hvalpe aflivet

[guanomo]

Hvis jeg forstår dig ret, så skal man avle uden slinger i valsen, og det er jo almindelig kendt at der har været anvendt pittbulls i avlen af amstaff, så jeg tror ikke på den lige umiddelbart. Desuden viser mit klip, længere nede, en race der har været avlet som familiehund i DK noget længere tid end amstaffen, og se lige hvordan en nutidig bullterrier stadig "udfører sit arbejde".

Nwj mener ikke man skal avle uden slinger i valsen.

 

Mig bekendt har man ikke brugt pitt siden 1930er til seriøs avl af amstaff.

Og tror ikke på at agresssivitet kan nedavles gennem så mange generationer, altså at man automatisk for en agressiv hund fordi der er en forfædre for 70 år siden der var det.

Man har jo forsøgt st lsve en mental sund amsfatt netop til uddtilling, så avler man helllere ikke på en der er usund, hvis man vil racens bedste.

[Dogue1]

Hvis Amstaffen er så farlig og aggressiv. Hvordan kan det lade sig gøre at min første DdB som var intakt kunne lege med to fuldvoksne og intakte amstaff hanner på samme tid, og slippe levende fra det? I det år de tre legede sammen var der på intet tidspunkt det mindste optræk til noget der kunne minde og kamp...?

 

På et tidspunkt var der en sølvgrå amstaff her i området, den "prøvede til" overfor Lexus en enkelt gang og efter det var der ingen ballade, ingen stirrende hunde-blikke, ingen "udfordringer" eller andet tegn på aggressiv adfærd fra den sølvgrå.

Hvis denne hunde type er så aggressive skulle den så ikke blæse "overmagten et stykke" og forsætte en evt. aggressiv holdning?

[Umulia]

Nå, før var det aggression, nu er det angrebslyst?. Er det ikke to egenskaber?,.... jamen så er du jo selv godt på vej. :blink:

 

Jeg troede det var det samme

 

Svar mig på hvorfor en vagtman ikke vælger en setter, og hvorfor alle racer ikke bruges til hundekamp (når nu alle hunderacer siges at være lige aggressive) så kan vi tale sammen igen.

 

Hvem siger at alle hunderacer er lige aggressive? Det er i hvert fald ikke mig. Jeg mener at f.eks en Malinois er væsentlig mere aggressiv end en Schæfer, en Chihuahua mere aggressiv end en Papillon, og en Terrier er mere aggressiv end en Retriever.

Pit Bull, Amstaff og Bullterrier er Terriere og derfor mere aggressive end Labrador, Golden Retriever og Flatcoated Retriever, men også mere aggressive end f.eks Bulldogs og Mastiffer.

(og selvfølgelig er det for alle racer en generel betragtning med alt muligt forbehold for individuelle variationer)

 

Og så sætter jeg lige en lille ledetråd ind med dette klip. Kan nogen forestille sig at en labrador, border collie, schæfer eller lign. ville kunne gennemføre noget lignende det man ser denne bullterrier gøre?. Og jeg tilføjer lige spørgsmålet,... er det kun egenskaben "aggression" der gør at hunden handler sådan?.

 

Jeg tror ikke at alle andre hunde kunne gennemføre det, men jeg tror at mange ville forsøge. Verden er fuld af historier om hunde af alle mulige racer, der har gjort farlige ting, og endda mistet livet ved det, for at redde mennesker.

I den pågældende situation ville mange hunde sikkert forsøge at komme om bag tyren og bide den i haserne. Det er sådan man f.eks. bruger hunde til storvildtsjagt. Men en Bullterrier er avlet til at gå lige på og bide sig fast, derfor gør den det. Jeg tror ikke det nødvendigvis betyder at den er mere modig, dumdristig eller hvilke andre prædikater, man kunne sætte på den adfærd. Generelt er hunde ret modige i situationer hvor mennesker er i livsfare, det er bl.a. derfor de er så populære som husdyr. Jeg kan helt ærligt ikke se at klippet beviser noget som helst, andet end muligvis hvorfor den race hedder en Bullterrier.

 

Men for at vende tilbage til hvilke egenskaber en hund skal have for at være en kamphund: Aggression/angrebslyst (det samme for mig) og mod kan vi også tage med. Begge dele har jeg set hos mange forskellige racer.

Det, der nok mest af alt adskiller de egentlige kamphunderacer fra andre, er fysisk styrke, og det er jo ikke en adfærd, men selvfølgelig en faktor, man skal tage i betragtning, hvis man vil være ejer af sådan en hund.

Og jeg vil påstå at det er pga. deres fysiske egenskaber, langt mere end pga. deres adfærd, at det netop er de racer, der er "kamphunde". Det er simpel logik at personer, der gerne ville være vindere i "sporten" hundekamp, gik målrettet efter at avle fysisk stærke hunde. Men reelt har en Pit Bull Terrier ikke en væsentligt anden adfærd end f. eks. en Fox Terrier. Fox Terriere er bare ikke store nok til at gøre folk bange.

[Dina]

Og så sætter jeg lige en lille ledetråd ind med dette klip. Kan nogen forestille sig at en labrador, border collie, schæfer eller lign. ville kunne gennemføre noget lignende det man ser denne bullterrier gøre?. Og jeg tilføjer lige spørgsmålet,... er det kun egenskaben "aggression" der gør at hunden handler sådan?.

Hold da helt op! Her er der da slet ikke tale om aggression, men om "nedarvet lyst" til at nakke tyre. Imponerende klip.

[Dina]

Det, der nok mest af alt adskiller de egentlige kamphunderacer fra andre, er fysisk styrke, og det er jo ikke en adfærd, men selvfølgelig en faktor, man skal tage i betragtning, hvis man vil være ejer af sådan en hund.

Og jeg vil påstå at det er pga. deres fysiske egenskaber, langt mere end pga. deres adfærd, at det netop er de racer, der er "kamphunde". Det er simpel logik at personer, der gerne ville være vindere i "sporten" hundekamp, gik målrettet efter at avle fysisk stærke hunde. Men reelt har en Pit Bull Terrier ikke en væsentligt anden adfærd end f. eks. en Fox Terrier. Fox Terriere er bare ikke store nok til at gøre folk bange.

Fysisk styrke kommer faktisk ofte til kort over for beslutsomhed og hurtighed.

 

For år tilbage havde nogle af vores venner Olfert, en bette welsh terrier på omkring 10 kg. Han mødte jævnligt et ungt par med en meget stor labrador-blanding, og de unge mennesker havde en usædvanlig dårlig vane med at "hidse" deres hanhund op, når de mødte Olfert. "Jaaaa, sådan en lille tæppetisser skal ikke komme og sige noget til dig, veeeel?" og lignende dumheder.

 

Det varede ikke længe, før de to hanhunde ikke kunne mødes på fri fod. Når de efterfølgende mødtes i snor, lavede begge hunde voldsomme udfald mod hinanden, og de unge mennesker sagde "Ja, sig du noget til den lille skid!". Og det gjorde deres hund da gerne.

 

En dag, da Olfert netop havde fået et fint nyt læderhalsbånd, mødtes de så og begge hunde blev som sædvanlig rasende ved synet af hinanden. Skønt halsbåndet var dyrt, var det ikke syet ordentligt, for pludselig var Olfert løs. Og dét lod han sig ikke sige to gange!

 

Han gik kun den store hund til knæene, men det hindrede ham på ingen måde i at nærmest "flyve" rundt om den store og hakke til, hvor det nu faldt sig. Vi stod 4 voksne mennesker og ingen af os havde længe held med at fange Olfert i farten.

 

Tilsidst stod den arme store hund, der jo ikke kunne gøre for, at han var havnet i hænderne på nogle unge gykkelykker, fuldkommen apatisk og hylede, for han kunne heller ikke få fat i tæppetisseren.

 

Så nej, Umulia - det er ikke kun størrelsen, men i høj grad også "gørelsen" det kommer an på. Og for dem, der ikke måtte vide det, så har en welsh terrier faktisk næsten lige så store tænder som en langt større airedale terrier. Og welsh'en plejer at trække tandkortet en tand hurtigere end fx airedalen.

[Lonny]

Fysisk styrke kommer faktisk ofte til kort over for beslutsomhed og hurtighed.

 

For år tilbage havde nogle af vores venner Olfert, en bette welsh terrier på omkring 10 kg. Han mødte jævnligt et ungt par med en meget stor labrador-blanding, og de unge mennesker havde en usædvanlig dårlig vane med at "hidse" deres hanhund op, når de mødte Olfert. "Jaaaa, sådan en lille tæppetisser skal ikke komme og sige noget til dig, veeeel?" og lignende dumheder.

 

Det varede ikke længe, før de to hanhunde ikke kunne mødes på fri fod. Når de efterfølgende mødtes i snor, lavede begge hunde voldsomme udfald mod hinanden, og de unge mennesker sagde "Ja, sig du noget til den lille skid!". Og det gjorde deres hund da gerne.

 

En dag, da Olfert netop havde fået et fint nyt læderhalsbånd, mødtes de så og begge hunde blev som sædvanlig rasende ved synet af hinanden. Skønt halsbåndet var dyrt, var det ikke syet ordentligt, for pludselig var Olfert løs. Og dét lod han sig ikke sige to gange!

 

Han gik kun den store hund til knæene, men det hindrede ham på ingen måde i at nærmest "flyve" rundt om den store og hakke til, hvor det nu faldt sig. Vi stod 4 voksne mennesker og ingen af os havde længe held med at fange Olfert i farten.

 

Tilsidst stod den arme store hund, der jo ikke kunne gøre for, at han var havnet i hænderne på nogle unge gykkelykker, fuldkommen apatisk og hylede, for han kunne heller ikke få fat i tæppetisseren.

 

Så nej, Umulia - det er ikke kun størrelsen, men i høj grad også "gørelsen" det kommer an på. Og for dem, der ikke måtte vide det, så har en welsh terrier faktisk næsten lige så store tænder som en langt større airedale terrier. Og welsh'en plejer at trække tandkortet en tand hurtigere end fx airedalen.

 

Dette vil jeg give dig ret i, og hvis jeg skal komme med et bud på hvilke egenskaber der er vigtige så er det, lille adræt, fysisk stærk, hurtig og stædig/vedholdende.

 

Og som du selv skriver i ovenstående, så er netop hurtigheden en væsentlig faktor, det hjælper jo ikke hvis man er stor og stærk, men aldrig når at få fat i modstanderen

[Umulia]

Dette vil jeg give dig ret i, og hvis jeg skal komme med et bud på hvilke egenskaber der er vigtige så er det, lille adræt, fysisk stærk, hurtig og stædig/vedholdende.

 

Og som du selv skriver i ovenstående, så er netop hurtigheden en væsentlig faktor, det hjælper jo ikke hvis man er stor og stærk, men aldrig når at få fat i modstanderen

 

Ovenstående er jo netop årsagen til at det er Terriere, der har været brugt til hundekamp. De egenskaber er jo nogle alle Terriere har - og igen, det er fysiske egenskaber, ikke adfærd (ok, bortset fra stædighed, men det er bestemt også noget Terriere er kendt for)

[Dina]

Ovenstående er jo netop årsagen til at det er Terriere, der har været brugt til hundekamp. De egenskaber er jo nogle alle Terriere har - og igen, det er fysiske egenskaber, ikke adfærd (ok, bortset fra stædighed, men det er bestemt også noget Terriere er kendt for)

Når man en dag får kortlagt hundes gener, vil man formentlig også finde et, der har med temperamentet at gøre.

 

Men du mente da lige før, at det netop var den store størrelse (styrken!), der var så vigtig for en kamphund.

[Ninjamor]

Det, der nok mest af alt adskiller de egentlige kamphunderacer fra andre, er fysisk styrke, og det er jo ikke en adfærd, men selvfølgelig en faktor, man skal tage i betragtning, hvis man vil være ejer af sådan en hund.

Og jeg vil påstå at det er pga. deres fysiske egenskaber, langt mere end pga. deres adfærd, at det netop er de racer, der er "kamphunde". Det er simpel logik at personer, der gerne ville være vindere i "sporten" hundekamp, gik målrettet efter at avle fysisk stærke hunde. Men reelt har en Pit Bull Terrier ikke en væsentligt anden adfærd end f. eks. en Fox Terrier. Fox Terriere er bare ikke store nok til at gøre folk bange.

 

Med denne fysiske styrke følger råstyrke (som giver et maskulint præg) og dette er hæftet op på øget testosteronproduktion som igen øger aggressivitet.

 

Allerede i firserne kom der fokus på at hunde, som bevidst avledes hen mod et større kønspræg, gav aggressive hanhunde hos ellers fredelige racer.

[Ascha]

Mig bekendt har man ikke brugt pitt siden 1930er til seriøs avl af amstaff.

Mig bekendt har der været importeret pittbulls ind i DK, for at blive brugt i avlen, på falske amstaff papirer.

 

Og tror ikke på at agresssivitet kan nedavles gennem så mange generationer, altså at man automatisk for en agressiv hund fordi der er en forfædre for 70 år siden der var det.

Og det er vel hvad diskussionen går på, hvor længe en egenskab, der ikke aktivt avles på, er om at forsvinde. Du mener 70 år er længe, men læs lige det jeg skrev om dværgspaniels, der ikke har været avlet til jagt siden 16-1700 tallet, er iblandet helt modsat rettede egenskaber og jo stadig har jagthundeegenskaberne i rimelig god behold.

 

 

Jeg troede det var det samme

 

Jamen, jeg har ikke facit på det, men i min verden er det to forskellige egenskaber. Det ene siger noget om en reaktion på en følelse, det andet noget om hvorfor og hvor hurtigt reaktionen bliver udløst.

 

Hvem siger at alle hunderacer er lige aggressive? Det er i hvert fald ikke mig.

 

Det var bl.a. det Lonny forsøgte at få os til at læse. Og undskyld hvis det virker til at blive lidt rodet, men det er svært at diskutere en egenskab med flere der har forskellige opfattelser af hvad der ligger bag begrebet.

 

.... idet at man ikke genetisk kunne påvise en forskel, så valgte de at teste de såkaldte "farlige racer" og sammenligne med Goldens, og her sås ingen forskel i aggression niveauet på disse racer.

 

Jeg tror ikke det nødvendigvis betyder at den er mere modig, dumdristig eller hvilke andre prædikater, man kunne sætte på den adfærd.

 

Se, så vidste du jo godt hvad jeg mente alligevel.

 

Generelt er hunde ret modige i situationer hvor mennesker er i livsfare, det er bl.a. derfor de er så populære som husdyr. Jeg kan helt ærligt ikke se at klippet beviser noget som helst, andet end muligvis hvorfor den race hedder en Bullterrier.

 

Jeg er så ret overbevist om at min hund ikke ville kunne ignorere den smerte som hunden bliver påført, hvis jeg var i fare, og da slet ikke for en fremmed (som er tilfældet på videoen). Men det bliver nok ikke enige om så.

 

Men for at vende tilbage til hvilke egenskaber en hund skal have for at være en kamphund: Aggression/angrebslyst (det samme for mig) og mod kan vi også tage med. Begge dele har jeg set hos mange forskellige racer.

Det, der nok mest af alt adskiller de egentlige kamphunderacer fra andre, er fysisk styrke, og det er jo ikke en adfærd, men selvfølgelig en faktor, man skal tage i betragtning, hvis man vil være ejer af sådan en hund.

Og jeg vil påstå at det er pga. deres fysiske egenskaber, langt mere end pga. deres adfærd, at det netop er de racer, der er "kamphunde". Det er simpel logik at personer, der gerne ville være vindere i "sporten" hundekamp, gik målrettet efter at avle fysisk stærke hunde. Men reelt har en Pit Bull Terrier ikke en væsentligt anden adfærd end f. eks. en Fox Terrier. Fox Terriere er bare ikke store nok til at gøre folk bange.

 

Har svært ved at forholde mig til at en races temperament skulle være hængt op på bare to egenskaber, for så ville en kangal jo opføre sig præcis som en amstaff.

[Umulia]

Når man en dag får kortlagt hundes gener, vil man formentlig også finde et, der har med temperamentet at gøre.

 

Det er gjort for længe siden, og ja, selvfølgelig er der gener for temperament.

 

Men du mente da lige før, at det netop var den store størrelse (styrken!), der var så vigtig for en kamphund.

 

Jeg kan ikke huske at jeg har skrevet noget om størrelse. Jeg skrev fysisk styrke.

Dit eksempel fra før bekræfter kun hvad jeg allerede har skrevet. Terriere blev valgt til kamphunde fordi de allerede havde de egenskaber, der gjorde dem egnet. Derefter gik man i gang med at avle på fysisk styrke, for det siger sig selv at i en Terrier mod Terrier kamp er det en faktor, der kan afgøre udvalget.

Selvfølgelig har ingen smidt en Labrador i en kampring, det er jo en helt anderledes hund (hvad jeg også allerede har skrevet).

Som barn havde jeg i øvrigt en Pudel/Terrier blanding, der tævede større hunde ved at dykke ind mellem deres forben og bide dem i maven - hvad beviser det? At det var en Terrier!

 

Pointen er, at alle Terriere i dag, lige fra den mindste til den største, i større eller mindre grad stadig har de egenskaber, der i sin tid fik folk med mærkelige lyster til at vælge dem til hundekamp. En Pit Bull har dem også - den er bare fysisk stærkere.

Terriere er mere aggressive end mange andre racer, men alle Terriere er ikke forbudt - fordi de fleste er for små til at gøre folk bange. Dvs. at man har forbudt Pit Bull og Amstaff pga. nogle fysiske egenskaber, ikke pga. deres adfærd, for en Cairn Terrier har samme adfærd - eller en Welsh Terrier, som du jo selv har bekræftet.

[Ascha]

Ovenstående er jo netop årsagen til at det er Terriere, der har været brugt til hundekamp. De egenskaber er jo nogle alle Terriere har - og igen, det er fysiske egenskaber, ikke adfærd (ok, bortset fra stædighed, men det er bestemt også noget Terriere er kendt for)

 

Har ikke undersøgt det, men der er vel ikke terrier i en tosa, eller i en akita?.

[Umulia]

Har svært ved at forholde mig til at en races temperament skulle være hængt op på bare to egenskaber, for så ville en kangal jo opføre sig præcis som en amstaff.

 

Hvorfor? Fordi loven siger at begge er forbudt? Så skulle der jo være en eller anden form for logik forbundet med Hundeloven, og det er der mig bekendt ikke.

 

Efter hvad jeg har hørt om Kangalen, er det ikke som sådan en aggressiv hund, men en hund med et stort vogterinstinkt.

 

Men jeg er kommet til det resultat, at vi nok ikke bruger ordet "aggression" på samme måde, og så er det jo umuligt at nå til enighed.

[Umulia]

Har ikke undersøgt det, men der er vel ikke terrier i en tosa, eller i en akita?.

 

Nej, og det er derfor at kampe med de to racer ikke foregår på samme måde som Terrierkampe. Akitaen er nok den, der ligner mest i sin væremåde. En Terrier ville sikkert lammetæve en Tosa

[Ascha]

Hvorfor? Fordi loven siger at begge er forbudt? Så skulle der jo være en eller anden form for logik forbundet med Hundeloven, og det er der mig bekendt ikke.

Nej. Taler ikke om loven men om hundenes temperament, der jo stort set må blive ens hvis avlskriterierne er de samme. Og hvis det skulle passe at det kun kræver aggression og mod, for at hunden kan blive en god kamphund,.... så ville det jo kun være de to egenskaber man avlede frem i alle kamphunderacer. Ifølge min logik ville de så allesammen bliver ret ens at have omkring sig.

 

Men jeg er kommet til det resultat, at vi nok ikke bruger ordet "aggression" på samme måde, og så er det jo umuligt at nå til enighed.

Ja, det er muligt.

[Gæst The dogfather]

Men kan vi ikke lige hurtigt blive enige om, at hvor meget pitten er brugt i avl med amstaffs kun er noget vi kan gisne om?

 

Hvis vi udelukkende kigger på tavleavl forholder det sig således:

 

I AKC anerkender man ikke pitten som renracet, kun amstaffen..men eftersom alle amstaffs er efterkommere af de samme 50 pitbulls man i sin tid brugte da man "skabte" racen, kan man jo som sådan godt tale om en rencracet hund...

 

I UKC underkender man racen amstaff, så skal man have flyttet sin hund over til UKC, eller parrer man sin AKC amstaff med en UKC pitbull, vil afkommet altid være at betegne som pitbulls...

 

Men man kan ikke parre den modsatte vej, og registrere sin pit som amstaff...

 

 

Derfor er racen amstaff jo altså stadig en ren race, forudsat man ikke svindler med papirerne...men det er igen kun noget vi kan gisne om at der gøres...ligesom at vi reelt ikke ved om tavlehunde i det hele taget er efterkommere af dem de siges at være efterkommere af, medmindre vi ligefrem har været til stede ved parringen...

 

Starter vi på den slags beskyldninger skal hundeavlere nok få det sjovt fremover....

 

____________________

 

Ang. størrelsen, så forholder det sig således at indtil 1835 hvor bull baiting og bear baiting blev forbudt var det snarere en type bulldogs man brugte, og da der så kun var Dog baiting/fighting tilbage fandt nogle minearbejdere fra Staffordshire på at krydse hundene med terriers...men hundene blev samtidig brugt til hyrdning, BESKYTTELSE af kvæg, weightpull, skadedyrsbekæmpere og ligesom i dag, også som "family companion"(synes udtrykket "familiehund" er så tamt, så i får lige det ord der er brugt i bogen)...

 

Kilde: Joseph Janish "the american staffordshire terrier"...

[Umulia]

Lige en kommentar til Dogfather - hvis vi begynder på diskussioner om avl, og hvordan det evt. kan frikende den ene eller den anden race, så accepterer vi faktisk at racetilhørsforhold kan lægges til grund for lovgivning.

Jeg ved ikke med dig, men det vil jeg ikke acceptere!

 

Der er lavet rigeligt med tests, både på mennesker hunde og andre dyr, til at påvise at selv om det f.eks. er rigtigt at man kan arve et "aggressionsgen", så er det dels et spørgsmål om tilstedeværelsen af andre gener, og dels et spørgsmål om miljø og opvækst, om man rent faktisk bliver mere aggressiv end andre.

 

Desværre kan jeg ikke huske hvor jeg så det, men jeg mener at det var på enten DR eller TV2, hvor de lavede en test på to unge mænd for at se om de havde aggressionsgenet. Begge havde det, men den ene var kriminel med en voldsdom, og den anden havde aldrig været i slagsmål eller i konflikt med loven.

Tænk hvis man indførte den test på mennesker, og bestemte at mænd med det pågældende gen f.eks. ikke måtte være skolelærere - det ville jo være komplet absurd, og noget ingen ville acceptere. Hvorfor accepterer vi det så når det bliver påstået at gener kan bruges til at kende forskel på "gode" og "dårlige" hunderacer?

[Gæst The dogfather]

Jeg er ikke ude på at frikende den ene eller anden race, jeg påpeger blot at man kun kan gisne om hvorvidt man blander med det ene eller andet, men at faktum er at en renracet amstaff er efterkommer af de 50 oprindelige pitbulls der blev brugt til at avle med...og at der her ikke forelægger noget egentlig dokumentation for at der i den danske avl er brugt pitbulls, tavleløse hunde eller for den sags skyld chihuauha...det er en ukendt faktor vi ikke kan bruge i debatten...

 

For mig er der blot tale om at bringe nogle fakta ind i debatten og aflive evt. gisninger om det ene og andet...

 

Og lige hvad angår størrelse var det en sidekommentar til alt den snak om tyre og andre dyr som pludselig også er blevet en faktor i debatten...

 

ang. de to mænd, var det så ikke noget med et "fightergen" som 1 ud af 3 mænd har, eller hvordan var det? hehe

[Gæst The dogfather]

Men jeg vil da gerne lige én gang for alle fastslå at jeg ikke synes raceforbud løser noget som helst...og derfor heller ikke foretrækker at andre racer forbydes frem for min...

 

Foreslår istedet målrettet fokus på at folk med dårlige intentioner, uanset racevalg, ikke får hund...og at dem der ikke formår at holde hun på forsvarlig vis straffes...

 

istedet for at man skyder gråspurve med kanoner...

[Dina]

men at faktum er at en renracet amstaff er efterkommer af de 50 oprindelige pitbulls der blev brugt til at avle med...

Hvor kommer så den engelske staffordshire terrier ind, når man snakker amstaff? Jeg troede, at staff'en var stammoder til amstaff'en? Sådan lidt meget langt ude?

 

At der så kom en pitbull forbi på et tidspunkt - og hvor den i øvrigt kom fra....aner jeg faktisk ikke.

[Dina]

Men jeg vil da gerne lige én gang for alle fastslå at jeg ikke synes raceforbud løser noget som helst...

Ja, det kommer da i nogen grad bag på mig..... :banan:

[Gæst The dogfather]

Hvor kommer så den engelske staffordshire terrier ind, når man snakker amstaff? Jeg troede, at staff'en var stammoder til amstaff'en? Sådan lidt meget langt ude?

 

At der så kom en pitbull forbi på et tidspunkt - og hvor den i øvrigt kom fra....aner jeg faktisk ikke.

 

 

Den engelske staffordshire bullterrier, pitten og amstaffen er alle efterkommere af de såkaldte bull and terriers(mix af den tids English Bulldogge og scrappy terriers)...det er racestandarderne der er forskellige...SBT er den variant man har avlet sig frem til i England...Pitten og den amerikanske staffordshire terrier er den variant man fik avlet sig frem til efter racen vandt indpas i USA omkring 1870...

 

Årsagen til de forskellige størrelser på henholdsvis SBT kontra Pit bull/ amstaff ligger mig bekendt i racestandarden...

 

SBT: 24-38 pund

Pit: 30-60 pund

amstaff: (ifølge bogen) ikke nogen bestemt vægt, men højden er 17-19 inches(43-48cm) og harmonisk afstemt....

 

 

Her har jeg ikke taget højde for at amerikanerne de seneste år har avlet en variant af pitten de kalder bully, men det er egentlig også sagen uvedkommende....hehe

[Gæst The dogfather]

Ja, det kommer da i nogen grad bag på mig..... :banan:

 

den sidebemærkning afkom egentlig af Umulias kommentar til mit indlæg...men hyg dig endelig med din banandans...

[Dina]

Det er gjort for længe siden,

At man har optalt/kortlagt hundens gener er ikke det samme som, at man præcist ved, hvad disse gener indeholder? Ej heller hvordan generne indbyrdes reagerer? Så vidt jeg ved, er der fx ofte (altid?) tale om samspil mellem flere gener, hvis en sygdom skal have en chance for at bryde ud.

 

Den nu uddøde mammuts gener er også kortlagt, men det betyder ikke, at vi præcist ved, hvordan fx kropssprog over for artsfæller eller dens temperament har været.

 

Så derfor mener jeg stadig ikke, at man med rimelighed kan sige, at hundens gener er kortlagt.

 

Hvis du derimod har ret, så er det meget glædeligt, for det betyder jo, at det snart vil være helt slut med arvelige sygdomme hos hunde. For så ved man jo helt præcist, hvilke gener, der er defekte, og hvilke "gen-kontakter", der blot skal sættes off for at hindre de defekte gener i at gå i gang.

 

Så hvis du ved mere om dette, må du meget gerne indsætte er par links (danske eller engelske), så vil jeg love at læse dem. Og har jeg taget fejl, skal jeg være den første til at indrømme det.

 

selvfølgelig er der gener for temperament.

Se, der er jeg enig med dig, blot aner jeg som lægkvinde ikke, hvor i hunden disse temperaments-gener lige befinder sig. Også det må man jo så have fundet ud af, da man kortlagde hundens genmasse?

 

Som barn havde jeg i øvrigt en Pudel/Terrier blanding, der tævede større hunde ved at dykke ind mellem deres forben og bide dem i maven - hvad beviser det? At det var en Terrier!

Ingen af mine tre airedales er dykket mellem andre hundes forben, ej heller har de fra andre vinkler bidt andre hunde i maven - hvad beviser det? At de ikke var terriere?

 

Nå, det var selvfølgelig pjank, men yderst fristende.

 

fordi de fleste er for små til at gøre folk bange. Dvs. at man har forbudt Pit Bull og Amstaff pga. nogle fysiske egenskaber, ikke pga. deres adfærd,

Nu skal vi holde tungen lige i munden. En del kamphunde havde en overgang deres hyppige og meget triste gang i aviserne, fordi en del såkaldt almindelige hunde blev overfaldet, adskillige af dem fordi kampfætteren fes over gader og stræder bagfra for at komme til at hugge til.

 

Om det så var grund NOK til et forbud, kan diskuteres. Men lad være med at blande tingene sammen og tro, at det var på grund af kamphundenes fysiske egenskaber og ikke deres - for ovennævntes vedkommende - uacceptable fremfærd (adfærd) i gadebilledet.

[Dina]

Her har jeg ikke taget højde for at amerikanerne de seneste år har avlet en variant af pitten de kalder bully, men det er egentlig også sagen uvedkommende....hehe

Ejjj, der var du ellers lige ved at få en ny banandans. Dit forrige billede på den amerikanske bully var da langt skæggere.

 

Øv, ingen banandans.