Teitur fortæller

[PinPoynter]

Hov, med hensyn til det med at stikke pillen i halsen, så går det ret hurtigt og de når næsten ikke at opdage det...

 

Der findes hunde der amputerer din hånd hvis du forsøger dig med den metode, når nu hun har sagt at det ikke går, kan det jo være Teitur er en af den slags hunde

[Gæst Minda]

Jeg bliver selv stadig rørt over dengang han var så syg. Den nat jeg troede jeg skulle dø, hvor han kom med mig hjem, fordi dyrlægen mente det var det bedste hvis han gik bort, selvom hun synes det var det mest PRAKTISKE hvis han blev natten over, men jeg vidste bare at hvis jeg tog fra ham og lod ham lille natten over, så ville han give op. Han vred sig jo i smerter og jeg lå vågen hele natten, mens han lå tæt op af mig i min seng, selvom hele sengen nærmeste var smurt ind i betændelse fra hans mund. Krammede ham, viskede jeg elskede ham ,at han skule blive hos mig, at vi havde så meget vi skulle nå at opleve sammen osv. Det der skete den nat, den følelse, jeg kan ikke beskrive det. Græder stadig når jeg tænker på det. Men ja, han er bare noget helt særlig, han betyder simpelthen alt for mig.

 

 

Engang hvor jeg var meget syg i sindet, dybt ulykkelig, lå han hos mig i flere timer og veg ikke fra min side, skiftevis, puttede hovedet ind til mig, slikkede mig på kinden osv. Min veninde kom hjem til mig hos mig om natten, til trods for hun sad der, flyttede Teitur sig efter, først efter flere timer og min veninde lagde sig ned ved siden af mig og aede mit hår, slap Teitur sit " ansvar " og lod søvnen overmande ham.

 

Har læst din indlæg indtil indlæg 18.

Puha, sidder med våde øjne og snøfter.

Jeg er uden ord, men dine 2 historie har gjort VILDT indtryk på mig..

 

Nu vil jeg læse videre, hvis jeg kan se noget ud af øjene...

[tantemaier]

Der findes hunde der amputerer din hånd hvis du forsøger dig med den metode, når nu hun har sagt at det ikke går, kan det jo være Teitur er en af den slags hunde

 

 

Nå ja Det tænkte jeg ikke lige over, jeg har jo cavaliers

[Gæst Stella]

Nej Teitur spiser mig skam ikke. Jeg kan bare ikke lide at tvinge noget ned i halsen på ham, når jeg ved hvor meget kvalme og opkast han har lidt af. Derudover bliver han SÅ bange, over sådan noget. Jeg har fået den geniale ide at gøre en enkel foderpille godt våd og så lige gøre hans epilepsi pille lidt fugtig, for så "klæber" den godt til foderpillen, og så ryger det hele ned.

 

 

Men jeg er så ked af det, har grædt hele dagen i dag, uden egentlig at kunne sige helt præcist hvorfor. Men Teitur er begyndt at kaste op igen. Hver eneste tidlige morgen kaster han gult tykt skum/slim op. Nogle gange er det bare tyndt skum, andre gange tykt gult slim. Nu har han gjort det 4 dage i træk. Det er kun om morgen og han har været frisk resten af dagen. Men i dag har han været meget meget træt og lidt skidt. Men har dog leget og været ude at løbe stærkt. Men her til aften var vi på julebesøg nogle timer hos min veninde som har en hund, og de to har kendt hinanden fra de var hvalpe. Men Teitur havde ingen energi eller overskud, han ville bare ligge på gulvet og sove og var ikke intresseret i noget, ikke engang maden på bordet, fristede hans næse. Det gør så ondt i mit hjerte at se ham sådan.

 

Men jeg frygter rigtig meget at det er pga hans eventuelle foderintolerance/foder allergi. Han viser dog ikke tegn på smerter i maven. Hans bugspytkirtlen burde også være i lang bedring, da den jo stort set intet fedt får. Men det kan jo være det stadig er den der brokker sig lidt. Det er bare underligt det er hver morgen og ikke resten af dagen. Men i tidernes morgen da han blev kigget ned i maven pga hans konstante opkast af skum og slim og særlig om morgen, var jo pga tarmbetændelse og dengang han fik konstateret foderintolerance. Jeg er SÅ forvirret. og SÅ ked af det.

 

Ville ønske at jeg vidste helt 10000 % sikkert hvad det var.

 

Han får stadig kun 4 håndfulde r/d foder om dagen og intet andet. Posen er snart tom og så er det meningen han skal over på i/d foderet, men det tror jeg ikke han er klar til endnu. Men hunde kan vel også kaste op af sult? For han er jo sulten hele tiden. Måtte gerne øge dosisen for dyrlægen, men har forsøgt, men det kom ret hurtig retur igen, så er nu tilbage på de 4 håndfulde om dagen fordelt over 4 gange.

 

Har også tænkt om han kaster op pga hans små epilepstiske anfald om natten ? Inden han blev medicineret for over 2 år siden , fik han næsten altid anfald tidlig morgen eller om natten og det var altid inkl opkast. Håber medicinen snart begynder at virke igen. Men er bange for at hans bugspytkirtlen ikke kan tolerere hans medicin. Jeg skal hele tiden vuderer hvad der er vigtigste for ham LIGE nu. Om han kan leve med kløe og epilepsi en periode, eller om jeg skal risikere hans mave og bugspytkirtlen for at undgå epilepsi. Jeg ved det ikke. Dyrlægen siger jeg kender Teitur bedst og derfor må jeg vurdere hvad der genere ham mest i det daglige og hvad han lider mest under. og så er det det der skal behandles først og det er jo helt klart maven der skal i orden først, hvilket han er enig i.

 

Årh håber i kan klare alle mine 100 tanker og bekymringer. Jeg er på ingen måde i julehumør, kan slet ikke fatte at det er den 24 decemeber lige om lidt. Har bare lyst til at kyle juletræet og julepynten lang pokker i vold.

 

 

Er bare så ked af det og frustreret. og ikke mindst oprigtig bange og angst. Angst for at han ikke klarer det og han får tilbage fald igen. Drømmer om det om natten. Jeg frygter han er på kort lånt tid og at det er hans sidste jul. Jeg har det som om verden er helt mærkeligt. Når jeg går, føler jeg at jeg går ved siden af mig selv, har det som om at jeg har oplevet alting før, jeg ser mig selv udefra, det er en virkelig mærkelig følelse.

[lilleraev]

Årh altså! Der er simpelthen så synd for både dig og Teitur :ae:

Jeg har forhørt mig hos min mentor angående det du spurgte om med akut og kronisk bugspytkirtel, og selvom han er en menneskelæge, tror jeg det gælder næsten ens for hunde og mennesker.

Han siger at en akut infektion kan komme af alt muligt, men at det ofte opstår pga. en uopdaget galdesten, alkoholforbrug (kan vi jo så eliminere) eller fordi teitur simpelthen er genetisk disponeret for det. Den akutte infektion kommer sig til udtryk ved det, du har skrevet - maveonde (og det er altså stærke smerter) opkast og nedtrykthed/træthed. Man kan se det i en blodprøve, da bugspyttet jo er den væske der nedbryder det mad vi indtager, men ved infektion kan man ikke nedbryde ligeså meget, hvilket gør at man får et lavt insulin niveau (som du også sagde).

Hvis det er ubehandlet i lang tid, kan det gå hen og blive kronisk (kronisk betyder ikke nødvendigvis for evigt, men kan betegne en periode der varer over 4-6 mdr, så der er håb endnu )

Sygdommen bliver kronisk, fordi kroppen har kæmpet så meget mod de her dumme bakterier, at de næsten er slået ud, men nogle af bakterierne har været så smarte at kamuflere sig, så de ligner en del af bugspytkirtlens (eller udførselsgangens) normalflora, og normalfloraen vil derfor tro at de er en og samme ting. Hvis bakterierne får mulighed for at formere sig hurtigt, opstår der igen den akutte inflammation, og man er ligevidt.. Det vil altså sige at nogle bakterier ligger latente og venter på et gunstigt tidspunkt at gå til angreb på - så hvis jeg var dig, ville jeg klart ikke nedpriortere bugspytkirtel medicinen, så I kan få bugt med det en gang for alle.

 

Med hensyn til det gule slim, tror jeg det er galde han kaster op. Måske går der simpelthen for lang tid natten over hvor han ikke får mad ned i maven? Kunne være du skulle investere i en af de der tidsudløser madskåle, som kunne åbne for ham om natten, så han kunne holde maven lidt i balance? Ikke at jeg er sikker overhovedet, synes bare det er mystisk at det kun sker om morgenen?

Et andet forslag kunne være at han skal 'helt tilbage til naturen' og have lov at spise lidt græs, der måske kan hjælpe lidt med fordøjelsen? I hvert fald også et forsøg værd.. Hvis han ikke har lyst til det, så fungerer maven som den skal, og så ville jeg gå tilbage til det med at fodre om natten

 

Og så lige en lille ekstra ting - husk at lade ham få nok at drikke - når man kaster op så ofte er der jo en risiko for at blive dehydreret :hmm:

[lilleraev]

Nå, så slog jeg det lige op på netdyredoktoren, og kan se min mentor vist ikke havde al information korrekt... åndgyld! Her kommer istedet et lille citat fra netdyredoktor.dk:

Man kan dele betændelse i bugspytkirtlen (pankreatitis) op i to grader: Akut og kronisk.

Ved begge tilstande er det sjældent, at der er tale om en betændelse på grund af bakterier eller virus.

I de akutte tilfælde sker der en aktivering af de dannede fordøjelsesenzymer inde i selve kirtlen, således at disse begynder at nedbryde ("æde") bugspytkirtlen. Dette medfører en betændelsesreaktion, som kan udvikle sig til bughindebetændelse, og i mange tilfælde vil hunden gå i chok og dø. Det er en selvsagt en meget alvorlig og livstruende tilstand, som man som hundeejer skal reagere hurtigt på.

Hvis hunden overlever denne tilstand, kan der være sket så store forandringer i bugspytkirtlen, at den ikke danner enzymer nok. Dette kaldes en kronisk pankreatitis.

[Gæst Stella]

Årh altså! Der er simpelthen så synd for både dig og Teitur :ae:

Jeg har forhørt mig hos min mentor angående det du spurgte om med akut og kronisk bugspytkirtel, og selvom han er en menneskelæge, tror jeg det gælder næsten ens for hunde og mennesker.

Han siger at en akut infektion kan komme af alt muligt, men at det ofte opstår pga. en uopdaget galdesten, alkoholforbrug (kan vi jo så eliminere) eller fordi teitur simpelthen er genetisk disponeret for det. Den akutte infektion kommer sig til udtryk ved det, du har skrevet - maveonde (og det er altså stærke smerter) opkast og nedtrykthed/træthed. Man kan se det i en blodprøve, da bugspyttet jo er den væske der nedbryder det mad vi indtager, men ved infektion kan man ikke nedbryde ligeså meget, hvilket gør at man får et lavt insulin niveau (som du også sagde).

Hvis det er ubehandlet i lang tid, kan det gå hen og blive kronisk (kronisk betyder ikke nødvendigvis for evigt, men kan betegne en periode der varer over 4-6 mdr, så der er håb endnu )

Sygdommen bliver kronisk, fordi kroppen har kæmpet så meget mod de her dumme bakterier, at de næsten er slået ud, men nogle af bakterierne har været så smarte at kamuflere sig, så de ligner en del af bugspytkirtlens (eller udførselsgangens) normalflora, og normalfloraen vil derfor tro at de er en og samme ting. Hvis bakterierne får mulighed for at formere sig hurtigt, opstår der igen den akutte inflammation, og man er ligevidt.. Det vil altså sige at nogle bakterier ligger latente og venter på et gunstigt tidspunkt at gå til angreb på - så hvis jeg var dig, ville jeg klart ikke nedpriortere bugspytkirtel medicinen, så I kan få bugt med det en gang for alle.

 

Med hensyn til det gule slim, tror jeg det er galde han kaster op. Måske går der simpelthen for lang tid natten over hvor han ikke får mad ned i maven? Kunne være du skulle investere i en af de der tidsudløser madskåle, som kunne åbne for ham om natten, så han kunne holde maven lidt i balance? Ikke at jeg er sikker overhovedet, synes bare det er mystisk at det kun sker om morgenen?

Et andet forslag kunne være at han skal 'helt tilbage til naturen' og have lov at spise lidt græs, der måske kan hjælpe lidt med fordøjelsen? I hvert fald også et forsøg værd.. Hvis han ikke har lyst til det, så fungerer maven som den skal, og så ville jeg gå tilbage til det med at fodre om natten

 

Og så lige en lille ekstra ting - husk at lade ham få nok at drikke - når man kaster op så ofte er der jo en risiko for at blive dehydreret :hmm:

 

 

Hej tak for besvarelsen. Han får INGEN medicin mod hans bugspytkirtel. Jeg spurgte min dyrlæge om det og han sagde at det havde han ikke hørt om og hvis han havde, var det med ringe effekt. Det mest effektive var total ro i maven og meget små måltider uden fedt. Han drikker heldigvis fint

 

Jamen min dyrlæge er også overdrevet positiv på Teiturs vegne og mener alt ser bedre ud om små 4 måneder, og netop at kronisk ikke er for evigt, men på omkring et halvt år.

 

Han får mad kl 23 om aften og igen kl 7.30 om morgen og kl 12 og kl 17.

[Gæst Stella]

Jubii Teitur har ikke kastet op her til morgen eller i nat :banan:

[Gæst sskriver]

Er jeg ked af at høre....

 

Tak fordi du deler det...

[Gæst Stella]

Teitur har hellere ikke kastet op i dag :banan: han startede tilgengæld med at gøre sig rigtig upopulær :stupid: bor pt hos min storebror som har en kæmpe have med stor sø. Han plejer godt her om vinteren og særligt på sine morgen tisseture ud i haven, at lade søen være. Så giver ham hans nyvasket tykke vinterdækken på og lukker ham ud i haven. Et kvarter senere kigger jeg ud af vinduet og ser Teitur svømme rundt ude i søen :stupid: han flød nærmeste pga dækkenet. Jeg tager mit tøj på og går ud taler med store bogstaver for at få ham op. I det samme kommer posten kørene op af grusstien op til huset og Teitur bliver altid så glad, så han løber i fuld galop og hopper op af posten som bliver sjaks våd. Han var heldigvis i julehumør og spurgte om Teitur var ved at tage julebad. Nå dækkenet til tørre og så tørre ham i et håndklæde og give ham hans tynde fleccedækken på. Nu har han så siddet til tørre ude i entreen i en halv time, da han skal med ned og ønske min far en god jul. Han er stadig våd og lugter godt af sø/mose vand. Dygtig vovse

[tantemaier]

Dejligt at han har det bedre. Sådan en julebader

Det kunne vel ikke skade at ringe og spørge en anden dyrlæge om de ville give medicin mod bugspytkirtelbetændelse...

[lilleraev]

Er enig med tantemaler.. Ring til en anden dyrlæge pg hør hvasse normalt gør. Mener nemlig heller ikke at det er decideret medicin de giver, men derimod et 'skud' af de samme enzymer som bugspytkirtlen ellers ville producere. Lidt ligesom mælkesyrebakterie tilskud hvis man har ubalance i underlivet..

[lilleraev]

Skriver fra en iPhone... :stupid: der skulle stå "hvad de gør" og "og"

[lilleraev]

Og "tantemaier"

[Gæst Stella]

Teitur har det rigtig godt og har ikke kastet op i 3 dage nu. Vi havde en god juleaften i går og var ved vandet i dag i 2 timer. og min bedste julegaver er selvfølgelig at Teitur har det langt bedre. :banan:

 

Lidt billeder fra i går, hvor jeg hjælper med at pakke hans gaver ud. Jeg kan desværre ikke finde ud af at gøre dem store eller skrive tekst under og sætte dem på række. Men af mig fik han et "tyggeben" som egentlig var et gummiben med kyllingsmag og det var et hit, han gnaskede længe på det og gik rundt og pralede med det hele aften, hehe. Så fik han et reb og af min mor en kurv som desværre var for lille, så den skal lige byttes.

 

[tantemaier]

Hvor er det dejligt. Sikke en glad hund der pakker gaver op :hjerte:

[Gæst Stella]

P.....os og 15 gange øv. Vi var hjemme at besøge min mor og hun havde stillet andefedt i en tallerken ud i haven på jorden til fuglene. Hun er ikke klar over at Teitur ville synes sådan noget er lækkert. Så jeg lukker bare Teitur ud i haven for jeg ved ikke hun har stillet det derud, og skal til at gå tur med ham, så lukker ham lige ud, mens jeg tager overtøj på. Da jeg kommer ud 2 minutter senere, har han slikket en hel tallerken andefedt i sig. Det er ca en time siden og han har tømt en hel liter vand og ser lidt sløv ud. Er rigtig bekymret. Det var det sidste i verden han havde brug for. Hans bugspytkirtel kan jo på ingen måde tåle fedt endnu og da slet slet ikke andefedt.

 

Hvad søren skal man gøre ? Er rigtig bange for at det her kræver dyrlæge.

[bernerazuro]

P.....os og 15 gange øv. Vi var hjemme at besøge min mor og hun havde stillet andefedt i en tallerken ud i haven på jorden til fuglene. Hun er ikke klar over at Teitur ville synes sådan noget er lækkert. Så jeg lukker bare Teitur ud i haven for jeg ved ikke hun har stillet det derud, og skal til at gå tur med ham, så lukker ham lige ud, mens jeg tager overtøj på. Da jeg kommer ud 2 minutter senere, har han slikket en hel tallerken andefedt i sig. Det er ca en time siden og han har tømt en hel liter vand og ser lidt sløv ud. Er rigtig bekymret. Det var det sidste i verden han havde brug for. Hans bugspytkirtel kan jo på ingen måde tåle fedt endnu og da slet slet ikke andefedt.

 

Hvad søren skal man gøre ? Er rigtig bange for at det her kræver dyrlæge.

 

Jeg ville ringe til en dyrlæge og bede om noget opkastmiddel (med forklaring om situationen, selvfølgelig), med det samme.

[tantemaier]

Enig med Bernerazuro, få ham til at kaste op...

 

Hvordan går det nu?

[bernerazuro]

Enig med Bernerazuro, få ham til at kaste op...

 

Hvordan går det nu?

 

Jeg kunne også godt tænke mig en opdatering efterhånden

[Gæst Stella]

Sorry.

Egentlig er der pt ikke så meget at opdatere om. Han virker til at have det fint. Han har spist mad to gange siden. Han har ikke kastet op. Dog var hans mave lidt tynd da vi var ude. Men han var frisk, han var i hundeskoven og løb glad rundt. Pt sover han. Så kontaktede ikke dyrlægen.

 

Jeg krydser finger for at der ikke sker noget, men er dog ikke helt optimistisk. Natten venter jo. Men håber.

[tantemaier]

ok, så må vi håbe at det ikke bliver værre. Vi krydser fingre :ae:

[bernerazuro]

Pruha, det havde jeg ikke turdet, men jeg krydser for at det fortsætter godt, det er jo forsent at få ham til at kaste op nu. Det var sq da også bare uheldigt!

[Gæst Stella]

Miraklernes tid er åbenbart ikke forbi endnu. Han har haft det fint i nat, ingen opkast eller dårlig mave, haft det fint her til morgen, spist morgenmad, normalt mave på gåtur og stadig ingen opkast. Om jeg fatter det.

[tantemaier]

Hold da op, jamen det var da dejligt :blink: