Forkert hvalp?

[Gæst Bente]

Vaps kan lige akkurat hoppe op på sofaen og når han så er der oppe, så slår han kolbøtter og leger med tæppe.

Det er en gammel sofa, som vi har valgt at beholde imens vi har hvalp, så han får lov til at bruge den, som han lyster.

Ind imellem sker det så bare, at han triller ned af sofaen og så skal jeg da lige love for, at sofaen får klar besked.

Ikke blot gør han af den, men han sætter lige i den med tænderne.

 

Hver gang han gør det, så ser jeg Vaps som voksen, gøre det samme overfor et menneske eller en anden hund.

Altså at han vender sig om, gør og sætter tænderne i hvad nu end der lige synes at drille ham.

 

Han er i forvejen en meget selvstændig hund. Han er 12 måske 13 uger, renlig og kan være alene uden problemer.

 

Har jeg grund til at være bekymret?

 

Nogle der har haft så selvstændig en lab. og har set den vokse sig blid og ikke gøende som voksen?

 

Og hvad i alverden skal jeg gøre, hvis det viser sig, at jeg har anskaffet mig en hund, der slet ikke passer til mig og min familie?

 

Den her ligger også inde i debat. Det var en fejl, at den i første omgang røg derind, beklager, skulle ligge korrekt nu.

[Gæst maian889]

Kan I ikke bare sige nej til ham inden han gnasker løs i sofaen??

[guanomo]

Kan I ikke bare sige nej til ham inden han gnasker løs i sofaen??

 

kræver nej er indlært, og det vides jo ikke.

[Gæst maian889]

Næh det er jo sandt, men det ville jo så være en oplagt mulighed for at se at komme i gang med det

 

Ellers ville jeg nu mok bare flytte ham rent fysisk... Ville i hvertfald under ingen omstændigheder lade min hund æde mine møbler gamle eller nye..

[Lonny]

Jeg kan ikke se hvordan det, at din hund leger med sofaen og morer sig kostelig kan give dig bekymringer om hvorvidt han kan finde på at bide nogen når han bliver voksen, det er jo bare leg

[Gæst Bente]

Kan I ikke bare sige nej til ham inden han gnasker løs i sofaen??

 

Jo jo, han forstår fint nej.

Så stopper han med hvad han er i gang med og kigger på os.

Så er det lidt forskelligt om han kommer hen til os og får en trick kommando, ros og så en guf, eller vi går hen til ham og afleder hans opmærksomhed med en flaske med guffer i eller tager hundetæppet og lader ham få opmærksomheden over på det.

 

Det er nemt nok at aflede ham og få ham til at stoppe det han er i gang med.

 

Så går der måske nogle timer eller en dags tid, så skal sofaen sættes på plads igen.

 

Det er mere det, at han gør og at han reagerer med at kaste sig over det han synes, der driller ham.

 

Det har jeg ikke oplevet ved hvalpe før, og jeg synes det virker så bekymrende når han gør det.

Han er jo glad og frisk, det er jo ikke det, han virker bare som en kende "hævngerrig", i mangel af et bedre ord.

[Gæst mk101]

Hmm, prøvede at poste tidligere, men ser ikke ud til mit indlæg er kommet med. Så jeg prøver igen:

 

Hvordan opfører han sig, når han er ude alene - i nye omgivelser og situationer?

[Hewlett]

Slettet efter TS sidste tråd - det var alligevel ikke så relevant

[Gæst Bente]

Jeg kan ikke se hvordan det, at din hund leger med sofaen og morer sig kostelig kan give dig bekymringer om hvorvidt han kan finde på at bide nogen når han bliver voksen, det er jo bare leg

 

Ja jeg er nok bare lidt overfølsom, for jeg bliver jo urolig.

Jeg har ikke haft den type hvalp før, der gør meget og kaster sig over dyr og mennesker, på den måde han gør.

Og han bliver ved og ved og ved.

 

Vi kan godt sige nej og så stopper han, men ind imellem kan han også godt bare finde på at kigge hurtigt op, kigge undersøgende på os og så fortsætter han, med det han havde gang i.

Han respektere også fint, når vi træder ind foran ham og forhindre ham adgang til det han vil bide i/lege med.

 

Han gør heller kke af sofaen sådan i almindelighed, det er kun hvis sofaen har skubbet ham ned.

 

Det er det der sådan lidt hævngerrige, der virker overrumplende.

Han vil ikke acceptere at sofaen kaster ham af, så skælder han den ud.

[Gæst mk101]

Jo jo, han forstår fint nej.

Så stopper han med hvad han er i gang med og kigger på os.

Så er det lidt forskelligt om han kommer hen til os og får en trick kommando, ros og så en guf, eller vi går hen til ham og afleder hans opmærksomhed med en flaske med guffer i eller tager hundetæppet og lader ham få opmærksomheden over på det.

 

Pas på I ikke danner nogle usmarte "hændelsesforløb" hos ham. Det kunne lade til, at han måske har indlært en rækkefølge der hedder: gør noget du ikke må - få et signal - kom hen til ejer og få nyt signal og godbid.

 

Det sker tit, at man får indlært sådanne ting, hvor hunden syntes den først skal gøre det forbudte, for at få udløst en bonus. Det vil sige han tager det at bide i sofaen med ind i "øvelsen".

 

Klassikeren på træningsbanen er cockere der er meget vokale. I stedet for at imødegå problemet, har mange ejere så meget fokus på hvad der bliver fortalt om næste øvelse, at de først opdager hundens larm, når det er blevet så højt, at ingen kan undgå at lægge mærke til det. Som forsøg på at "aflede" beder de som regel hunden om at gå i plads eller sætte sig, og så belønner de.

 

Ejer tror de belønner udelukkende for, at hunden sætter sig. Hunden opfatter det som, at den bliver belønnet for at have larmet og så sat sig.

[Gæst mk101]

Hmm, prøvede at poste tidligere, men ser ikke ud til mit indlæg er kommet med. Så jeg prøver igen:

 

Hvordan opfører han sig, når han er ude alene - i nye omgivelser og situationer?

 

Ah, for pokker. Det var en anden (og lignende) tråd, jeg havde hygget mig i tidligere - men vil nu stadig gerne høre om det.

[Jane]

Vaps kan lige akkurat hoppe op på sofaen og når han så er der oppe, så slår han kolbøtter og leger med tæppe.

Det er en gammel sofa, som vi har valgt at beholde imens vi har hvalp, så han får lov til at bruge den, som han lyster.

Ind imellem sker det så bare, at han triller ned af sofaen og så skal jeg da lige love for, at sofaen får klar besked.

Ikke blot gør han af den, men han sætter lige i den med tænderne.

 

Hver gang han gør det, så ser jeg Vaps som voksen, gøre det samme overfor et menneske eller en anden hund.

Altså at han vender sig om, gør og sætter tænderne i hvad nu end der lige synes at drille ham.

 

Han er i forvejen en meget selvstændig hund. Han er 12 måske 13 uger, renlig og kan være alene uden problemer.

 

Har jeg grund til at være bekymret?

 

Nogle der har haft så selvstændig en lab. og har set den vokse sig blid og ikke gøende som voksen?

 

Og hvad i alverden skal jeg gøre, hvis det viser sig, at jeg har anskaffet mig en hund, der slet ikke passer til mig og min familie?

 

Den her ligger også inde i debat. Det var en fejl, at den i første omgang røg derind, beklager, skulle ligge korrekt nu.

 

Jeg forstår ikke hvorfor du er bekymret. Han virker da til at være helt normalt.

 

Men det undre mig, at du lader ham gøre som han har lyst til som hvalp. Hvad med den dag hvor du får en ny sofa? Skal han så jages ned af den eller hvad har du tænkt dig? Du er nød til at gøre dig klar at hvad han må nu, det må han også som voksen. Det er nu så længe, at han er hvalp at du skal lære ham de regler som findes hjemme hos jer. Det vil spare dig for mange bekymringer sidenhen.

 

Hunden bliver stort set som vi vil have den, hvis vi allerede når den er hvalp sætter ind og stopper uønsket adfærd. Men det kræver, at vi har en viden og den viden får man ved, at sætte sig ind i den race som man har anskaffet sig og ved at læse nogle gode hundebøger og bruge sin sunde fornuft. Jeg kan anbefalde dig at læse hvalpen af Lone Greva og Irene Jarnved har også skrevet en udmærket bog, tror den hedder noget i retning af fra hvalp til voksen. Kan desvære ikke huske den nøjagtige tittel. Anders Hallgren har også skrevet flre gode bøger og der vil jeg anbefalde dig, at læse alfasyndromet. Den giver en god viden og forståelse af hvordan vores hunde er skruet sammen.

[Gæst Bente]

Hmm, prøvede at poste tidligere, men ser ikke ud til mit indlæg er kommet med. Så jeg prøver igen:

 

Hvordan opfører han sig, når han er ude alene - i nye omgivelser og situationer?

 

Ja der er også et godt eksempel der.

Vores voksne hunde er vant til at sidde pænt, før de får adgang ud af døren.

Det synes den lille er lidt kedeligt, så så gør han helt enormt meget.

Der er jeg tålmodig og beder ham om at sætte sig. En gang, ikke flere gange, bare en gang. Så gør han nogle enkelte gange mere og så! sætter han sig fint og er stille.

 

I det øjeblik han sætter sig, så får han ros og en godbid.

 

Den del har han egentlig hurtigt fået tjek på, men han skal lige gø et par gange og danse lidt rundt, før han enten får et puf med snuden af min hund, der beder ham om at sætte sig eller han bare sætter sig af sig selv.

 

Så åbner jeg døren, igen ros og så får de værsgo.

 

Og der løber hvalpen forrest, han møver sig ind foran de voksne og spurter afsted i galop. Nogle gange vender han rundt og kaster sig legende over min hund. Andre gange løber han bare afsted og går på opdagelse.

 

Det var egentlig kun den første dag vi havde ham, at han var lidt betuttet og forsigtig, efter den første dag så var der ikke mere rolig hvalp over ham, så var det bare fuld fart frem.

 

Nu skal det jo så også siges at vi laver øvelser med ham når vi går ude, både ham alene og alle hundene sammen, så turene er jo spændende, men han er meget i front og de gamle skal lege ellers så gør han af dem indtil de overgiver sig.

[Gæst Bente]

Jeg forstår ikke hvorfor du er bekymret. Han virker da til at være helt normalt.

 

Men det undre mig, at du lader ham gøre som han har lyst til som hvalp. Hvad med den dag hvor du får en ny sofa? Skal han så jages ned af den eller hvad har du tænkt dig? Du er nød til at gøre dig klar at hvad han må nu, det må han også som voksen. Det er nu så længe, at han er hvalp at du skal lære ham de regler som findes hjemme hos jer. Det vil spare dig for mange bekymringer sidenhen.

 

Hunden bliver stort set som vi vil have den, hvis vi allerede når den er hvalp sætter ind og stopper uønsket adfærd. Men det kræver, at vi har en viden og den viden får man ved, at sætte sig ind i den race som man har anskaffet sig og ved at læse nogle gode hundebøger og bruge sin sunde fornuft. Jeg kan anbefalde dig at læse hvalpen af Lone Greva og Irene Jarnved har også skrevet en udmærket bog, tror den hedder noget i retning af fra hvalp til voksen. Kan desvære ikke huske den nøjagtige tittel. Anders Hallgren har også skrevet flre gode bøger og der vil jeg anbefalde dig, at læse alfasyndromet. Den giver en god viden og forståelse af hvordan vores hunde er skruet sammen.

 

Jeg har læst dem og de står på reolen lige nu.

 

Vi har også to hunde i forvejen, der er nærmest slavisk opdraget efter de bøgers principper.

 

Mht. sofaen, så fik vores to nu voksne hunde lov til det samme, da de var små, og de spiser intet inventar i huset i dag af den grund.

 

Vores alfa havde en forkærlighed for træsko og min kunne bare godt lide hans tænketerning og flaske med guffer i og han åd vist også en flettet kurv så vidt jeg husker og det var det. Men de legede begge to i sofaen, da de blev store nok til at kunne hoppe op i den.

De har aldrig spist en sofa og de har heller ikke haft tendens til at gø.. overhovedet!

 

Ham her han gør, og går i alting. Alting skal undersøges og tygges på.

 

Første dag var det nogle få blottede ledninger han var efter, dem går han ikke efter mere.

Næste dag var det stoleben og skrivebordsben og lampefødder og tæpper og bladholderen og reolen og sofabordet, alt! Det har jeg ikke noget imod, det er for mig også at betegne som alm. hvalpet adfærd.

 

Jeg har brugt dagevis på at aflede og jo jeg er godt brugt nu, men det han gør er på den måde ikke unaturligt.

Den første uge sov jeg desuden på gulvet sammen med ham i vores stue, men jeg fik ikke lukket et øje. Heller ikke selvom Vaps sov hele natten igennem.

 

Han forstår fint ordet nej, men vi prøver på at begrænse brugen, for det er trods alt ikke en nej verden, vi har lyst til at introducere ham for, det gjorde vi jo heller ikke med vores voksne hunde da de var små.

 

Vi bruger mere det at træde ind foran og aflede.

 

Nej bliver selvfølgelig brugt, men kun i situationer, hvor vi er rimelig sikker på, at det vil have en effekt.

Kontakt først ved at træde ind foran og så nej!

 

Mht labradorer, så er det den race jeg har haft i hjemmet som barn og så godt som alle steder hvor jeg har været kommet igennem livet, Labs. og så goldens og shæfere.

Jeg har i forvejen en dejlig Lab. blanding, der helt igennem er lab. Han elsker at svømme og elsker mad.

 

Jeg har bare aldrig mødt en Lab. der gør så meget som vores hvalp gør det lige nu og det er første gang, at jeg møder en lab. der har så stort frembrusende et mod og selvstændigt et væsen.

 

Og det er iøvrigt ikke det at han vil spise sofaen der er et problem. Det er let nok at få ham til at holde op med.

Det er det, at han bliver sur på den, gør af den og så hugger tænderne i den, der bekymre mig.

[skipper-odense]

Det er muligvis fordi jeg er træt og derfor ikke helt læser det du skriver

 

Men jeg har selv en labrador på nu snart 10 mdr og det du beskriver lyder vældig normalt for mig han var en kæmpe håndfuld de første 5-6 uger, men hvis jeg selv skal sige det så er han altså blevet ganske normal

 

Vi blev, da han var lille, af flere advaret om at han da vist ville blive en dominerende en og ham skulle vi da lige passe på med :damn: vi valgte at lukke ørene og opdrage ham efter de principper vi fandt rigtige (primært Lone Grevas bog), og der er absolut intet dominant over ham, han er bare en sød og normal stor hvalp som var lidt langt fremme i skoene indtil han fandt sig til rette i vores familie

[Gæst Bente]

Pas på I ikke danner nogle usmarte "hændelsesforløb" hos ham. Det kunne lade til, at han måske har indlært en rækkefølge der hedder: gør noget du ikke må - få et signal - kom hen til ejer og få nyt signal og godbid.

 

Det sker tit, at man får indlært sådanne ting, hvor hunden syntes den først skal gøre det forbudte, for at få udløst en bonus. Det vil sige han tager det at bide i sofaen med ind i "øvelsen".

 

Klassikeren på træningsbanen er cockere der er meget vokale. I stedet for at imødegå problemet, har mange ejere så meget fokus på hvad der bliver fortalt om næste øvelse, at de først opdager hundens larm, når det er blevet så højt, at ingen kan undgå at lærke mærke til det. Som forsøg på at "aflede" beder de som regel hunden om at gå i plads eller sætte sig, og så belønner de.

 

Ejer tror de belønner udelukkende for, at hunden sætter sig. Hunden opfatter det som, at den bliver belønnet for at have larmet og så sat sig.

 

Det er lige nøjagtig det der sker, tror jeg.

 

Men så er det lige man bliver lidt forvirret, for det virkede jo fint på vores to voksne hunde da de var små. Nu gør vi det samme med ham her og nu virker det anderledes?

 

Jeg ved godt det er lidt af en klassiker at sige sådan noget, men den fælde tror jeg, jeg er faldet i.

 

Ham her har brug for noget andet.

 

Men hvordan bryder vi det mønster?

 

Det er nemlig, ballade, bevægelse/signal, kom til ejer, nyt signal, ros og godbid, klappe klappe kæle.

Den rækkefølge er meget almindelig i løbet af dagen.

[Gæst Bente]

Det er muligvis fordi jeg er træt og derfor ikke helt læser det du skriver

 

Men jeg har selv en labrador på nu snart 10 mdr og det du beskriver lyder vældig normalt for mig han var en kæmpe håndfuld de første 5-6 uger, men hvis jeg selv skal sige det så er han altså blevet ganske normal

 

Vi blev, da han var lille, af flere advaret om at han da vist ville blive en dominerende en og ham skulle vi da lige passe på med :damn: vi valgte at lukke ørene og opdrage ham efter de principper vi fandt rigtige (primært Lone Grevas bog), og der er absolut intet dominant over ham, han er bare en sød og normal stor hvalp som var lidt langt fremme i skoene indtil han fandt sig til rette i vores familie

 

Åh hvis bare du vidste, hvor meget det trøster mig, at du siger netop det.

 

Jeg er så frygtelig bange for, om jeg skulle have fået en hund, som jeg måske ikke har sindelaget til at kunne magte.

 

Tænk hvis vi måtte rationalisere og sige, vi dur ikke til at træne denne hund og så skille os ad med ham i sådan en ung alder.

Jeg ville føle mig som et frygteligt menneske.

 

Tusind tak for de trøstende ord. :hjerte::hjerte::hjerte::hjerte::hjerte:

[Jane]

Åh hvis bare du vidste, hvor meget det trøster mig, at du siger netop det.

 

Jeg er så frygtelig bange for, om jeg skulle have fået en hund, som jeg måske ikke har sindelaget til at kunne magte.

 

Tænk hvis vi måtte rationalisere og sige, vi dur ikke til at træne denne hund og så skille os ad med ham i sådan en ung alder.

Jeg ville føle mig som et frygteligt menneske.

 

Tusind tak for de trøstende ord. :hjerte::hjerte::hjerte::hjerte::hjerte:

 

Jeg er sikker på, at i også magter denne udfordring. For mig lyder han til, at være en kernesund hvalp, med sine meningers mod. Akkurart som min Victor.

[Lonny]

For mig lyder det lidt som om du har været usandsynlig heldig med dine første to hunde, og nu har du så fået dig en ganske almindelig hvalp med god energi, og det kommer lidt bag på dig :ae:

 

Jeg forstår godt dine bekymringer når du aldrig har prøvet det før, men din hvalp lyder som en ganske almindelig glad hvalp med mod på verden

 

Og jeg tror at alle der har haft flere hunde har prøve det samme som dig, nemlig at tro, at det der virkede på den forrige hund også virker på den nuværende hund, og det kan godt tage et stykke tid før man lige opdager, at det gør det altså ikke :blink: Men så er det jo bare at finde ud af hvad der så virker på dette lille unikke væsen

 

Så jeg tror ikke du skal bekymre dig så meget, din hvalp udviser ikke dominante egenskaber eller lignende, han leger bare og hygger sig gevaldigt med det

 

Men jeg syntes du skal oprette en tråd om netop de ting du måske gerne vil have hjælp til at rette op på, og så er jeg sikker på at folk gerne vil komme med råd til hvordan du håndterer denne nye personlighed i dit hjem

[Gæst maian889]

Jeg kan ikke se hvordan det, at din hund leger med sofaen og morer sig kostelig kan give dig bekymringer om hvorvidt han kan finde på at bide nogen når han bliver voksen, det er jo bare leg

 

Fordi den (som jeg har forstået det) begynder at "angribe" sofaen med tænderne, når den vælter ned af sofaen. :blink:

[Therese]

Det er lige nøjagtig det der sker, tror jeg.

 

Men så er det lige man bliver lidt forvirret, for det virkede jo fint på vores to voksne hunde da de var små. Nu gør vi det samme med ham her og nu virker det anderledes?

 

Jeg ved godt det er lidt af en klassiker at sige sådan noget, men den fælde tror jeg, jeg er faldet i.

 

Ham her har brug for noget andet.

 

Men hvordan bryder vi det mønster?

 

Det er nemlig, ballade, bevægelse/signal, kom til ejer, nyt signal, ros og godbid, klappe klappe kæle.

Den rækkefølge er meget almindelig i løbet af dagen.

Jeg ville bare sige nej til ham og ikke rose ham for at stoppe med at bide.

Jeg har det sådan, at når nej'et er indlært rigtigt og han har forstået betydningen af det, vil jeg ikke rose for det. Fordi det er noget han skal og der findes ikke nogle alternativer.

 

Det er ikke ligesom hvis man er ved at træne en øvelse, hvor der findes en masse muligheder for hvilken adfærd hunden kan tilbyde (i hvert fald hvis man træner efter klikker-principperne) og man derfor skal rose hunden for at guide den i den rigtige retning.

 

Håber du forstår hvad jeg mener

[skipper-odense]

Åh hvis bare du vidste, hvor meget det trøster mig, at du siger netop det.

 

Jeg er så frygtelig bange for, om jeg skulle have fået en hund, som jeg måske ikke har sindelaget til at kunne magte.

 

Tænk hvis vi måtte rationalisere og sige, vi dur ikke til at træne denne hund og så skille os ad med ham i sådan en ung alder.

Jeg ville føle mig som et frygteligt menneske.

 

Tusind tak for de trøstende ord. :hjerte::hjerte::hjerte::hjerte::hjerte:

 

Jeg tror fx det tog os en måneds intensiv overvågning før han fattede at han ikke måtte gnave i sofabordet, han havde lært hvad et nej var og alligevel så blev han bare ved og ved :damn:men vi var konsekvente og fjernede ham hver gang og pludselig en dag så fattede han det :klap:

 

De første 3 uger må jeg indrømme at vi også flere gange overvejede om han ville være for meget for os men man holder jo af de små kræ så vi fortsatte og det gav en enorm gevinst

 

Så bare hold ud og fortsæt med at være konsekvente så skal i nok også få en skøn hund ud af ham :5up:

[Lonny]

Fordi den (som jeg har forstået det) begynder at "angribe" sofaen med tænderne, når den vælter ned af sofaen. :blink:

 

Men det er jo stadig bare leg, den er ved at bekæmpe dette store monster, og selvfølgelig skal den også have nogle bøllebank

[Gæst maian889]

Men det er jo stadig bare leg, den er ved at bekæmpe dette store monster, og selvfølgelig skal den også have nogle bøllebank

 

Ja måske, men jeg ville ikke have at min hund bed i mine møbler, uanset om det var leg eller hvad... Så må den have erstattet monsteret med noget andet, som er tilladt at bide i... Sofaen er NO GO

[Lonny]

Vaps kan lige akkurat hoppe op på sofaen og når han så er der oppe, så slår han kolbøtter og leger med tæppe.

Det er en gammel sofa, som vi har valgt at beholde imens vi har hvalp, så han får lov til at bruge den, som han lyster.

 

Ja måske, men jeg ville ikke have at min hund bed i mine møbler, uanset om det var leg eller hvad... Så må den have erstattet monsteret med noget andet, som er tilladt at bide i... Sofaen er NO GO

 

som du kan se af det indlæg jeg har henvist til øverst, så har han fået lov til at lege med denne sofa, så derfor ser jeg ingen problemer