

I en ideel verden havde jeg en hund der arbejdede som SMM beskriver det, men virkeligheden ser noget anderledes ud

Sally tager sjældent på eget initiativ det rigtige valg i en situation hvor man lader hende vælge:rolleyes:, hun udsøger ting hun kan reagere på, og hun har absolut ingen impulskontrol. Adrenalinen er vist for stor en belønning i sig selv:banan:!

Tag et eksempel som hendes gøen... her til aften hvor vi gik gennem byen (altid et stressmoment for Sally; hun er i snor, og der er folk og ting man kan kigge på og gø af, men man kan ikke komme over til dem og sige hej). Jeg øver "gå i løs line" altså ikke plads, men at hun skal være opmærksom på hvor jeg er, og ikke trække mig på røven da alt er dækket af is.

Hun begynder pludselig at gø vildt og uhæmmet, af ganske ingeting... Jeg står lidt og venter på at hun skal kigge på mig, eller i det mindste stoppe sit larm i to sekunder så jeg kan hjælpe hende til at vælge en anden "aktivitet" (øjenkontakt eller sit eller noget andet jeg kan rose for), men det sker bare aldrig.

Så jeg tog fat om næsen på hende og sagde at nu var det nok, stop! Og så stoppede hun... (hvilket er fremgang i sig selv ). I min ideelle verden er det altså ikke specielt god træning, hvis det giver mening? Det er nok grænsesætning, men hvor meget lærer hun af det?

Men nu lever jeg desværre ikke i en edeel, men i en virkelig verden, og der må jeg nogle gange agere efter hvad situation der byder sig.

Til gengæld kom hun fluks tilbage på indkald, hvor Charles forsvandt ud i skoven i et par minutter.. She gives a little and takes a little

 

Jeg har aldrig trænet meget lydighed, jeg mister hurtigt entusiasmen, men i agility er jeg altid (håber jeg) meget optimistisk, rosende og bryder mig ikke om at bruge "nej" og andre korrektioner. Laver Charles en fejl retter jeg den helst ved at løbe videre (tilbage og prøve igen uden at bryde rytmen) og give bedre guidance, eller starte forfra med en positiv encouraging tone. Charles reagerer slet ikke godt på nedstemthed, han bliver meget selvbevidst og kan pludselig slet ikke finde ud af noget... han er bare en lille dreng indeni.

[Splinten, mor og mig]

I en ideel verden havde jeg en hund der arbejdede som SMM beskriver det, men virkeligheden ser noget anderledes ud

Sally tager sjældent på eget initiativ det rigtige valg i en situation hvor man lader hende vælge:rolleyes:, hun udsøger ting hun kan reagere på, og hun har absolut ingen impulskontrol. Adrenalinen er vist for stor en belønning i sig selv:banan:!

Tag et eksempel som hendes gøen... her til aften hvor vi gik gennem byen (altid et stressmoment for Sally; hun er i snor, og der er folk og ting man kan kigge på og gø af, men man kan ikke komme over til dem og sige hej). Jeg øver "gå i løs line" altså ikke plads, men at hun skal være opmærksom på hvor jeg er, og ikke trække mig på røven da alt er dækket af is.

Hun begynder pludselig at gø vildt og uhæmmet, af ganske ingeting... Jeg står lidt og venter på at hun skal kigge på mig, eller i det mindste stoppe sit larm i to sekunder så jeg kan hjælpe hende til at vælge en anden "aktivitet" (øjenkontakt eller sit eller noget andet jeg kan rose for), men det sker bare aldrig.

Så jeg tog fat om næsen på hende og sagde at nu var det nok, stop! Og så stoppede hun... (hvilket er fremgang i sig selv ). I min ideelle verden er det altså ikke specielt god træning, hvis det giver mening? Det er nok grænsesætning, men hvor meget lærer hun af det?

Men nu lever jeg desværre ikke i en edeel, men i en virkelig verden, og der må jeg nogle gange agere efter hvad situation der byder sig.

Til gengæld kom hun fluks tilbage på indkald, hvor Charles forsvandt ud i skoven i et par minutter.. She gives a little and takes a little

 

Jeg har aldrig trænet meget lydighed, jeg mister hurtigt entusiasmen, men i agility er jeg altid (håber jeg) meget optimistisk, rosende og bryder mig ikke om at bruge "nej" og andre korrektioner. Laver Charles en fejl retter jeg den helst ved at løbe videre (tilbage og prøve igen uden at bryde rytmen) og give bedre guidance, eller starte forfra med en positiv encouraging tone. Charles reagerer slet ikke godt på nedstemthed, han bliver meget selvbevidst og kan pludselig slet ikke finde ud af noget... han er bare en lille dreng indeni.

 

Men nogen gange - ved "selvbelønnende" adfærd, som f.eks. gøen, synes jeg også det er okay at "hjælpe" hunden til at stoppe! Og skal der fysisk hjælp til, som f.eks. at lukke munden på hende, så er det jo det, der skal til - så længe man så giver hunden et alternativ og belønner for ønsket adfærd. Blot skal reglerne være klare - det her vil jeg aldrig have! Kimmi kører f.eks. op af at gå i snor langs en vej - det skyldes at hun som yngre var meget usikker på biler og det har hun så overført til det at gå i snor langs en vej - hun kan simpelthen lukke af, hvis jeg ikke "hjælper" hende til at huske, at snoren ikke er sådan en navlestreng, der gør, at hun ikke behøver registrere mig. Jeg går simpelthen ind og blokerer med min krop, belønner så for kontakt og bakker et par skridt, hvor hun holder kontakt, hvorefter jeg vender rundt og vi kan gå videre. Derudover undgår jeg det så bare så vidt som muligt Det er SÅ meget rarere at gå steder, hvor de bare kan få lov at være løse!

[Gæst Chili Con Caia]

Spændende spændende læsning!!!

 

Er lidt for træt til at skrive hvordan jeg træner med mine hunde..

 

MEN " Jeg bruger også meget omvendt lokning - dvs. jeg forsøger at lokke hunden ud af sit, men klikker for at den ignorerer godbidden/legetøjet - eller jeg forsøger at lokke hunden ud af pladsposition og klikker for rigtig position. Det gør hunden meget bevidst om, hvad den laver og lærer den at ignorere forstyrrelser"..

 

Kan du forklare helt præcist hvad du gør? ( Jeg vil gerne prøve det med Caia bl.a. ) Men jeg er lidt usikker på hvordan det skal gøres:confused:

[Gæst Miss_menelli]

Puha, sikke en opgave du sætter os på.....

 

Jeg er ikke så sikker i mine metoder endnu, fordi jeg stadig selv lære og først for alvor er kommet ind i hundetræningens verden for forholdsvis kort tid siden.

Så tror min træning og træningsplanlægning er "work in progress"

 

Men jeg hvor jeg vil hen:

 

• Initiativrige hunde
  
• Træningsivrige vovser
  
• Sikre og stabile øvelser
  
• Fart på øvelserne - Langsom dæk og vendinger er f.eks ikke OK
  
• Højt "drive" under træningen
  
• Impulskontrol - Især for Bamses vedkommende
  
• Fuld førefokus
  
• Glade hunde, der ikke ved bedre end at se klikkeren :5up:
  

Vil hellere sige at jeg arbejdet med shaping og alene operant indlæring, en klikkertræning - Ordet klikkertræning bruges jo ofte af alle der render rundt med en klikker i hånden

 

Initiativ kommer helt automatisk, ved at bruge positiv belønning og negativ straf - Det eneste tidspunkt jeg bruger ordet nej under træning, er når Bamse gør eller hopper op.

Jeg adskiller også trænings pas'ne meget - Enten køre jeg rent initiativ og belønning for forskellig adfærd, eller også køre jeg belønning for én adfærd og jeg har et tegn, som signalere at jeg ønsker at hundene skal prøve sig frem.

Og et tegn for, at nu køre vi på én type adfærd, som jeg ønsker at udvikle til en bestem øvelse. Det fanger hundene 100% :5up:

 

Jeg bruger baglænskædning meget - Faktisk i al træning og bruger meget tid på at tænke del elementerne i øvelserne igennem, så jeg kan opstille den situation der gør det nemmest for hundene at få succes.

 

Succesen leder mig så videre til de træningsivrige vovser.

Mine hunde skal elske at træne - Og det gør de kun, hvis de virkelig får noget ud af det.

For Kaia skal belønningsfrekvensen f.eks være rigtig høj, for at hun synes det er sjovt - Hvorimod Bamse arbejder, bare han tror der vanker noget engang, så ham kan jeg bedre forlange lidt mere af end jeg kan med Kaia.

Og det tager jeg selvfølgelig hensyn til i min træningsplanlægning.

 

De sikre og stabile øvelser kommer ved - Surprice - GENTAGELSER! Hundredvis af gentagelser! Og så bruger jeg omvendt lokning og sikre bevidsthed om øvelsen og stabilitet i, at hundene ved præcis hvad de får belønningen for. Når øvelsen er indlært, så er der kun belønning ved kommando og afbrydes øvelsen af hunden, før klikket - Så er det jo bare = 0 godbid. Og så må kriterierne sættes ned, hvis det gentager sig.

 

Jeg er også en forholdsvis hurtig "klikker" med det resultat, at Bamse er temmelig hurtig i langt de fleste øvelser. Jeg fokusere altid på fart, fremfor en præcis og 100% korrekt stilling i starten, fordi jeg finder det nemmere at få "rettet ind" bagefter, end at træne en smækdæk frem bagefter.

I hvertfald med mine hunde Altså forudsat, at der ikke er større fejl i øvelsen, jeg ikke ønsker at forstærke!

Men synes også hundene er bevidste om, at tingene skal ske hurtigt, hvis der skal vanke godbidder i starten og når farten så er på plads, så er de nemme at spore ind på, at det er andre ting jeg klikker for bagefter.

 

Og det er også med til at give et højt drive - Jeg orker ikke en hund, der hænger efter mig i lineføring eller laaaangsomt lægger sig.... Der skal sgu' være fuld fart og knald på i træningen Måske det er derfor Bamse er SÅ perfekt en hund at arbejde med for mig.

Ooooorker ikke de hunde, der skal spaaaarkes i gang. Derfor køre jeg selv meget bold på, som belønning, fordi de køre hundene op og giver noget ekstra energi :blink:

 

Men det kræver også en del impulskontrol, især fra Bamse, som kan have en tendens til at have lidt for travlt med at tilbyde adfærd - Så igen, omvendt lokning og tidskriterier - Men det begynder jeg først på når øvelsen sidder der 90-95%!

 

Når alt det ovenstående er på plads, så er det fulde førefokus der også :5up: For hvad er sjovere end godbids automaten?

Kæmper lidt med at finde en forstærker, som for Kaias vedkommende er bedre end de andre hunde og dufte på træningspladsen. Der skal jeg også have fundet balancen mellem pauser og træning - Og så skal kriterierne simpelthen sættes ned for hendes vedkommende, hvilket kan være svært når jeg lige har trænet med Bamse

 

Puha - En laaang smøre og aner ikke om det var det du var ude efter.

Men det var faktisk rart at få ordene på skrift, for at blive lidt mere bevidst om, hvad det egentlig er jeg vil med træningen og hvad jeg gør for at nå målet :5up:

[bernerazuro]

Jeg FORSØGER

 

• En hund, der elsker at træne
  
• Førerfokus
  
• Fart
  
• Præcision
  
• Initiativ
  
• Impulskontrol
  

Jeg gør brug af shaping og target mest af alt og har så at skrive ALTID en klikker i hånden, når jeg træner. En sjælden gang bruger jeg lokning, men forsøger at komme 100% ud af det og bruger kun omvendt lokning nu. Altså, hvis man ser bort fra bestemte øjeblikke, hvor man foreksempel skal have klippet kræets negle og "dæk"-øvelsen ikke er godt nok indlært, til, at han bare lægger sig ned i lige den situation (man er vel berner ). Sååå kan jeg godt finde på at snyde :blink:

 

Initiativet har jeg skabt hos Møffe, ved at belønne masser af impulssiv adfærd gennem tiden. Spontant indkald, spontant fri-ved-fod, spontant sit osv. er blevet belønnet raskt væk på gåture og hjemme bliver korrekt adfærd belønnet og forkert adfærd ignoreret eller også bruger vi et positivt indlært "nej" (der dog næppe fungerer lige så godt som SMMs ). Jeg skal dog ikke sige mig fri for, at have råbt "nej" et par gange med meget udskældende stemme ved et uheld

Bevares, han er ingenlunde som en border collie, men initiativ har han masser af :5up:

 

Jeg ønsker en fokuseret hund, der kan abstrahere fra omgivelserne og stadig bevare fokus på mig. Dette har jeg (næsten) opnået gennem at sætte så lave kriterier, at Møffe vælger mig til. Jeg er ikke ekspert i det og skal lære at tøjle min egen tålmodighed til stadighed Men vi arbejder begge i den rigtige retning efterhånden og er vist begge ved at være ret så gode :5up: Derudover er jeg heller ikke bleg for, at stoppe adfærd, der direkte er selvbelønnende. Der har vores eneste problem dog været andre hunde, som Møffe har kigget laaaaaaaaaaaangt efter. I disse tilfælde er jeg enten gået ind foran Møffe og dermed blokeret hans udsyn eller jeg har tvunget ham til at følge efter mig i linen, så han blev nød til at forholde sig til mig.

 

Derudover ønsker jeg en rimelig fart i øvelserne og der er Møffe jo lidt besværlig, i og for sig, at han er af en race, der har tendens til hurtigt at synes, at man da er for dum og gå fra stressniveau 10 til 0 på ganske få sekunder. Så derfor er jeg tvunget til at give belønning, for mange øvelser, selvom de er under gennemsnittet, men sørger tilgengæld for at animere ham gennem kropssprog og belønning til at få mere fart. Et eksempel kan være "plads". For at få lidt ekstra fart, sørger jeg for ind i mellem at juble lidt, bakke hurtigt baglæns med kontakt og så, når han er oppe at køre, men stadig kontaktbar, få ham ind på plads. Og når han har slækket lidt på farten i øvelsen under "fri ved fod", har jeg fx. sprunget lidt frem og belønnet for at komme med og holde farten herefter. Kriterierne er selvfølgelig blevet sænket også, hvis jeg har skønnet, at det er den manglende belønning, der er grundet.

Derudover er mange gentagelser en dræber for Møffe, især i øvelser som fremadsending! Så det skal jeg passe på med og kommer meget an på Møffes humør, om han gider det.

 

Leg ville jeg super gerne bruge som belønning, men det dur desværre kun hjemme i haven, men satser på at kunne rykke det ned i parken på et tidspunkt )

 

Præcisionen får jeg ind gennem gentagelse på gentagelse på gentagelse (om ikke vildt mange i træk, så en masse gennem en træningssession). Og dette giver også sikkerhed i øvelserne, som dermed også fører til ekstra fart :5up:

 

Impulskontrollen får jeg igennem omvendt lokning. Dette kan være et stykke legetøj, en godbid foran snuden - eller mig, der hopler jublende og dansende rundt om Møffe, mens han er i dæk (har dog glemt at bruge belønningen "mig selv" i disse tilfælde, måske jeg skulle overveje det? :hmm: Så egentlig var det ikke helt omvendt lokning ).

 

Og alt dette har jo så ført til en hund, der elsker at træne :hjerte:

 

Ehm, håber det var sådan noget i den retning du ønskede?

[Amocca]

Jeg ville virkelig gerne skrive en meget lang smøre her - men klokken er over 2 og jeg skal til træning i morgen tidlig

 

Virkeligt spændende emne. Glæder mig til at læse alle folks besvarelser imorgen :5up:

[Gæst lillefod]

Jeg kan overhovedet ikke formulere, hvad jeg træner efter - når jeg læser ag-trænings-konkurrencen bliver jeg imponeret over alle de fine ord og begreber.

 

Jeg træner for, at Petrine skal være lykkelig - hvis Petrine ikke bliver lykkelig af træningen, så dropper vi det (derfor hun ikke går til lydighed fx).

 

Se det er faktisk den allerbedste holdning, efter min mening. :5up:

 

Alt for mange har ambitioner på hundens vejne og glemmer helt hensynet til individet!

 

Jeg er nok selv lidt en kontrolfreak, men aldrig på en måde hvor gejsten forsvinder i vovse.

Hvis vovse ikke er lykkelig er jeg jo heller ikke

[Gæst Ninjamor]

Jeg byger videre på vores relation, når jeg træner med min hund.

 

Det vil sige, at det for hunden skal være (positivt) givende at forsøge at ramme det der gør mig tilfreds nok til at slippe en belønning.

 

Der skal fra hundens side være et stort ønske om at samarbejde omkring en opgave og det er mit job at sørge for at nå dertil.

 

Dertil når jeg ved at give min hund det den vil have. Dette indebærer at jeg i den aktuelle situation har observeret, hvad der står øverst på ønskelisten. Jo højere ønsket er des sværere kan opgaven i princippet være. F.eks. er tævetis fra løbske tæver i meget høj kurs hos hanhundene.

I sådanne situationer vil det vare at gøre grin med os begge at tilbyde en godbid for udførelsem af en adfærd!

 

Jeg arbejder med at bygge en spænding op (nogle kalder det drift) og derved erfarer min hund at selvbeherskelse fører noget godt med sig, giver den større selvtillid (og tillid) og gennem dette får jeg selv langt større kontrol over min hund hvilket igen fører til langt større frihed for ham, idet jeg ved at jeg kan styre ham med ord i langt de fleste situationer, ventede som uventede.

 

Jeg føler at jeg træner i respekt for min hunds behov og personlighed.

 

Ofte træner jeg en adfærd utraditionelt og dette har lært mig en masse om "hund"...

 

De øvrige indlæg er ikke læst så nu vil jeg gå tilbage i tråden og se om dette var et svar du søgte

[Tweesa]

Årh.. nu er Bitten jo min træningsmakker.. Og hold nu op hvor har hun gennemgået mange trænings-åbenbaringer

 

I sidste ende vægter jeg højt at hun er på på på når vi træner, og lige så hurtig kan falde ned igen bagefter..

Jeg har, heldigvis, altid gjort meget ud af at hun selv skulle finde på ting og så kunne jeg belønne for det jeg ville have - dette har gjort at hendes plads blev indlært på en ½ time.. Til gengæld må jeg også indse at hun nogle gange bliver for overivrig og tilbyder en milliard ting på een gang, og af og til er hun ikke helt opmærksom på HVAD det er hun laver..

 

Men ellers så træner jeg efter Bittens præmisser, hvis hun synes det vi laver er bæ-lort, så skriver jeg det mig bag øret og ved at variationer over den øvelse skal man ikke bruge for meget tid på..

Eftersom jeg ikke skal stille til konkurrencer med hende, har jeg endnu mere frie hænder til at lade hende lave øvelser hun synes er sjove..

Før vinteren klikkede vi en masse agility forhindringer - ikke at jeg skal bruge det til noget, men det var et mega hit hos hende!

 

Så hvad er min filosofi? Har nok egentlig ikke nogen - jeg tror det er en slags Bitten-metode, og kan med garanti kun bruges på hende Det ER hende der har lært MIG at træne..

[Splinten, mor og mig]

Puha, sikke en opgave du sætter os på.....

 

Jeg er ikke så sikker i mine metoder endnu, fordi jeg stadig selv lære og først for alvor er kommet ind i hundetræningens verden for forholdsvis kort tid siden.

Så tror min træning og træningsplanlægning er "work in progress"

 

Men jeg hvor jeg vil hen:

 

• Initiativrige hunde
  
• Træningsivrige vovser
  
• Sikre og stabile øvelser
  
• Fart på øvelserne - Langsom dæk og vendinger er f.eks ikke OK
  
• Højt "drive" under træningen
  
• Impulskontrol - Især for Bamses vedkommende
  
• Fuld førefokus
  
• Glade hunde, der ikke ved bedre end at se klikkeren :5up:
  

Vil hellere sige at jeg arbejdet med shaping og alene operant indlæring, en klikkertræning - Ordet klikkertræning bruges jo ofte af alle der render rundt med en klikker i hånden

 

Initiativ kommer helt automatisk, ved at bruge positiv belønning og negativ straf - Det eneste tidspunkt jeg bruger ordet nej under træning, er når Bamse gør eller hopper op.

Jeg adskiller også trænings pas'ne meget - Enten køre jeg rent initiativ og belønning for forskellig adfærd, eller også køre jeg belønning for én adfærd og jeg har et tegn, som signalere at jeg ønsker at hundene skal prøve sig frem.

Og et tegn for, at nu køre vi på én type adfærd, som jeg ønsker at udvikle til en bestem øvelse. Det fanger hundene 100% :5up:

 

Jeg bruger baglænskædning meget - Faktisk i al træning og bruger meget tid på at tænke del elementerne i øvelserne igennem, så jeg kan opstille den situation der gør det nemmest for hundene at få succes.

 

Succesen leder mig så videre til de træningsivrige vovser.

Mine hunde skal elske at træne - Og det gør de kun, hvis de virkelig får noget ud af det.

For Kaia skal belønningsfrekvensen f.eks være rigtig høj, for at hun synes det er sjovt - Hvorimod Bamse arbejder, bare han tror der vanker noget engang, så ham kan jeg bedre forlange lidt mere af end jeg kan med Kaia.

Og det tager jeg selvfølgelig hensyn til i min træningsplanlægning.

 

De sikre og stabile øvelser kommer ved - Surprice - GENTAGELSER! Hundredvis af gentagelser! Og så bruger jeg omvendt lokning og sikre bevidsthed om øvelsen og stabilitet i, at hundene ved præcis hvad de får belønningen for. Når øvelsen er indlært, så er der kun belønning ved kommando og afbrydes øvelsen af hunden, før klikket - Så er det jo bare = 0 godbid. Og så må kriterierne sættes ned, hvis det gentager sig.

 

Jeg er også en forholdsvis hurtig "klikker" med det resultat, at Bamse er temmelig hurtig i langt de fleste øvelser. Jeg fokusere altid på fart, fremfor en præcis og 100% korrekt stilling i starten, fordi jeg finder det nemmere at få "rettet ind" bagefter, end at træne en smækdæk frem bagefter.

I hvertfald med mine hunde Altså forudsat, at der ikke er større fejl i øvelsen, jeg ikke ønsker at forstærke!

Men synes også hundene er bevidste om, at tingene skal ske hurtigt, hvis der skal vanke godbidder i starten og når farten så er på plads, så er de nemme at spore ind på, at det er andre ting jeg klikker for bagefter.

 

Og det er også med til at give et højt drive - Jeg orker ikke en hund, der hænger efter mig i lineføring eller laaaangsomt lægger sig.... Der skal sgu' være fuld fart og knald på i træningen Måske det er derfor Bamse er SÅ perfekt en hund at arbejde med for mig.

Ooooorker ikke de hunde, der skal spaaaarkes i gang. Derfor køre jeg selv meget bold på, som belønning, fordi de køre hundene op og giver noget ekstra energi :blink:

 

Men det kræver også en del impulskontrol, især fra Bamse, som kan have en tendens til at have lidt for travlt med at tilbyde adfærd - Så igen, omvendt lokning og tidskriterier - Men det begynder jeg først på når øvelsen sidder der 90-95%!

 

Når alt det ovenstående er på plads, så er det fulde førefokus der også :5up: For hvad er sjovere end godbids automaten?

Kæmper lidt med at finde en forstærker, som for Kaias vedkommende er bedre end de andre hunde og dufte på træningspladsen. Der skal jeg også have fundet balancen mellem pauser og træning - Og så skal kriterierne simpelthen sættes ned for hendes vedkommende, hvilket kan være svært når jeg lige har trænet med Bamse

 

Puha - En laaang smøre og aner ikke om det var det du var ude efter.

Men det var faktisk rart at få ordene på skrift, for at blive lidt mere bevidst om, hvad det egentlig er jeg vil med træningen og hvad jeg gør for at nå målet :5up:

 

Det ER nemlig lidt svært, for vi ved det jo godt ubevidst, men det er drønsvært at få ned på skrift. Tænkte bare, jeg ville lave den, for netop at kunne bruge det bevidst i videreformidlingen til andre. Og jeg er allerede kommet i tanke om ting, jeg bruger for at nå målet, som jeg har glemt i mit oprindelige indlæg F.eks. ting som værdiopbygning af øvelser og "naturlige" belønninger.

[Splinten, mor og mig]

Jeg FORSØGER

 

• En hund, der elsker at træne
  
• Førerfokus
  
• Fart
  
• Præcision
  
• Initiativ
  
• Impulskontrol
  

Jeg gør brug af shaping og target mest af alt og har så at skrive ALTID en klikker i hånden, når jeg træner. En sjælden gang bruger jeg lokning, men forsøger at komme 100% ud af det og bruger kun omvendt lokning nu. Altså, hvis man ser bort fra bestemte øjeblikke, hvor man foreksempel skal have klippet kræets negle og "dæk"-øvelsen ikke er godt nok indlært, til, at han bare lægger sig ned i lige den situation (man er vel berner ). Sååå kan jeg godt finde på at snyde :blink:

 

Initiativet har jeg skabt hos Møffe, ved at belønne masser af impulssiv adfærd gennem tiden. Spontant indkald, spontant fri-ved-fod, spontant sit osv. er blevet belønnet raskt væk på gåture og hjemme bliver korrekt adfærd belønnet og forkert adfærd ignoreret eller også bruger vi et positivt indlært "nej" (der dog næppe fungerer lige så godt som SMMs ). Jeg skal dog ikke sige mig fri for, at have råbt "nej" et par gange med meget udskældende stemme ved et uheld

Bevares, han er ingenlunde som en border collie, men initiativ har han masser af :5up:

 

Jeg ønsker en fokuseret hund, der kan abstrahere fra omgivelserne og stadig bevare fokus på mig. Dette har jeg (næsten) opnået gennem at sætte så lave kriterier, at Møffe vælger mig til. Jeg er ikke ekspert i det og skal lære at tøjle min egen tålmodighed til stadighed Men vi arbejder begge i den rigtige retning efterhånden og er vist begge ved at være ret så gode :5up: Derudover er jeg heller ikke bleg for, at stoppe adfærd, der direkte er selvbelønnende. Der har vores eneste problem dog været andre hunde, som Møffe har kigget laaaaaaaaaaaangt efter. I disse tilfælde er jeg enten gået ind foran Møffe og dermed blokeret hans udsyn eller jeg har tvunget ham til at følge efter mig i linen, så han blev nød til at forholde sig til mig.

 

Derudover ønsker jeg en rimelig fart i øvelserne og der er Møffe jo lidt besværlig, i og for sig, at han er af en race, der har tendens til hurtigt at synes, at man da er for dum og gå fra stressniveau 10 til 0 på ganske få sekunder. Så derfor er jeg tvunget til at give belønning, for mange øvelser, selvom de er under gennemsnittet, men sørger tilgengæld for at animere ham gennem kropssprog og belønning til at få mere fart. Et eksempel kan være "plads". For at få lidt ekstra fart, sørger jeg for ind i mellem at juble lidt, bakke hurtigt baglæns med kontakt og så, når han er oppe at køre, men stadig kontaktbar, få ham ind på plads. Og når han har slækket lidt på farten i øvelsen under "fri ved fod", har jeg fx. sprunget lidt frem og belønnet for at komme med og holde farten herefter. Kriterierne er selvfølgelig blevet sænket også, hvis jeg har skønnet, at det er den manglende belønning, der er grundet.

Derudover er mange gentagelser en dræber for Møffe, især i øvelser som fremadsending! Så det skal jeg passe på med og kommer meget an på Møffes humør, om han gider det.

 

Leg ville jeg super gerne bruge som belønning, men det dur desværre kun hjemme i haven, men satser på at kunne rykke det ned i parken på et tidspunkt )

 

Præcisionen får jeg ind gennem gentagelse på gentagelse på gentagelse (om ikke vildt mange i træk, så en masse gennem en træningssession). Og dette giver også sikkerhed i øvelserne, som dermed også fører til ekstra fart :5up:

 

Impulskontrollen får jeg igennem omvendt lokning. Dette kan være et stykke legetøj, en godbid foran snuden - eller mig, der hopler jublende og dansende rundt om Møffe, mens han er i dæk (har dog glemt at bruge belønningen "mig selv" i disse tilfælde, måske jeg skulle overveje det? :hmm: Så egentlig var det ikke helt omvendt lokning ).

 

Og alt dette har jo så ført til en hund, der elsker at træne :hjerte:

 

Ehm, håber det var sådan noget i den retning du ønskede?

 

Det var nemlig sådan noget, jeg ønskede Og lad være med at tro, at ting fungerer perfekt for mig - det gør de laaaaangt fra

[Splinten, mor og mig]

Spændende spændende læsning!!!

 

Er lidt for træt til at skrive hvordan jeg træner med mine hunde..

 

MEN " Jeg bruger også meget omvendt lokning - dvs. jeg forsøger at lokke hunden ud af sit, men klikker for at den ignorerer godbidden/legetøjet - eller jeg forsøger at lokke hunden ud af pladsposition og klikker for rigtig position. Det gør hunden meget bevidst om, hvad den laver og lærer den at ignorere forstyrrelser"..

 

Kan du forklare helt præcist hvad du gør? ( Jeg vil gerne prøve det med Caia bl.a. ) Men jeg er lidt usikker på hvordan det skal gøres:confused:

 

Jeg kan prøve

 

Jeg starter med at bruge f.eks. sit eller dæk (sit er nemmest for mig ) og holder så en godbid foran hundens næse. Godbidden er i en lukket hånd og jeg klikker for at hunden stopper med at forsøge at få fat på godbidden. Senere udvider jeg så til at jeg rent faktisk forsøger at lokke hunden ud af position med en godbid/legetøj i åben hånd, en skål, vildt løb osv. og klikker stadig for at hunden vælger at blive siddende. Forlader hunden positionen, sker der ikke andet end at belønningen forsvinder.

[Splinten, mor og mig]

Noget andet, der er vigtigt for mig, men ikke hænger så meget sammen med, hvordan hunden er, er at jeg ikke begrænser mig selv ved at kalde min træningsmetode noget! Jeg træner med klikker og bruger mange principper fra klikkertræningen - men jeg er ikke fanatisk! Jeg lokker, bruger mere dirigeret shaping end fri shaping i lydighedstræningen. Og jeg følger ikke skemalagte planer og strategier (dog kan jeg godt finde på at planlægge træningen af en enkelt øvelse, der volder problemer), men sørger hellere for, at vi har det sjovt med det, vi laver den pågældende dag. Det er nok mit største problem egentlig - jeg er ikke struktureret nok i min træning, da jeg vægter allerhøjest, at hunden og jeg selv har det sjovt - det gør nok, at vi aldrig når så langt som vi kunne. Til gengæld får jeg ganske meget ros for mine villige og glade hunde

 

Jeg sørger også for at have øvelser, der er bygget så meget værdi ind i, at de kan bruges som belønning - og bruge de naturlige belønninger der dermed ligger lige til højrebenet. Hvis hunden er helt vild med at komme ud at apportere, lave et indkald e.l. giver det også en oplagt mulighed for at træne impulskontrol, hvor hunden sidder helt oppe på potespidserne

[Gæst Ninjamor]

Noget andet, der er vigtigt for mig, men ikke hænger så meget sammen med, hvordan hunden er, er at jeg ikke begrænser mig selv ved at kalde min træningsmetode noget! Jeg træner med klikker og bruger mange principper fra klikkertræningen - men jeg er ikke fanatisk! Jeg lokker, bruger mere dirigeret shaping end fri shaping i lydighedstræningen. Og jeg følger ikke skemalagte planer og strategier (dog kan jeg godt finde på at planlægge træningen af en enkelt øvelse, der volder problemer), men sørger hellere for, at vi har det sjovt med det, vi laver den pågældende dag. Det er nok mit største problem egentlig - jeg er ikke struktureret nok i min træning, da jeg vægter allerhøjest, at hunden og jeg selv har det sjovt - det gør nok, at vi aldrig når så langt som vi kunne. Til gengæld får jeg ganske meget ros for mine villige og glade hunde

 

Jeg sørger også for at have øvelser, der er bygget så meget værdi ind i, at de kan bruges som belønning - og bruge de naturlige belønninger der dermed ligger lige til højrebenet. Hvis hunden er helt vild med at komme ud at apportere, lave et indkald e.l. giver det også en oplagt mulighed for at træne impulskontrol, hvor hunden sidder helt oppe på potespidserne

 

Det er noget man lærer med tiden ikk? At mixe og at man ikke altid behøver at følge en bestemt planlagt struktur...

 

Det overordnede for mig er at vi begge morer og udvikler os sammen gennem træningen.

Da jeg ikke træner mod prøve eller konkurernce med Pelle, kan motivationen hos mig nogle gange være noget tyndbenet og jeg går ikke så højt op i om der sker fejl, eller prøver ikke at gå så højt op i det og så viser det sig jo alligevel, at en fejl kan udviskes eller at vi kan komme en anden vej i mål.

 

Dette og tilfældigt afprøvede ting er med til at udvikle tanker om andre metoder end den 100% trinvise og strukturerede.

 

Vi træner dels med fri shaping dels guidet operant.

Pelle har ikke været god til det operante, men nu begynder det at komme lige så stille og roligt.

Han er vokset mentalt og kan nu klare operant træning uden at blive frustreret og gå i sort efter kort tid :klap:

 

Jeg vil have en høj grad af "påhed" og stort fokus på mig, og det har jeg, er så vant til det at jeg ikke nævnte det i første indlæg.

 

Nogle ting giver sig selv, så jeg nogle gange slet ikke tænker bevidst over det. Det er bare sådan det skal være.

Mht. forskelligt gear så bruger jeg at sige prrrr (som til en hest) når det skal gå langsommere og jajajajajajajaj når tempoet skal sættes op eller en drllllll lyd med tungen, det er nu mest i løbeaktiviteter vi bruger det.

[Splinten, mor og mig]

Det er noget man lærer med tiden ikk? At mixe og at man ikke altid behøver at følge en bestemt planlagt struktur...

 

Det overordnede for mig er at vi begge morer og udvikler os sammen gennem træningen.

Da jeg ikke træner mod prøve eller konkurernce med Pelle, kan motivationen hos mig nogle gange være noget tyndbenet og jeg går ikke så højt op i om der sker fejl, eller prøver ikke at gå så højt op i det og så viser det sig jo alligevel, at en fejl kan udviskes eller at vi kan komme en anden vej i mål.

 

Dette og tilfældigt afprøvede ting er med til at udvikle tanker om andre metoder end den 100% trinvise og strukturerede.

 

Vi træner dels med fri shaping dels guidet operant.

Pelle har ikke været god til det operante, men nu begynder det at komme lige så stille og roligt.

Han er vokset mentalt og kan nu klare operant træning uden at blive frustreret og gå i sort efter kort tid :klap:

 

Jeg vil have en høj grad af "påhed" og stort fokus på mig, og det har jeg, er så vant til det at jeg ikke nævnte det i første indlæg.

 

Nogle ting giver sig selv, så jeg nogle gange slet ikke tænker bevidst over det. Det er bare sådan det skal være.

Mht. forskelligt gear så bruger jeg at sige prrrr (som til en hest) når det skal gå langsommere og jajajajajajajaj når tempoet skal sættes op eller en drllllll lyd med tungen, det er nu mest i løbeaktiviteter vi bruger det.

 

Jo, det kommer netop med tiden - men også fordi jeg ikke har begrænset mig til én forening, én type træning, én type bøger og én type kurser. Jeg læser også de "forkerte" bøger og går til kurser med mennesker, jeg ikke umiddelbart træner som - og får noget med hjem hver gang. Jeg elskede før i tiden, når vi holdt internet-træningsweekender, hvor en masse forskellige mennesker mødtes og trænede alle mulige forskellige ting - her kom virkelig en masse ting på bordet og man kunne så bare plukke ud.

 

Og på-heden er vel også implicit for mig - jeg gider simpelthen ikke træne en hund, der ikke gider træne med mig. Snusning osv. på træningspladsen er ikke okay i min verden - så må jeg simpelthen anstrenge mig noget mere eller se på, om de krav jeg stiller er for diffuse for hunden. Desværre ser jeg alt for mange mennesker, der forsøger at træne øvelser med hunde, hvor den grundlæggende kontakt ikke er på plads - det er dælme svært at få dem til at holde op med! De vil jo gerne videre og have lært hunden noget, men det nytter bare ikke, når de skal slås med omverdenen om opmærksomheden.

[Splinten, mor og mig]

Årh.. nu er Bitten jo min træningsmakker.. Og hold nu op hvor har hun gennemgået mange trænings-åbenbaringer

 

I sidste ende vægter jeg højt at hun er på på på når vi træner, og lige så hurtig kan falde ned igen bagefter..

Jeg har, heldigvis, altid gjort meget ud af at hun selv skulle finde på ting og så kunne jeg belønne for det jeg ville have - dette har gjort at hendes plads blev indlært på en ½ time.. Til gengæld må jeg også indse at hun nogle gange bliver for overivrig og tilbyder en milliard ting på een gang, og af og til er hun ikke helt opmærksom på HVAD det er hun laver..

 

Men ellers så træner jeg efter Bittens præmisser, hvis hun synes det vi laver er bæ-lort, så skriver jeg det mig bag øret og ved at variationer over den øvelse skal man ikke bruge for meget tid på..

Eftersom jeg ikke skal stille til konkurrencer med hende, har jeg endnu mere frie hænder til at lade hende lave øvelser hun synes er sjove..

Før vinteren klikkede vi en masse agility forhindringer - ikke at jeg skal bruge det til noget, men det var et mega hit hos hende!

 

Så hvad er min filosofi? Har nok egentlig ikke nogen - jeg tror det er en slags Bitten-metode, og kan med garanti kun bruges på hende Det ER hende der har lært MIG at træne..

 

Men du har lært det vigtigste - at tilpasse træningen til individet :5up:

[Lonny]

Men du har lært det vigtigste - at tilpasse træningen til individet :5up:

 

Og det er immervæk det vigtigeste :5up:

 

Det er også en af grundene til at jeg ikke rigtig har noget brugbart at byde ind med i denne tråd, jeg er så småt ved at ændre hele min måde at træne på, og er endnu ikke helt sikker på hvor vi ender henne...

 

Jeg er nemlig en af dem der har læst alle de "rigtige" bøger og trænet præcist som der stod i dem, og jeg har valgt de trænere der underviste på samme måde som der stod i de bøger som jeg læste, og her lang tid efter, der har jeg jo måtte erkende, at Luna har altså ikke læst de helt samme bøger som jeg :blink:

 

Jeg er (har været) en af de kursister der gerne ville videre i min træning, og derfor har set bort fra at Luna ikke altid har været lige motiveret, og derfor er vores træning endt med at blive en lidt sur pligt...

 

Så lige nu leger vi os frem, jeg forsøger at sætte mine krav ned, og vi træner hovedsageligt for sjov øvelser hvor jeg kan øve mig uden at risikerer at ødelægge vigtige øvelser. Vi pjatter, har det sjovt, dummer os (og det gør ikke noget), jeg griner, Luna bliver overgearet og kan ikke koncentrere sig (men hun har det sjovt), vi bruger lige pludselig en del mere lokning (har vi aldrig brugt før), og jeg roser hende højlydt og længe og det ser ud til at virke at at lægge seriøsiteten lidt til side og bare have det sjovt

[Splinten, mor og mig]

Og det er immervæk det vigtigeste :5up:

 

Det er også en af grundene til at jeg ikke rigtig har noget brugbart at byde ind med i denne tråd, jeg er så småt ved at ændre hele min måde at træne på, og er endnu ikke helt sikker på hvor vi ender henne...

 

Jeg er nemlig en af dem der har læst alle de "rigtige" bøger og trænet præcist som der stod i dem, og jeg har valgt de trænere der underviste på samme måde som der stod i de bøger som jeg læste, og her lang tid efter, der har jeg jo måtte erkende, at Luna har altså ikke læst de helt samme bøger som jeg :blink:

 

Jeg er (har været) en af de kursister der gerne ville videre i min træning, og derfor har set bort fra at Luna ikke altid har været lige motiveret, og derfor er vores træning endt med at blive en lidt sur pligt...

 

Så lige nu leger vi os frem, jeg forsøger at sætte mine krav ned, og vi træner hovedsageligt for sjov øvelser hvor jeg kan øve mig uden at risikerer at ødelægge vigtige øvelser. Vi pjatter, har det sjovt, dummer os (og det gør ikke noget), jeg griner, Luna bliver overgearet og kan ikke koncentrere sig (men hun har det sjovt), vi bruger lige pludselig en del mere lokning (har vi aldrig brugt før), og jeg roser hende højlydt og længe og det ser ud til at virke at at lægge seriøsiteten lidt til side og bare have det sjovt

 

Det var nok årets bedste indlæg på hf :klap::klap: Det er jeg godt nok glad for at høre Lonny - og det kan ses på lukke-døre videoen :5up: