Salg af Løwchen i østjylland

[kennel-lowchen]

[/b]

 

Hvad er DHL?

 

Det var en god idé at kontakte hende:-) Tak for input

Danske hundeejeres landsforening.. Der er ganske rigtigt 2 kenneler i DHL.. Problemet er at de ikke kan få nye løver/nyt blod. DKK opdrættere vil/må ikke sælge til dem. Hverken hvalpe eller parringer.

Jeg ved XbillenXs mor og far har en løve fra en af de opdrættere. Kontakt evt. hende og hør nærmere

[Gæst Troglodyt]

Ja, som sagt var jeg hos Kennel Lions of Denmark i 2-3 dage i forbindelse med at jeg fik mine hvalpe til Færøerne. Grunden til dette var bl.a. at Janni ville vise mig, hvordan jeg hiver hår ud af ørerne - og fordi jeg brugte den ene dag på at få lov til at øve mig i at løveklippe nogle af hendes hunde (dem der IKKE skulle på udstilling).

 

Iøvrigt er der træf Københavnsområdet den 17. december - hvor bl.a. Janni og en masse løveejere og løveinteresserede mødes. Så hvis du bor i København-området ville jeg da overveje at møde op dér!

 

Jeg kigger nærmere på lions of denmark kenlen. Fordi jeg har mødt rigtig mange som har købt hund derfra. Og som er meget tilfredse. Og som siger at opdrætter holder kontakten også efter hunden er hentet. Og det lader til at opdrætteren vil hjælpe med råd fx kunne vi ikke få hjælp til at hive hår ud af ørene eller hvordan man skulle klippe pelsen.

[Gæst Troglodyt]

:hjerte: Det er jeg glad for at høre! :hjerte: Nåh lille Zorro. Vi savner dig og din livlighed!

 

Jeg tror snart vi skal til at lave en indsamling her på HF, så du kan få en MEGET STOR seng, så der også er plads til dig i den!

 

QUOTE=kennel-lowchen;545271]Kræet har jo hugget den bedste plads i sengen. Ovenover min hovedpude i en al for kort seng

[Dinah]

Kræet har jo hugget den bedste plads i sengen. Ovenover min hovedpude i en a hkort seng

 

:skraek: hvor er Cleo, så?

[kennel-lowchen]

:skraek: hvor er Cleo, så?

Hun ligger stadig på sin yndlingsplads.. lige ved siden af mit hovede :slem:

[Dinah]

Hun ligger stadig på sin yndlingsplads.. lige ved siden af mit hovede :slem:

 

:lun:nå puha:mrgreen:

[Gæst Findus]

Wauw.. Jeg kan slet ikke forestille mig, at en Löwchen kunne være sådan.. Dexter er ikke bange for noget. Har kun oplevet ham blive bange et par gange på det halve år, jeg har haft ham. Og første gang, var da jeg selv var mega nervøs, da vi var til hvalpetræning første gang. Så det var jo egentlig mig han reagerede på.

 

Har i øvrigt oplevet meget til hvalpetræning, at de andre nye hvalpeejere havde mange socialiseringsspørgsmål ex. hvordan lærer man hunden at køre i bil? Hvordan lærer man hunden, at være med i gågader og på pladser, hvor der er mange mennesker?

Dette havde min hund lært, fordi hans opdrætter havde gjort alt forarbejdet ift socialiseringen. Så jeg skulle bare holde det lidt ved lige, så han blev ved med, at synes det var okay.

Så hvordan opdrætter socialiserer, siger godt nok meget om hvilken hund, man ender ud med, som hvalpekøber..

 

Jeg har lige et input til det med, at du har svært ved at forestille racen være bange for noget...

Duffy er altså også noget forsigtig anlagt og det har hun jo altid været.. I starten var hun jo bange for andre hunde/mennesker/cyklister osv, men efter et stykke tid og meget træning blev hun helt tryg ved disse ting.. Jeg vil dog stadig sige, at hun har tendens til at blive bange for nye ting og det sidste stykke tid er hun igen begyndt at blive bange for andre hunde.. Så hun er altså lidt en kryster, men vi arbejder stadig på at gøre hende mere modig :blink:

[Gæst mk101]

Nu ved jeg godt, at man geneelt anbefaler op til flere besøg hos opdrætter inden køb. Og det ville jeg egentlig også gøre. Men må samtidig indrømme, at jeg selv har købt hund på den helt forkerte måde - og ikke kunne have fået en bedre hund overhovedet!

 

Nu er det en helt anden race vi taler om, men historien er vel ligegod alligevel. Da jeg i sin tid besluttede mig for at have hund, var jeg ikke i tvivl om racen. Jeg er vokset op med engelsk springer spaniel, og den race passer mig absolut, så det var selvfølgelig sådan en jeg skulle have, da jeg selv skulle have hund.

 

Det var heller ikke så svært for mig at vælge opdrætter, for jeg havde gjort mig klar, at opdrætter lavede hunde med de egenskaber jeg ønskede. Og som havde både udseende og brugsegenskaber med sig. Men jeg boede i København uden bil eller kørekort, og de boede i Midtjylland. Og eftersom jeg henvendte mig da kuldet var 5-6 uger gamle, var der ikke megen tid til at tage på besøg. Og så var der bare to tæver tilbage, som jeg kunne vælge mellem.

 

Opdrætter var meget imødekommende og sendte billeder af de to tøser, og lod mig ikke så meget i tvivl om, hvem hun syntes jeg skulle vælge. Så hende pegede jeg selvfølgelig på, og så hende første gang, da jeg hentede hende i Århus havn - hvilket i øvrigt også var første gang jeg mødte opdrætter (manden) i levende liv. Det var konen jeg havde været i kontakt med forinden.

 

Så muligvis den absolut forkerte måde at købe hvalp på, men der var mange anbefalinger med i rygsækken fra andre. Og jeg har aldrig nogensinde fortrudt. Den hund har været alt det den skulle være, og mere til. Fantastisk temperament og helt i gennem en herlig hund. Det er i øvrigt sidenhen blevet til to tæver mere fra samme opdrætter.

 

Så hvis du finder en opdrætter du føler dig sikker på (jeg ved også hvor jeg ville pege hen, hvis jeg skulle anbefale), så ville jeg ved en odrætter ikke være bange for, at jeg ikke selv havde mulighed for at komme på besøg.

[Gæst mk101]

Kom i tanker om endnu en lignende historie, om hvalpe der ikke er blevet besøgt på forhånd.

 

Min svoger og svigerinde købte hvalp fra det nordligste Sverige. Her var der meget kontakt via mail og telefon forinden. Men de mødte også først opdrætter og hund, da de hentede den i Stockholm.

 

Også de har fået en helt i gennem dejlig hund. Men der skal selvfølgelig gøres et godt forarbejde.

[Gæst Frigga]

Jeg har lige et input til det med, at du har svært ved at forestille racen være bange for noget...

Duffy er altså også noget forsigtig anlagt og det har hun jo altid været.. I starten var hun jo bange for andre hunde/mennesker/cyklister osv, men efter et stykke tid og meget træning blev hun helt tryg ved disse ting.. Jeg vil dog stadig sige, at hun har tendens til at blive bange for nye ting og det sidste stykke tid er hun igen begyndt at blive bange for andre hunde.. Så hun er altså lidt en kryster, men vi arbejder stadig på at gøre hende mere modig :blink:

Var i kontakt med en forleden, som har kæmpet en hård kamp for at hendes löwchen ikke skulle være bange for støvsuger, blender osv - alt sammen lyde i hjemmet, som vi ikke tænker over. Og har nu også hørt fra andre, at de har haft startproblemer med löwchen, som har været bange for andre hunderacer.

 

Om det er dårlig socialisering eller det ligger til racen, ved jeg ikke.

[Tweesa]

Kom i tanker om endnu en lignende historie, om hvalpe der ikke er blevet besøgt på forhånd.

 

Min svoger og svigerinde købte hvalp fra det nordligste Sverige. Her var der meget kontakt via mail og telefon forinden. Men de mødte også først opdrætter og hund, da de hentede den i Stockholm.

 

Også de har fået en helt i gennem dejlig hund. Men der skal selvfølgelig gøres et godt forarbejde.

 

Helt enig! Hvis man ved hvor man kan hente god og u-farvet råd om opdrættere, så har jeg heller ikke noget problem med at gøre det på den måde..

Dolph mødte jeg først den dag jeg købte ham - men havde gennem samtaler og Vivi herinde fra, sikret mig at der intet var galt!

[Tine1]

Var i kontakt med en forleden, som har kæmpet en hård kamp for at hendes löwchen ikke skulle være bange for støvsuger, blender osv - alt sammen lyde i hjemmet, som vi ikke tænker over. Og har nu også hørt fra andre, at de har haft startproblemer med löwchen, som har været bange for andre hunderacer.

 

Om det er dårlig socialisering eller det ligger til racen, ved jeg ikke.

 

Racen er meget tillidsfuld og vist generelt ikke hverken bange eller reserveret.. Det var absolut det jeg forelskede mig i ved racen.. Det der glade "her kommer jeg" sind..

 

Otto er fra Kennel Small Lions i Hvidovre (både mor og far er fra Lions of Denmark) og han er da utryg ved mange nye ting, fremmede steder med larm, vilde hunde osv... men ikke bange..!! Han har masser mod og med halen dybt begravet mellem benene, ser han sin frygt i øjnene og udfordrer verden (i hans eget tempo)

 

Han har aldrig været bange eller utryg overfor mennesker - der tramper han ind i folks hjerter... hvis han får lov...

[Gæst lottepigen]

Jeg har lige et input til det med, at du har svært ved at forestille racen være bange for noget...

Duffy er altså også noget forsigtig anlagt og det har hun jo altid været.. I starten var hun jo bange for andre hunde/mennesker/cyklister osv, men efter et stykke tid og meget træning blev hun helt tryg ved disse ting.. Jeg vil dog stadig sige, at hun har tendens til at blive bange for nye ting og det sidste stykke tid er hun igen begyndt at blive bange for andre hunde.. Så hun er altså lidt en kryster, men vi arbejder stadig på at gøre hende mere modig :blink:

Men der er forskel på at være forsigtig eller en kryster. Min var dødbange.. Han kunne ikke lide nye steder så krøb han afsted, lav og med hale mellem ben. Han bed ud efter andre hunde, og også efter mennesker. Det meste af tiden lå han under sofaen. Og min mors er ligeså..

Jeg snakkede med en familie fra Padborg som havde hunde derfra også.De var lige så. De havde også en fra Lion of dk og den var slet ikke sådan.

måske er løvchen sådan

[Gæst lottepigen]

Racen er meget tillidsfuld og vist generelt ikke hverken bange eller reserveret.. Det var absolut det jeg forelskede mig i ved racen.. Det der glade "her kommer jeg" sind..

 

Otto er fra Kennel Small Lions i Hvidovre (både mor og far er fra Lions of Denmark) og han er da utryg ved mange nye ting, fremmede steder med larm, vilde hunde osv... men ikke bange..!! Han har masser mod og med halen dybt begravet mellem benene, ser han sin frygt i øjnene og udfordrer verden (i hans eget tempo)

 

Han har aldrig været bange eller utryg overfor mennesker - der tramper han ind i folks hjerter... hvis han får lov...

ja jeg tror også man skal skelne mellem at være utryg eller bange. Utryg er vel normalt? især når man er en lille hund (af størrelse)

Min løvchen kunne ikke lide mennesker.HAn ville ikke snakke med nogen, gad kun lige os sådan til husbehov. Men vi elskede ham da alligevel, det er bare ikke det man læser i bøger og på hjemmesider

[Gæst Findus]

Men der er forskel på at være forsigtig eller en kryster. Min var dødbange.. Han kunne ikke lide nye steder så krøb han afsted, lav og med hale mellem ben. Han bed ud efter andre hunde, og også efter mennesker. Det meste af tiden lå han under sofaen. Og min mors er ligeså..

Jeg snakkede med en familie fra Padborg som havde hunde derfra også.De var lige så. De havde også en fra Lion of dk og den var slet ikke sådan.

måske er løvchen sådan

 

Ja, der er helt sikkert forskel, men synes det er vigtigt at få med, at jeg har en anden oplevelse end lige den Rams har, da hun jo har svært ved at forestille sig det om racen..

Jeg vil dog også betegne Duffy som værende dødbange de første gange hun mødte fremmede hunde.. Jeg arrangerede derfor møder med den roligste hund og på trods af, at hunden var langt fra Duffy, så skreg og hylede hun de første tre gange vi mødtes.. Heldigvis fandt hun dog omsider ud af at hun havde intet at frygte og træningen førte til noget godt og hun blev tryg i mødet med andre hunde

[Rams]

Men der er forskel på at være forsigtig eller en kryster. Min var dødbange.. Han kunne ikke lide nye steder så krøb han afsted, lav og med hale mellem ben. Han bed ud efter andre hunde, og også efter mennesker. Det meste af tiden lå han under sofaen. Og min mors er ligeså..

Jeg snakkede med en familie fra Padborg som havde hunde derfra også.De var lige så. De havde også en fra Lion of dk og den var slet ikke sådan.

måske er løvchen sådan

 

Jeg har slet ikke oplevet Löwchens være dødbange. Min hund, som vist skulle være en ret 'normal' Löwchen, kan da godt være lidt betuttet i nye situationer og skal se tingene an, men aldrig direkte skræmt.

[sagapigen]

Ja, der er helt sikkert forskel, men synes det er vigtigt at få med, at jeg har en anden oplevelse end lige den Rams har, da hun jo har svært ved at forestille sig det om racen..

Jeg vil dog også betegne Duffy som værende dødbange de første gange hun mødte fremmede hunde.. Jeg arrangerede derfor møder med den roligste hund og på trods af, at hunden var langt fra Duffy, så skreg og hylede hun de første tre gange vi mødtes.. Heldigvis fandt hun dog omsider ud af at hun havde intet at frygte og træningen førte til noget godt og hun blev tryg i mødet med andre hunde

 

De første par uger jeg havde min Löwchen knurrede og gøede han når han så fremmede mennesker og hunde. Hvis de kom for tæt på hylede han som om han skulle dø. Senere blev han meget social og ville hilse på alle hunde og mennesker vi mødte, men altid med meget sænket hoved og krop og lavt logrende hale. Når han hilste på børn (=uforudsigelige/pludselige bevægelser) som hvalp, tissede han imens (ofte på børnene:oops:) fordi han var glad men usikker på samme tid. Nu hvor han er voksen er han slet ikke så fokuseret på andre mennesker og hunde, men han hilser stadig meget gerne især på dem han kender (har mødt før). Han er meget usikker på min mors kæreste og når han kommer får han tisset pga en blanding af glæde og usikkerhed, men det er den eneste han stadig har den reaktion overfor (Min mors kæreste har aldrig gjort hunden noget).

Han er lydfølsom og meget utryg ved fyrværkeri, på trods af at der er trænet meget med det. Han kan ikke komme på træningspladsen når det er mørkt (med projektører) han bliver simpelthen så utryg at han kun vil opholde sig under et bord oppe ved klubhuset. Jeg går ud fra det er det skarpe lys, da han ellers ikke er bange for mørke (lidt opfarende men ikke bange). Ellers er han en glad og frejdig hund og har meget mentalt overskud, når han ikke lige sættes i ovenfor nævnte situationer. Han er yderst trænbar, men jeg skal passe på ikke at få ham overstimuleret.

[Freudika]

Min løve har jo noget af en hæklefejl ... eller ... helt normal er hun sgu ikke ...

Hun elsker mennesker - og hun kan godt li de fleste hunde ... bare hun selv kan bestemme, hvor tæt på hende de må komme ...

 

Nogle af de ting hun har været bange for, har handlet lige så meget om det jeg har sendt ned gennem snoren som det Bella reelt har følt selv ... så måske handler det ikke kun om opdræt og socialisering ... måske hvalpekøberen også har betydning?

 

Men alle mulige ting som andre hvalpekøbere har skulle arbejde med, har vi fået forærende ... og skulle jeg have en løve til, så skulle den også komme oppe fra Janni - ingen tvivl om det ... Jeg kan ikke forestille mig en mere engageret og hjælpsom opdrætter end Janni ... og selvom jeg først var skeptisk pga. det store antal hunde ... så tog jeg jo der op og kiggede - og så, at hun jo har hund lige som jeg har hund ... hun har bare flere af dem ...

[søster lagkage]

hæklefejl er et fint udtryk

 

min löwchen er ikke specielt "blød" eller sensibel og ikke rigtigt bange for noget, men selvfølgelig er der stor forskel, også medfødt. da han var helt lille, var han også bange for andre hunde, men det gik hurtigt over - til gengæld kunne jeg mærke på så mange andre punkter, at han var velsocialiseret.

 

har jo hørt om folk der får hvalpe, der slet ikke vil ud af døren - er panisk angst for mennesker, biler, at tisse udendørs, en dør der smækker, plastikposer osvosv. der er givetvis ting, alle hundeejere skal arbejde med med deres hunde, men hvis man får en hund, der slet ikke er socialiseret, tror jeg, at der nogen gange kan vente et virkelig uoverskueligt arbejde.

 

jeg er i hvert fald meget taknemmelig for det stykke arbejde janni har lagt i halfdan :hjerte:

[Gæst Troglodyt]

Ja, jeg har jo så prøvet 2 hvalpe på een gang, og der var forskel på dem. Heika er supertryg og nærmest var lidt uinteresseret i nye mennesker - hun hviler fuldstændig i sig selv - og knyttede sig ikke rigtigt til os før end Zorro kom tilbage til Danmark.

 

Zorro var mere bange af sig, og knyttede sig meget til mig, da jeg først kom ind på livet af ham. En utrolig kærlig hund. Men med lidt hjælp kunne han også sagtens være sammen med andre hunde. Og i forbindelse med udstilling var han jo en ren engel og egentlig ikke særlig påvirket selv om der var MAGNE hunde.

 

Og angående støvsuger, så synes både Heika og Zorro, at det nærmest er lidt interessant at følge med når man støvsuger. Til forskel fra min mors chihuahua, som skynder sig væk med halen mellem benene. Så slet ikke bange.

 

Men begge hundene gøede en del lige da de kom herop, for der var jo mage flere lyde hos os end ude på Lars Tyndskids mark i Østervrå. Men det var som sagt kun i begyndelsen.

[Rams]

Min hund var også nervøs de første par uger, jeg havde ham. Men jeg kunne stadig mærke, at han var socialiseret godt på mange punkter.

Jeg tror, at det bare var på grund af hele den store nye verden, han blev præsenteret for. Og da han vænnede sig til sidst nye liv, har jeg ikke oplevet den side af ham nogensinde siden.

Men sådan tænker jeg, at det er med alle nye hvalpe. Og som Søster Lagkage nævner, så kunne jeg tydeligt mærke, at jeg overhovedet ikke var på nulpunktet med socialisering ift andre nye hvalpeejere, jeg har snakket med og har hørt om herinde.

Jeg tror også, at det har rigtigt meget med hvordan ejeren håndterer hundens nervøsitet.

 

Her er en beskrivelse af en Löwchens temperament ifølge Dkk's racestandard:

Meget hengiven og lydig over for sin herre, opmærksom og lydhør, veltilpas under alle forhold og i stand til at være rolig og stilfærdig, når det kræves af den. Med sit frejdige og følsomme blik søger den at forstå, hvad der forventes af den.

[kennel-lowchen]

Jeg har lige et input til det med, at du har svært ved at forestille racen være bange for noget...

Duffy er altså også noget forsigtig anlagt og det har hun jo altid været.. I starten var hun jo bange for andre hunde/mennesker/cyklister osv, men efter et stykke tid og meget træning blev hun helt tryg ved disse ting.. Jeg vil dog stadig sige, at hun har tendens til at blive bange for nye ting og det sidste stykke tid er hun igen begyndt at blive bange for andre hunde.. Så hun er altså lidt en kryster, men vi arbejder stadig på at gøre hende mere modig :blink:

Det kan være hun er ved at komme i løbetid..

Resten: Der vil altid være forskel på hvalpene i et kuld, og på de familier de kommer hen til.

Efter at jeg sagde I skulle tage hende op på armen og vende ryggen til det farlige gik det jo hurtigt med at blive frisk på det meste..

Nu havde I heller ikke den bedste start, da hendes søster kom retur allerede efter et par dage. Det gør altså også noget.

(Til dem som ikke ved det (inden der alligevel kommer spørgsmål til det): Lillis familie skulle på ferie lige op til hun var gammel nok til at skulle hentes..Da de kom hjem var vi på Verdensudstillignen i Herning. Men de ville jo gerne have hende, så jeg tog hende med til Herning og de afhentede hende der. Allerede næste morgen ringede konen og sagde det ikke gik..Hun gøede af mennesker og andre hunde. Hun ville gerne snakke med dem når hun kom hen til dem. Jeg sagde at hun skal jo lige have tillid til jer.. Og så tog Natascha og jeg derned og var hele dagen. Vi stemte dørklokker i bebyggelsen og spurgte om folk gad komme ned og snakke med hende, gå forbi hende, løbe, larme osv. Og hun sagde aldrig en lyd. Det bekræftede mig i at det var fordi hun ikke havde tillid endnu. Vi enedes så om at de skulle give det en chance i 14 dage. Konen fortalte at de lige havde opdaget at hun var gravid. Så det gjorde det jo heller ikke mindre stressfyldt for hende (træthed, en ny hvalp osv). Vi kørte hejm med aftalen om 14 dage.

Dagen efter kom de op og afleverede hende

 

Findus- Det kan da godt være Duffy har et sartere sind end de 2 andre. Michelle blev her, og hun er ikke bange for noget heller ikke når hun er alene.

Lilli var jo så ude og blev sendt videre til sin nye familie få dage efter hun var blevet afleveret. Og de har overhovedet ingen problemer haft. Hun kunne lide alle hunde og alle mennesker. Det tog dem 14 dage at lære hende at være alene hjemme. Og hun har ikke været bange for noget som helst.

Og jeg kan heller ikke mindes at Duffy var mere bange da hun var baby end de andre, men det kan jo ændre sig efterhånden som de vokser til. Da vi mødtes på udstillingen ved Odense og I gik rundt med hende, var hun da ikke bange? men igen det kan sagtens skifte når hun flytter...

Og også alt efter hvilken familie hvalpene kommer ud i.. Lillis første familie var meget unge og tilmed var konen gravid (ikke planlagt), Lillis næste familie var "voksne" jeg vil tro omkring 40 år..og med store børn. Det gør altså en kæmpe forskel.

[kennel-lowchen]

Racen er meget tillidsfuld og vist generelt ikke hverken bange eller reserveret.. Det var absolut det jeg forelskede mig i ved racen.. Det der glade "her kommer jeg" sind..

 

Otto er fra Kennel Small Lions i Hvidovre (både mor og far er fra Lions of Denmark) og han er da utryg ved mange nye ting, fremmede steder med larm, vilde hunde osv... men ikke bange..!! Han har masser mod og med halen dybt begravet mellem benene, ser han sin frygt i øjnene og udfordrer verden (i hans eget tempo)

 

Han har aldrig været bange eller utryg overfor mennesker - der tramper han ind i folks hjerter... hvis han får lov...

Racen er nemlig meget tillidsfuld!!

Lige når hvalpen flytter hjemmefra vil de fleste være lidt bange for nye ting, store hunde osv.

Löwchen hvalpen er midre end en chihuahua når den flytter (1-2 kg).. Alle hunde er kæmpestore i forhold til hvalpen. Den komemr fra en flok (inkl opdrætter) som har passet på den og værnet det for farer som store bidende hunde. Nu er den pludselig sig selv, kender ikke dens nye mennesker og SKAL bare tro på at de passer på den. Men jeg har aldrig tidligere hørt at hvalpene skulle være rædselsslagne for andre hunde. Jeg ved de gør hvis de ikke kommer hurtigt nok hen og hilse.. og at de viser dæmpende signaler når de så hilser.

[kennel-lowchen]

Men der er forskel på at være forsigtig eller en kryster. Min var dødbange.. Han kunne ikke lide nye steder så krøb han afsted, lav og med hale mellem ben. Han bed ud efter andre hunde, og også efter mennesker. Det meste af tiden lå han under sofaen. Og min mors er ligeså..

Jeg snakkede med en familie fra Padborg som havde hunde derfra også.De var lige så. De havde også en fra Lion of dk og den var slet ikke sådan.

måske er løvchen sådan

Nej Löwchen er ikke sådan De skal ikke være sådan. De skal være udadvendte, glade, tillidsfulde og sjove. Redigeret December 15, 2010 af kennel-lowchen

[kennel-lowchen]

Jeg har slet ikke oplevet Löwchens være dødbange. Min hund, som vist skulle være en ret 'normal' Löwchen, kan da godt være lidt betuttet i nye situationer og skal se tingene an, men aldrig direkte skræmt.

Og du fik din hund som en "gammel" hvalp.. Hvis han havde været dårligt socialiseret så havde du opdaget det.

Jeg har købt ældre hvalpe/voksne som ikke har været ude. Det har været et kæmpearbejde og de har aldrig kunne f.eks udstilles fordi de har forblevet nervøse.

Lottepigen - hvor gammel var din hund da du fik den?

Redigeret December 15, 2010 af kennel-lowchen