Arv

[a9]

Nu er det ikke nogen hemmelighed, at jeg har nogle ting, jeg bøvler noget med med Jacki i forhold til i mine øjne uønsket adfærd, primært i forbindelse med vagtsomhed og hoppen op :damn:

 

I lørdags til træning dukkede en ”sjælden gæst” op – han er medlem af vores lille klub, men ikke aktiv grundet stor arbejdsbyrde. Hans hund, Hector, på 6½ år er Jackis halv-onkel. Hector er halvbror til Jackis mor, så Hectors far er Jackis morfar.

 

Vi kom selvfølgelig til at tale om løst og fast – og hold da helt op, familiebåndene lader sig ikke fornægte :slem:, fx:

 

● Han er ekstrem socialt anlagt, elsker alle mennesker – Jacki ligeså.

● Han skal helst hilse i øjenhøjde – Jacki ligeså. Det samme skal Jackis mor i øvrigt.

● Han er ekstrem vagtsom – Jacki ligeså. Kommer der besøg på matriklen, bliver de hilst ”velkommen” af en halsgivning, der siger ♠ 2 – som ejer kan man faktisk blive ret overrasket over lyden, der bliver ikke givet ved dørene

 

Fysikken er også ret ens, selvfølgelig med forbehold for kønsforskellene. Hovedformen er den samme, det samme er markeringerne i ansigtet, dette til trods for at Hector er grå og Jacki sort/brun. Jeg havde faktisk troet, at markeringerne kom fra Jackis far, men det gør de tydeligvis ikke – de kommer fra morfar

 

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg synes, at det helt ”rart”, at det er meget de samme ting, vi bøvler med Jeg føler mig lidt mindre som en fiasko for ikke at have fået trænet disse ting væk – ikke at det skal være mig en sovepude, men det er rart at modtage forståelse fra nogen i helt samme båd, og som har haft 4 år ekstra til at træne i men det giver også et præg om, hvor svært det bliver at få trænet væk

 

Jeg håber, at Hector bliver en hyppigere gæst på træningsbanen, han er en super super super lækker hund – og faktisk en af årsagerne til, at jeg blev hooked på "Jackis" kuld – og også fordi Jacki i den grad hyggede sig sammen med ham

 

Hvad har jeres hunde fået i arv :slem:

[Umulia]

Jeg forstår udmærket hvad du mener - bare på den modsatte måde. Jeg har haft kontakt med ejerne til to af Vinnies søstre, og ingen af dem har de samme problemer som Vinnie. Det bekræfter min mistanke om at hun er blevet meget forkert behandlet hos sin første ejer.

 

At jeg så ikke har evnet at træne det hele væk, kan måske godt tages som et nederlag

[Lonny]

Ja, det er meget rart at vide at man ikke er hovedansvarlig for ens hunds små defekter :blink:

 

Luna har arvet sin madlede fra sin far, og sin tendens til at skrige og køre i meget højt gear fra sin mor. Det med madleden har jeg først fundet ud af for nyligt, Luna har altid syntes at mad var sådan en lidt unødvendig ting, og det har så vist sig at hendes far er på samme måde.

 

Og ifølge hendes opdrætter, så kørte Luna's mor også i meget højt gear som unghund, men det gik over da hun blev 3 år, så det går jeg sådan og trøster mig lidt med :blink:

[Ascha]

Jeg tror på at ens hund kan ligne den ene forældre, både i det ydre og det indre.

 

Ascha lignede sin mor (helt ned til et par skæve fortænder) og var ligeså rolig og besindig. De "babbede" også på samme måde (dvs. at de bevægede munden som en guldfisk, hvis de blev varme men ikke gad halse ordentlig.

 

Thailo ligner sin far. Har tit dunket mig selv i hovedet for at tro at det blot drejede sig om dårlig opdragelse (fordi opdrætterne bare grinte af ham). Jeg blev bedt om at sætte mig i en stol, fordi han var en meget "glad" hund. Ja tak, døren blev åbnet og en hvirvelvind kom flyvende ind ad døren, hen over sofabordet og landede i en stol, ned på gulvet for derefter at styrte et par gange rundt i hele stuen for til sidst at havne oppe i hvalpekassen, til en skideballe af rang fra morhunden (som han slet ikke lod til at registrere, det dæmpede ham ihvertfald ikke)...... Og sådan oplevede jeg Thailo allerede den første aften.

 

Kender alt for godt følelsen af ikke at gøre det godt nok, og jeg skal da også indrømme at jeg ikke har gjort det rigtige, hele vejen igennem. Man er jo kun et menneske og kan kun gøre det så godt man kan. Tror det vigtigste er at måle fremgangen i forhold til sig selv og hunden, og ikke lytte til alle de klooooge bemærkninger som folk kommer med.

[a9]

Jeg forstår udmærket hvad du mener - bare på den modsatte måde. Jeg har haft kontakt med ejerne til to af Vinnies søstre, og ingen af dem har de samme problemer som Vinnie. Det bekræfter min mistanke om at hun er blevet meget forkert behandlet hos sin første ejer.

 

At jeg så ikke har evnet at træne det hele væk, kan måske godt tages som et nederlag

 

Næ, ikke i min bog

 

Nogle ting/adfærdsmønstre, grundet gener eller traumer grundet fysiske skader, dårlig behandling, chok etc., ligger bare så dybt i psyken, at de kan være så godt som umulige, hvis ikke krop umulige, at ændre/vende uanset træning og behandling

 

Ikke kan kunne vende disse mønstre er i min bog ikke et nederlag, men slet ikke at fosøge er

[bernerazuro]

Møffe har i store træk sin mors sind

 

• Intet vagtinstinkt, men derimod en pivende glad velkomst, om noget (da jeg kom hjem i dag, registrerede han det først da jeg havde hilst på min far og kom tilbage ud i gangen - så kom han også op fra stuen af tilgengæld )
  
• Er ikke den udprægede nussehund, som andre bernere er. Jovist, han elsker at nusse og gerne i laaaang tid - men ligge tæt i længere tid er ikke så meget ham.
  
• Meget tynde forbensstammer - dem har han IKKE fra sin far i hvert fald Ok, jeg synes de er tynde, jeg kan jo godt li' den VIRKELIG kraftige type. Men de er fine nok :blink:
  

Jeg har aldrig mødt hans far, der jo bor i Polen, så aner ikke, hvad han har derfra

[FOX]

Alto har sin kropsbygning efter sin mor - og sit sind fra faderen. Meget forsigtig og lidt reserveret, tendens til at være bange for nye ting men heldigvis for det meste en glad-klumpe dumpe :klap:

[Gæst Malene Nielsen]

Bravo har arvet en del fra hans mor :hjerte:

 

De er begge nogle hyggehunde af format - gider man, at nusse dem skaldede, så er de tilpasse og de ser gerne, at man deler seng/sofa osv... jo tættere jo bedre

 

De bruger poterne en del - alt skal berøres med poterne.

 

De bader ikke, men står gerne i vandkanten og ser på, at de andre bader.

 

Og så ligner de også hinanden en del fysisk - stort set samme 'ansigts'udtryk

[Gæst Trinus]

Tja, arv er en underlig ting.

 

Vores 2 PBGV er halvbrødre, de har samme far. Luffe er 3 ½ år og Buddy er snart 2 år.

 

Buddys mor er Luffes mormor - dvs. at deres fælles far har et kuld med både mor og datter.

 

Og de er SÅ forskellige. Luffe ligner deres far, både og sind og udseende. Arrogant, egenrådig, meget viljefast, normalt madglad, meget stærk psyke. Kropsligt er Luffe vel 4 cm. højere end Buddy, og (jeg er ikke meget for at indrømme det) 10 kg tungere. De skal dog siges, at han har meget kraftige knogler.. Desunden har Luffe en fin ruhåret pels, som racen skal have.

 

Buddy er helt anderledes. En kæmpe kælepotte, en lille pivskid når alt kommer til alt, kontaktsøgende, småt spisende. Lille bitte synes vi (sammenligner jo med storbassen Luffe), men fin siger dyrlægen og racebeskrivelsen, og så har han en underlig blød pels, der tilsyneladende aldrig bliver rigtigt ru.

 

Selvfølgelig er der også ligheder - men det tror jeg mere er raceligheder end fordi de er brødre....

 

Trinus

[a9]

Jeg synes, det er ret interessant, at se på det adfærdsmæssige vore hunde har fået med i arv

 

Der er så meget fokus på det sundhedsmæssige, at der er en tendens til at underspille/undervurdere det adfærdsmæssige - i den - naive - tro at vi kan socialisere og træne os ud af nærmest alt.

 

Jeg måtte jo aflive Bondo grundet genetisk betinget angst som jeg undervejs fandt ud af stammede fra Bondos morfar, og gik igen i mindst en onkel samt i Bondos kuldsøskende og halvsøskende - denne viden havde jeg ingen mulighed for at skaffe, inden han flyttede ind. Men HD-indeks, skue-/udstillings-/prøveresultater var let tilgængelige, i hans tilfælde var de bare ubruglige

 

Jackis vagtsomhed har jeg hele tiden troet var speciel for hende, og særlig fremtrædende pga. hendes køn - mine tidligere 2 hanhunde, inkl. Bondo, var ikke nær så vagtsomme - men nu viser det sig, at denne vagtsomhed sandsynligvis kommer fra hendes morfar

[Gæst mk101]

Ja, der er desværre nok en tendens til at undervurdere arveligheden af temperament og sind. Der er nogle ting, som jeg syntes går meget igen fra mine hundes forfædre. Af hvad jeg kender til, selvfølgelig.

 

Den gamle har arvet sin fars herlige, bløde sind, og viljen og evnen til at samarbejde og arbejde fra sin morfar. Begge dele noget jeg rigtig gerne vil have ind i mine fremtidige hunde igen. Så bruger stadig meget tid på, at få overblik over linjer og hanhunde, som kunne være interessante at gøre brug af på de to yngste. Og så ville der være tale om linjeavl på en af de to individer.

 

Den yngste er et "spitting image" af sin far. Vi har haft fornøjelsen af at passe ham nogle gange af et par ugers varighed, og har derfor lært ham godt at kende. Og der er virkelig mange fælles træk. Både i det fysiske, men absolut også i opførsel. Hvilket bekræftes af fortællinger fra ejere af andre hunde efter ham, men fra meget forskellige linjer. De har alle stor tendens til at "bruge poter". Især hvis man slutter sit nusseri med dem for tidligt...! Det arbejdsmæssige er svært at sige noget om, for far har aldrig været brugt til andet end udstilling og hygge. Men fælles for de hvalpe efter ham jeg kender til, er at de alle gerne vil arbejde og gør det med stor indlevelse og ivrighed.

 

Dog er min lidt præget af usikkerhed, som jeg dog har en fornemmelse af skyldes stress hos tæven i de første mange uger af hvalpenes liv. For andre hvalpe efter hende eller ham udviser ikke samme reaktionsmønster som min og nogle af hendes kuldsøskende gør.

[Ulla H]

Min nu snart 11 årige tæve Molly er mht legesyge, pjat og livsglæde så tæt op af sin fars måde at nyde livet på, som det kan lade sig gøre.

Hendes kusine med samme bedstefædre er meget mere stillestående uden det store sprudlende.

Mollys datter er lidt mere afdæmpet end moderen , men hendes søn Freddy (profilbillede)er Molly op af dage, som snydt ud af hende.

Molly har elsket at have hvalpekuld, er så skidestolt af sit afkom som en tæve kan være.

Faktsik så glad at hun har har haft 12 plejehvalpe til socialisering fra Grækenland. De har jo godt nok været ca 14 uger ved ankomst, men Mollys overlevelsesadfærd og tryghed har smittet utroligt af på dem, ved møde med trafik, fremmede hunde,voksne og børn.

Jeg elsker når hunde ligesom har menneskenes humoristiske sand for sjove oplevelser.

[Lonny]

Jeg synes, det er ret interessant, at se på det adfærdsmæssige vore hunde har fået med i arv

 

Der er så meget fokus på det sundhedsmæssige, at der er en tendens til at underspille/undervurdere det adfærdsmæssige - i den - naive - tro at vi kan socialisere og træne os ud af nærmest alt.

 

Jeg måtte jo aflive Bondo grundet genetisk betinget angst som jeg undervejs fandt ud af stammede fra Bondos morfar, og gik igen i mindst en onkel samt i Bondos kuldsøskende og halvsøskende - denne viden havde jeg ingen mulighed for at skaffe, inden han flyttede ind. Men HD-indeks, skue-/udstillings-/prøveresultater var let tilgængelige, i hans tilfælde var de bare ubruglige

 

Jackis vagtsomhed har jeg hele tiden troet var speciel for hende, og særlig fremtrædende pga. hendes køn - mine tidligere 2 hanhunde, inkl. Bondo, var ikke nær så vagtsomme - men nu viser det sig, at denne vagtsomhed sandsynligvis kommer fra hendes morfar

 

Jeg syntes det er utroligt spændende, men én af grundene til at man ikke fokuserer så meget på det er nok, at det er utroligt svært at sige hvad der er arv og hvad der er miljø.

 

Jeg siger f.eks. at Luna manglende madlyst kommer fra hendes far, men hos hendes far kan den manglende madlyst måske skyldes nervøsitet, og hos Luna at hun er møgforkælet, så selvom de er ens på området, så kan jeg jo ikke bevise at det er arveligt

[tacora]

Ja, der er desværre nok en tendens til at undervurdere arveligheden af temperament og sind. Der er nogle ting, som jeg syntes går meget igen fra mine hundes forfædre. Af hvad jeg kender til, selvfølgelig.

 

.

 

Ja og jagtlyst bl.a. men det er jo desværre meget normalt når der i avlen fokuseres mest på udseende.

 

venlig hilsen Steen Stenild

[Gæst Malene Nielsen]

Ja og jagtlyst bl.a. men det er jo desværre meget normalt når der i avlen fokuseres mest på udseende.

 

venlig hilsen Steen Stenild

 

Håber da ikke at det er en generalisering, men bare din mening om din egen race...Border collier avles heldigvis stadig primært efter brugsegenskaber og der er ikke udstillingskrav på dem inden parring :5up:

[Sammy]

Hvad har jeres hunde fået i arv :slem:

 

En usædvanlig stor hoppeglæde....:stupid: :blink:

 

Og en ligeså stor madglæde.........

 

Opdrætter har beholdt Enzos kuldsøster og det er helt vildt som de på nogen områder minder så meget om hinanden. Kropssproget er så ens (jeg var engang henne ved dem uden Enzo og jeg tog mig i flere gange at tænke at Enzo var løs - men det var kuldsøster, som (bortset fra udseende (højde/drøjde) lignede ham sådan i bevægemønster, vaner osv at det føltes som om han var løs ved siden af mig - og så har de begge to (ligesom deres mor...) oftest 2 poter på jorden i stedet for 4...:hmm:(Enzo dog værst - uden tvivl).

 

Jeg må med skam indrømme, at jeg tidligere var noget forarget over at folk ikke evnede at lære deres hunde ikke at hoppe op ad folk, men jeg har sgu forsøgt alt og Enzo er stadig en værre hoppebold... :oops: (hvilket aldrig har været svært at lære mine andre schæferbasser - men Enzo må være født med elller i et hop...) Og nu bebrejder jeg hans familiemæssige ophav hehe - ej jeg er helt vild med hans mor og ville aldrig tøve med at få en hvalp fra hende igen.

[tacora]

Håber da ikke at det er en generalisering, men bare din mening om din egen race...Border collier avles heldigvis stadig primært efter brugsegenskaber og der er ikke udstillingskrav på dem inden parring :5up:

 

Ja undskyld Malene, jeg tænkte på springer spaniels. For andre racer kan det jo være andre arbejdsområder .

Synes for øvrigt også jeg har hørt om to linier i border avlen udstillings og arbejdslinier.

 

venlig hilsen Steen Stenild

[a9]

Jeg syntes det er utroligt spændende, men én af grundene til at man ikke fokuserer så meget på det er nok, at det er utroligt svært at sige hvad der er arv og hvad der er miljø.

 

Jeg siger f.eks. at Luna manglende madlyst kommer fra hendes far, men hos hendes far kan den manglende madlyst måske skyldes nervøsitet, og hos Luna at hun er møgforkælet, så selvom de er ens på området, så kan jeg jo ikke bevise at det er arveligt

 

Ingen havde jo sagt at det ville være let :slem:

 

Synes bare det er et spændende aspekt af opdræt - og et der kræver fuldstændig ærlighed og objektivitet i valg og sammensætning af avlsdyr, og overfor køberne også

[Lonny]

Ingen havde jo sagt at det ville være let :slem:

 

Synes bare det er et spændende aspekt af opdræt - og et der kræver fuldstændig ærlighed og objektivitet i valg og sammensætning af avlsdyr, og overfor køberne også

 

Og netop det markerede er jo nok også en af de ting der gør det svært, det er jo svært at være objektiv når man har følelser eller penge i klemme...

[a9]

Og netop det markerede er jo nok også en af de ting der gør det svært, det er jo svært at være objektiv når man har følelser eller penge i klemme...

 

Jeg tror faktisk, at de gode opdrættere er rigtig gode til at vælge avlspartner med en stor grad af objektivitet :5up:

 

Glemte helt at skrive før, at det også kræver en del af hvalpekøberne, og at de spørger indtil disse aspekter ikke kun for forældrene men også længere bagud .....

[Gæst Malene Nielsen]

Ja undskyld Malene, jeg tænkte på springer spaniels. For andre racer kan det jo være andre arbejdsområder .

Synes for øvrigt også jeg har hørt om to linier i border avlen udstillings og arbejdslinier.

 

venlig hilsen Steen Stenild

 

Du har hørt rigtigt - og gudskelov for, at racen er 'delt op' :5up:

[Lonny]

Jeg tror faktisk, at de gode opdrættere er rigtig gode til at vælge avlspartner med en stor grad af objektivitet :5up:

 

Glemte helt at skrive før, at det også kræver en del af hvalpekøberne, og at de spørger indtil disse aspekter ikke kun for forældrene men også længere bagud .....

 

Men nu kan det godt være svært at se fuldstændigt objektivt på ens hunds opførsel, det kan være svært ikke at komme til at undskylde diverse karaktertræk, og jeg tror overhovedet ikke at det er bevist, men derimod fordi det er menneskeligt

 

Noget helt andet er jo sygdomme hunden er testet for, eller udseende, det er jo noget man kan se sort på hvidt, men om ens hund er lidt usikker eller fremme i skoene, medmindre det er meget tydeligt, så kan dette godt være lidt sværere at se objektivt på hvis man samtidig elsker hunden.

[a9]

Men nu kan det godt være svært at se fuldstændigt objektivt på ens hunds opførsel, det kan være svært ikke at komme til at undskylde diverse karaktertræk, og jeg tror overhovedet ikke at det er bevist, men derimod fordi det er menneskeligt

 

Noget helt andet er jo sygdomme hunden er testet for, eller udseende, det er jo noget man kan se sort på hvidt, men om ens hund er lidt usikker eller fremme i skoene, medmindre det er meget tydeligt, så kan dette godt være lidt sværere at se objektivt på hvis man samtidig elsker hunden.

 

Jamen, det kan da godt være, at jeg har for stor tiltro til opdrættere jeg håber det bare ikke

 

Jeg håber, at opdrætteren ser nøgternt på sin hund og den udvalgte "partner" og ser på ikke kun fysisk sundhed og prøver og udstillingsresultater hos familiemedlemmer, inden hunden bliver indsat i avl. Bliver dette stykke arbejde udført, vil tendenser i adfærd hurtigt blive klart.