Hvad ligger til grund for vores holdninger til kamphunde?

[Ascha]

Det må have været en rædselsfuld oplevelse for både dig og Thailo. En oplevelse, som må have sat ubehagelige spor.

 

Det er der jeg vil hen. Vi, der har oplevelser af den type på nært hold, er præget af det. Og danner os en holdning ud fra det.

Min hund har faktisk vist sig at være temmelig cool og er kommet sig rimeligt over det (der er dog stadig småting der faktisk øger risikoen for at det kan ske igen, men det er en lang historie).

 

Jeg tror der går 2-3 år efter overfaldet, da jeg på en gåtur pludselig hører en tung hund komme løbende bagfra. Jeg når lige at se at det er en ambull han, idet den løber forbi mig, og jeg kalder på Thailo der står 30-40 meter længere fremme på stien. Hunden bremser så der kommer lange spor i gruset og undgår med nød og næppe at brage ind i ham (det var sådan den hund der overfaldt ham gjorde). Der sker ikke noget, Thailo har is i maven, ejeren får hentet sin hund og går,.... og så bryder jeg bare helt sammen, tuder og det hele, så Thailo bliver helt fjumset.

 

Min reaktion var klart værre end den nat da overfaldet skete, hvor jeg jo havde overskud til at sørge for at alle hundene tog det roligt, gav den unge ejer nogle gode råd, røg en smøg med ham og sådan. Ved den anden episode sagde ejeren en hel masse til mig som jeg slet ikke hørte og vist heller ikke svarede på, så han har nok syntes jeg var lidt mærkelig.

 

Så sådan er jeg blevet præget af det, men jeg håber da at det vil blive bedre med tiden og arbejder med det, ved at vi møder søde tæver.

[Ascha]

Så vidt jeg husker, så var denne ambull en du kendte og vidste havde adfærdsproblemer, og du havde så tilbudt din hjælp, men desværre gik det grueligt galt?

Nej, jeg kendte den ikke i forvejen.

[AnjaCS]

Jeg kan godt følge dig et stykke hen ad vejen.

Men leger en muskelhund virkelig så kraftigt med sin bamse at den går op i sømmene og bliver molestreret efter en rusketur?

Og hvis det kun er en slags leg, tror du så ikke at hunden ville blive forskrækket og give slip når den hører folk stå og skrige højt? Ville det ikke være en naturlig reaktion fra en hund, der bare indbyder til leg?

 

Ja. Sådan leger de med bamser.

 

Men jeg tror du læste forbi mig. Det jeg egentlig forsøgte at drage lidt opmærksomhed mod, var at flere af terrier-typerne er opdrættet til rottekamp. Til at samle en rotte op, og knække nakken på den med et rusk.. Og sådan virker det egentlig til at det er foregået i de nævnte eksempler?

 

Det er ikke fordi jeg kalder din hund for en rotte - men det lader til at nogle af de større hunde har svært ved at se forskellen?..

 

Jeg har i øvrigt ingen kvaler ved at lade min hund hilse på en chihuahua - men jeg ville aldrig lade dem lege. Basse er for voldsom i sin krop til at jeg tør lade hende mosle med sådan en lille fætter. Jeg tror aldrig hun ville bide eller dræbe, men en pote på ryggen er nok ikke helt af vejen, og det kan ende meget galt..

 

Mht. den empati du eftersøger. Jo, selvfølgelig er det skidesynd for de hunde og deres ejere. Og jeg er selv virkelig bange for at stå i en lignende situation en dag.

 

Men de specifikke episoder du nævner gør ikke synderligt indtryk på mig. Måske fordi jeg har læst og hørt og læst og hørt om dem på andre fora tonsvis af gange?.. Jeg har set ejeren udtale sig meget usmageligt, og ja, de er nok bare blevet lidt for udvandet og slidte, til at gøre indtryk på mig længere..

[AnjaCS]

Jeg skal slet ikke forklejne de oplysninger du har fået, men denne historie minder meget om den der var i avisen for kort tid siden, og hvor de endte med at rette overfaldshundens race til en Berner Sennen?

 

 

Såvidt jeg husker endte historien med at ingen andre end de involverede, følte sig sikre på racen..

[Gæst SikkeEtHundeliv]

Min Cocker rusker altså også tøjbamser så de går i stykker - Bare sådan til information.

[Lonny]

Ikke helt korrekt.

 

Journalisten i den lokale jyske sprøjte startede med at skrive at det var en CHOW CHOW der var blevet overfaldet af en berner sennen.

 

C. bad dem rette det, men de rettede kun til chihuahua. De rettede ikke ordet berner sennen.

 

C. Orkede ikke at gøre mere ved det, hun var i dyb sorg og havde ikke overskud til mere.

 

Der kom hurtigt en tråd på hg, hvor der blev stillet spørgsmålstegn ved om hun talte sandt omkring racen. Det var dybt usmageligt, og endte vist også med undskyldninger så vidt jeg husker.

 

C er ikke i tvivl om hvad det var for en type hund. Hun er DKK udstiller og opdrætter, og har trods alt en lille smule begreb om hunderacer.

 

Som jeg husker det, så startede det med at journalisten skrev det var en kamphund og en Chow Chow, derefter rettede de det til Chi og Berner, og dette skyldes vist at der havde været protester over racerne og at politiet sagde det var en Berner.

 

Men skidt pyt, jeg skulle bare lige høre om det var den sag, da jeg mente at genkende historien

[Umulia]

Min Cocker rusker altså også tøjbamser så de går i stykker - Bare sådan til information.

 

Det har alle mine gjort - Schæfer/Lab/Broholmer-blanding, Sort Spids/Golden Retriever-blanding, Bullmastiff/Lab-blanding, Dogue de Bordeaux og Grand Danois. Vores hjem er house of horrors for bamser

[Lonny]

Såvidt jeg husker endte historien med at ingen andre end de involverede, følte sig sikre på racen..

 

Men ingen af de involverede var vist enige, men som sagt, skidt med det, jeg syntes bare jeg genkendte historien

[Linda]

Men man kommer jo ikke længere hvis man ikke finder et fælles fodslag. Jeg mener ikke at mine forbehold overfor kamphunde er angst, men begrundet frygt. Og helt ærligt tror jeg heller ikke politikkerne vedtager love pga. folks angst. Nogle lukker bare øjnene og vil ikke se at der har været et problem.

 

 

Den tror jeg slet ikke at jeg kan finde ord til at svare på.

 

 

Hvem siger det er fordomme?.

 

 

Når det drejer sig om overfald på hunde (der medfører døden) eller mennesker, så er medierne nok generelt hurtigere til at smide historierne på forsiden end hvis det f.eks. er får det går ud over. Mon ikke det er der forskellen ligger.

 

 

Helt enig!.

 

 

For mig er formålet at folk, der læser herinde, ikke får indtryk af at en kamphund er at sidestille med en hvilken som helst anden familiehund.

 

 

Må jeg få at vide hvad det er du mangler mht. forståelse?.

 

 

Hmm, jeg brugte ½ år på at vænne min hund til at kunne gå nogenlunde afslappet forbi en fransk bulldog, efter at han havde været brugt som tyggegummi af en ambull,.... og herinde hører jeg bare at jeg kan gå til psykolog for at få hjælp til min fobi, der er skabt af fordomme og medierne?. At jeg debatterer/ diskuterer, kald det hvad du vil, for at få et andet synspunkt frem, synes du virkelig det er så underligt?.

 

 

Jeg føler så, at man bliver mødt med: jamen, jeg forstår da godt at,... osv. og 2 linier længere nede står der ord som: fordomsfuld, mediehysteri, ubegrundet angst og i den dur. Jamen så forstår folk jo ikke hvad jeg mener,.. og så må vi jo lige tage den igen.

 

--------------------------------------------------------------------------

 

For lige at svare på trådens spørgsmål, så kommer min forsigtighed overfor kamphunde dels af at min hund er blevet overfaldet umotiveret og at jeg måske havde mistet ham, hvis jeg ikke havde stået lige ved siden af. Dels kommer det af den måde jeg ser mange af disse hunde ser ud når de kommer gående i snor. Ejeren siger ofte: han vil bare lege, men de ser jo ikke hundens mimik.

 

Jeg møder rigtig mange hunde hver dag og selvfølgelig møder vi da også andre racer der ikke er søde, men jeg har f.eks. aldrig mødt en hund af anden race, der "holdt min hund op" (altså stillede sig op og truede) og bare ventede på at Thailo skulle kvaje sig, som jeg oplevede en amstafftæve gøre det. Jeg kunne jo godt se at min hund var låst i situationen og stod nok og ventede et minut på at hunden ville gå væk (ejeren var ude af syne). Da det ikke virkede til at hun ville flytte sig, forsøgte jeg så at gå imellem dem (jeg stod desværre bagved hende) og Thailo vender hovedet fordi han opfatter bevægelsen,... og vupti, så sidder hun lige i nakken på ham. Sådan en adfærd har jeg godt nok aldrig set hverken før eller siden, det var en højest besynderlig oplevelse at se en hund ignorere alt hvad der hed konfliktdæmpende adfærd, så længe, og overfor en hund af det modsatte køn.

 

Hvordan qouter jeg både dit og det asf mit eget så jeg kan se hvad det er jeg selv har skrevet er nok lidt træt men når jeg går ind for at vil svare ser jeg kun dine spørgsmål og kan ikke huske hvad det er jeg har skrevet hehe

 

både huskeren og formuleringen går i vasken :stupid::damn:

[Lonny]

Nej, jeg kendte den ikke i forvejen.

 

Ok, så er jeg bare blevet gammel og min hukommelse spilder mig et puds, eller også blander jeg to historier sammen, jeg beklager hvis det på nogen måde rev op i noget.

[Gæst Vivi]

Så vidt jeg husker endte historien med at ingen andre end de involverede, følte sig sikre på racen..

 

Men ingen af de involverede var vist enige, men som sagt, skidt med det, jeg syntes bare jeg genkendte historien

 

Jeg kender C som et alt andet end sensationslystent menneske. Og jeg tror på hende når hun siger at hun ved gud er i stand til at se forskel på en berner og en amstaff. Det tror jeg et 5-års barn er.

[Lonny]

Jeg kender C som et alt andet end sensationslystent menneske. Og jeg tror på hende når hun siger at hun ved gud er i stand til at se forskel på en berner og en amstaff. Det tror jeg et 5-års barn er.

 

Jeg kender ikke de involverede, og derfor vil jeg slet ikke blande mig i hvem der har ret, jeg huskede bare historien fordi jeg selv lavede et indlæg om hvor vildt det var at journalisten kunne tage så meget fejl af racerne.

[Gæst Vivi]

Mht. at ruske bamser, så må jeg vist have haft en ualmindelig blid newfoundlandshund, for nok gik hans bamser i stykker, men ikke på et enkelt rusk, så skulle han da træde på dem og "dræbe" dem og hive og flå i dem.

 

Men en hund kan altså med et par ruske-hovedslag uden modstand få en bamses syninger til at gå op? Det lyder imponerende.

 

Hvad så med den sidste del af mit spørgsmål, vil I ikke mene at en hund der lige er legekåd, vil blive forskrækket og stoppe sit foretagende, hvis folk pludselig begynder at råbe og skrige?

 

I øvrigt passer teorien om fejltagelse ikke på de to tilfælde i startindlægget, hvor hundene bor sammen, og derfor kender hinanden i forvejen.

Ligesom en dværgpuddel nok er et nummer for stor til at blive forvekslet med et lille byttedyr.

 

Men i visse tilfælde kan det måske godt passe, mynder skal man f.eks. ikke sætte sammen med chihuahuas. Men har muskelhunde jagt i sig ligesom mynder har?

[Gæst Camilla Sjelhøj]

hmmm til ts-start spørgsmål...

 

min holdning til muskelhunde (HADER ordet kamphunde) er at de er en hund lige som alle andre...

 

og ja der er sket uheld med muskelhunde og ja det er tragisk men der er også sket en masse uheld med andre racer gravhunde, lab, berner, chier, huskyer.... osv osv osv..... men det gør ikke at jeg synes at alle de hunde jeg ved har bidt skal forbydes og dødsdømmes fordi deres forfædre har et blakket ryg...

 

 

men jo der er racer hvor mine nakke hår ikke har det så godt...

 

bla. får min datter ikke lov til at hilse på små selvskabshunde med mindre jeg kender ejer og hunden godt.... bla. chier, yorkier, gravhund, osv. da jeg desværre har dårlig erfaring med disse racer især første nævnte...

 

men jeg er opdraget med at man altid spørger ejer før man går til hunden, hvilket min datter også skal lære, selvom hun aller helst vil løbe hen til alt der har med dyr at gøre (hun er 2 år gammel) så hun skal jo lige lærer det....

 

men altså for mig har racen ingen betydning for om jeg går hen til ejer og spørger om min hund eller datter må hilse på den, men forsøger bare at se mig godt for og snakke med ejeren...

 

så i mine øjne er alle hunde "uskyldige" indtil det modsatte er bevist men jeg falder ikke alle om halsen ved første møde

[Gæst Vivi]

Jeg kender ikke de involverede, og derfor vil jeg slet ikke blande mig i hvem der har ret, jeg huskede bare historien fordi jeg selv lavede et indlæg om hvor vildt det var at journalisten kunne tage så meget fejl af racerne.

 

Og allermest vildt er det at vedkommende har forvekslet chow chow med chihuáhua, det synes jeg siger alt om den pågældendes racekendskab.

[Lonny]

Nå men jeg må jo også hellere svare på startindlægget

 

Jeg har jo selv en Amstaff, og i den forbindelse er jeg kommet i kontakt med rigtig mange ejere af de såkaldte kamphunde, både opdrættere, trænere og ganske almindelige hundeejere.

 

Den træningsplads jeg går på understreger at de er til for alle racer, og at ingen hunde skal bære mundkurv, dette gør selvfølgelig at en del med disse racer kommer på denne træningsplads, men heldigvis kommer der også såkaldte almindelige hunde. Alle snakker sammen, alle hunde hilser som regel på hinanden, og jeg har aldrig oplevet nogen problemer, hverken med listehunde eller ikke-listehunde.

 

Jeg har været på besøg hos opdrættere som har haft 5-6 hunde og jeg har ikke set andet end kærlige hunde som sagtens kunne gå sammen.

 

Jeg har været til udstilling hvor intakte hanner står side om side uden problemer, og jeg har kysset med en masse af disse dejlige hunde

 

Jeg har været til hundetræf hvor størstedelen af hunde var såkaldte listehunde (Amstaff, staff, Tosa, blandinger af disse, og af alle køn) samt nogle goldens, gravhunde og nogle enkelte jeg ikke kan huske hvad var. Og jeg har aldrig oplevet nogen problemer, alle hundene opførte sig pænt, og selvom Luna var en lille pestilens hvalp, så oplevede hun kun en enkelt der knurrede af hende, og på trods af at hun blev ved (som hvalpe nu gør) med at forsøge at overbevise ham om at hun var jordens 8. vidunder, så lå han bare der og småbrummede af hende

 

Og så har jeg jo Luna, Luna kan med alle hunde, både tæver og hanhunde, hun har et rigtig godt hundesprog og hilser på alle hver gang vi er til træning. Jeg har aldrig oplevet hende blive rigtig sur på en anden hund, hun har 2 gange i sit liv snerret og vist tænder af en anden hund, og begge gange var det fordi den anden hund først hoppede på hende, og i ingen af tilfældende skete der andet end at begge hunde fik lidt savl på sig.

 

Så jeg har aldrig haft nogle negative oplevelser med disse hunde, og de står mig hjerte meget nært :hjerte:

[Lonny]

Og allermest vildt er det at vedkommende har forvekslet chow chow med chihuáhua, det synes jeg siger alt om den pågældendes racekendskab.

 

Jamen det var jo derfor jeg huskede det, jeg syntes at det var så utroligt komisk

[Lonny]

Mht. at ruske bamser, så må jeg vist have haft en ualmindelig blid newfoundlandshund, for nok gik hans bamser i stykker, men ikke på et enkelt rusk, så skulle han da træde på dem og "dræbe" dem og hive og flå i dem.

 

Men en hund kan altså med et par ruske-hovedslag uden modstand få en bamses syninger til at gå op? Det lyder imponerende.

 

Hvad så med den sidste del af mit spørgsmål, vil I ikke mene at en hund der lige er legekåd, vil blive forskrækket og stoppe sit foretagende, hvis folk pludselig begynder at råbe og skrige?

 

I øvrigt passer teorien om fejltagelse ikke på de to tilfælde i startindlægget, hvor hundene bor sammen, og derfor kender hinanden i forvejen.

Ligesom en dværgpuddel nok er et nummer for stor til at blive forvekslet med et lille byttedyr.

 

Men i visse tilfælde kan det måske godt passe, mynder skal man f.eks. ikke sætte sammen med chihuahuas. Men har muskelhunde jagt i sig ligesom mynder har?

 

Jeg ved ikke hvad muskelhunde generelt har, men jeg kan fortælle at Luna har et jagtinstinkt der siger spar to, og derfor går hun aldrig uden snor. Men som jeg fortalte i en anden tråd, så har hun fanget en fasan i vores have, og her knækkede hun altså også nakken på den ved at ruske den, fasanen havde ikke en skramme, ikke et bidmærke, men død var den altså.

 

Personligt har jeg den indstilling, at når to hunde skal bo sammen, så skal de helst have samme legemønster, og nogenlunde samme størrelse, netop for at undgå uheld. Luna leger f.eks. meget med at smånappe i den anden hund, eller hoppe ind i den, og dette harmonerer bare ikke med en lille hund

 

Og to hunde der bor sammen kan jo stadig blive uvenner, og som regel ender det ikke fatalt, men kun med at den ene hund får et hak og dermed er uoverenstemmelsen afsluttet, men hvis den ene hund er 10 gange større end den anden hund, så siger det jo sig selv at sådan et hak kan ende fatalt. Der har jo været et par historier herinde det sidste stykke tid, hvor netop folk der ejer flere hunde har fortalt om at disse hunde røg i slagsmål, og disse hunde var ikke listehunde, og nogen af dem var sågar samme størrelse, og alligevel endte det i nogen tilfælde fatalt.

Så bare fordi to hunde bor sammen betyder det desværre ikke at de ikke kan blive uvenner.

[Gæst Vivi]

 

Følelser har jo netop ikke noget at gøre med det! Selvfølgelig er det forfærdeligt for de mennesker og hunde det går ud over, men det berettiger altså ikke til at lægge en hel gruppe af hunde for had.

 

 

Jeg behøver ikke at forestille mig det, for jeg har selv prøvet det - som 10-årig da jeg selv og min lille hund blev angrebet af to Dobermann'er.

Jeg indrømmer ærligt at jeg stadig ikke kan lide den race i dag, men jeg ved da også godt hvorfor, og jeg kunne aldrig finde på at generalisere ud fra min egen oplevelse.

 

 

Til det første afsnit: (Jeg kan ikke finde ud af at skrive ind imellem linierne

)

At lægge en hel gruppe for had skriver du, hmmm...

 

Hvis jeg kendte et menneske, hvis hund var blevet dræbt af en labrador, ville jeg garanteret automatisk kigge lidt ekstra på de labrador jeg mødte i byen den næste dag.

 

Hvis jeg kendte 2 venner hvis hunde var blevet dræbt af 2 forskellige labradorer på 2 forskellige tidspunkter, ville jeg holde ekstra øje med de labradorer jeg mødte fremover, og holde afstand.

 

Hvis jeg kendte 3 hundeejere, hvis hunde var blevet dræbt af 3 forskellige labrador, ville jeg gå over på den anden side, når jeg så en labrador.

 

Hvis jeg kendte 6 mennesker, hvis hunde var blevet dræbt af labrador, ville jeg vende om ved synet af alle labradorhunde. Og jeg ville begynde at tænke på om der var noget med den race i det hele taget, som ikke var så heldigt.

 

Er det ikke meget naturligt?

 

Det var en voldsom oplevelse du havde som 10-årig, føj for den da.

Men du gør faktisk det samme som mig, du generaliserer jo netop idet du skriver: "Jeg indrømmer ærligt at jeg stadig ikke kan lide den race i dag"

Men det kan jeg sagtens forstå dig, for jeg har det jo på nøjagtig samme måde, bare overfor en anden slags hund.

[Jane]

Jeg har aldrig haft uheldige oplevelser med listehunde. Jeg har til gengæld mødt både fornuftige ejere og ejere, der for at sige det mildt ikke har været den skarpeste kniv i skuffen. Det har mest været unge piger.

Jeg ser mest på ejeren end hunden, om det er en hund mine må lege med. Victor har altid valgt amstaffen til legekammerat, hvis der har været flere hunde, at lege med. Men efter den nye hundelov så møder vi sjældent en amstaff.

 

Konklutionen på min holdning er at jeg intet har imod listehundene og her har jeg mødt flest amstaffer. Men jeg har noget imod nogle typer ejere. Det har jeg såmænd også med andre racer.

 

Holdninger handler om hvad man selv har oplevet og det er et emne der ikke kan diskuteres.

[Gæst Vivi]

hmmm til ts-start spørgsmål...

 

min holdning til muskelhunde (HADER ordet kamphunde) er at de er en hund lige som alle andre...

 

og ja der er sket uheld med muskelhunde og ja det er tragisk men der er også sket en masse uheld med andre racer gravhunde, lab, berner, chier, huskyer.... osv osv osv..... men det gør ikke at jeg synes at alle de hunde jeg ved har bidt skal forbydes og dødsdømmes fordi deres forfædre har et blakket ryg...

 

 

men jo der er racer hvor mine nakke hår ikke har det så godt...

 

bla. får min datter ikke lov til at hilse på små selvskabshunde med mindre jeg kender ejer og hunden godt.... bla. chier, yorkier, gravhund, osv. da jeg desværre har dårlig erfaring med disse racer især første nævnte...

 

men jeg er opdraget med at man altid spørger ejer før man går til hunden, hvilket min datter også skal lære, selvom hun aller helst vil løbe hen til alt der har med dyr at gøre (hun er 2 år gammel) så hun skal jo lige lærer det....

 

men altså for mig har racen ingen betydning for om jeg går hen til ejer og spørger om min hund eller datter må hilse på den, men forsøger bare at se mig godt for og snakke med ejeren...

 

så i mine øjne er alle hunde "uskyldige" indtil det modsatte er bevist men jeg falder ikke alle om halsen ved første møde

 

Det med rødt: Ja, der kan ske uheld med mange racer, men graden af skaden er der kæmpe forskel på, afhængigt af racen. Har du nogensinde hørt om en chi eller en gravhund, der knækkede ryggen på en anden hund så den blev lam i bagkroppen og måtte aflives?

 

Det med lilla: Tak fordi du vil lære din 2-årige datter at gå roligt hen til hundene i stedet for at løbe! Det er det værste man kan byde en meget lille hund, at lade et lille barn på usikre ben og med utilregnelige småbørnsbevægelse styre løbende direkte imod hund. Især chier, som har en fornemmelse for hvor sårbare de er, kan få en rigtig dårlig oplevelse ud af det, og så overfører de det til de næste børn de møder på vejen.

 

Jeg kan godt forstå at du har dårlige erfaringer med at lade din datter hilse på især chihuahuas, hvis du først nu er gået i gang med at lære hende hvordan man går korrekt til en hund!

[Gæst Camilla Sjelhøj]

Det med rødt: Ja, der kan ske uheld med mange racer, men graden af skaden er der kæmpe forskel på, afhængigt af racen. Har du nogensinde hørt om en chi eller en gravhund, der knækkede ryggen på en anden hund så den blev lam i bagkroppen og måtte aflives?

 

Det med lilla: Tak fordi du vil lære din 2-årige datter at gå roligt hen til hundene i stedet for at løbe! Det er det værste man kan byde en meget lille hund, at lade et lille barn på usikre ben og med utilregnelige småbørnsbevægelse styre løbende direkte imod hund. Især chier, som har en fornemmelse for hvor sårbare de er, kan få en rigtig dårlig oplevelse ud af det, og så overfører de det til de næste børn de møder på vejen.

 

Jeg kan godt forstå at du har dårlige erfaringer med at lade din datter hilse på især chihuahuas, hvis du først nu er gået i gang med at lære hende hvordan man går korrekt til en hund!

 

undskyld mig men hvornår filan har jeg skrevet at jeg først er begyndt at lære hende at være rolig nu??? min datter er vandt til en Dansk/svensk gårdhund som er vores egen, hun er vandt til andre små racer, hun er vandt til amerikansk bulldogs, amstaffs, ruhåret hønsehunde, og andre store hunde... og alle er hun rolig omkring og har altid fået afvide hvordan man omgås hunde.... men et hvert barn i den alder drives af lyst og nysgerrighed og derfor kan de ikke tænker fremaf og sige nå nej jeg skulle gå stille, derfor er det noget de skal lære... jeg ved ikke om du selv har børn men det jo ikke noget de lære på en dag....

 

men jeg har bare rigtig dårlig erfaring med flere forskellige chier som bider før de spørger og det har både været mig selv og min datter de har bidt efter selvom vi sad stille i en sofa eller stille på gulvet uden at kontakte den lille chi.....

 

for mig er det en hund bider forkert så er skaden underordnet i første omgang.... jeg stoler mere på store hunde en på små taskehunde som tror de ejer verden.....

 

for det andet hun har aldrig fået lov til at løbe hen i hoved på nogen dyr, da de skal respekteres for hvad de er... om det så er krybdyr, gnaver, hunde, katte, høns, heste, køer eller et hvilket som helst andet dyr......

Redigeret Juni 4, 2011 af Camilla Sjelhøj
ekstra at tilføje

[Gæst Priceman]

...men graden af skaden er der kæmpe forskel på, afhængigt af racen. Har du nogensinde hørt om en chi eller en gravhund, der knækkede ryggen på en anden hund så den blev lam i bagkroppen og måtte aflives?

 

Men hundeloven beskriver jo ikke at det er alvorligheden i bidskader der skal bekæmpes men bidske hunde.

 

Mener du at det er formildende omstændigheder at din hund er lille og ikke kan æde en anden hund??

 

Er en aggresiv hund ikke et problem og en ulovlig adfærd uanset race?

 

Hvis du mener at det er lidt ok at en lille hund er arrig og bider ! Ved hvilken størelse hund sætter du så DIN grænse eller vælger du at måle på skadens omfang??

 

Vælger du på skadens omfang så er det jo netop stik imod hundeloven der uden yderligere belæg dømmer visse hunde ude allerede før de har bidt.

 

Jeg synes for at denne type vægelsind og vejen lidt for og lidt imod bliver useriøst.

[Gæst Vivi]

Så bare fordi to hunde bor sammen betyder det desværre ikke at de ikke kan blive uvenner.

 

Nej da, bestemt ikke! Det jeg skrev var at det udelukker at den ene hund tror at den anden er et bytte, en rotte eller lignende. Så det udelukker teorien om at det kan være en fejltagelse, når en muskelhund dræber en lille hund, eftersom muskelhunden vel er klar over at den anden part er en hund, og ikke et bytte.

[Gæst Vivi]

Holdninger handler om hvad man selv har oplevet og det er et emne der ikke kan diskuteres.

 

Men det kan belyses. Og det kan belyses ud fra mange vinkler, og jeg savnede en vinkel der hed første- og andenhåndsberetninger, og så er jeg seriøst nysgerrig for at få at vide hvad det egentlig er for erfaringer og oplevelser, der gør at nogle mener at muskelhunde har et usandt ry.