Min hund er blevet bidt af en muskelhund

[KarinaO]

Okay, jeg blander mig udenom, for du vil åbenbart ikke høre ens mening hvis man ikke synes det samme som dig. Jeg prøvede bare at forholde mig til det du skrev,... hvilket ikke var et spørgsmål om at anmelde, men at stille et krav om aflivning. Det kunne jo være at en eller anden hysterisk ejer ville stille det samme krav til dig, hvis Gracie kom til at sætte tænderne i en f.eks. meget lille hund.

 

 

 

Så det blev åbenbart til hvad du har opfattet det som. Ja, jeg vidste godt at det ville gå galt.

 

Gracie slap for alvorlige skader,... noget jeg ikke kan sige for min hunds vedkommende, og jeg reagerede ikke ved at kræve aflivning men ved at forsøge at hjælpe ejeren til at kunne færdes med sin hund, så andre ikke kom til skade. "Min" ejer gik også løs med sin hund fordi han ikke regnede med at der kom andre hunde kl. 2 om natten,... så folk regner altså sommetider anderledes end du og jeg. Det er ikke for at pudse glorie at jeg forsøger at sammenligne de to episoder, men jeg tror virkelig ikke på at manden vil ændre en skid på sin adfærd, hvis du bare står og råber aflivning. Hvis du virkelig ønsker at det ikke skal ske igen for andre, så skal du nok ikke vælge den vej, for det sårer bare ejeren og lukker af for fornuftig kommunikation.

 

 

Det føler jeg så ikke gælder mig, men jeg skal nok holde min kæft fremover.

 

Ej Ascha, jeg synes altså ikke du er helt fair.

Jeg har læst dit indlæg, og nej, jeg er ikke enig, og jeg synes faktisk du provokerer mig lidt, ved at tillægge mig egenskaber og handlinger du selv har fundet på!

Jeg råber ikke op om aflivning nogen steder. Jeg spurgte i mit første indlæg, om det var noget jeg skulle forlange, for at finde ud af hvordan lovgivningen er på det område. Du kom så med din mening, hvilket jeg også synes er fint, for sådan skal det også være i en debat. Alle skal turde ytre sig, og jeg synes bestemt ikke jeg har været uvenlig over for dig. Jeg har skrevet, at jeg syntes jeg havde behov for at forklare mig, over for dig, og andre der synes det samme, og det gjorde jeg så. Synes du det er urimeligt???

 

Og her i dei sindste indlæg, farer du frem mod mig, fordi jeg har skrevet om aflivning, og så formoder du at jeg ringer til manden og skriger "AFLIV AFLIV!!" til ham. Hvordan er du kommet frem til det?

 

Hvis du ikke har lagt mærke til det, så skriver rigtig mange i tråden at jeg bør melde ham, og ssærligt de der bor i Odense med mindre hunde føler sig utrygge.

Men jeg har ikke anmeldt ham.... endnu.

Jeg er ret sikker på at det ender med det, da han er svær at tale med. Han har ikke engang undskyldt at hans hund angreb min, og han benægter mere eller mindre episoden, ved at påstå det forløb anderledes end i virkeligheden. Vi forsøger med dialog, men han er kold i røven, og jeg tvivler på at han vil tage sine forbehod fremover. Hvis han er påvirket af det, skjuler han det godt, men måske er det fordi han har svært ved at se sig selv gå rundt med en potensforlænger iført mundkurv.

 

Og til alle mht. aflivning, så er det egentig ikke noget der berører mig. Som sagt synes jeg ikke det er synd for dyr at de dør, når blot de aflives humant. Dyr dør hele tiden, og medmindre man er vegetar, og at ens hund er vegetar, så er vi alle skyld i at dyr dør.

Så jeg har faktisk lidt svært ved at se det skulle være synd for hunden HVIS den skulle aflives.

 

Og til din sidste sætning: Så er jeg ked af at du opfatter det sådan, for det var faktisk netop skrevet med dig i tankerne, især fordi du skrev at du havde gjort dig meget umage med dit indlæg, for at det ikke skulle opfattes negativt.

Jeg ønskede blot at gøre opmærksom på at jeg sætter pris på ALLES holdninger, og du vælger så at tolke det som om jeg er glad for at få svar fra de der synes det samme som mig (og det selvom jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal synes) Øv øv!

[guanomo]

For at komme til noget helt andet og vigtigere..

 

Hvordan har Gracie det?

[Gæst Buddha]

Jeg forstår godt hvad Ascha skriver og jeg tror jeg læser det på en anden måde, for læser ikke at hun kalder dig hys eller noget som helst i den dur. Men personligt synes jeg det er en lortelov for listehundene og i første indlæg læste jeg også at du spurgte om aflivning fordi det var en bestemt race, det er nok min holdning til loven der gør, at jeg ikke bryder mig om at det skal afgøres på den måde. Min første tanke må jeg indrømme også var, om du ville skrive på samme måde hvis det var en labrador? (Eller 2. tanke, min første var at jeg blev rigtig ked af det på jeres vegne.)

 

Det er svært for mig at forklare og jeg mener det ikke dømmende, men jeg synes ikke det skal handle om race, jeg synes det skal handle om selve situationen.

 

Men dertil så mener jeg så absolut at manden skal have sin hund i snor! Om det er 2 eller 10 meter er jo ligemeget, pointen er at han skal have kontrol over den.

 

Jeg er ret sikker på at det ender med det, da han er svær at tale med. Han har ikke engang undskyldt at hans hund angreb min, og han benægter mere eller mindre episoden, ved at påstå det forløb anderledes end i virkeligheden. Vi forsøger med dialog, men han er kold i røven, og jeg tvivler på at han vil tage sine forbehod fremover. Hvis han er påvirket af det, skjuler han det godt, men måske er det fordi han har svært ved at se sig selv gå rundt med en potensforlænger iført mundkurv.

 

Hatten af for at du prøver dialog! Pisse ærgeligt hvis han så viser sig at være en totalt klaphat, som det lidt bærer hen imod, øv.

 

Og til alle mht. aflivning, så er det egentig ikke noget der berører mig. Som sagt synes jeg ikke det er synd for dyr at de dør, når blot de aflives humant. Dyr dør hele tiden, og medmindre man er vegetar, og at ens hund er vegetar, så er vi alle skyld i at dyr dør.

Så jeg har faktisk lidt svært ved at se det skulle være synd for hunden HVIS den skulle aflives.

 

Det synes jeg er lidt hårdt at læse. Det lyder som om dyr er ligeglade med at leve og det mener jeg ikke de er. De har ligeså meget overlevelsesinstinkt som vi mennesker, forskellen er bare at vi kan beslutte liv eller død over dem og det synes jeg ikke er noget man skal tage let på.

[KarinaO]

For at komme til noget helt andet og vigtigere..

 

Hvordan har Gracie det?

 

Hun har det umiddelbart fint. I går var hun med ude og lege med nogle andre hunde. Hun var venlig i omgangen med dem, men ville ikke lege som hun plejer. Jeg kan så ikke finde ud af om det skyldes overfaldet, at hun havde fået pencillin og smertestillende eller at hun er i løbetid. Så jeg venter med at konkludere noget.

Men det lover positivt, og jeg er sikker på at hun nok skal blive sig selv igen med tiden... hvis der da ikke sker flere uheld.

 

Tak fordi du spurgte :kys:

[Ascha]

Arh Ascha, det gælder da også dig jvf. ovenstående. Jeg synes ikke, du skal tage det så personligt. Du kom med din mening, Karina tog den til sig, men var ikke enig - så er den sådan set ikke længere. Ingen grund til at tage mundkurv på sig selv fremover. Du skambed jo ikke

 

Altså ingen blå sprøjte til mig i denne omgang, mener du. Jeg skal nok tænke over hvad du siger, men ved ikke om jeg tager det mere personligt end det er ment, f.eks. ved disse kommentarer:

 

Jeg ved godt at flertallet der har svaret her i tråden ikke finder mig urimelig.

Det var mere til Ascha og andre med en lignende holdninger, som læser med, men som ikke tør/vil tilkendegive deres tanker og holdninger i tråden.

Men altså.... jeg har læst alle indlæg, og jeg sætter pris på dem alle sammen, også de der skulle antyde at jeg er helt gak. Jeg vil bare gerne forsvare mig.

 

Ifølge ovenstående skulle jeg jo mene at Karina er urimelig, helt gak (og hvis man læser det som indlægget svarer på) også hysterisk, og så må jeg ærlig talt indrømme at jeg bliver lidt tung i håret, fordi jeg havde gjort mig ret store anstrengelser for, netop ikke at få det til at lyde som et angreb. Jeg ville jo bare have med, at selv idioter kan elske deres hunde og at andre kan opfatte en situation helt anderledes end en selv. Og så at jeg ikke mener at man skal begynde at stille krav om at folk får aflivet deres hunde, det hjælper ikke på situationen og det har vi desuden loven til at afgøre.

 

Det kunne jeg åbenbart ikke finde ud af at præsentere spiseligt, så derfor skal jeg jo bare lære at holde min kæft i lignende tråde, for ja, jeg bliver lidt irriteret over at vi ikke kan diskutere det, stille og roligt.

[Gæst Malene Nielsen]

Jeg forstår godt hvad Ascha skriver og jeg tror jeg læser det på en anden måde, for læser ikke at hun kalder dig hys eller noget som helst i den dur. Men personligt synes jeg det er en lortelov for listehundene og i første indlæg læste jeg også at du spurgte om aflivning fordi det var en bestemt race, det er nok min holdning til loven der gør, at jeg ikke bryder mig om at det skal afgøres på den måde. Min første tanke må jeg indrømme også var, om du ville skrive på samme måde hvis det var en labrador? (Eller 2. tanke, min første var at jeg blev rigtig ked af det på jeres vegne.)

 

Det er svært for mig at forklare og jeg mener det ikke dømmende, men jeg synes ikke det skal handle om race, jeg synes det skal handle om selve situationen.

 

Men dertil så mener jeg så absolut at manden skal have sin hund i snor! Om det er 2 eller 10 meter er jo ligemeget, pointen er at han skal have kontrol over den.

 

 

 

Hatten af for at du prøver dialog! Pisse ærgeligt hvis han så viser sig at være en totalt klaphat, som det lidt bærer hen imod, øv.

 

 

 

Det synes jeg er lidt hårdt at læse. Det lyder som om dyr er ligeglade med at leve og det mener jeg ikke de er. De har ligeså meget overlevelsesinstinkt som vi mennesker, forskellen er bare at vi kan beslutte liv eller død over dem og det synes jeg ikke er noget man skal tage let på.

 

Jeg er så også af den holdning, at dyr er ligeglade med at leve/ikke leve...i hvertfald i forbindelse med en human aflivning, hvor man sørger for, at den ikke når at opdage noget.

Overlevelsesinstinktet har den helt sikkert, det er der, den humane aflivning gør en forskel, så instinktet ikke når at træde i kraft = den opdager intet, ergo er den ligeglad.

 

Selvfølgelig skal man ikke tage let på liv eller død, men det er svært at komme udenom, at nogle dyr vil have det bedre i døden...

[Gæst Malene Nielsen]

Altså ingen blå sprøjte til mig i denne omgang, mener du. Jeg skal nok tænke over hvad du siger, men ved ikke om jeg tager det mere personligt end det er ment, f.eks. ved disse kommentarer:

 

 

 

Ifølge ovenstående skulle jeg jo mene at Karina er urimelig, helt gak (og hvis man læser det som indlægget svarer på) også hysterisk, og så må jeg ærlig talt indrømme at jeg bliver lidt tung i håret, fordi jeg havde gjort mig ret store anstrengelser for, netop ikke at få det til at lyde som et angreb. Jeg ville jo bare have med, at selv idioter kan elske deres hunde og at andre kan opfatte en situation helt anderledes end en selv. Og så at jeg ikke mener at man skal begynde at stille krav om at folk får aflivet deres hunde, det hjælper ikke på situationen og det har vi desuden loven til at afgøre.

 

Det kunne jeg åbenbart ikke finde ud af at præsentere spiseligt, så derfor skal jeg jo bare lære at holde min kæft i lignende tråde, for ja, jeg bliver lidt irriteret over at vi ikke kan diskutere det, stille og roligt.

 

Siger loven ikke mere eller mindre, at en hund (evt 'kun' racer der står på forbudslisten) der angriber skal aflives?

 

.... og nej, jeg er ikke inde i den del af lovgivningen

[Gæst Buddha]

Jeg er så også af den holdning, at dyr er ligeglade med at leve/ikke leve...i hvertfald i forbindelse med en human aflivning, hvor man sørger for, at den ikke når at opdage noget.

Overlevelsesinstinktet har den helt sikkert, det er der, den humane aflivning gør en forskel, så instinktet ikke når at træde i kraft = den opdager intet, ergo er den ligeglad.

 

Selvfølgelig skal man ikke tage let på liv eller død, men det er svært at komme udenom, at nogle dyr vil have det bedre i døden...

 

Men at dyr dør hele tiden eller at vi kan gøre det på en snu måde så den ikke ved hvad der foregår, det gør det da ikke bedre? Du kan ikke spørge din hund (medmindre den har virkelig ondt eller er mæt af dage, så tror jeg godt at nogle kan se det i øjnene på dem), hvis du kunne, tror jeg et fåtal ville bede om at blive aflivet.

 

Selvfølgelig! skal hunde ikke have lov til at rende rundt og gøre skade på andre og jeg ville sådan ønske at folk tog det alvorligt når deres hund gjorde det, men derudover ved ingen af os da om hunden har et dårligt liv?

[Ascha]

Og her i dei sindste indlæg, farer du frem mod mig, fordi jeg har skrevet om aflivning, og så formoder du at jeg ringer til manden og skriger "AFLIV AFLIV!!" til ham. Hvordan er du kommet frem til det?

Det var også bare en generel beskrivelse, hvilket jeg beklager kunne misforstås. Tror bare vi lukker den her, så tråden ikke bliver fyldt med dit og mit fnidder.

 

God bedring til Gracie, jeg håber ingen af jer får mèn af episoden.

[Gæst Malene Nielsen]

Okay, jeg blander mig udenom, for du vil åbenbart ikke høre ens mening hvis man ikke synes det samme som dig. Jeg prøvede bare at forholde mig til det du skrev,... hvilket ikke var et spørgsmål om at anmelde, men at stille et krav om aflivning. Det kunne jo være at en eller anden hysterisk ejer ville stille det samme krav til dig, hvis Gracie kom til at sætte tænderne i en f.eks. meget lille hund.

 

 

 

Så det blev åbenbart til hvad du har opfattet det som. Ja, jeg vidste godt at det ville gå galt.

 

Gracie slap for alvorlige skader,... noget jeg ikke kan sige for min hunds vedkommende, og jeg reagerede ikke ved at kræve aflivning men ved at forsøge at hjælpe ejeren til at kunne færdes med sin hund, så andre ikke kom til skade. "Min" ejer gik også løs med sin hund fordi han ikke regnede med at der kom andre hunde kl. 2 om natten,... så folk regner altså sommetider anderledes end du og jeg. Det er ikke for at pudse glorie at jeg forsøger at sammenligne de to episoder, men jeg tror virkelig ikke på at manden vil ændre en skid på sin adfærd, hvis du bare står og råber aflivning. Hvis du virkelig ønsker at det ikke skal ske igen for andre, så skal du nok ikke vælge den vej, for det sårer bare ejeren og lukker af for fornuftig kommunikation.

 

 

Det føler jeg så ikke gælder mig, men jeg skal nok holde min kæft fremover.

 

Altså ingen blå sprøjte til mig i denne omgang, mener du. Jeg skal nok tænke over hvad du siger, men ved ikke om jeg tager det mere personligt end det er ment, f.eks. ved disse kommentarer:

 

 

 

Ifølge ovenstående skulle jeg jo mene at Karina er urimelig, helt gak (og hvis man læser det som indlægget svarer på) også hysterisk, og så må jeg ærlig talt indrømme at jeg bliver lidt tung i håret, fordi jeg havde gjort mig ret store anstrengelser for, netop ikke at få det til at lyde som et angreb. Jeg ville jo bare have med, at selv idioter kan elske deres hunde og at andre kan opfatte en situation helt anderledes end en selv. Og så at jeg ikke mener at man skal begynde at stille krav om at folk får aflivet deres hunde, det hjælper ikke på situationen og det har vi desuden loven til at afgøre.

 

Det kunne jeg åbenbart ikke finde ud af at præsentere spiseligt, så derfor skal jeg jo bare lære at holde min kæft i lignende tråde, for ja, jeg bliver lidt irriteret over at vi ikke kan diskutere det, stille og roligt.

 

Med fare for, at ødelægge den gode stemning....

 

Jeg studsede altså også lidt over dit ret 'krigeriske' svar til Karina - dejligt, at det ikke var sådan ment, men de sætninger jeg har fremhævet lyder i mine ører som, at du blev ret fornærmet og sur... men fint, at du også helst vil diskutere stille og roligt :5up:

[KarinaO]

Jeg forstår godt hvad Ascha skriver og jeg tror jeg læser det på en anden måde, for læser ikke at hun kalder dig hys eller noget som helst i den dur. Men personligt synes jeg det er en lortelov for listehundene og i første indlæg læste jeg også at du spurgte om aflivning fordi det var en bestemt race, det er nok min holdning til loven der gør, at jeg ikke bryder mig om at det skal afgøres på den måde. Min første tanke må jeg indrømme også var, om du ville skrive på samme måde hvis det var en labrador? (Eller 2. tanke, min første var at jeg blev rigtig ked af det på jeres vegne.)

 

Det er svært for mig at forklare og jeg mener det ikke dømmende, men jeg synes ikke det skal handle om race, jeg synes det skal handle om selve situationen.

 

Men dertil så mener jeg så absolut at manden skal have sin hund i snor! Om det er 2 eller 10 meter er jo ligemeget, pointen er at han skal have kontrol over den.

 

 

 

Hatten af for at du prøver dialog! Pisse ærgeligt hvis han så viser sig at være en totalt klaphat, som det lidt bærer hen imod, øv.

 

 

Det synes jeg er lidt hårdt at læse. Det lyder som om dyr er ligeglade med at leve og det mener jeg ikke de er. De har ligeså meget overlevelsesinstinkt som vi mennesker, forskellen er bare at vi kan beslutte liv eller død over dem og det synes jeg ikke er noget man skal tage let på.

 

Nej Ascha kalder mig ikke hys, men hun antyder at jeg er urimelig, og da jeg så senere forsøger at uddybe mine holdninger, føler hun sig truffet, fordi jeg ikke har taget det hun skrev til mig.

Jeg prøver også at forklare, at jeg er ligeglad med hvilken race det er, men at det er hele episoden der er skræmmende.

At det så lige skulle være en listehund der angreb, er bare ærgeligt. Jeg synes også hundeloven er noget lort, og prøver virkelig at være åben og fordomsfri over for folk med muskelhunde, og jeg ved der findes rigtig mange fornuftige af slagsen.

Men jeg indrømmer gerne at episoden har givet lidt ridser i lakken, især fordi ejeren virker som en der mere har muskelhund som potensforlænger, end han har den fordi han synes det er en dejlig race.

 

Nåh ja, glemte det med aflivning.

Jeg kan godt forstå hvad du skriver, men jeg synes stadig ikke det er synd. Selv ville jeg ikke tøve med at aflive min hund, hvis den havde bidt, udelukkende for at bide.

Jeg synes heller ikke det er synd for mennesker at dø. Døden er det eneste sikre i livet. Desværre hænder det også at mennesker dør for tidligt, endda ofte i et større smertehelvede end mange dyr oplever. Men jeg synes stadig ikke det er synd for dem at de er døde, det er værre for dem der er efterladt. Det er derfor vi mennesker, har en tendens til at holde vores medmennesker og syge dyr i live længere end nødvendigt. Vi synes det er synd fort os selv, og er bange for at miste.

Nå, men ddet er vel egentlig en helt anden debat.

[Gæst Malene Nielsen]

Men at dyr dør hele tiden eller at vi kan gøre det på en snu måde så den ikke ved hvad der foregår, det gør det da ikke bedre? Du kan ikke spørge din hund (medmindre den har virkelig ondt eller er mæt af dage, så tror jeg godt at nogle kan se det i øjnene på dem), hvis du kunne, tror jeg et fåtal ville bede om at blive aflivet.

 

Selvfølgelig! skal hunde ikke have lov til at rende rundt og gøre skade på andre og jeg ville sådan ønske at folk tog det alvorligt når deres hund gjorde det, men derudover ved ingen af os da om hunden har et dårligt liv?

 

Sådan er det jo med mange dyr i verden - er det nødvendigt med aflivning, så har dyret krav på at komme herfra på en human måde.

 

Mht spørge ikke spørge, så vil det nok også være de færreste hunde, der vil sige Ja til, at være alene hjemme hver dag, når ejer er på arbejde eller ikke få alle de godbidder den kan æde.

Vi spørger jo ikke - for vi vil ikke få et svar.

[Ascha]

Jeg er så også af den holdning, at dyr er ligeglade med at leve/ikke leve...i hvertfald i forbindelse med en human aflivning, hvor man sørger for, at den ikke når at opdage noget.

Overlevelsesinstinktet har den helt sikkert, det er der, den humane aflivning gør en forskel, så instinktet ikke når at træde i kraft = den opdager intet, ergo er den ligeglad.

Det er jeg slet ikke enig i. Fordi jeg ikke når at opdage at jeg bliver skudt, gør da ikke at jeg er ligeglad med at dø. Jeg er bare i en situation hvor jeg ikke forventer at jeg skal give udtryk for det, for at undgå det.

 

Selvfølgelig skal man ikke tage let på liv eller død, men det er svært at komme udenom, at nogle dyr vil have det bedre i døden...

Men en hund der ikke kan lide fremmede hunde har jo ikke nødvendigvis et dårligt liv (og det er vel den vi diskuterer her, ikke?).

 

Med fare for, at ødelægge den gode stemning....

 

Jeg studsede altså også lidt over dit ret 'krigeriske' svar til Karina - dejligt, at det ikke var sådan ment, men de sætninger jeg har fremhævet lyder i mine ører som, at du blev ret fornærmet og sur... men fint, at du også helst vil diskutere stille og roligt :5up:

 

Og det syntes jeg at jeg havde lagt op til i mit første indlæg, som så ikke blev opfattet helt som jeg havde håbet på,... derfor.

[Ascha]

Nej Ascha kalder mig ikke hys, men hun antyder at jeg er urimelig, og da jeg så senere forsøger at uddybe mine holdninger, føler hun sig truffet, fordi jeg ikke har taget det hun skrev til mig.

Nå, den er åbenbart ikke sådan til at lukke.

 

Jeg kan ikke se hvor jeg antyder at du er urimelig (i mit første indlæg). Jeg prøvede bare at få dig til at se sagen fra den anden side og påpege at trusler sjældent har en gavnlig effekt på folk, især ikke hvis der er følelser involveret. Det er ikke et spørgsmål om at du ikke tager mit indlæg til dig, men at du ikke forholder dig til det.

 

Jeg synes stadigvæk ikke jeg læst hvordan du selv ville have det, hvis situationen havde været omvendt, for du skriver bare at det aldrig ville ske. Men hvis det nu var en gammel hysterisk dame med en lille bitte hund, hvordan ville du så selv reagere på at vedkommende bad dig få aflivet din hund og evt. truede med politiet hvis du ikke gjorde det.

 

...... Nu var det med en evt. løsning på fremtidige dumme episoder i baghovedet, at jeg skrev det, og vel og mærke uden at vide hvordan ejeren senere opførte sig.

[KarinaO]

Nå, den er åbenbart ikke sådan til at lukke.

 

Jeg kan ikke se hvor jeg antyder at du er urimelig (i mit første indlæg). Jeg prøvede bare at få dig til at se sagen fra den anden side og påpege at trusler sjældent har en gavnlig effekt på folk, især ikke hvis der er følelser involveret. Det er ikke et spørgsmål om at du ikke tager mit indlæg til dig, men at du ikke forholder dig til det.

 

Jeg synes stadigvæk ikke jeg læst hvordan du selv ville have det, hvis situationen havde været omvendt, for du skriver bare at det aldrig ville ske. Men hvis det nu var en gammel hysterisk dame med en lille bitte hund, hvordan ville du så selv reagere på at vedkommende bad dig få aflivet din hund og evt. truede med politiet hvis du ikke gjorde det.

 

...... Nu var det med en evt. løsning på fremtidige dumme episoder i baghovedet, at jeg skrev det, og vel og mærke uden at vide hvordan ejeren senere opførte sig.

 

Altså, nu er mit indlæg postet 2 minutter efter dit, så jeg havde ligesom ikke set at du havde lukket for yderligere kommentarer.

 

Jamen jeg kan godt se sagen fra hans side, og jeg synes ikke jeg skriver nogen steder at jeg har tænkt mig at true ejeren.

 

Men vi kan godt lade som om at det var mig der havde en hund, som jeg vidste ikke kunne døje synet af andre hunde, men at jeg alligevel valgte at slippe den løs på et offentligt areal. Da gamle sure fru Simonsen så kommer forbi med sin gøende og hysteriske Gravhund, angriber min hund den og bider. Fru. Simonsen forlanger min hund aflivet.

Fru Simonsens hund har måske råbt "Perle" efter min, men det var mig der ikke havde kontrol over min agreessive hund. Den har jagtet, bidt og overfaldt en anden hund, og det er meget tænkeligt at den vil gøre det igen, nu de drifter i den er vækket til live.

Jeg ville aflive den, ikke om jeg vil have sådan en hund. Naturligvis vil jeg synes det er skide synd for mig selv. Det vil være en kæmpe falliterklæring af mig som hundeejer,

men det er konsekvensen af sådan en episode.

 

Og derudover tror jeg altså at vi misforstår hinanden??

JEG synes stadig du snakker om at jeg truer listehundeejeren. Jeg kan ikke benægte at det godt kan lyde sådan i mine første indlæg, hvor jeg var temmelig oprørt og ked af det. Og selvom jeg nu efterfølgende skriver at jeg ikke har anmeldt ham, og godt vil have ham til at indgå i en dialog, synes jeg alligevel du anklager mig for at gribe det forkert an.

Jeg kan så forstå på dig at du slet ikke mener det sådan?

Og mine ubehjælpelige forsøg på at tilkendegive, at jeg sætter pris på alles indlæg i tråeden, også dine, falder også helt til jorden.

Jeg beklager meget, hvis jeg har skrevet noget, der lyder som en personlig anklage af dig :ae:

[Gæst spitZ]

Jeg er ret sikker på at det ender med det, da han er svær at tale med. Han har ikke engang undskyldt at hans hund angreb min, og han benægter mere eller mindre episoden, ved at påstå det forløb anderledes end i virkeligheden. Vi forsøger med dialog, men han er kold i røven, og jeg tvivler på at han vil tage sine forbehod fremover. Hvis han er påvirket af det, skjuler han det godt, men måske er det fordi han har svært ved at se sig selv gå rundt med en potensforlænger iført mundkurv.

 

Og til alle mht. aflivning, så er det egentig ikke noget der berører mig. Som sagt synes jeg ikke det er synd for dyr at de dør, når blot de aflives humant. Dyr dør hele tiden, og medmindre man er vegetar, og at ens hund er vegetar, så er vi alle skyld i at dyr dør.

Så jeg har faktisk lidt svært ved at se det skulle være synd for hunden HVIS den skulle aflives.

 

Jeg ville melde ham. Det er da synd at hunden nok bliver aflivet, men igen (igen, igen) jeg kan simpelthen ikke forstå folk som ser hundeliv som nærmest hellige, mens de sagtens kan spise hønsefostre, ko-babyer som kun få lov at leve få timer sammen med deres mor og svin som er mindst lige så kloge som hunde... Og det har intet at gøre med racen eller noget for mig er det det samme om det er en sindsyg chihuahua eller amstaff som skambed min hund, kun mandens opførsel (som du beskriver det), hvis han havde været ked af det og virket overrasket og chokkeret havde det nok været noget andet...

 

Ja, uheld kan altid ske, men han gav som du fortæller det fra starten udtryk for at han godt var klar over at hans hund ikke kunne med andre hunde og valgte alligevel at have den fri. Det er også synd for manden, at han skal miste sin hund, men det er hans egen skyld og hans eget ansvar, ikke dit, det var ham selv som valgte at have den uden line og kurv selvom han var klar over hvad der kunne ske. Hvis hunden skulle strække ud kunne ham bare have givet den kurv på, hvis den ikke kunne lære at have kurv på, kunne han bare have haft snor på den.

 

Jeg ville tage min hund til dyrlæge og forlange den dyreste behandling, beroligende og adfærdsrådgivning og det hele og få ham til at betale det!

 

Og rigtig god bedring, håber ikke hverken hun eller du er for berørte af det :ae:

[Gæst Malene Nielsen]

Det er jeg slet ikke enig i. Fordi jeg ikke når at opdage at jeg bliver skudt, gør da ikke at jeg er ligeglad med at dø. Jeg er bare i en situation hvor jeg ikke forventer at jeg skal give udtryk for det, for at undgå det.

 

 

Men en hund der ikke kan lide fremmede hunde har jo ikke nødvendigvis et dårligt liv (og det er vel den vi diskuterer her, ikke?).

 

 

 

Og det syntes jeg at jeg havde lagt op til i mit første indlæg, som så ikke blev opfattet helt som jeg havde håbet på,... derfor.

 

Mener du at hunde er i stand til at reflektere over tingene på den abstrakte måde, som et forhold til evt aflivning ville være i den situation?

 

Vi snakker her om en hund, der er gået umotiveret til angreb - jeg mener ikke sådan en hund eller andet dyr har ret til at leve, uanset om det er pga dens miljø eller arv.

Enige i det bliver vi nok aldrig.

[Gæst Joey-Salome]

Jeg forstår godt hvad Ascha skriver og jeg tror jeg læser det på en anden måde, for læser ikke at hun kalder dig hys eller noget som helst i den dur. Men personligt synes jeg det er en lortelov for listehundene og i første indlæg læste jeg også at du spurgte om aflivning fordi det var en bestemt race, det er nok min holdning til loven der gør, at jeg ikke bryder mig om at det skal afgøres på den måde. Min første tanke må jeg indrømme også var, om du ville skrive på samme måde hvis det var en labrador? (Eller 2. tanke, min første var at jeg blev rigtig ked af det på jeres vegne.)

 

Det er svært for mig at forklare og jeg mener det ikke dømmende, men jeg synes ikke det skal handle om race, jeg synes det skal handle om selve situationen.

 

Men dertil så mener jeg så absolut at manden skal have sin hund i snor! Om det er 2 eller 10 meter er jo ligemeget, pointen er at han skal have kontrol over den.

 

 

 

Hatten af for at du prøver dialog! Pisse ærgeligt hvis han så viser sig at være en totalt klaphat, som det lidt bærer hen imod, øv.

 

 

 

Det synes jeg er lidt hårdt at læse. Det lyder som om dyr er ligeglade med at leve og det mener jeg ikke de er. De har ligeså meget overlevelsesinstinkt som vi mennesker, forskellen er bare at vi kan beslutte liv eller død over dem og det synes jeg ikke er noget man skal tage let på.

 

Jeg vil gerne komme med et eksempel ang. det med, hvilken race, det er. Da jeg havde haft Charlie i et par måneder, der kom vi gående en dag nede ved Søerne. Dengang var Charlie stadig meget sky og forsigtig, så han var selvfølgelig i snor. Det var langt senere, han begyndte at gå løs, fordi han alligevel altid lystrer ALT og generelt helst ikke vil længere end to meter væk fra mig. Nå, anyway. På afstand så jeg en dame stå og råbe og skrige, fordi hende cocker var hoppet i vandet og svømmede rundt i et hjørne af søen. "Hvorfor har hun den dog ikke i snor?" tænkte jeg - for så undgik hun jo, at hendes ikke-lystrende hund sådan sprang i vandet. Jeg har det sådan med løse hunde, at så længe ejeren har fuld kontrol over dem og de ikke er til gene/forstyrrer/skræmmer andre, så fint med mig. Men nåja, hun havde jo tilsyneladende ikke kontrol over den. Cockere er så min yndlingsrace, jeg havde en som barn og bliver altid totaaaaalt fjollet og lykkelig, når jeg møder en. Så jeg tænkte, at nåja, det var da usmart af hende, men den morede sig jo nok bare, den lille frækkert. Så vi var ikke bange for at gå forbi dem - og med min cockerkærlighed, der har jeg intet imod at få lidt beskidt søvand på mig til gengæld for lidt nus . Hunden kom op af søen lidt inden vi kom derhen. Charlie gik pænt og kiggede bare mod cockeren, han ville gerne hilse - han var kun sky overfor mennesker dengang, og kom jo lige fra internatet, hvor han jo gik sammen med så mange hunde. Pludselig fik cockeren øje på Charlie, glemte alt om sø og snus og drøøøønede bare imod os i fuld fart, mens den gøede ophidset. Det gik så hurtigt, at det eneste, jeg nåede at gøre, var at slippe Charlie, som jeg har lært, man skal af diverse hundebøger, fordi hunden så selv kan flygte og ikke bliver frustreret over at være fastlåst i snor. Cockeren for lige på Charlie, som ikke kom hurtigt nok væk. Og damen gik bare - GIK - i adstadig tempo, mens hun råbte af sin hund. Jeg nåede hurtigt de to hunde, og tænkte overhovedet ikke på at blive bidt, jeg skulle bare have den væk fra Charlie. Den slap rimelig nemt uden at jeg måtte gøre den noget, og Charlie løb så nogle meter væk fra den, hvor han krøb pibende sammen. Så nåede damen os, og jeg sagde skarpt til hende, hvorfor fanden hun ikke havde sin hund i snor, når den nu var totalt ude af kontrol. "Den plejer ikke at gøre noget" sagde hun. Øh, nå. Den var jo lige faret totalt umotiveret på en anden hund. Og jeg havde set den gøre andre ting, som den ikke måtte, hun stod jo ligesom og råbte vildt af den, mens den svømmede. Jeg sagde til hende, at når hun ikke har kontrol over sin hund, så kunne hun simpelthen ikke tillade sig at have den løs. Hun nægtede at tage den i snor, hun fattede ligesom bare slet ikke alvoren. Jeg tog Charlie op i favnen, han lod til kun at være blevet forskrækket, og skældte hende fortsat ud, og endelig tog hun - modstræbende - hunden i snor, mens jeg undersøgte Charlie for bid. Hans tykke pels havde også reddet ham, der var ikke noget at se. Jeg bad om hendes navn og telefonnummer, hvis der skulle vise sig at være noget, men det nægtede hun at udlevere, og så gik hun bare videre, mens jeg stod i afmagt og chok og ikke vidste, hvad fanden jeg skulle gøre. Så gik vi jo videre, og da vi nåede op til enden af søen, så kom hun sgu gående mod os igen - hun var gået den anden vej rundt om søen, så vi havde gået mod hinanden. Og hunden - den var nu igen løs. Så mistede jeg det fuldstændigt og råbte af hende, hvad fanden hun lavede at have den løs nu igen etc. etc. etc. Hun så os og tog så hunden i snor og vendte om. Flot. Hun har jo sluppet den hund, så snart vi var ude af syne og syntes sikkert, at det var OS, som var ånddsvage. :damn:

Hvad stiller man op med sådanne mennesker? Jeg syntes da heller ikke nødvendigvis overhovedet, at hendes hund skulle aflives. Jeg er modstander af aflivning generelt, med mindre det er hunde, som lider og dermed fortjener at få fred, jeg har fået en hund reddet fra en killing station - og jeg knuselsker stadig cockere trods den oplevelse. Det var jo HENDE, som var uansvarlig. Ligesom det er med Gracie og muskelhunden, det er jo ham ejeren, der er en idiot. Og synd for deres hunde, at de bor hos sådan en klaphat.

Havde jeg fået hendes navn og telefonnummer, så havde jeg anmeldt det med det samme. Og så kunne jeg kun ønske, at folk, som blev anmeldt for angreb, blev tvunget til meget mere end en bøde. De burde tvinges til selvbetalt hundetræning og adfærdsbehandling, så de kunne lære at blive bedre hundeejere. Med protokolkontrol af, at de møder op, hjemmebesøg og hele lortet. Så kunne de måske lære at tage det alvorligt, når deres hund bare ter sig tosset.

 

Min pointe er bare, at selvom det faktisk var min yndlingsrace, så var jeg pisseforskrækket, ulykkelig og vred og alt muligt andet. Over en uansvarlig ejer og et ubehageligt hundeangreb. Det handlede ikke om, hvilken race, der angreb.

 

Og jeg er enig med Buddha om, at det altså godt kan være synd for en hund at aflive den. Er den sund og rask vil den gerne overleve. Man behøver kun at se i ti sekunder på stakkels, forhutlede gadehunde, som kæmper for føden og måske et kærligt nus for at være forsikret om hundes ønske om at leve fremfor at dø uanset deres kår. Og hvad gør ejeren, hvis sådan en angribende hund aflives? Får sig en ny - så endnu en hund skal leve sammen med sådan en idiot? Nederen. Jeg ved det ikke, jeg kan ikke bestemme, hvilke hunde, der skal leve eller dø. Men jeg mener klart, at der skal anmeldes og at ejerne skal opleve sanktioner mod deres uansvarlige opførsel.

[Gæst Joey-Salome]

Sådan er det jo med mange dyr i verden - er det nødvendigt med aflivning, så har dyret krav på at komme herfra på en human måde.

 

Mht spørge ikke spørge, så vil det nok også være de færreste hunde, der vil sige Ja til, at være alene hjemme hver dag, når ejer er på arbejde eller ikke få alle de godbidder den kan æde.

Vi spørger jo ikke - for vi vil ikke få et svar.

 

Aj, det kan man da ikke sammenligne. Min hund sover da bare, når jeg ikke er hjemme. Han hygger sig fint. Det er da ikke synd for ham. Nu er han heller ikke alene 8-10 timer hver dag, så langt fra, men du kan da ikke sammenligne aflivning og alenehjemmetiduanede mængder godbidder. Det er da også synd for en hund, som får for mange godbidder - så bliver den overvægtig og belaster sine led og organer og sådan noget. Vi er som hundenes forældre dem, som har ansvaret for deres ve og vel. Og skal behandle dem ordentligt. Og tage de ansvar, som hunden ikke kan klare/er klog nok til at tage selv. Men det er da ikke det samme som at så er det bare i orden at aflive, hvis man lige synes.

 

Der er vist ikke mange herinde, som synes, det er en megafjong ide at folk afliver deres friske og raske hund, fordi de lige pludselig ikke gider have den mere - de har måske fået nyt og mere krævende job, er blevet skilt eller hvad ved jeg af folk, som omplacerer deres hunde har af undskyldninger for at droppe ansvaret for den. Så det er da ikke bare noget, man kan gøre i flæng, når det lige passer en, med argumentet "det er alligevel ikke synd for hunden, den mærker ikke noget". Så let kan man ikke tage på liv og død. Og sammenligningen med slagterdyr er da noget andet - de er opdrættet til mad og har et helt andet sind end en hund, som er et dyr, vi har fremavlet og domesticeret til et liv i vores hjem sammen med os.

 

En hund, som umotiveret angriber andre har et eller andet problem, men vi ved ikke generelt om den mistrives. Men jeg synes, man er lige lovlig ivrig med aflivning - jeg kan stadig huske historien om en hund, som havde bidt et barn og så blev aflivet. De forstod det ikke, for den havde aldrig gjort noget før. Men aflivet blev den, uha, det var jo et barn. Det viste sig så, at barnet havde været alene med hunden. Og da dyrlægen undersøgte hunden efter aflivningen, fordi han undrede sig over, at den hund skulle have bidt, så havde hunden et grotesk antal nåle stukket ind i sig. Barnet havde siddet med en nålepude, han havde fået fat i, og taget nåle og en for en stukket dem i hunden. Hunden havde fundet sig i det længe, indtil den til sidst var så plaget af angst og smerte, at den bed fra sig. Sådan noget gør mig pisseked af det og vred. Det var jo ikke et umotiveret bid, og den hund var ofret, ikke barnet. Igen var det de uansvarlige mennesker, som bar ansvaret. Jeg vil så sige, at med sådanne ejere, der var det måske bedre for hunden at komme i himlen. Men jeg ville hellere have ønsket for den, at den var kommet til andre mennesker, som passede bedre på den. :damn:

[KarinaO]

Jeg er i vildrede!

 

I dag var hundens ejer kommet ned på jorden igen, og sød og rolig at tale med.

Han har været og betale for dyrlægeregningen, og han sagde mange gange at han var ked af det der var sket.

I går sagde han at jeg også havde brudt loven, fordi min hund var løs, og antydede at det jo var påstand mod påstand mht. hvilken hund der angreb først.

Men i dag sagde han så at det hele var hans skyld, og at han godt kunne se det var et umotiveret angreb, eftersom Gracie havde løbet ude på stien, ved siden af min cykel.

Han fortalte at han og hans kæreste havde fået hunden som 3-års af en kammerat, der var blevet træt af den, og afleveret den hjemme hos sin mor. Den har aldrig brudt sim om andre hunde og scootere, men han har altid kunnet kalde den til sig - siger han.

Jeg sagde til ham, at Gracie bare havde været heldig, pga sin pels, og fordi han hurtigt fik sin hund væk, men at en lille hund nok ikke var sluppet så billigt. Det havde han ingen kommentarer til. I det hele taget virkede han noget beklemt ved situationen.

Han lovede at han fremover vil have hunden i snor, men jeg ved ikke om jeg tør stole på det.

Han er lige blevet far til en lille datter, og jeg fatter simpelthen ikke de tør have sådan en utilregnlig hund. Jeg havde aflivet den, hvis det havde været min.

"Men vi tager chancen." sagde han.

 

Nu sidder jeg med en lidt mærkelig fornemmelse i maven. I går da han var gal, fik han det ultimatum enten at samarbejde eller blive meldt til politiet. Og i dag havde han så beslueetet af opføre sig ordentligt, velvidende at det var os der havde fat i den lange ende.

 

Men skal jeg melde ham alligevel?

[søster lagkage]

Men skal jeg melde ham alligevel?

 

det kan ingen andre end dig selv svare på, men du lyder rimeligt gal på ham, og så er det måske det bedste for sjælefredens skyld? altså jeg tog en "uformel" snak med politiet dengang med halfdan, og de lovede f.eks. at tjekke, om der var andre tilfælde anmeldt, det var vigtigt for mig. og ringe til manden og tage en snak, det var det jeg ønskede.

 

igen vil jeg sige, at jeg virkelig ikke tror, at du skal bekymre dig for deres barn, det gør jeg i hvert fald ikke. kender flere arts/køns-aggressive hunde, der er de blideste lam over for mennesker, der ser jeg overhovedet ingen sammenhæng.

[Gæst Malene Nielsen]

Aj, det kan man da ikke sammenligne. Min hund sover da bare, når jeg ikke er hjemme. Han hygger sig fint. Det er da ikke synd for ham. Nu er han heller ikke alene 8-10 timer hver dag, så langt fra, men du kan da ikke sammenligne aflivning og alenehjemmetiduanede mængder godbidder. Det er da også synd for en hund, som får for mange godbidder - så bliver den overvægtig og belaster sine led og organer og sådan noget. Vi er som hundenes forældre dem, som har ansvaret for deres ve og vel. Og skal behandle dem ordentligt. Og tage de ansvar, som hunden ikke kan klare/er klog nok til at tage selv. Men det er da ikke det samme som at så er det bare i orden at aflive, hvis man lige synes.

 

Der er vist ikke mange herinde, som synes, det er en megafjong ide at folk afliver deres friske og raske hund, fordi de lige pludselig ikke gider have den mere - de har måske fået nyt og mere krævende job, er blevet skilt eller hvad ved jeg af folk, som omplacerer deres hunde har af undskyldninger for at droppe ansvaret for den. Så det er da ikke bare noget, man kan gøre i flæng, når det lige passer en, med argumentet "det er alligevel ikke synd for hunden, den mærker ikke noget". Så let kan man ikke tage på liv og død. Og sammenligningen med slagterdyr er da noget andet - de er opdrættet til mad og har et helt andet sind end en hund, som er et dyr, vi har fremavlet og domesticeret til et liv i vores hjem sammen med os.

 

En hund, som umotiveret angriber andre har et eller andet problem, men vi ved ikke generelt om den mistrives. Men jeg synes, man er lige lovlig ivrig med aflivning - jeg kan stadig huske historien om en hund, som havde bidt et barn og så blev aflivet. De forstod det ikke, for den havde aldrig gjort noget før. Men aflivet blev den, uha, det var jo et barn. Det viste sig så, at barnet havde været alene med hunden. Og da dyrlægen undersøgte hunden efter aflivningen, fordi han undrede sig over, at den hund skulle have bidt, så havde hunden et grotesk antal nåle stukket ind i sig. Barnet havde siddet med en nålepude, han havde fået fat i, og taget nåle og en for en stukket dem i hunden. Hunden havde fundet sig i det længe, indtil den til sidst var så plaget af angst og smerte, at den bed fra sig. Sådan noget gør mig pisseked af det og vred. Det var jo ikke et umotiveret bid, og den hund var ofret, ikke barnet. Igen var det de uansvarlige mennesker, som bar ansvaret. Jeg vil så sige, at med sådanne ejere, der var det måske bedre for hunden at komme i himlen. Men jeg ville hellere have ønsket for den, at den var kommet til andre mennesker, som passede bedre på den. :damn:

 

Nu syntes jeg du begynder, at blande tingene sammen - eller også taler vi ikke om det samme. Jeg taler om en hund, der umotiveret angriber en anden hund, så der kommer bidsår.

 

Mht at man ikke kan sammenligne en hund med et landbrugsdyr - hvorfor så ikke. Landbrugsdyret har vi også tæmmet og vænnet til, at leve sammen med mennesker... vi skal ikke så vildt mange år tilbage, før det var normen, at man boede under samme tag som køer og får... det sker såmænd stadig i andre lande.

 

Og nu skal du så ikke lægge ord i min mund og begynde på, at skrive, at jeg nu mener det er i orden at aflive hunde bare for at aflive - for det mener jeg ikke... og det mener jeg ikke om noget dyr.

Visse dyr har vi for at få kød på bordet - andre dyr for at have en følgesvend...har det ene dyr mere ret end det andet til livet? Husk begge 'typer' dyr har vi tæmmet og boet under tag med!

[Gæst Malene Nielsen]

Jeg er i vildrede!

 

I dag var hundens ejer kommet ned på jorden igen, og sød og rolig at tale med.

Han har været og betale for dyrlægeregningen, og han sagde mange gange at han var ked af det der var sket.

I går sagde han at jeg også havde brudt loven, fordi min hund var løs, og antydede at det jo var påstand mod påstand mht. hvilken hund der angreb først.

Men i dag sagde han så at det hele var hans skyld, og at han godt kunne se det var et umotiveret angreb, eftersom Gracie havde løbet ude på stien, ved siden af min cykel.

Han fortalte at han og hans kæreste havde fået hunden som 3-års af en kammerat, der var blevet træt af den, og afleveret den hjemme hos sin mor. Den har aldrig brudt sim om andre hunde og scootere, men han har altid kunnet kalde den til sig - siger han.

Jeg sagde til ham, at Gracie bare havde været heldig, pga sin pels, og fordi han hurtigt fik sin hund væk, men at en lille hund nok ikke var sluppet så billigt. Det havde han ingen kommentarer til. I det hele taget virkede han noget beklemt ved situationen.

Han lovede at han fremover vil have hunden i snor, men jeg ved ikke om jeg tør stole på det.

Han er lige blevet far til en lille datter, og jeg fatter simpelthen ikke de tør have sådan en utilregnlig hund. Jeg havde aflivet den, hvis det havde været min.

"Men vi tager chancen." sagde han.

 

Nu sidder jeg med en lidt mærkelig fornemmelse i maven. I går da han var gal, fik han det ultimatum enten at samarbejde eller blive meldt til politiet. Og i dag havde han så beslueetet af opføre sig ordentligt, velvidende at det var os der havde fat i den lange ende.

 

Men skal jeg melde ham alligevel?

 

Hvis du vil følge 'reglerne' så Ja - måske der er en anden uskyldig hundeejer, der vil være taknemmelig for den beslutning.

Har du det dårligt med at anmelde, så følg dit hjerte.

[Gæst Miss_menelli]

Hvis du vil følge 'reglerne' så Ja - måske der er en anden uskyldig hundeejer, der vil være taknemmelig for den beslutning.

Har du det dårligt med at anmelde, så følg dit hjerte.

 

Er enig!

 

Der er ikke noget rigtig og forkert - Det er kun dig selv, der ved hvad din mavefornemmelse fortæller dig.

 

Hvis der nu ikke havde hængt en aflivning over hovedet på hunden, ville du så have anmeldt?

Altså hvis det havde været alt andet end en muskelhund, som er underlagt strengere regler end andre hunde?

 

Blot lidt tankespind fra min side.... For tror nemlig jeg uden betænkeligheder havde anmeldt det hvis det havde været alt andet end en muskelhund, da aflivning ikke lige er første skridt for alle andre end dem på listen. :hmm:

[PinPoynter]

Han er lige blevet far til en lille datter, og jeg fatter simpelthen ikke de tør have sådan en utilregnlig hund. Jeg havde aflivet den, hvis det havde været min.

"Men vi tager chancen." sagde han.

Det kan altså ikke siges tit nok, at en hund er agressiv overfor andre hunde, gør den altså hverken mere eller mindre farlig overfor børn! Slet ikke børn i dens egen familie.