Pas på vej køb/overtagelse af hund med købskontrakt.

[Ulla H]

En bekendt af mig købte ,godt nok billigt, en DKK unghund, fra een der ikke synes, at kunne magte dens opdragelse.

Køber af hvalpen havde underskrevet på købsaftalen , at hun ikke måtte videresælge eller formidle den. Hun havde derfor haft tlf kontakt til opdrætter, men forstod ikke lige, at den evt så skulle leveres tilbage.Og har intet skriftigt vedr. om hun kunne sælge den videre.

Hun finder en seriøs ny ejer der overtager unghunde/hvalpen.Denne bliver meget glad for den og kontakter kennelen (DKK), for at hører lidt vedr den og vil gerne se evt forældredyr.

Opdrætter hidser sig op, og anlægger sag og nu hører jeg ,at hunden sikkert skal tilbage som kennelhund.

Ny ejer er selvfølgelig dybt rystet.

Kennelen har en del hunde, og jeg fatter ikke, man ikke kan indgå en evt ny handel.Tævens mor har jeg set på hundeweb har C-hofter, der er unormalt for racen , mener jeg.Normen er A hofter idag.

Har netop talt med en meget kompetent opdrætter, der mener at selvfølgelig skal hunden leveres tilbage, for en aftale er en aftale.

Så HUSK- det kan være farligt at købe en hund med evt klausul på, uden at kontakte opdrætter.

Nuværende ejer af hunden kendte ikke til dette.

[Umulia]

Jeg synes det er helt i orden at opdrættere laver tilbagekøbsklausuler - det ville jeg også selv gøre. Og kan slet ikke forstå hvorfor hvalpekøbere ikke retter sig efter den kontrakt, de selv har skrevet under på

[Gæst spix]

Jeg kan se det fra begge sider, tilbagekøbsklausulen er jo god nok ,når og hvis den beskytter hunde fra at blive videreformidlet til søle hundeliv. Det er også udemærket hvis man skal have hjælp til omplacering af hunden. Vi vil jo alle hundens bedst, og havde jeg en kennel ville jeg også hellere have hunden tilbage- så jeg kunne sikre mig at den ikke led overlast

 

Omvendt vil jeg sige, at min kennel ikke vil være gode nok til at omplacerer min hund,hvis det kom på tale- og min hund vil med sikkerhed misste meget ved at flytte på kennel - og det kan jo være sådan for andre hunde, at ejeren og kredsen af mennesker omkring ejeren og hunde- ved langt mere om hvad hunden er vant og hvad der får den i trivsel, end en kennelejer,som kun har kendt hunden 8 uger, gør. Til sidst er der det helt principielle i at en handel er en handel- at man ikke kan have ejerrettigheder over noget man har solgt.

 

Hvis den nye ejer her i tråden er en god ansvarlig ejer,synes jeg kennelejeren er langt ude på overdrevet - eftersom det også må være i den persons interesse at hunden har det bedst muligt, førend det handler om at hun kan få ret.Det ville personligt afskrække mig fra at købe hvalp af hende-

[Ulla H]

Jeg laver også denne klausul i mine salgskontrkater.

Har forstået at 1 ste køber er en lidt veg og nok ikke hundekyndig person, som ikke med opdrætter i tlf. samtale har formuleret sig korrekt, og sandsynligtvis ikke har forstået , hvad hun underskrev ved køb.

Kan forstå ,at det kan betragtes ala hælervarer,for ny ejers vedkomne, men hun fik da hunden i god tro.

Jeg synes egenligt det er synd for hunden at skulle tilbage til en opdrætter , der i forvejen laver en del hvalpe og har mange hunde.

Og i princippet kan den gensælges med dobbelt indtægt, hvilket jeg ikke bryder mig om, eller nu bare være klar som kenneltæve efter diverse sundhedskravundersøgelser.

Håber på et forlig mellem parterne.Så ungtæven ikke igen skal skifte hjem.

[KarinaO]

Jeg troede ikke man kunne sælge med den slgs klausuler??

Mener at have læst engang at man sagtens kan skrive i kontrakten at hvalpen ikke må videresælges uden opdrætters samtygge, men da køber har betalt fuld pris for hunden, er det købers ejendom, og og han/hun har således ret til at videresælge hunden til hvem hun/han vil.

Jeg ved ikke om ovenstående er korrekt, men jeg er helt sikker på at man ikke kan tale om hæleri, medmindre hunden i første omgang blev stjålet fra opdrætteren, og derefter solgt videre. Men det er jo ikke tilfældet her.

 

 

Jeg kan godt forstå at man som opdrætter gerne vil forebygge at deres hvalpe ender som kastebolde, men jeg synes det er mærkeligt at denne opdrætter ikke bare kan glæde sig over at hunden har fået et rigtig godt nyt hjem, og at den nye ejer er interesseret i kontakt til opdrætteren.

[kennel-lowchen]

Jeg troede ikke man kunne sælge med den slgs klausuler??

Mener at have læst engang at man sagtens kan skrive i kontrakten at hvalpen ikke må videresælges uden opdrætters samtygge, men da køber har betalt fuld pris for hunden, er det købers ejendom, og og han/hun har således ret til at videresælge hunden til hvem hun/han vil.

Jeg ved ikke om ovenstående er korrekt, men jeg er helt sikker på at man ikke kan tale om hæleri, medmindre hunden i første omgang blev stjålet fra opdrætteren, og derefter solgt videre. Men det er jo ikke tilfældet her.

 

 

Jeg kan godt forstå at man som opdrætter gerne vil forebygge at deres hvalpe ender som kastebolde, men jeg synes det er mærkeligt at denne opdrætter ikke bare kan glæde sig over at hunden har fået et rigtig godt nyt hjem, og at den nye ejer er interesseret i kontakt til opdrætteren.

Man kan skrive i kontrakten at "hvis hunden videresælges uden opdrætters skriftlige samtykke udløser det en bod på 50.000 kr"..men man kan ikke skrive at hunden ikke må videresælges bare sådan uden en bod..

Det har jeg fra DKKs jurist på juristdelen af hundeholderuddannelsen samt mine egne advokater som har udfærdiget min købekontrakt.

Jeg tror mange opdrættere skriver det for at have lidt snor i hvalpen? Det hvertfald derfor jeg skriver at jeg har forkøbsret..Jeg ville blive rigtig ked af at se en af mine hvalpe som vandrepokal i den blå.

Men jurididk holder den ikke. De har købt og betalt deres hvalp og de kan gøre med den hvad de vil

[Gæst Sigurd]

Man kan skrive i kontrakten at "hvis hunden videresælges uden opdrætters skriftlige samtykke udløser det en bod på 50.000 kr"..men man kan ikke skrive at hunden ikke må videresælges bare sådan uden en bod..

Det har jeg fra DKKs jurist på juristdelen af hundeholderuddannelsen samt mine egne advokater som har udfærdiget min købekontrakt.

Jeg tror mange opdrættere skriver det for at have lidt snor i hvalpen? Det hvertfald derfor jeg skriver at jeg har forkøbsret..Jeg ville blive rigtig ked af at se en af mine hvalpe som vandrepokal i den blå.

Men jurididk holder den ikke. De har købt og betalt deres hvalp og de kan gøre med den hvad de vil

 

Tak for info. Jeg har også forkøbsret i alle mine salgskontrakter, men det kunne da være man skulle ændre - eller supplere med en bod i en størrelse som "kan forståes"

Jeg forstår ikke de, som ikke mener det er etisk rigtigt for opdrætter at tage en forkøbsret. Købere må jo forstå, at de bliver udvalgt/godkendt på samme måde, som de vælger hvor de vil købe deres hvalp.

[Gæst spix]

Man kan skrive i kontrakten at "hvis hunden videresælges uden opdrætters skriftlige samtykke udløser det en bod på 50.000 kr"..men man kan ikke skrive at hunden ikke må videresælges bare sådan uden en bod..

Det har jeg fra DKKs jurist på juristdelen af hundeholderuddannelsen samt mine egne advokater som har udfærdiget min købekontrakt.

Jeg tror mange opdrættere skriver det for at have lidt snor i hvalpen? Det hvertfald derfor jeg skriver at jeg har forkøbsret..Jeg ville blive rigtig ked af at se en af mine hvalpe som vandrepokal i den blå.

Men jurididk holder den ikke. De har købt og betalt deres hvalp og de kan gøre med den hvad de vil

 

 

du skriver "man kan ikke skrive at hunden ikke må videresælges bare sådan uden en bod"

 

og senere skriver du: " Men jurididk holder den ikke. De har købt og betalt deres hvalp og de kan gøre med den hvad de vil"

 

Jeg synes ikke helt det giver mening.

 

på den ene side skriver du ,som jeg skrev ovenover,en handel er en handel og hunden ejes af køberen uden kennelen har nogle retskrav- det medgiver du også i sidste sætning jeg har fremhævet.

 

Mener du at man kan skrive at et videre salg udløser en bod på 50000- men hvordan kan det være lovligt/gyldigt jvf sidste sætning - eller skal de 50000(meget voldsomt beløb) bare virke som en trussel

 

Hvad har dine advokater sagt til en evt retssag- ville boden virkelig kunne blive krævet betalt.

[Franziska]

Jeg har også lige købt en lille hvalp og der er der også skrevet i kontrakten at opdrætter har forkøbsret, hvis vi skulle kom i den situation at hunden skal sælges. Og jeg synes at det er helt fint, kan godt forstå at de gerne vil vide det hvis hvalpen skal flytte hjem og hvis de gerne vil giv den et hjem er det også fint med mig, men nu er det heller ikke en kennel hun kommer fra..

[Gæst Janni privat]

du skriver "man kan ikke skrive at hunden ikke må videresælges bare sådan uden en bod"

 

og senere skriver du: " Men jurididk holder den ikke. De har købt og betalt deres hvalp og de kan gøre med den hvad de vil"

 

Jeg synes ikke helt det giver mening.

 

på den ene side skriver du ,som jeg skrev ovenover,en handel er en handel og hunden ejes af køberen uden kennelen har nogle retskrav- det medgiver du også i sidste sætning jeg har fremhævet.

 

Mener du at man kan skrive at et videre salg udløser en bod på 50000- men hvordan kan det være lovligt/gyldigt jvf sidste sætning - eller skal de 50000(meget voldsomt beløb) bare virke som en trussel

 

Hvad har dine advokater sagt til en evt retssag- ville boden virkelig kunne blive krævet betalt.

JEg ved ikke..måske har jeg fået formuleret mig forkert? selvom jeg synes det lyder rigtigt..

Jeg prøver igen..

I en retssag vil sætningen "Hunden må ikke videresælges/videregives til tredjemand" eller whatever man nu skriver... For hvad skal erstatningsbeløbet være? 100 kr? 100.000 kr?

Men hvis man skriver "Hunden må ikke videresælges/vidergives til tredjemand. Sker dette alligevel betaler køber en bod på x antal kr. " Beløbet bestemmer du selv..nu skrev jeg bare 50.000 kr for ligesom at skrive noget..

I det sidste eksempel ved køber (og advokaten) hvilket beløb køber har santykket i at betale i bod, såfremt hudnen alligevel videresælges..

Det kan også være andet man ikke vil have sker med hunden: aflivning, salg til en opdrætter i en anden klub, udstilling i anden klub, avl på hunden..

De hunde jeg sælger som hunde der er færdige i avlen af den enen eller den anden grund blvier solgt med en bod. Der er jo en grund til at jeg har taget dem ud af avlen. Til gengæld får køber jo også hunen meget billigere end normalt.

[Gæst Janni privat]

Tak for info. Jeg har også forkøbsret i alle mine salgskontrakter, men det kunne da være man skulle ændre - eller supplere med en bod i en størrelse som "kan forståes"

Jeg forstår ikke de, som ikke mener det er etisk rigtigt for opdrætter at tage en forkøbsret. Købere må jo forstå, at de bliver udvalgt/godkendt på samme måde, som de vælger hvor de vil købe deres hvalp.

Det skal du gøre. Har du ikke en advokat der har kigget på din salgskontrakt og evt. allonger?

[Ulla H]

Denne sag er starter for lang tid siden, Hvalpen er vel voksen nu, har lige haft anden løbetid. Jeg forstår og vil også selv vide, hvad der sker med de hvalpe ., jeg sælger og har også den med mit samtkkei min salgskomtrakt.

1ste retsmøde er afhold og opdrætter påstulere så, at ny ejer ikke kan passe hunden ordenligt.

Opdrætter har aldrig diskuteret hundeholdprincipper med hende, kun truet med at hente den. Han kender hende ikke.

Dommeren mente opdrætter skulle skaffe en advokat til sagen videre forløb.

Jeg synes bare at opdrætter burde indgå i fornuftig diaglog med den ny ejer, som ved overtagelse intet vidste vedr. denne klausul .

Formoder, der er en af de 1 ste sager og derfor vil kunne danne precedens.

[Gæst spix]

JEg ved ikke..måske har jeg fået formuleret mig forkert? selvom jeg synes det lyder rigtigt..

Jeg prøver igen..

I en retssag vil sætningen "Hunden må ikke videresælges/videregives til tredjemand" eller whatever man nu skriver... For hvad skal erstatningsbeløbet være? 100 kr? 100.000 kr?

Men hvis man skriver "Hunden må ikke videresælges/vidergives til tredjemand. Sker dette alligevel betaler køber en bod på x antal kr. " Beløbet bestemmer du selv..nu skrev jeg bare 50.000 kr for ligesom at skrive noget..

I det sidste eksempel ved køber (og advokaten) hvilket beløb køber har santykket i at betale i bod, såfremt hudnen alligevel videresælges..

Det kan også være andet man ikke vil have sker med hunden: aflivning, salg til en opdrætter i en anden klub, udstilling i anden klub, avl på hunden..

De hunde jeg sælger som hunde der er færdige i avlen af den enen eller den anden grund blvier solgt med en bod. Der er jo en grund til at jeg har taget dem ud af avlen. Til gengæld får køber jo også hunen meget billigere end normalt.

 

ja det har jeg - altså hvad du mener med bod, men du afslutter jo med at skrive at advokaterne siger at der reelt ikke er noget at gøre.

 

og spørger jeg om det er retsgyldigt med boden- hvis vi nu siger du solgte en hund med en bodklausul og den så blev afsat til ny side- OG du krævede bod- men 1 køber nægtede at betale pengene og istedet tog sagen i byretten. Jeg vil umiddelbart gætte på at en sådan sag ikke ville kunne vindes- men jeg ved det ikke- det er derfor jeg spørger

[KarinaO]

Tak for info. Jeg har også forkøbsret i alle mine salgskontrakter, men det kunne da være man skulle ændre - eller supplere med en bod i en størrelse som "kan forståes"

Jeg forstår ikke de, som ikke mener det er etisk rigtigt for opdrætter at tage en forkøbsret. Købere må jo forstå, at de bliver udvalgt/godkendt på samme måde, som de vælger hvor de vil købe deres hvalp.

 

Jeg kan sagten forstå at en opdrætter vil være ked af at se deres hvalpe til salg på DBA uden at kunne gøre noget som helt ved det.

 

Det jeg stiller spørgsmål ved, er om det med sælgers forkøbsret, videresalg til 3. mand forbudt og lign. holder rent juridisk?

 

Hvis man f.eks. forlanger 10-12.000 for en DKK hvalp, synes jeg ikke man som opdrætter/sælger kan være bekendt at skrive alle mulige klausuler ind i kontrakten. Man har solgt en vare, overdraget ejerskabet til en anden, og man bør have tillid til at køber vil hunden det bedste, og give slip på den. Kan man ikke det, skal man måske lige overveje om man har psyke til at avle og sælge dyr.

 

Hvis jeg skal give 10-12.000 for en hund, skal den være min, og kun min. Jeg har købt og betalt den, har fået overdraget ejerskabet.

Hvis opdrætter præsenterer mig for en kontrakt med alle mulige klausuler om hundetræning, udstilling, brugsprøver, videresalg osv, vil jeg også forlange/forvente at prisen på hunden bliver derefter, eftersom jeg aldrig vil komme til at bestemme 100% over det der skulle være MIN hund. Alternativt kan man finde ud af noget sameje eller udstationering, hvis opdrætter stadig gerne vil have indflydelse på hundens fremtid.

[Gæst Advantage]

Jeg kan sagten forstå at en opdrætter vil være ked af at se deres hvalpe til salg på DBA uden at kunne gøre noget som helt ved det.

 

Det jeg stiller spørgsmål ved, er om det med sælgers forkøbsret, videresalg til 3. mand forbudt og lign. holder rent juridisk?

 

Hvis man f.eks. forlanger 10-12.000 for en DKK hvalp, synes jeg ikke man som opdrætter/sælger kan være bekendt at skrive alle mulige klausuler ind i kontrakten. Man har solgt en vare, overdraget ejerskabet til en anden, og man bør have tillid til at køber vil hunden det bedste, og give slip på den. Kan man ikke det, skal man måske lige overveje om man har psyke til at avle og sælge dyr.

 

Hvis jeg skal give 10-12.000 for en hund, skal den være min, og kun min. Jeg har købt og betalt den, har fået overdraget ejerskabet.

Hvis opdrætter præsenterer mig for en kontrakt med alle mulige klausuler om hundetræning, udstilling, brugsprøver, videresalg osv, vil jeg også forlange/forvente at prisen på hunden bliver derefter, eftersom jeg aldrig vil komme til at bestemme 100% over det der skulle være MIN hund. Alternativt kan man finde ud af noget sameje eller udstationering, hvis opdrætter stadig gerne vil have indflydelse på hundens fremtid.

 

Jeg er 100 % enig med dig i dette. Jeg ville aldrig levere mine hunde tilbage til opdrætter hvis jeg af en eller anden grund ikke kunne have dem mere. Det er mine hunde og jeg vil selv bestemme hvor de skal hen hvis jeg ikke kunne have dem mere. Jeg kender dem trods alt bedst og mener derfor også at jeg bedre kan finde nye hjem der passer lige til dem. Opdrættter har ikkke haft noget med dem at gøre siden de var 14 uger og de er i dag snart 4 år, så kan slet ikke se hvorfor opdrætter skulle blandes ind i en evt viderformidling

Jeg forstår godt opdrætters ønske om at vide hvor hvalpene ender og selvom jeg ingen kontakt har med opdrætter så ville jeg give hende besked om at de havde skiftet hjem hvis det var. Men måske min holdning har noget med mit syn på opdrætter at gøre, samt mit forhold til dem.

Hvis jeg virkelig havde tiltro til opdrætter og følte hun var i stand til at finde det helt rette hjem til dem, så ville jeg ikke være så bekymret for at aflevere dem tilbage til hende, eller i hvert fald have hende med ind over en omplacering. Men jeg ville ALDRIG sende dem tilbage til hvor vi har købt dem, for jeg mener ikke hun er kompetent nok til at finde nye hjem til mine elskede hunde og jeg ville frygte de kom til at gå i kennel mens det stod på.

[Gæst Klüssendorf]

ja det har jeg - altså hvad du mener med bod, men du afslutter jo med at skrive at advokaterne siger at der reelt ikke er noget at gøre.

 

og spørger jeg om det er retsgyldigt med boden- hvis vi nu siger du solgte en hund med en bodklausul og den så blev afsat til ny side- OG du krævede bod- men 1 køber nægtede at betale pengene og istedet tog sagen i byretten. Jeg vil umiddelbart gætte på at en sådan sag ikke ville kunne vindes- men jeg ved det ikke- det er derfor jeg spørger

 

Når en varer er solgt, så har man ikke længere råderet over varen og kan ikke længere bestemme, hvad der sker med den. Der er derfor ikke så meget at gøre, hvis køber nægter at følge tilbagekøbs klausulen og derfor sælger til en tredje, for så har hverken kennelejer og køber længere råderet over hunden. For at have råderet, må hunden derfor sælges på en medejer kontrakt eller udstationeres. Hvad man derfor kan gøre er at indsætte en adfærdsregulerende foranstaltning ala et retskrav, ind i kontragten, hvis kontrakten ikke overholdes, og det er hvad en bod er. Så jeg kan ikke forstå hvorfor sagen i denne tråd ikke er mellem kennelejer og første køber, men mellem kennel og anden køber ( i dette tilfælde trejde mand ).

[CBK]

Nu har vi jo aftalefrihed i Danmark, så man kan sådan set aftale hvad man vil. Og ja sådan en aftale om videresalg er gyldig.

 

Problemet er dog i disse situationer, at godtroende tredjemand ekstinktverer sælgers krav, i dette tilfælde opdrætters krev i forhold til anden køber.

Alle tilfælde er jo altid et skøn for sig selv, men i dette tilfælde vil jeg ikke mene at der er grunde der indikere at det skulle være anderledes (gået ud fra hvad der er oplyst her).

Så medmindre der er aftale "erstatning"/"sanktion i kontrakten (ala første køber skal betale 15.000 ekstra hvis førstekøber alligevel videresælger den), så er der intet opdrætter kan gøre rent juridisk - men dette er ikke det samme som, at det ikke er gældende.

[Umulia]

Denne sag er starter for lang tid siden, Hvalpen er vel voksen nu, har lige haft anden løbetid. Jeg forstår og vil også selv vide, hvad der sker med de hvalpe ., jeg sælger og har også den med mit samtkkei min salgskomtrakt.

1ste retsmøde er afhold og opdrætter påstulere så, at ny ejer ikke kan passe hunden ordenligt.

Opdrætter har aldrig diskuteret hundeholdprincipper med hende, kun truet med at hente den. Han kender hende ikke.

Dommeren mente opdrætter skulle skaffe en advokat til sagen videre forløb.

Jeg synes bare at opdrætter burde indgå i fornuftig diaglog med den ny ejer, som ved overtagelse intet vidste vedr. denne klausul .

Formoder, der er en af de 1 ste sager og derfor vil kunne danne precedens.

 

Jeg kunne forestille mig at det er en principsag for opdrætteren, og at han måske er sur fordi hans hvalpekøber ikke har rettet sig efter kontrakten. Hun/han kunne jo bare have henvendt sig til opdrætteren og spurgt om det var i orden at omplacere til den nuværende ejer, så ville sagen nok have stået anderledes.

 

Jvf. hvad CBK skriver, så har nuværende ejer handlet i god tro, og derfor bliver det svært at få hunden fra hende. Men opdrætteren kan stadig bruge de sanktionsmuligheder han har overfor første ejer - hvis der altså er indført nogle i kontrakten. Ellers kan retten bare fastslå at køber har gjort noget han/hun ikke måtte, men ellers intet

[Ulla H]

Opdrætters sagsanlæg var også anmeldt på 1ste køberen, men han truede så andenkøber med bare at komme og hente hunde, hvilket hun jo nægtede ham tilladelse til.

Det er 1 ste ejeres advokat, der har inddraget anden køber i sagen, vel for at på sidste salg belyst.

Min skræk for sådan en sag, er jo at alle kan komme i denne situation.

Hvis f.eks en kennel stopper og sætter mange hunde til salg og man f.eks køber en, måske en import , uden også at kontakte opdrætteren af hunden, ville jeg da være i god tro, hvis jeg købte af nuværende ejer. Især , hvis det var een , jeg kendte for noget godt.

[Lenschow]

Jeg kender dette fra racekattene. Det er de mest utrolige ting, der står i mine kattes kontrakter (som ligger i en skuffe på 1. sal, hvor de har ligget siden købsdagen og det blir de ved med - de nemlig ikke juridisk bindende og jeg kan godt selv træffe valg for MINE dyr, som jeg har betalt for).

 

Jeg har spurgt dem, hvordan de egentlig havde forestillet sig dette, da de solgte mig katten. Deres svar i blåt:

 

Må ikke gå frit - så kan opdrætter hente tilbage Thjaae kan jo kun tjekkes ved at jeg flytter og bor hos dig.... Og det gør hun ikke kan jeg love jer:-) Kattene her går ikke frit - men det er mit valg. Ikke opdrætters.

 

Må ikke aflives uden opdrætters samtykke Nej jeg er ikke dyrlæge, men det er noget du har skrevet under på Okay så slæb mig i retten - jeg tør vædde med at hver eneste dommer i DK ville give en dyrlæges ord mere vægt end en opdrætters. Det eneste krav der er for at blive katte opdrætter i DK er 5-600 kroner og et stamnavn. En dyrlæges ord vil derfor altid afgøre mine dyrs skæbne herhjemme - ikke en opdrætters.

 

Det var bare to af punkterne. Jeg har også kontrakt på Hugo fra internatet, og den gik jeg igennem med hende deroppe, mens jeg tydeligt lod fremgå - mens mit vidne hørte det - at jeg:

 

1) naturligvis aldrig vill levere Hugo retur til internatet, hvis jeg ikke kunne have ham mere! det er helt uhørt. Så finder jeg et godt privat hjem. Det anser jeg mig fuld ud i stand til.

 

2)Ikke behøver kontakte dem først, da jeg selv kan træffe den slags valg for en hund jeg har købt!

 

3)Aldrig kunne drømme om at bede internatet om samtykke til en aflivning af Hugo. Det ville en dyrlæge skulle afgøre.

 

Det sagde hun ok for og forklarede, at de blot havde de punkter fordi nogle snød dem.

 

ja den tid, hvor jeg skriver under på åndssvage kontrakter er forbi. Jeg ved, for jeg er selv katteopdrætter, at motivet ofte er godt, men helt ærlig.... er du godkendt her hos mig som køber (af en killing), så er katten din, når du går. Du bestemmer derfor om den skal blive, sove, flytte eller ud og gå frit. Jeg bestemmer at den er neutraliseret og beder dig "til en hver tid at behandle killingen mest hensigtsmæssigt og løbende vurdere kattens skiftende behov" samt giver dig mulighed for altid at kontakte mig som opdrætter, hvis katten skal skifte hjem, da jeg uanset alder altid tager retur uden beregning eller på anden vis gerne hjælper med nyt hjem. Endelig "beder" jeg om at få besked, hvis katten aflives, da det har interesse for mit avlsarbejde, hvad mis er død af.

 

Ellers er der ingen krav. De, der går herfra med et dyr er godkendte til at varetage det dyr som deres eget.

 

ved nogle af mine dyr kan man når man ser på kontrakter næsten komme i tvivl om de overhovedet nogensinde er solgt. Men prisen er nu ikke lavere af den grund!

 

 

Når jeg læser den slags kontrakter her, så tænker jeg hver gang - egner det menneske sig egentlig til at formidle dyr?

 

Jeg har formidlet rigtig mange - ikke snowshoe desværre, for de killinger udebliver indtil videre på kattenes valg:-( - men andre katte og hunde samt været mellemled i formidlinger hos private. Det er da bestemt ikke spor sjovt at sende et dyr væk, men det er en del af "gamet".

 

Ellers skal der jo så lejekontrakt og ikke købskontrakt på sedlen, hvilket jeg også gjorde internatet opmærksom på.

 

Samt at en mundtlig aftale var lige så bindende som en skriftlig, og at PiaH kunne bevidne vores ordveksling.

 

Er jeg hård? Nej - jeg anser mig bare som fuldt ud i stand til selv at træffe de bedste valg for mine dyr. Ellers havde jeg skisme ikke købt dem

[Umulia]

Det er 1 ste ejeres advokat, der har inddraget anden køber i sagen, vel for at på sidste salg belyst.

 

Typisk advokat trick - alt for at aflede opmærksomheden fra egen klient

 

Min skræk for sådan en sag, er jo at alle kan komme i denne situation.

Hvis f.eks en kennel stopper og sætter mange hunde til salg og man f.eks køber en, måske en import , uden også at kontakte opdrætteren af hunden, ville jeg da være i god tro, hvis jeg købte af nuværende ejer. Især , hvis det var een , jeg kendte for noget godt.

 

Nu må det først vise sig om 2.køber overhovedet kan rammes af kontraktens bestemmelser - og det tror jeg personligt ikke på.

 

Men for at undgå bekymringer om at komme i en lignende sag, kunne man jo lade være med at købe hvalp fra et sted, som man ikke ville bryde sig om at give den tilbage til

[KarinaO]

Jeg kender dette fra racekattene. Det er de mest utrolige ting, der står i mine kattes kontrakter (som ligger i en skuffe på 1. sal, hvor de har ligget siden købsdagen og det blir de ved med - de nemlig ikke juridisk bindende og jeg kan godt selv træffe valg for MINE dyr, som jeg har betalt for).

 

Jeg har spurgt dem, hvordan de egentlig havde forestillet sig dette, da de solgte mig katten. Deres svar i blåt:

 

Må ikke gå frit - så kan opdrætter hente tilbage Thjaae kan jo kun tjekkes ved at jeg flytter og bor hos dig.... Og det gør hun ikke kan jeg love jer:-) Kattene her går ikke frit - men det er mit valg. Ikke opdrætters.

 

Må ikke aflives uden opdrætters samtykke Nej jeg er ikke dyrlæge, men det er noget du har skrevet under på Okay så slæb mig i retten - jeg tør vædde med at hver eneste dommer i DK ville give en dyrlæges ord mere vægt end en opdrætters. Det eneste krav der er for at blive katte opdrætter i DK er 5-600 kroner og et stamnavn. En dyrlæges ord vil derfor altid afgøre mine dyrs skæbne herhjemme - ikke en opdrætters.

 

Det var bare to af punkterne. Jeg har også kontrakt på Hugo fra internatet, og den gik jeg igennem med hende deroppe, mens jeg tydeligt lod fremgå - mens mit vidne hørte det - at jeg:

 

1) naturligvis aldrig vill levere Hugo retur til internatet, hvis jeg ikke kunne have ham mere! det er helt uhørt. Så finder jeg et godt privat hjem. Det anser jeg mig fuld ud i stand til.

 

2)Ikke behøver kontakte dem først, da jeg selv kan træffe den slags valg for en hund jeg har købt!

 

3)Aldrig kunne drømme om at bede internatet om samtykke til en aflivning af Hugo. Det ville en dyrlæge skulle afgøre.

 

Det sagde hun ok for og forklarede, at de blot havde de punkter fordi nogle snød dem.

 

ja den tid, hvor jeg skriver under på åndssvage kontrakter er forbi. Jeg ved, for jeg er selv katteopdrætter, at motivet ofte er godt, men helt ærlig.... er du godkendt her hos mig som køber (af en killing), så er katten din, når du går. Du bestemmer derfor om den skal blive, sove, flytte eller ud og gå frit. Jeg bestemmer at den er neutraliseret og beder dig "til en hver tid at behandle killingen mest hensigtsmæssigt og løbende vurdere kattens skiftende behov" samt giver dig mulighed for altid at kontakte mig som opdrætter, hvis katten skal skifte hjem, da jeg uanset alder altid tager retur uden beregning eller på anden vis gerne hjælper med nyt hjem. Endelig "beder" jeg om at få besked, hvis katten aflives, da det har interesse for mit avlsarbejde, hvad mis er død af.

 

Ellers er der ingen krav. De, der går herfra med et dyr er godkendte til at varetage det dyr som deres eget.

 

ved nogle af mine dyr kan man når man ser på kontrakter næsten komme i tvivl om de overhovedet nogensinde er solgt. Men prisen er nu ikke lavere af den grund!

 

 

Når jeg læser den slags kontrakter her, så tænker jeg hver gang - egner det menneske sig egentlig til at formidle dyr?

 

Jeg har formidlet rigtig mange - ikke snowshoe desværre, for de killinger udebliver indtil videre på kattenes valg:-( - men andre katte og hunde samt været mellemled i formidlinger hos private. Det er da bestemt ikke spor sjovt at sende et dyr væk, men det er en del af "gamet".

 

Ellers skal der jo så lejekontrakt og ikke købskontrakt på sedlen, hvilket jeg også gjorde internatet opmærksom på.

 

Samt at en mundtlig aftale var lige så bindende som en skriftlig, og at PiaH kunne bevidne vores ordveksling.

 

Er jeg hård? Nej - jeg anser mig bare som fuldt ud i stand til selv at træffe de bedste valg for mine dyr. Ellers havde jeg skisme ikke købt dem

 

Jeg tænkte også straks på racekatteavlere, da jeg så denne tråd.

Aldrig om jeg vil have en racekart med papirer - uanset hvor mange penge man giver for kræet, kommer man jo aldrig til at eje den og have den fulde råderet. Bryder mig ikke om katteavleres hang til kontrol og magt over dyr de faktisk har solgt.

 

Jeg forestiller mig, at jeg udstiller mig selv som enhver opdrætters skræk.

Dog synes jeg bare ikke jeg er urimelig, når jeg forventer fuld råderet og bestemmelse over for en hund jeg har købt.

Men jeg vil selvfølgelig forhøre mig hos opdrætter i tilfælde af at jeg skulle af med med hund. Måske kender de nogen og kan råde mig, men jeg vil altså selv have lov at bestemme hvem jeg vil sælge MIN hund til. Jeg kender den trods alt bedst.

 

Nu har jeg ikke underskrevet nogen kontrakt ved købet af Gracie. Fik faktisk bare en *Dags Dato*, så hun er min, og kun min. Jeg sender SMS'er og mails til opdrætter indimellem, hvis vi har været til prøver eller udstillig. Hun blander sig ikke i hvad jeg gør med Gracie, selvom hun selv havde hende til hun blev 1½ år, og det passer mig fint.

 

Jeg går lidt og leger med tanken om minnæste hund skal være en udstationeringshund, da jeg tror jeg vil få rigtig meget ud af et samarbejde med en dygtig opdrætter, der kan lære mig en masse om racen.

Der vil jeg så også være indstillet på at jeg har hunden boende på helt andre vilkår, og at der står i kontrakten hvad jeg må og ikke må uden opdrætters samtygge.

Så jeg synes altså ikke jeg er helt umulig.

[Gæst Sigurd]

Har nogen tænkt på, at forkøbsretten og/eller tilbageleveringspligten til opdrætter kan/bør betragtes som en fordel for køber.

 

Man kan vel sagtens forstille sig en situation hvor en køber ikke længere kan have sin hund ( sygdom, flytning, skilsmisse, ulykke )

I en sådan situation vil de fleste købere være glade for, trygt at kunne levere hunden tilbage til opdrætter.

Køber undgår beslutning om evt. aflivning eller internat. Køber undgår besværet med at finde en ny ejer til hunden, men kan uden problemer og betaling overlade dette til opdrætteren.

[Gæst Sigurd]

Har nogen tænkt på, at forkøbsretten og/eller tilbageleveringspligten til opdrætter kan/bør betragtes som en fordel for køber.

 

Man kan vel sagtens forstille sig en situation hvor en køber ikke længere kan have sin hund ( sygdom, flytning, skilsmisse, ulykke )

I en sådan situation vil de fleste købere være glade for, trygt at kunne levere hunden tilbage til opdrætter.

Køber undgår beslutning om evt. aflivning eller internat. Køber undgår besværet med at finde en ny ejer til hunden, men kan uden problemer og betaling overlade dette til opdrætteren.

 

Da jeg selv tager forkøbsret til de hvalpe jeg sælger, glæder det mig at ingen føler trang til at kommentere ovenstående indlæg. Det tager jeg som udtryk for, at jeg deler min opfattelse med de mange.

[Ulla H]

Til Sigurd.

Jeg har også fået en hund tilbage, desværre med en underlig pzyke mht reaktioner. Han var næsten 6 år og familien havde ligget i skilsmisse flere år, men boede sammen, da de ikke kunne sælge huset.

Nok dårlig stemning.

Heldigvis fandt jeg et hjem til ham, og han trives godt med 2 hjemmegående førpensionister, der bor skønt og lever forholdsvis stille.

 

Jeg har altid ment at hvalpekøberer bør kontakte opdrætter med hvad de evt får af problemer med deres hund. Desværre hører jeg, at mange opdrætter ikke lige har tid til samtale, hvis køber henvender sig med noget , f.eks en sygdom , der muligvis er arvelig.

 

Jeg har da også kontraktforpligtelser med hensyn til mine 2 adopterede græskfødte hunde.