Hop til indhold

Kommer ikke når man kalder.


Gæst Ulrik
 Share

Recommended Posts

Jeg har 2 RR:-D der er næsten 2 år til at starte med kom de altid når man kaldte på dem med nu stoper den ene bare op og kigger hvorefter løbe vider som er meget frustren:damn: da jeg ikke rigtig kan gør noget. kan jo kun rose den når den først kommer ikke? ved ikke om der er nogle der måske har nogle go ider til hvordan jeg kan træne dem..

 

mvh ulrik

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 141
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Top Posters In This Topic

Posted Images

Der har faktisk lige været en tråd om emnet - jeg citerer lige mit eget svar ;-)

 

"Jeg har lært min hund indkald via den lange line (sporline). Først trænede jeg kommandoen positivt til jeg var sikker på han vidste hvad den betød (i 'lukkede' omgivelser). Så var det ud i verden med lang line på. Stak han i løb og ignorerede min kalden, trådte jeg på linen = han blev stoppet med et ryk = ubehageligt. Stod han stille og ignorerede min kalden gik jeg hen til ham og, ja, gav ham en skideballe = ubehageligt. Han fandt hurtigt ud af at det havde en negativ konsekvens at ignorere mig. Nu kan vi gå i skoven med harer og fasaner piskene om benene og dådyr foran os. Han stikker ikke efter dem - det er helt utroligt dejligt at kunne give sin hund den frihed synes jeg - for jeg ville aldrig drømme om at slippe så stor en hund af snoren, hvis jeg ikke var tryg ved indkaldet.

 

Det er meget fint det med at være spændende, men der er sgu også bare nogle ting som vi mennesker aldrig kan blive mere spændende end: tæver i løb, harer i flugt, rådyr, etc. Derfor synes jeg det er vigtigt at hunden ikke bare kommer fordi den lige har besluttet sig for at det gad den godt, men fordi den skal, fordi jeg bestemmer. Basta."

 

 

Efterfølgende var der lidt stejlen over at jeg gav min hund skideballer. Jeg står jo ikke og råber og skriger og river den rundt. Jeg hæver kun niveauet af irettesættelse til jeg kan se at den er feset ind. En skuffet 'fy' eller et irriteret 'hvad var det?' er ofte tilstrækkeligt. Men ja, jeg irettesætter min hund hvis den ikke gør som der bliver sagt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Nå, ja - sådan ville jeg så ikke gøre....

 

Først ville jeg se på, om hunden får noget ud af at komme til dig når du kalder? Hvis der ikke er noget bonus ved at komme på indkald, hvorfor så gøre det? Så kan man som hund ligeså godt fortsætte med det, der er noget mere interessant. Og har du trænet tingene ordentligt, så kan du stoppe den på alle fristelser. Uden at have behøvet at skænde hunden - har man brug for at skænde på hunden, må man huske at skænde på sig selv, for så har man ikke været dygtig nok til at indlære øvelsen og fungere som træner!

 

Generelt ser jeg ved mine hunde, at hvis vi ikke har opretholdt generel træning i en periode, mindskes interessen for mig på gåture.

 

Går ud fra du træner jævnligt med hundene? Ellers er det en del af løsningen. Og så start forfra med indkaldet - og prop en snor på hunden i de situationer, hvor du ved, at du ikke kan sive i gennem til den og der er en chance for, at den i stedet stikker af.

Link til indlæg
Del på andre sites

Lang line!

Når man ikke har sikkert indkald på sine hunde, så har man dem i snor. Så kan du jo selv vælge hvor lang snoren skal være, men snor skal der altså på.

I den lange line skal du så træne indkald og træne indkald, indtil hunden i alle situationer kommer når du beder den om det. Først DER kan du begynde at overveje at pille snoren af igen.

 

Jeg er samtidig af den mening, at har man anskaffet sig visse hunderacer, så har man et ekstra stort ansvar for at andre ikke får dårlige oplevelser med ens hunde.

Jeg har selv sådan en race, som pga. sin størrelse kan virke intimiderende. RR er også sådan en race, hvor man bliver nødt til at udvise ekstra stor respekt for sine omgivelser. Og det er ikke så nemt, når hunden ikke har et stabilt indkald. Så på med træningshatten :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Her hos mig er det også den lange line, der bliver brugt.

 

Ignorerer hunden mit indkald, går jeg frem mod hunden, samtidig med at jeg sørger for at fire linen ind, således at hunden ikke kan øge afstanden til mig.

Når jeg når frem, får den en irettesættelse a la dem Iben beskriver. Når skideballen er afleveret, løber jeg et par skridt baglæns, samtidig med at jeg atter laver et indkald. Når hunden så kommer, får den ros, ros og atter ros.

 

På samme måde går jeg også op af linen og irettesætter hunden, hvis den forsøger at sætte efter en kat, hare e.lign., således at irettesættelsen sker, dér hvor forseelsen er sket og ikke først, når hunden kommer imod mig igen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Velkommen til :-D

 

RR er en rigtig dejlig race, synes jeg, men den kan også være noget af en mundfuld!

 

Er det kuldsøskende du har og af hvilket køn?

 

Først og fremmest synes jeg du skal se på dig selv med dine hundes øjne: Hvad kan du tilbyde dem? Hvorfor skulle de komme når du kalder? Det er jo sådan hundene vurderer det.

 

Indkald skal gøres sikkert på begge hunde gennem separat træning før det er nogenlunde sikkert at de kommer når begge er løse.

Det betyder træning med en hund af gangen.

En RR har jo et stort behov for at strække igennem og har også en pænt stor aktionsradius og derfor så meget vigtigere er det sikre indkald.

 

Til hunde som dine foreslår jeg ofte at man henvender sig til en hundevæddeløbsbane og giver hundene muligheden for at strække ud på banen, der er arrangementer til det samme ved jeg. Hvis hundene føler sig i underskud med oplevelser og med at løbe er sandsynligheden for at de kommer på kald langt mindre end når de er mættet af fysisk aktivitet og oplevelser.

 

Hvis hundene løber langt væk, f.eks. 40m eller længere, vil jeg anbefale en 20m line i selen på dem. Jeg bruger ikke line som andre har beskrevet, men udelukkende sikkerhed for at hunden ikke løber væk og linen haler aldrig hunden tilbage eller går ud til den. Jeg bruger slet ikke at irettesætte i linen.

Den lange line anvender jeg til at få en hund til at indse at det sjove og spændende sker inde ved mig og sammen med mig.

Først når hunden faktisk vælger at følges med mig, begynder jeg selve indkaldstræningen, der så nærmest kun bliver en formalitet. Vi skal arbejde på at få hunden til at ønske at følges, til ikke at have lyst til at gå glip af det der kommer ud af følgeskabet. Når først en hund har valgt følgeskabet til er indkaldet nemt.

 

Hvis dine hunde er nogle "madører" kan du hjemme i stuen betinge dels deres navne dels et indkald som f.eks. "kom" eller andet ved at sige ordet og lige i kølvandet på ordet give godbid. X anta gentagelser over nogle dage vil have en positiv effekt.

 

Hvis du er interesseret i at læse om følgeskab og indkald kan jeg anbefale min bog "Sjov på turen med din hund". Den kan købes eller lånes på bibliotekerne. Jeg vil gerne gå dybere ind i det her men ikke skrive et langt indlæg, hvis du ikke er interesseret.

Uanset hvad du gør kommer du ikke udenom et grundigt stykke arbejde hvis du skal have et positivt indkald :-D

addi_get[1].jpg

Link til indlæg
Del på andre sites

Her hos mig er det også den lange line, der bliver brugt.

 

Ignorerer hunden mit indkald, går jeg frem mod hunden, samtidig med at jeg sørger for at fire linen ind, således at hunden ikke kan øge afstanden til mig.

Når jeg når frem, får den en irettesættelse a la dem Iben beskriver. Når skideballen er afleveret, løber jeg et par skridt baglæns, samtidig med at jeg atter laver et indkald. Når hunden så kommer, får den ros, ros og atter ros.

 

På samme måde går jeg også op af linen og irettesætter hunden, hvis den forsøger at sætte efter en kat, hare e.lign., således at irettesættelsen sker, dér hvor forseelsen er sket og ikke først, når hunden kommer imod mig igen.

 

Så er timingen jo ikke optimal?

Link til indlæg
Del på andre sites

Der har faktisk lige været en tråd om emnet - jeg citerer lige mit eget svar ;-)

 

"Jeg har lært min hund indkald via den lange line (sporline). Først trænede jeg kommandoen positivt til jeg var sikker på han vidste hvad den betød (i 'lukkede' omgivelser). Så var det ud i verden med lang line på. Stak han i løb og ignorerede min kalden, trådte jeg på linen = han blev stoppet med et ryk = ubehageligt. Stod han stille og ignorerede min kalden gik jeg hen til ham og, ja, gav ham en skideballe = ubehageligt. Han fandt hurtigt ud af at det havde en negativ konsekvens at ignorere mig. Nu kan vi gå i skoven med harer og fasaner piskene om benene og dådyr foran os. Han stikker ikke efter dem - det er helt utroligt dejligt at kunne give sin hund den frihed synes jeg - for jeg ville aldrig drømme om at slippe så stor en hund af snoren, hvis jeg ikke var tryg ved indkaldet.

 

Det er meget fint det med at være spændende, men der er sgu også bare nogle ting som vi mennesker aldrig kan blive mere spændende end: tæver i løb, harer i flugt, rådyr, etc. Derfor synes jeg det er vigtigt at hunden ikke bare kommer fordi den lige har besluttet sig for at det gad den godt, men fordi den skal, fordi jeg bestemmer. Basta."

 

Efterfølgende var der lidt stejlen over at jeg gav min hund skideballer. Jeg står jo ikke og råber og skriger og river den rundt. Jeg hæver kun niveauet af irettesættelse til jeg kan se at den er feset ind. En skuffet 'fy' eller et irriteret 'hvad var det?' er ofte tilstrækkeligt. Men ja, jeg irettesætter min hund hvis den ikke gør som der bliver sagt.

 

Hvis der bliver trænet fra hvalp/unghund OG hunden i andre sammenhænge oplever grænsesætning, så er det slet ikke min oplevelse at hunden står og vejer for og imod om den vil samarbejde, den kommer nærmest pr automatik, når der kaldes for det er den så vant til.

 

Af forskellige årsager startede jeg først med at træne Pelle målrettet på at følges med mig, løs, selvom der var højløbske tæver i omløb i lufteområderne da han var 3 år. Da han var vant til, at der skal tilbydes en form for samarbejde for at få lov til forskellige aktiviteter og dette sad så dybt i ham, gik det meget tjept for ham at forstå sammenhængen mellem at følges med mig, uden piben, og det at komme til snuse til damernes tissepletter.

 

Det samme kan man med fordel bruge jagt til, så det kan altså lade sig gøre :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvis der bliver trænet fra hvalp/unghund OG hunden i andre sammenhænge oplever grænsesætning, så er det slet ikke min oplevelse at hunden står og vejer for og imod om den vil samarbejde, den kommer nærmest pr automatik, når der kaldes for det er den så vant til.

 

Af forskellige årsager startede jeg først med at træne Pelle målrettet på at følges med mig, løs, selvom der var højløbske tæver i omløb i lufteområderne da han var 3 år. Da han var vant til, at der skal tilbydes en form for samarbejde for at få lov til forskellige aktiviteter og dette sad så dybt i ham, gik det meget tjept for ham at forstå sammenhængen mellem at følges med mig, uden piben, og det at komme til snuse til damernes tissepletter.

 

Det samme kan man med fordel bruge jagt til, så det kan altså lade sig gøre :-D

 

Hvordan bruge jagt? Du mener forhåbentlig ikke at den skal have lov at sætte af efter haren hvis den bare har samarbejdet først? ;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Næ, det kan du da egentlig godt have ret i. Skideballer skal komme prompte og samtidig med forseelsen.

 

Jeg kan naturligvis ikke svare for Gitta, men for mit vedkommende henviser jeg til mit tidligere indlæg:

 

"Stak han i løb og ignorerede min kalden, trådte jeg på linen = han blev stoppet med et ryk = ubehageligt. Stod han stille og ignorerede min kalden gik jeg hen til ham og, ja, gav ham en skideballe = ubehageligt. "

 

Hvis han var i løb, var det at blive stoppet med et ryk korrektion nok i sig selv. Irettesættelsen var hvis han bare stod og ignorerede mig, evt. havde travlt med snifferi. Så gik jeg hen til ham først. Af og til opdagede han mig på halvvejen og vidste at nu var jeg ikke helt tilfreds og kom derfor hen til mig. Så nøjedes jeg med at sige 'ja det mente jeg nok' eller 'nåh så var du ikke helt døv alligevel?' eller noget i den stil, i et neutralt tonefald.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg kan naturligvis ikke svare for Gitta, men for mit vedkommende henviser jeg til mit tidligere indlæg:

 

"Stak han i løb og ignorerede min kalden, trådte jeg på linen = han blev stoppet med et ryk = ubehageligt. Stod han stille og ignorerede min kalden gik jeg hen til ham og, ja, gav ham en skideballe = ubehageligt. "

 

Hvis han var i løb, var det at blive stoppet med et ryk korrektion nok i sig selv. Irettesættelsen var hvis han bare stod og ignorerede mig, evt. havde travlt med snifferi. Så gik jeg hen til ham først. Af og til opdagede han mig på halvvejen og vidste at nu var jeg ikke helt tilfreds og kom derfor hen til mig. Så nøjedes jeg med at sige 'ja det mente jeg nok' eller 'nåh så var du ikke helt døv alligevel?' eller noget i den stil, i et neutralt tonefald.

I dit tilfælde faldt skideballen netop prompte og samtidig med forseelsen, både da du trådte på linen + mens han var i fuld gang med at ignorere dig. :cool:

Link til indlæg
Del på andre sites

Så er timingen jo ikke optimal?

 

Jeg tror ikke du skal gå ud fra at linen er en kilometer lang :-D

 

Nu så jeg Gittas tidligere hund efter at hun havde trænet indkald på den måde, og jeg må sige at det er første gang, jeg har set SÅ sikkert et indkald på en hund.

 

Så måske er det bare os mennesker, der går for meget op i timingen og de 1½ sek.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er meget fint det med at være spændende, men der er sgu også bare nogle ting som vi mennesker aldrig kan blive mere spændende end: tæver i løb, harer i flugt, rådyr, etc. Derfor synes jeg det er vigtigt at hunden ikke bare kommer fordi den lige har besluttet sig for at det gad den godt, men fordi den skal, fordi jeg bestemmer. Basta."

Hvis der bliver trænet fra hvalp/unghund OG hunden i andre sammenhænge oplever grænsesætning, så er det slet ikke min oplevelse at hunden står og vejer for og imod om den vil samarbejde, den kommer nærmest pr automatik, når der kaldes for det er den så vant til.

Helt enig med Ninjamor!

Jeg har trænet min terrierblanding til at gå løs vha. positive træningsmetoder (klikkertræning) og har på intet tidspunkt brugt straf eller ubehag!

Jeg møder ofte spørgsmålet "ej tør du godt gå løs med din terrier?" og ja det gør jeg! Jeg kan kalde hende ind fra hvad som helst. Hun vil til hvert en tid vælge mig før alt andet. Jeg kan kalde hende ind midt i jagten på en kat, når hun gør af et egern, når hun leger med hundevenner, følger et spor osv.

Selvom Nala står med næsen i jorden springer hun op så snart jeg siger "kom" og så er hun henne ved mig - hun tøver ikke et sekund. Kommandoen sidder på rygraden!

Link til indlæg
Del på andre sites

Det drejer sig jo selvfølgelig om at være hurtig. Selv om jeg skriver, at jeg "går op af linen", betyder det ikke, at jeg slendrer stille og roligt op til hunden....jeg løber derimod op til hunden uden at slække på linen.

Samtidig drejer det sig om at kende sin hunds signaler og om hele tiden at være opmærksom og på forkant. Kender man hundens signaler, og er man opmærksom, så ved man næsten på forhånd, hvornår det bliver aktuelt at skulle irettesætte og kan derfor være fremme ved hunden ret hurtigt.

 

Ser jeg en kat længere nede af vejen, så sørger jeg for at være beredt ved allerede ubemærket at være på vej op af linen, inden hunden ser katten. Ret hurtigt lærer hunden at forbinde det, at den jager katten, med den skideballe, den efterfølgende får og vælger derfor skideballen og dermed katten fra. Det er faktisk en ret effektiv metode.

Link til indlæg
Del på andre sites

Helt enig med Ninjamor!

Jeg har trænet min terrierblanding til at gå løs vha. positive træningsmetoder (klikkertræning) og har på intet tidspunkt brugt straf eller ubehag!

Jeg møder ofte spørgsmålet "ej tør du godt gå løs med din terrier?" og ja det gør jeg! Jeg kan kalde hende ind fra hvad som helst. Hun vil til hvert en tid vælge mig før alt andet. Jeg kan kalde hende ind midt i jagten på en kat, når hun gør af et egern, når hun leger med hundevenner, følger et spor osv.

Selvom Nala står med næsen i jorden springer hun op så snart jeg siger "kom" og så er hun henne ved mig - hun tøver ikke et sekund. Kommandoen sidder på rygraden!

"Problemet" er bare, at det er jeg ikke tilfreds med OG ikke mindst, så har jeg min hund for kær til, at jeg vil nøjes med at stoppe hende i en jagt.

Efter min mening er det kun acceptabelt at gå med en hund løs, hvis den ikke terroriserer andre...heriblandt også katte. Derudover vil jeg ikke risikere, at min hund i et øjebliks uopmærksomhed fra min side af jager en kat ud over en vej og derved risikerer at forårsage et trafikuheld med skade på både hende og andre til følge.

Link til indlæg
Del på andre sites

"Problemet" er bare, at det er jeg ikke tilfreds med OG ikke mindst, så har jeg min hund for kær til, at jeg vil nøjes med at stoppe hende i en jagt.

Efter min mening er det kun acceptabelt at gå med en hund løs, hvis den ikke terroriserer andre...heriblandt også katte. Derudover vil jeg ikke risikere, at min hund i et øjebliks uopmærksomhed fra min side af jager en kat ud over en vej og derved risikerer at forårsage et trafikuheld med skade på både hende og andre til følge.

Jeg har bestemt også min hund kær!

Selvfølgelig er det farligt at have sin hund løs - det er det altid. Jeg ville aldrig have hende løs et sted der er tæt på en vej. Jeg bor i et lukket rækkehusområde, hvor der ikke kan køre biler. Udekatte er forøvrigt ikke lovligt at have i området og mængden af dem er derfor begrænset. Vi har tilgengæld masser mus, ræve, pindsvin, fugle og andet vildt.

Min hund er altid i en radius af 5 meter fra mig. Hun ville ikke påbegynde en jagt på en kat der var ret langt ude for den zone. Jeg er altid meget opmærksom når hun er løs og kender de situationer hvor vi kan risikerer hund gør noget uforventet - f.eks. når vi passerer en kat på et hegn osv. Her får vi hende på plads, og går med øjenkontakt forbi katten. I nogle sitationer tager vi hende i snor - f.eks. når vi skal passerer en børnehave på tur. Jeg er egentlig ikke bange for at Nala vil løbe hen til børnene, selvom hun vil elske at slikke leverpostejrester af de søde børn, men det skaber en tryghed for både pædagogerne og børnene. Hvis ikke børnene vil hilse, laver vi kontaktøvelser imens de passerer.

 

Som du selv skriver i dit forrige indlæg, betyder det at lære hunden at gøre noget specielt i en særlig sitatuation, at den vil gøre det i andre. Du bruger straf, jeg bruger kontakt!

Det er muligvis fordi du har en pleaserhund din metode virker - med min terrier vil det uden tvivl betyde en hund der ikke interesserede sig for mig. Jeg vil aldrig være interesseret i at min hund forbandt mig med smerte ..

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Som du selv skriver i dit forrige indlæg, betyder det at lære hunden at gøre noget specielt i en særlig sitatuation, at den vil gøre det i andre. Du bruger straf, jeg bruger kontakt!

Det er muligvis fordi du har en pleaserhund din metode virker - med min terrier vil det uden tvivl betyde en hund der ikke interesserede sig for mig. Jeg vil aldrig være interesseret i at min hund forbandt mig med smerte ..

 

Straf? Smerte?

Hvor læser du det henne?

 

Konsekvens og krav er jo altså ikke det samme som at påføre smerte :confused:

 

Jeg bruger bestemt også samarbejde og kontakt i min træning og det er jeg faktisk helt sikker på at Gitta også gør, men jeg har samtidig et helt ufravigeligt krav om at mine hunde stopper en adfærd, når jeg beder den om det.

Når jeg beder den hoppe ned af sofabordet, så forventer jeg at den gør det. Når jeg beder den om at holde op med at stjæle fra køkkenbordet, så forventer jeg at den gør det. OG når jeg beder den komme, så forventer jeg at den gør det.

 

I processen i at komme dertil i indkaldet bruger jeg så den lange line og der er selvfølgelig en konsekvens ved at hunden overhører at jeg beder den komme, ligesom der er konsekvens ved at den overhører at den skal hoppe ned fra sofabordet. Men konsekvens betyder jo altså ikke at det er det samme som at påføre smerte eller bruge straf og jeg kan love dig at det med min race bestemt ikke virker at bruge straf og smertepåførende træning!

Link til indlæg
Del på andre sites

Hun vil til hvert en tid vælge mig før alt andet.

 

Jeg har bestemt også min hund kær!

Selvfølgelig er det farligt at have sin hund løs - det er det altid. Jeg ville aldrig have hende løs et sted der er tæt på en vej. Jeg bor i et lukket rækkehusområde, hvor der ikke kan køre biler. Udekatte er forøvrigt ikke lovligt at have i området og mængden af dem er derfor begrænset. Vi har tilgengæld masser mus, ræve, pindsvin, fugle og andet vildt.

Min hund er altid i en radius af 5 meter fra mig. Hun ville ikke påbegynde en jagt på en kat der var ret langt ude for den zone. Jeg er altid meget opmærksom når hun er løs og kender de situationer hvor vi kan risikerer hund gør noget uforventet - f.eks. når vi passerer en kat på et hegn osv. Her får vi hende på plads, og går med øjenkontakt forbi katten. I nogle sitationer tager vi hende i snor - f.eks. når vi skal passerer en børnehave på tur. Jeg er egentlig ikke bange for at Nala vil løbe hen til børnene, selvom hun vil elske at slikke leverpostejrester af de søde børn, men det skaber en tryghed for både pædagogerne og børnene. Hvis ikke børnene vil hilse, laver vi kontaktøvelser imens de passerer.

Hvad er ideen dog i at tage hende på plads og gå med øjenkontakt forbi katten, hvis hun til hver en tid vil vælge dig før alt andet?

Og hvorfor dog lave kontaktøvelser med hende, når i passerer børnene. Uanset om børnene vil hilse eller ej, vælger hun vel dig før alt andet...eller hvordan var det nu med det? :hmm:

 

Som du selv skriver i dit forrige indlæg, betyder det at lære hunden at gøre noget specielt i en særlig sitatuation, at den vil gøre det i andre. Du bruger straf, jeg bruger kontakt!

Umiddelbart lyder det bare ikke til, at din hund endnu har forbundet de særlige situationer med det at skulle tage kontakt af sig selv, siden du er nødt til at sætte snor på eller at lave kontaktøvelser, når i passerer katte eller børn.

 

Det er muligvis fordi du har en pleaserhund din metode virker - med min terrier vil det uden tvivl betyde en hund der ikke interesserede sig for mig. Jeg vil aldrig være interesseret i at min hund forbandt mig med smerte ..

Hvor katten er det så lige, du læser, at min hund skal forbinde mig med smerte?

Link til indlæg
Del på andre sites

Straf? Smerte?

Hvor læser du det henne?

 

Konsekvens og krav er jo altså ikke det samme som at påføre smerte :confused:

 

Jeg bruger bestemt også samarbejde og kontakt i min træning og det er jeg faktisk helt sikker på at Gitta også gør, men jeg har samtidig et helt ufravigeligt krav om at mine hunde stopper en adfærd, når jeg beder den om det.

Når jeg beder den hoppe ned af sofabordet, så forventer jeg at den gør det. Når jeg beder den om at holde op med at stjæle fra køkkenbordet, så forventer jeg at den gør det. OG når jeg beder den komme, så forventer jeg at den gør det.

 

I processen i at komme dertil i indkaldet bruger jeg så den lange line og der er selvfølgelig en konsekvens ved at hunden overhører at jeg beder den komme, ligesom der er konsekvens ved at den overhører at den skal hoppe ned fra sofabordet. Men konsekvens betyder jo altså ikke at det er det samme som at påføre smerte eller bruge straf og jeg kan love dig at det med min race bestemt ikke virker at bruge straf og smertepåførende træning!

 

Gitta skriver "Ser jeg en kat længere nede af vejen, så sørger jeg for at være beredt ved allerede ubemærket at være på vej op af linen, inden hunden ser katten. Ret hurtigt lærer hunden at forbinde det, at den jager katten, med den skideballe, den efterfølgende får og vælger derfor skideballen og dermed katten fra. Det er faktisk en ret effektiv metode". Nu står der selvfølgelig ikke at hunden oplever smerte, men efter de andre indlæg (bl.a. af dig hvor du træder på snoren), antog jeg nok bare at det var en del af "skideballen"! Ubehag er også smerte - bare i en mindre grad ...

 

Jeg har selvfølgelig også krav om at min hund lystre mig. Forskellen er bare at hun lystre mig fordi vi er bedste venner og hun for alt i verden vil følge mig - det kan betale sig for hende! Udfra jeres indlæg, lyder det som om at jeres hunde lystre jer, for at slippe for en straf eller ubehag. Efter min overbevisning handler ikke om venskab, men om frygt!

 

Altså, det er jo meget sort på hvidt og der er selvfølgelig nogle nuancer herimellem hvor vi alle sandsynligvis ligger. Jeg kender jo hverken jer eller jeres hunde, så det er kun mit indtryk efter jeres indlæg her!

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...