Vil gerne lege, men starter lige med at råbe røv af den anden hund

[Alt4Victor]

What's that about?

 

Når vi møder en lille fremmed hund, køn underordnet. Så lægger Vic lige ude med at råbe røv (sådan grooourrw vov vov vov) ja jeg er ikke noget lydsprogs unikum, men det er noget de fleste andre hunde-ejere bliver rædselsslagne for, det lyder ca. som den tasmanske djævel fra tegnefilmen, men så i løbet af 5 sekunder slår han over i alm. adfærd, med at pive af ivrighed, snuse, logre, legebuk og springer glad rundt leger fint.

 

Det er værst ved førstegangsmøder, og bliver så mindre og mindre, og jeg har også set andre små hunde, der hopper med på den, hvis de ikke også har den, og at de så begynder at stå og gø af hinanden, og skal have det 'overstået' ? inden de kan lege.

 

Jeg har prøvet sammen med en anden hunde-ejer at give godbidder, og prøve at rose når de ikke gøede, og der var han komplet ligeglad med godbidderne, han ville bare gø. Da han og den anden lille hanhund var færdige med at gø af hinanden, gik de igang med at lege som om de ikke havde lavet andet. De er fine venner idag

 

Jeg siger self. altid at han kun har det i munden (lyder som en parodi kan jeg godt høre a'la "han vil bare lege" ) og ikke bider. Men vi lader ham ikke hilse på hvalpe og nervøse hunde, da han er bad influence, med den der indgangs-salut.

 

Det er slet ikke som da han lavede rigtige udfald, hvor vi havde adfærdsbehandæer på, og det eskalerede totalt, hvis ikke vi kom væk fra den anden hund. Der lærte vi jo alt det her med at passere i fred og ro. Det var jo også fint nok, men nu handler det jo om at han også skal være social. Vi bor i et kvarter hvor der er mange små hunde, og så er det jo dejligt at de kan lege sammen.

 

Nogen der har et bud?

 

Har han bare et grimt sprog?

 

Snorholderen til bigmouth

[Petrine]

Har han bare et grimt sprog?

 

Vi møder en del små, knurrende / bjæffende pels-monstre af den slags, tror ikke det er grimt sprog, for ingen af mine reagerer på det, de logrer og vil gerne hilse (selvom det nogengange lyder som 'jeg angriber, hvis du kommer nærmere)

 

Undrer også mig, men er det ikke bare små-hunde-snak? De har ingen kæmpe-hale de kan logre med, så må de gøre sig interessante på en anden måde :hmm:

[Alt4Victor]

Vi møder en del små, knurrende / bjæffende pels-monstre af den slags, tror ikke det er grimt sprog, for ingen af mine reagerer på det, de logrer og vil gerne hilse (selvom det nogengange lyder som 'jeg angriber, hvis du kommer nærmere)

 

Undrer også mig, men er det ikke bare små-hunde-snak? De har ingen kæmpe-hale de kan logre med, så må de gøre sig interessante på en anden måde :hmm:

 

Jeg ved det ikke, det kan godt være du har ret? Jeg synes bare altid folk oplever ham som umiddelbart 'voldsom', men det er jo overstået ret hurtigt, mm. den anden hund hopper med på det. Så bliver der koncert

 

Det er iøvrigt altid når den anden hund er helt tæt på, han laver råbe-nummeret. Der har jeg eksperimenteret med at nærme mig laaangsomt, fordi jeg frygtede det var noget nervøs flygt eller angrib, men det er det samme. Han gør det stadig :hmm:

[Tonks]

izzie hyyyyler når hun ser en anden hund, og logrer samtidig helt vildt...tror måske bare det er en del af det at være itti bittie hund at lige skulle advare folk of røvere i kardemommeby om at nu kommer der altså noget og de ser sjove ud

[Gæst Kahlia]

Mange små selskabshunde har jo skullet fungere som alarmhunde samtidig, mon ikke det ligger deri?

Jeg forestiller mig ikke, at Victor siger "Røv", men måske nærmere "Se mor, se mor, der er en (fremmed) hund! Kan du se den?! Den er der, lige der!!!".

[KarinaG]

Hvor jeg genkender hele scenariet fra Misja, hun laver præcis det samme over for fremmede hunde og har også tidligere lavet udfald der blev taget hånd om mhja. adfærdsbehandler.

 

Jeg tolker det hos Misja som noget usikkerhed a' la "tomme tønder der buldre" og "kom ikke her og være smart, for jeg kan godt blive farlig hvis det er"..... Ikke at Misja nogen sinde kan blive farlig, hun er en total "maskehund" der bare har lært at brøle op.

 

I virkeligheden har jeg jo efter 8 år set, at hun er en flugt hund pr. excellence når det gælder. Den slags handler om overlevelse og ingen skader så derfor ved jeg, at hun buldre af årsager der må ligge i noget tillært og måske for at dække over en usikkerhed eller måske en indre konflikt hos hende.

 

"Sjovt" nok er det oftest usikrehund der får brøl ind i bøtten og jeg har også set hende - især da hun var yngre - sende mikset signaler med både leg, afstand og gø.

 

Nå, det gør dig jo ikke klogere på din egen hund Jeg ved ikke med sikkerhed hvorfor din hund gør som den gør - og egentlig heller ikke hvorfor mitte gør som hun gør.

 

Jeg ved at hvis hun er i snor går det helt galt, derfor hilser hun notoriske ikke på fremmede hunde når hun er i snor. De får ikke noget ud af det og hun får ikke noget ud af det, imø

[Rams]

Dexter gør det også.. Specielt ved store hunde. Og det er lige, når han står helt foran dem dvs. med maks en meters mellemrum.

Ved ham, er det helt klart fordi han vil have hundene til at lege, for han bliver ved, hvis hundene ikke løber efter ham. Hvilket de jo ikke kan, hvis de er i snor, eller hvis de er gamle og gigtplagede (dem møder vi jævnligt nogle stykker af, og de står helt af på ham:genert:).

 

De store og/eller voksne hunde opgiver ham faktisk, når han gør det. Det ser nærmest ud som om, at de synes, at han er for voldsom, for de begynder, at sende dæmpede signaler og gå i en bue udenom ham.

 

Jeg synes også, at det er lidt pinligt, for det er jo egentlig fordi han rigtigt gerne vil lege med hundene, men ofte tror jeg, at folk tror at han er en lille hidsig hund, der kunne finde på at flippe ud på deres hund!

 

Jeg prøvede sågar til udstillingen i Herning, at få totalt MEGA DRÆBERØJNE af en dame, der kom gående meget tæt på Dexter, med sin basset hound og da hun pludselig lod dem hilse (jeg havde ikke opdaget hende og hunden, fordi jeg stod og kiggede ind på Bobo og Isabella i udstillingsringen), fløj Dexter frem med sit gø-trip. Hun mente virkelig at jeg havde en 'dræber'-hund:evil:

 

Så ja, kender i hvert fald også til det. Det er også lidt pinligt jævnligt at skulle forklare folk vi møder, at han faktisk bare vil lege, når han gør af deres hund. Men jeg har bare tænkt, at det er fordi han er en lille selskabshund, som der også er avlet til at gø.

[Alt4Victor]

izzie hyyyyler når hun ser en anden hund, og logrer samtidig helt vildt...tror måske bare det er en del af det at være itti bittie hund at lige skulle advare folk of røvere i kardemommeby om at nu kommer der altså noget og de ser sjove ud

 

Det gør Victor også indtil vi når hen til den fremmede hund, så trækker han og siger sit ivrigheds-piv i et væk det lyder cirka "iv iv iv iv iv" (tryk på et piv-dyr)

Men når vi så når hunden, at han så slår om og laver det der brøl lige ind i hovedet på den anden hund. Snak lige om et moodswing Derefter er han tilbage i happymode

 

Der er folk der med det samme Victor har lavet det der wraaaahhh, flygter med deres lille hund, hvorefter Vic giver sig til at hyle i vilden sky:megaked:, og efterfølgende har undgået os, for Victor er jo farlig. Det "beviser" han så ved at gø frusteret efter deres hunde, når han ikke får lov at hilse på dem:fornaermet:.

[sahara]

Zita gør det samme

Hun lyder virkelig også som om hun kunne flå huden af den anden hund

men der er intet ondt i det overhoved hun stopper også så snart hun er så tæt på den anden hund at hun kan hilse-vis de da tør:(. jeg tror bare hun bliver ivrig :hmm:men nu er hun en meget vokal hund også når hun leger så det altid med lyd på så vis man ikke kender hende og ved hvordan hun lyder når hun leger så lyder hun sku som om hun er ved at æde den anden hund.

[Alt4Victor]

Zita gør det samme

Hun lyder virkelig også som om hun kunne flå huden af den anden hund

men der er intet ondt i det overhoved hun stopper også så snart hun er så tæt på den anden hund at hun kan hilse-vis de da tør:(. jeg tror bare hun bliver ivrig :hmm:men nu er hun en meget vokal hund også når hun leger så det altid med lyd på så vis man ikke kender hende og ved hvordan hun lyder når hun leger så lyder hun sku som om hun er ved at æde den anden hund.

 

Sjovt

 

Når Victor leger, så er der også skruet godt op for lyden, han har den mest drabelige legeknurren ever , slet ikke som hans papillon-ven der er meget mere lys i "stemmen"

 

Men jeg takker bare guderne for at hans vanlige legekammerater, og hundene, når de har fundet ud af at han kun har det i munden, eller hvad nu, ikke er nervøse for ham, og det kun er ejerne der lige hopper en meter

For ellers ville han ikke ha' en chance med det batteri, der er installeret:blink:.

[Gæst bøvle]

som i sikkert har læst i mine tidligere indlæg om saimon, så har vi jo været noget af en tur igennem, med op og nedture, for at fræne ham fra nervør, tiltider bange, til nu at være en ivrig hund, der gerne vil hilse, men der er stadig lidt lyd på, svinger efter hvordan den anden ejer og hund reagerer, nogle gange er der ikke noget overhovedet, men vi er bare glade for, at vi er kommet så langt, at vi har formået at vende saimon og min frygt ved hundemøder, når man tænker over det, er det et stort arb. og nu har jeg lært at komme saimon i forkøbet, og signalerer om de må mødes, ellers afleder jeg bare med et pølsestk. hvis ejeren giver mig dræberblikket:evil:, hvis jeg har været uopmærksom og hunden kommer rundt et hjørne, men jeg træner da stadig, så vi kan blive det kvit, og de dumme komentarer overhører jeg eller sp. dem om, hvordan de ville reagerer efter et overfald, eller at der jo er en grund til udfaldet, og så går jeg min vej...(trode næsten jeg var den eneste der havde det sådan her med min hund, da der ikke er mange der svarer på mine indlæg om et møde, eller dem med træning, men det er måske min måde at skrive på der ikke giver anledning til et svar, men n kan jeg se, der er flere der har det som jeg:-D)

[Gæst Findus]

Duffy er begyndt at gøre noget af det samme og gø af fremmede hunde vi møder på gåturen.. Her er det helt sikkert ford,i hun er utryg/bange og lige skal se dem an først.. Jeg prøver altid at berolige Duffy og gå hen og nusse med den anden hund og så tør hun som regel godt at komme hen og hilse.. Hun udviser stadig underdanige signaler, men hun plejer at tø op og så lægge op til leg osv..

 

Da vi fik Duffy som lille hvalp var hun meget utryg/bange for andre hunde, men efter en masse hundemøder elskede hun andre hunde og var nogle gange nærmest overmodig.. Desværre er hun så på det sidste begyndt at udvise de samme træk som da hun var lille hvalp, jeg håber, at jeg igen kan træne det fra hende, for vil helst have at hun kan med andre hunde...

 

Og ja, som mange af I andre også har skrevet, så tror folk at man har en sur lille hund og jeg plejer altid at skynde mig at få indført, at hun bare er bange for så vil folk som regel gerne hjælpe ved at være tålmodige og vente på at Duffy falder ned...

[Alt4Victor]

Jeg kan nogle gange ikke nå at få sagt noget, før folk stikker afsted med hunden og råber efter os "sikke en galsindet hund" og "hold da op hvor er han hidsig" . Jeg tror måske også det bunder lidt i Victors race, at det er sådan en som folk har fordomme overfor. Vi bliver i hvert fald mødt af mange med den fordom,at han er en meget hidsig og bidsk hund Ene og alene fordi han er papillon.

 

Så må jeg indrømme, at når det er med den på, altså midt på hundestien, når man skal passere hinanden, i fred og fordragelighed hver dag, så synes jeg det er dårlig stil, at råbe efter folk fordi hunden får et tasmansk flip eller hvad det nu er. Så har jeg enkelte gange sagt "passér gaden og pas din egen hund" ,det var da nogen stillede sig op og grinede af "den lille sure hund"

 

Men ja, hundekyndige hunde-ejere vil hjælpe, dem jeg kender har også hjulpet med at finde figuranter da vi havde adfærdsterapeut, da Vic lavede de slemme udfald mod hanhunde.

[cs-dumle]

Dumle gør det også. Ved ham ligner det noget "GRAUUUUU JEG ER FARLIG!!!!! (ja du skal da ihvert fald ikke komme og tro at jeg er usikker) :genert:"

og kort efter bliver det til "men vi kan altså godt lege! Kom nuuuuuuu... leg med mig... please please please!

 

 

:stupid:

[cs-dumle]

Jeg kan nogle gange ikke nå at få sagt noget, før folk stikker afsted med hunden og råber efter os "sikke en galsindet hund" og "hold da op hvor er han hidsig" . Jeg tror måske også det bunder lidt i Victors race, at det er sådan en som folk har fordomme overfor. Vi bliver i hvert fald mødt af mange med den fordom,at han er en meget hidsig og bidsk hund Ene og alene fordi han er papillon.

 

Så må jeg indrømme, at når det er med den på, altså midt på hundestien, når man skal passere hinanden, i fred og fordragelighed hver dag, så synes jeg det er dårlig stil, at råbe efter folk fordi hunden får et tasmansk flip eller hvad det nu er. Så har jeg enkelte gange sagt "passér gaden og pas din egen hund" ,det var da nogen stillede sig op og grinede af "den lille sure hund"

 

Men ja, hundekyndige hunde-ejere vil hjælpe, dem jeg kender har også hjulpet med at finde figuranter da vi havde adfærdsterapeut, da Vic lavede de slemme udfald mod hanhunde.

 

 

Hold da op nogle kommentarer du har fået! :shock:

 

Pga. racen? Sjovt... jeg har hørt den med gravhunde og andre små racer, men aldrig papillion. Selv har jeg også kun mødt søde og meget godmodige af slagsen.

[Gæst solskin]

What's that about?

 

Når vi møder en lille fremmed hund, køn underordnet. Så lægger Vic lige ude med at råbe røv (sådan grooourrw vov vov vov) ja jeg er ikke noget lydsprogs unikum, men det er noget de fleste andre hunde-ejere bliver rædselsslagne for, det lyder ca. som den tasmanske djævel fra tegnefilmen, men så i løbet af 5 sekunder slår han over i alm. adfærd, med at pive af ivrighed, snuse, logre, legebuk og springer glad rundt leger fint.

 

Det er værst ved førstegangsmøder, og bliver så mindre og mindre, og jeg har også set andre små hunde, der hopper med på den, hvis de ikke også har den, og at de så begynder at stå og gø af hinanden, og skal have det 'overstået' ? inden de kan lege.

 

Jeg har prøvet sammen med en anden hunde-ejer at give godbidder, og prøve at rose når de ikke gøede, og der var han komplet ligeglad med godbidderne, han ville bare gø. Da han og den anden lille hanhund var færdige med at gø af hinanden, gik de igang med at lege som om de ikke havde lavet andet. De er fine venner idag

 

Jeg siger self. altid at han kun har det i munden (lyder som en parodi kan jeg godt høre a'la "han vil bare lege" ) og ikke bider. Men vi lader ham ikke hilse på hvalpe og nervøse hunde, da han er bad influence, med den der indgangs-salut.

 

Det er slet ikke som da han lavede rigtige udfald, hvor vi havde adfærdsbehandæer på, og det eskalerede totalt, hvis ikke vi kom væk fra den anden hund. Der lærte vi jo alt det her med at passere i fred og ro. Det var jo også fint nok, men nu handler det jo om at han også skal være social. Vi bor i et kvarter hvor der er mange små hunde, og så er det jo dejligt at de kan lege sammen.

 

Nogen der har et bud?

 

Har han bare et grimt sprog?

 

Snorholderen til bigmouth

 

Jeg vil tolke det som usikkerhed.

 

Det passer også meget godt med at det bliver mindre udtalt ved de næste møder.

 

Du skriver også at han ikke vil spise godbidder i situationen, som indikerer at han er stresset(han ikke kan magte den situation som han er i)

 

Og hvorfor skal han være social med fremmede hunde? nu når han ikke har det godt med det.

 

Kan du ikke finde et par rolige hunde, som kan blive han`s faste hundevenner?

 

Så bliver han måske mere selvsikker med tiden.

 

Selma er også en usikker hund. Meget sensitiv og signalfølsom, jeg har accepteret at hun ikke har overskud til at hilse på fremmede hunde. Det har givet hende dejlig ro på gåturene.

[Alt4Victor]

Dumle gør det også. Ved ham ligner det noget "GRAUUUUU JEG ER FARLIG!!!!! (ja du skal da ihvert fald ikke komme og tro at jeg er usikker) :genert:"

og kort efter bliver det til "men vi kan altså godt lege! Kom nuuuuuuu... leg med mig... please please please!

 

 

:stupid:

Det er bare ikke den bedste indgangskommenter:genert:

 

Ihhh altså...

 

Victor er lissom klassens frække dreng, der kommer larmende ind - han har lige noget han skal af med, og det er self ikke usikkerhed eller gøren opmærksom på sig selv

[Alt4Victor]

Hold da op nogle kommentarer du har fået! :shock:

 

Pga. racen? Sjovt... jeg har hørt den med gravhunde og andre små racer, men aldrig papillion. Selv har jeg også kun mødt søde og meget godmodige af slagsen.

 

Ja

 

Ja, "papilloner var nogle hidsige bæster, så den skal vi ikke hilse på", imens de passerer, og også folk der har haft gode oplevelser med ham, hvor han har modbevist deres fordomme, hvor de så har sagt "vi troede at han var sådan og sådan fordi han er papillon". En af hans bedste venner er en dværggravhund sjovt nok De styrer nabolaget med hård pote.

[Alt4Victor]

Jeg vil tolke det som usikkerhed.

 

Det passer også meget godt med at det bliver mindre udtalt ved de næste møder.

 

Du skriver også at han ikke vil spise godbidder i situationen, som indikerer at han er stresset(han ikke kan magte den situation som han er i)

 

Og hvorfor skal han være social med fremmede hunde? nu når han ikke har det godt med det.

 

Kan du ikke finde et par rolige hunde, som kan blive han`s faste hundevenner?

 

Så bliver han måske mere selvsikker med tiden.

 

Selma er også en usikker hund. Meget sensitiv og signalfølsom, jeg har accepteret at hun ikke har overskud til at hilse på fremmede hunde. Det har givet hende dejlig ro på gåturene.

 

Han vil gerne selv hilse på fremmede hunde, trækker selv hen imod dem med en voldsom kraft, og han er en ung hund så jeg vil ikke isolere ham fra at møde andre hunde.

 

Det kan meget vel være det er usikkerhed, men nogle ting man er usikker overfor kan man ikke gemme sig overfor, men de går i stedet væk ved eksponering/socialisering. Jeg synes det ville være en skam at sige nu skal Victor ikke have flere venner, eller møde flere hunde nogensinde.

 

Så har vi rettet ind og er med til at gøre hans usikkerhed værre er jeg sikker på. Vi bor i et kvarter, hvor det vrimler med både små og store hunde, jeg kan slet ikke se hvordan vi skal gå tur, uden han bliver udsat for at møde fremmede hunde.

 

Så i stedet lader vi ham møde hunde på hans præmisser, at de ser hinanden an på afstand, inden de mødes rigtigt, og vi prøver at undgå at han får dårlige oplevelser med vilde hunde, der overskrider hans grænser.

 

På den facon har vi indtil nu haft mange succes-oplevelser, og han har løbende fået udvidet bekendtskabskredsen.

 

Han har skam faste hundevenner, både store og små som han leger med flere gange om ugen og som vi går tur med.

[Gæst SikkeEtHundeliv]

Jeg kan fortælle min hund er lige omvendt.

Han starter ud med at ville snakke med alle hunde vi møder - Det viser han ved at pive højlydt og logre så meget med halen at bagdelen ikke kan stå stille.

 

Når vi så stopper for at snakke med nogle hunde så går der ca 30 sekunder så begynder han at knurre af dem.

De andre hunde bliver aldrig skræmt af ham - De vil bare lege videre.

 

Det er måske bare et grimt sprog :stupid:

[Alt4Victor]

Jeg kan fortælle min hund er lige omvendt.

Han starter ud med at ville snakke med alle hunde vi møder - Det viser han ved at pive højlydt og logre så meget med halen at bagdelen ikke kan stå stille.

 

Når vi så stopper for at snakke med nogle hunde så går der ca 30 sekunder så begynder han at knurre af dem.

De andre hunde bliver aldrig skræmt af ham - De vil bare lege videre.

 

Det er måske bare et grimt sprog :stupid:

 

Går det ikke over hans knurren? hvis han kommer lidt på afstand? og så prøver igen

 

Victor gør nemlig også det der med at pive højt, logre og trække fordi han er så ivrig og bare vil hen til de andre hund/e, det gør han altid når han er glad. Nogle gange er det endda kombineret med at han går på bagbenene Så ved vi som regel at han er i meget godt i humør

 

Men så laver han så det der brøl/begynder at gø:skraek:og så vender det så igen til at han bliver glad og gerne vil lege

 

Jeg har kun oplevet én hund blive skræmt af Victor's udbrud, det var ude på vores dyrehospital, og det var en stor Grand Danois, og de er jo meget bløde hunde. Der måtte vi skiftes til at gå lidt ud (det var meget koldt, så Vic og mig kunne ikke stå ude hele tiden, selvom det egentlig var mest fair da det var mig der medbragte råberøven). Ellers så lader jeg ham jo så ikke møde hvalpe og tydeligt nervøse/usikre hunde, der er ingen grund til at de får sådan et skrål ind i hovedet.

[Gæst solskin]

Han vil gerne selv hilse på fremmede hunde, trækker selv hen imod dem med en voldsom kraft, og han er en ung hund så jeg vil ikke isolere ham fra at møde andre hunde.

 

Det kan meget vel være det er usikkerhed, men nogle ting man er usikker overfor kan man ikke gemme sig overfor, men de går i stedet væk ved eksponering/socialisering. Jeg synes det ville være en skam at sige nu skal Victor ikke have flere venner, eller møde flere hunde nogensinde.

 

Så har vi rettet ind og er med til at gøre hans usikkerhed værre er jeg sikker på. Vi bor i et kvarter, hvor det vrimler med både små og store hunde, jeg kan slet ikke se hvordan vi skal gå tur, uden han bliver udsat for at møde fremmede hunde.

 

Så i stedet lader vi ham møde hunde på hans præmisser, at de ser hinanden an på afstand, inden de mødes rigtigt, og vi prøver at undgå at han får dårlige oplevelser med vilde hunde, der overskrider hans grænser.

 

På den facon har vi indtil nu haft mange succes-oplevelser, og han har løbende fået udvidet bekendtskabskredsen.

 

Han har skam faste hundevenner, både store og små som han leger med flere gange om ugen og som vi går tur med.

 

Nu spurgte du jo om, hvad jeg tolkede ud fra dit første indlæg

 

-Og jeg er kommet med mit bud.

 

Nu skriver jeg jo ikke at han slet ikke skal omgåes ande hunde. Men begrænse det til hundevener som han er tryg ved :blink:

 

Du kan jo ikke undgå at møde fremmede hunde på din tur. Men valget om Vic skal hilse er dit.

 

Hvis du mener at adfærden går væk af sig selv, ved fortsat at sætte ham i situationer, som jeg tolker er stressende for ham. Så er det jo dit valg

 

Hvorfor synes du det er en skam, at skåne ham fra møder som han har svært ved ? Er det dit behov eller Vic behov du tænker på ?

 

Håber ikke at jeg går for hårdt til dig:genert:

[Gæst stenshoej]

Robin hyyler også af h* til, når han møder andre hunde...

 

han kan sagtens stå og synge for sig selv i et kvarter, og opføre sig som en forkælet møgunge, når han ikke får sin vilje = hilse på hunden..

 

det kan godt virke lidt overvældende på små og nervøse hunde..

 

men får han først lov til at hilse, er han glad igen

[Alt4Victor]

Nu spurgte du jo om, hvad jeg tolkede ud fra dit første indlæg

 

-Og jeg er kommet med mit bud.

 

Nu skriver jeg jo ikke at han slet ikke skal omgåes ande hunde. Men begrænse det til hundevener som han er tryg ved :blink:

 

Du kan jo ikke undgå at møde fremmede hunde på din tur. Men valget om Vic skal hilse er dit.

 

Hvis du mener at adfærden går væk af sig selv, ved fortsat at sætte ham i situationer, som jeg tolker er stressende for ham. Så er det jo dit valg

 

Hvorfor synes du det er en skam, at skåne ham fra møder som han har svært ved ? Er det dit behov eller Vic behov du tænker på ?

 

Håber ikke at jeg går for hårdt til dig:genert:

 

Næ, jeg synes ikke du går for hårdt til mig, skyd bare fra hoften. Jeg ka' ta' det

 

Jeg tolker ikke det er stressende for ham, for jeg kan godt skelne hvornår han er stresset, og hvornår han bare er Victor, og jeg skåner ham fra ting der stresser ham, såsom da vores nabo havde en hund han var bange for og ikke turde spise ben i forhaven, men i stedet forsvarrede benet og brugte al sin energi på at holde hunden væk (selvom den var på den anden side af hegnet) , så imens den boede der fik han selvfølgelig ben i baghaven.

 

Men som sagt oplever jeg ham ikke som en utryg/usikker hund, jeg oplever ham bare som en hund der lige skal "spille op", inden han vil lege. Man skal måske se situationerne med egne øjne, før man kan vurdere det. Så selvfølgelig gør jeg hvad jeg finder bedst for Victor.

 

Dengang han var stresset, i hans "hormon-periode" hvor han var komplet "døv" sidste forår, hvor vi havde hjælp til at først at lære at passere hanhunde, der reagerede han ved at humpe os af stress, og være rastløs og klynkende, når han havde haft en dårlig oplevelse (han lavede udfald mod kæmpestore hanhunde ). Men vi har sidenhen gået på socialiseringshold med mindre hanhunde, og er blevet opfordret af adfærdsterapeuten der til at holde det ved lige.

 

Der har været meget hormoner i det, da han er hanhund med stort H og kan f.eks lugte på lang afstand om en hund er kastreret. Han fungerer bedst med intakte hanner,tæver, og meget små kastrerede hanhunde. Store kastrerede hanhunde er dem vi har haft størst arbejde med at lære at passere, fordi han ville slås med dem (sprængfarlig kombination, hvis den store hund kunne finde på at acceptere hans invitation , så var han jo en fin lille snack). Så vi har lagt maaange penge hos adfærdsterapeuten

 

Sådan reagerer han ikke mere, når han har mødt fremmede hunde, nu er han som han altid er. Afslappet og helt normal, og ikke mere humperi eller klynkeri eller rastløshed. Så hvis jeg mistænkte at det stressede ham, så ville jeg self. ikke lade ham trække hen imod de hunde han "vælger".

[Gæst solskin]

Næ, jeg synes ikke du går for hårdt til mig, skyd bare fra hoften. Jeg ka' ta' det

 

Jeg tolker ikke det er stressende for ham, for jeg kan godt skelne hvornår han er stresset, og hvornår han bare er Victor, og jeg skåner ham fra ting der stresser ham, såsom da vores nabo havde en hund han var bange for og ikke turde spise ben i forhaven, men i stedet forsvarrede benet og brugte al sin energi på at holde hunden væk (selvom den var på den anden side af hegnet) , så imens den boede der fik han selvfølgelig ben i baghaven.

 

Men som sagt oplever jeg ham ikke som en utryg/usikker hund, jeg oplever ham bare som en hund der lige skal "spille op", inden han vil lege. Man skal måske se situationerne med egne øjne, før man kan vurdere det. Så selvfølgelig gør jeg hvad jeg finder bedst for Victor.

 

Dengang han var stresset, i hans "hormon-periode" hvor han var komplet "døv" sidste forår, hvor vi havde hjælp til at først at lære at passere hanhunde, der reagerede han ved at humpe os af stress, og være rastløs og klynkende, når han havde haft en dårlig oplevelse (han lavede udfald mod kæmpestore hanhunde ). Men vi har sidenhen gået på socialiseringshold med mindre hanhunde, og er blevet opfordret af adfærdsterapeuten der til at holde det ved lige.

 

Der har været meget hormoner i det, da han er hanhund med stort H og kan f.eks lugte på lang afstand om en hund er kastreret. Han fungerer bedst med intakte hanner,tæver, og meget små kastrerede hanhunde. Store kastrerede hanhunde er dem vi har haft størst arbejde med at lære at passere, fordi han ville slås med dem (sprængfarlig kombination, hvis den store hund kunne finde på at acceptere hans invitation , så var han jo en fin lille snack). Så vi har lagt maaange penge hos adfærdsterapeuten

 

Sådan reagerer han ikke mere, når han har mødt fremmede hunde, nu er han som han altid er. Afslappet og helt normal, og ikke mere humperi eller klynkeri eller rastløshed. Så hvis jeg mistænkte at det stressede ham, så ville jeg self. ikke lade ham trække hen imod de hunde han "vælger".

 

ok