Har jeg ret i, at der findes to typer af grand danois? En europæisk og en amerikansk? Hvad en hurtig googlesøgning fortæller mig, så ser det ud til at den amerikanske er mere "spinkel" end den europæiske... Men er der andre forskelle? Og ser man forskelle ud over udseende? Fx. temperament, levealder, sygdomme eller lign?

 

Bare fordi jeg er nysgerrig og ikke anede at der var 2 forskellige typer før nu...

 

Der er faktisk tre - den amerikanske, den europæiske og den tyske (ja, jeg ved godt at Tyskland også er Europa ).

Den amerikanske er mere spinkel og har mindre hængemule end den type vi normalt ser i Danmark, selv om der efterhånden er krydset en del amerikansk blod ind. Og der er tendens til at danske GD-opdrættere også bevæger sig væk fra hængemulen, selv om man stadig gerne vil have mere kropsfylde end de amerikanske.

Den tyske type er tung, lavbenet og med mere mule. Den er ikke specielt populær udenfor Tyskland, men så vidt jeg ved er der en enkelt dansk opdrætter, der sværger til den som det eneste rigtige.

Og hvor er billederne så?

Mangler da dokumentation for disse påstande...... Og en undskyldning for at se billeder af lækre hængemuler

Tysk

 

Amerikansk

Er nu mest til den europæiske udgave

 

Og så kan jeg slet ikke tåle synet af de kuperede øre....

 

Men ellers er den amerikanske model også super flot - Den er rigti elegant!!

øj, et kæmpehoved den første tysker har den ser ret anderledes ud end min opfattelse af gd, de andre er virkelig smukke. hvilken type er granderne herinde, europæiske? og ligger den europæiske sådan lidt mellem den tyske og den amerikanske eller hvordan?

Der er nogle helt generelle forskelle rent geografisk og så er der igen forskel de enkelte opdrættere imellem.

Den kontinentale type er bred i skallen, kort i næsen, tung i læben hvilket giver et langt mere mastiff-agtigt udtryk med løse øjenomgivelser hvilket ofte kan give nogle problemer.

Den engelske type er noget mindre kødfuld men har ofte den samme tunge krop med lav front, høj bagpart og ikke altid lige udtalt bagbensvinkling.

Den skandinaviske type har oftest en smallere skalle og en længere næse, er mere højtstillet og med tættere tilsluttende øjenomgivelser.

Den amerikanske er ofte næsten for lang i næseryggen og meget knejsende med en stejl front til følge, højtstillet og ikke så kropslig som de øvrige.

 

Men nu er det sådan at der importeres og parres på kryds og tværs af alle nævnte grænser, så man kan i eks. Schweiz se hunde der er langt mere elegante end en del hunde i DK, man kan i USA se hunde med langt mere læbe end en del hunde i DK, faktisk er det helt op til den enkelte opdrætter at vurdere og beslutte hvilket udtryk de ønsker for deres hunde og arbejde hen mod det.

Jeg har en amerikansk GD, dog ikke så spinkel som dem på billedet og hun har ørerne i behold.

Jeg hælder meget til den amerikanske type men ønsker dog lidt mere krop og mindre stejlhed i fronten.

Jeg ved der en en del opdrættere i DK, der har flere importhunde fra USA og parre med de skandinaviske typer, og derved får rigtig pæne hunde ud af disse kombinationer.

 

Her er Athena for et par år siden, som man kan se er hun typisk amerikansk, en stor og lang tæve men dog med lidt mere krop.

Jeg foretrækker selv at man kan se at racen nedstammer fra Mastiffen, men samtidig skal den have noget langbenet elegance - den tyske på billede 2 og den amerikanske på billede 1 er flotte efter min mening. De to andre tyske er for lave og massive. De amerikanske er for myndeagtige og med alt for langt og smalt hoved.

Den gule tæve på billede tre en ikke ret tysk at se på, den har en langt bedre hoved (set ift. standarden) end hvad man typisk ser hos den tyske type. Faktisk syns jeg den har et rigtig smukt hoved og udtryk, kroppen og konstruktionen er heller ikke typisk tysk, den er godt nok lidt lavstammet og overfodret, men ellers helt ok. Det kunne være interessant at kende dens navn og tavle, er der en kildeangivelse måske?

 

Racen er jo præget af smagsforskelle mennesker imellem, men har man standarden som udgangspunkt (hvilket man ihvertfald som opdrætter bør) så må racen ikke have store udtalte kinder, må ikke være bred over skallen, længden på næsen og skallen skal være ens og øjenomgivelserne tilstræbes at være tilsluttende.