hale kupering

[Gæst Iben B]

Jeg synes det er synd at bruge en hund til jagt, hvis den ikke fysisk kan holde til det

 

Nu er der jo forskellige ting i at kunne 'holde til det'.

Alle hunde har haler - dvs. alle hunde vil risikere skader på halen ved søg i f.eks. brombærkrat og siv. Undtaget de racer som har stumphale, f.eks. engelske/franske bulldogs eller mops o.lign. At sende sådan en type hund på jagt ville være vanvid - nok har den ingen hale, men i alt andet ville den absolut ikke kunne holde fysisk til flere timers intenst arbejde. Og den ville nok ikke gide heller.

 

Spaniels, f.eks. er fysiske pragteksemplarer til det de laver. De er energiske, driftige og stopper ikke pga. udmattelse eller smerte. De kan, om nogen, 'fysisk holde til det'. At deres haler så kan blive ødelagt undervejs, ja, det er noget rigtigt lort. Alligevel vil jeg sige: du finder ikke en hund der fysisk holder bedre til jagt end en jagthund. Hvilken slags haleløs hund skulle man bruge istedet?

 

Apropos hvad der er 'synd'. Vores FT spaniel har hidtil ikke (7-9-13) fået mere end overfladiske skrammer på halen som hurtigt er helet. Men hvis vi forestiller os at han stod med en betændt og ødelagt hale som ikke ville hele op, så er jeg ikke sikker på hvad der ville være mest synd: at sætte ham fra det han elsker mere end noget andet i verden eller klippe halen, hvilket vil medføre ubehag efter operationen ja, men til gengæld sikre at han ville kunne lave det han er avlet til. Jeg ville sgu synes det var mere synd at frarøve ham et helt liv med det arbejde han elsker.

[Petrine]

Eftersom det måske var en fejl ts fik lagt op til diskussion om 'hvad man synes' vil jeg ikke trække den i langdrag - en papillon er perfekt til agility, men hvis den har patella og knæene ryger af led, så stopper man (også selvom hunden bliver ked af det), hvis et individ af en jagtrace ødelægger halen, så finder man et andet individ af samme race, for det er sjovt nok ikke alle der ødelægger halen. Hvis det er vigtigt for racen, så må opdrætterne jo sætte sig ind i, hvad der gør forskellen og avle mod det mål. Men det er min helt personlige holdning, stærkt farvet af, at svenske hunde åbenbart klarer sig fint med haler, mens danske af udvalgte racer stadig får den klippet.

[DKWiechert]

Men det er min helt personlige holdning, stærkt farvet af, at svenske hunde åbenbart klarer sig fint med haler, mens danske af udvalgte racer stadig får den klippet.

 

Der er lavet temmelig store og omfattene undersøgelser af de svenske jagthunde for at kortlægge omfanget af problemet med haleskader, og dét der er ganske enkelt noget sludder. Svenske hunde klarer sig absolut ikke fint med haler.

 

 

Og at sammenligne hunde med ledproblemer (noget man ikke kan ændre på) med hunde der får haleskader (noget der kan gøres noget ved), giver absolut ingen mening.

Endnu mindre mening giver det at sammenligne en hund der bruges til agility, med en hund der bruges på jagt.

[Gæst Iben B]

Eftersom det måske var en fejl ts fik lagt op til diskussion om 'hvad man synes' vil jeg ikke trække den i langdrag -

 

Jeg synes ( ) egentlig det var et OK oplæg. Der kan jo godt være forskel i hvad man synes om kupering alt efter om der er tale om kosmetisk eller medicinsk af slagsen. Der er da i hvert fald en verden til forskel på hvad jeg mener om de to ting.

[Petrine]

Jeg respekterer jeres holdning og er bevidst om, at jeg ikke kan ændre den så min kamp for haler, lægger jeg et andet sted.

[Gæst Spilop]

Eftersom det måske var en fejl ts fik lagt op til diskussion om 'hvad man synes' vil jeg ikke trække den i langdrag - en papillon er perfekt til agility, men hvis den har patella og knæene ryger af led, så stopper man (også selvom hunden bliver ked af det), hvis et individ af en jagtrace ødelægger halen, så finder man et andet individ af samme race, for det er sjovt nok ikke alle der ødelægger halen. Hvis det er vigtigt for racen, så må opdrætterne jo sætte sig ind i, hvad der gør forskellen og avle mod det mål. Men det er min helt personlige holdning, stærkt farvet af, at svenske hunde åbenbart klarer sig fint med haler, mens danske af udvalgte racer stadig får den klippet.

 

 

Opdrætteren af Sådan og Zuper er svensker, hun har 5 ft. cockere hveraf de 3 er endt med en haleamputation. Sådans mor måtte have det gjordt af 4 gange, da de havde ventet for længe med beslutningen, og har nu kun en stump tilbage. Zupers mor har hale endnu, men er kun 3 år, så det er ikke sikkert det holder, og Milo den sidste er Zupers bror og har som Zuper ikke været på jagt endnu. Så jeg ved sgu da ikke hvor du har det fra med haler. Jeg var på markprøve i Sverige og jeg tror at over halvdel af hundene manglede noget af halen. Jo jo de har fandeme nogle fine haler i Sverige.

 

Ang. agility, jeg har en dansk</svensker til at gå herude som er opereret for PL den går til agility og det går ganske fint. Min du siger altså at hvis du har en papillion med PL som kan fungere (sådan som man nu fungere med PL) så ville du ikke opererere den, velvidende at den kunne løbe agility bagefter og få et sjovere liv. Ja ja sådan er vi jo forskellige.

 

Jagthundene fungere 100% bagefter og har hvis det bliver gjort i tide ingen mén af indgrebet og lever et lykkeligere liv bagefter. Jo jo for det skære jeg gerne lidt i mine hunde.

[Petrine]

så ville du ikke opererere den, velvidende at den kunne løbe agility bagefter og få et sjovere liv.

 

Ikke helt det jeg sagde

[Gæst Spilop]

Eftersom det måske var en fejl ts fik lagt op til diskussion om 'hvad man synes' vil jeg ikke trække den i langdrag - en papillon er perfekt til agility, men hvis den har patella og knæene ryger af led, så stopper man (også selvom hunden bliver ked af det), hvis et individ af en jagtrace ødelægger halen, så finder man et andet individ af samme race, for det er sjovt nok ikke alle der ødelægger halen. Hvis det er vigtigt for racen, så må opdrætterne jo sætte sig ind i, hvad der gør forskellen og avle mod det mål. Men det er min helt personlige holdning, stærkt farvet af, at svenske hunde åbenbart klarer sig fint med haler, mens danske af udvalgte racer stadig får den klippet.

 

Hvad skal den jagthund så lave???????

 

Ikke helt det jeg sagde

 

Hvad sagde du så?

 

Hvis min jagthund er halt, får svamp i poterne eller et stor sår i nakken pga. pencillin indsprøjtninger, så får den selvf hellere ikke lov til at gå på jagt. Hvis den er halt hver gang den kommer hjem får den ikke lov til at gå på jagt, men hvis jeg kan reperere på nogle af disse ting så den igen kan komme afsted, så gør jeg alt der står i min magt for at få det gjordt og det incl en hale amputation, som nok er det mildeste operative indgreb der findes. En sterilisation eller kastration er et langt større indgreb, og dette ved jeg du er en stor "fan" af

[Petrine]

Jeg respekterer jeres holdning og er bevidst om, at jeg ikke kan ændre den så min kamp for haler, lægger jeg et andet sted.

 

Lige præcis dette sagde jeg - jeg får intet ud af en diskussion på hf, der blev spurgt til holdning og den kommer jeg gerne med, men kampen for haler, lægger jeg et sted, hvor jeg får noget bonus ud af at blive 'angrebet' - en hund, der får fysiske skader af en aktivitet, bør ikke deltage i den aktivitet, tror det basalt er der jeg vil hen.

[Ascha]

Nu taler man selvfølgelig som man har forstand til, men det virker på mig som om standart spaniels har færre haleskader,.... og så kunne man jo holde sig til dem. Alternativt kunne man måske undlade at sende hunden ind i brombærkrat, for jeg har da aldrig set nogen af mine hunde bevæge sig ind i sådan noget, af sig selv.

 

Præcis som tændte brugshunde kan gøre skade på sig selv fordi de "glemmer" at de har en krop der skal være med, kører nogle jagthunde åbenbart i et gear hvor det også sker for dem. Det er så imo op til ejeren at sørge for at hunden også er klar over at den kan komme til skade ved visse ting og på længere sigt opdrætterne der efter min mening ikke bør avle så højtkørende og hurtige hunde.

[Gæst Iben B]

Nu taler man selvfølgelig som man har forstand til, men det virker på mig som om standart spaniels har færre haleskader,.... og så kunne man jo holde sig til dem. Alternativt kunne man måske undlade at sende hunden ind i brombærkrat, for jeg har da aldrig set nogen af mine hunde bevæge sig ind i sådan noget, af sig selv.

 

Måske har de færre skader fordi standard spaniels så ikke bliver brugt ligeså meget til jagt som FT'ere? Stærkere haler er det vel næppe. Hvis dine hunde ikke vil i krat, er det måske fordi de, som du selv er inde på, ikke er så driftige som en FT'er.

 

 

Præcis som tændte brugshunde kan gøre skade på sig selv fordi de "glemmer" at de har en krop der skal være med, kører nogle jagthunde åbenbart i et gear hvor det også sker for dem. Det er så imo op til ejeren at sørge for at hunden også er klar over at den kan komme til skade ved visse ting og på længere sigt opdrætterne der efter min mening ikke bør avle så højtkørende og hurtige hunde.

 

Warum den das? Hvis de højtkørende er de bedste arbejdshunde? Disse jagthunde har jo rent faktisk et formål, udover at være søde og hyggelige. Ja, der er en risiko for skader, men hellere det end en hund der ikke kan/gider arbejde - så er hele avlen jo nytteløs.

[DKWiechert]

Nu taler man selvfølgelig som man har forstand til, men det virker på mig som om standart spaniels har færre haleskader,.... og så kunne man jo holde sig til dem. Alternativt kunne man måske undlade at sende hunden ind i brombærkrat, for jeg har da aldrig set nogen af mine hunde bevæge sig ind i sådan noget, af sig selv.

 

Præcis som tændte brugshunde kan gøre skade på sig selv fordi de "glemmer" at de har en krop der skal være med, kører nogle jagthunde åbenbart i et gear hvor det også sker for dem. Det er så imo op til ejeren at sørge for at hunden også er klar over at den kan komme til skade ved visse ting og på længere sigt opdrætterne der efter min mening ikke bør avle så højtkørende og hurtige hunde.

 

Det der "ekstra gear" har alle jagthunde der ved hvad det drejer sig om. Og det skal de ganske enkelt have, for ellers får man dem ikke til at gå ind de steder hvor dejo netop skal ind for at kunne bruges til noget. Herunder også brombærkrat.

 

Det er dét de er avlet til at arbejde i, særligt de kortbenede, og også dér behovet ligger.

 

Så nej. Man kan ikke bare avle hundene dummere, tungere og trægere, for så udfylder de ikke den funktion de egentlig skal udfylde. Så er brugsegenskaberne forsvundet.

 

At dine hunde ikke selv går ind i krattet er lidt et fattigt argument. De bruges mig bekendt ikke på jagt. De har aldrig lært at fungere som jagthunde, ligesom du ikke selv nogensinde har trænet en hund med dét eller et lignende formål, hvilket igen betyder at de egenskaber og den stædighed og ihærdighed der gerne skulle ligge latent i enhver spaniel aldrig er blevet bragt frem af dig.

[DKWiechert]

Warum den das? Hvis de højtkørende er de bedste arbejdshunde? Disse jagthunde har jo rent faktisk et formål, udover at være søde og hyggelige. Ja, der er en risiko for skader, men hellere det end en hund der ikke kan/gider arbejde - så er hele avlen jo nytteløs.

 

spot on.

[Gæst mk101]

Nå, var lige ved at citere Ascha, men nåede at se, at andre allerede var kommet mig i forkøbet med samme argumenter.

 

Har selv standardspaniels, hvoraf kun den gamle jævnligt har været brugt på jagt. Og de sæsoner hvor vi var mest aktive, havde vi store problemer med halen. Helt præcis hvornår det gik galt på jagten, det ved jeg ikke. Men den var stensikker efter sæsonens cirka 4. jagt. Og så kunne det ellers springe op herhjemme løbende. Uanset hvor meget det blev pakket ind i diverse ting og sager. Både på jagt og hjemme.

 

Selv hvis man lader usandsynligt meget pels stå, får man det samme problem. Der er intet at gøre. Andet end at undlade at sende hunden på jagt. Hvilket jeg også syntes er synd.

 

Standardspaniels bruges ikke så meget på jagt som FT'ere og netop af den grund, ser man generelt flere skader hos FT'erne. Eller skulle man sige de anvendte jagthunde.

 

Vi havde for nogle år tilbage en standard springer, der endte med at få et par led amputeret, efter der var gået koldbrand i halespidsen. Ejerne kæmpede en brav kamp for at holde den på, da hunden stod til at blive både DKCH og DKBRCH. Efter amputeringen var der ikke længere nogle aktiviteter tilbage som hunden kunne få lov at deltage i... Ja, det er en herlig lov....!

[Ascha]

Jeg kan godt fornemme at jeg er ude hvor jeg ikke kan bunde, men kan ikke forstå at man synes ens hobby retfærdiggør at dyr kommer til skade (det er åbenbart et stort problem kan man høre). Det er ret nemt for mig at have holdningen: så skyd dog på dyr, der hvor jeres hunde ikke kommer til skade af det, hvis I ikke kan bruge hunde der kan passe bedre på sig selv.

 

Det er muligt at en hund ikke mærker det der sker med dens krop når den er på jagt, men den må da have ondt af alle de torne når den kommer hjem igen og adrenalinet er brændt af.

[Gæst Iben B]

Jeg kan godt fornemme at jeg er ude hvor jeg ikke kan bunde, men kan ikke forstå at man synes ens hobby retfærdiggør at dyr kommer til skade (det er åbenbart et stort problem kan man høre). Det er ret nemt for mig at have holdningen: så skyd dog på dyr, der hvor jeres hunde ikke kommer til skade af det, hvis I ikke kan bruge hunde der kan passe bedre på sig selv.

 

Det er muligt at en hund ikke mærker det der sker med dens krop når den er på jagt, men den må da have ondt af alle de torne når den kommer hjem igen og adrenalinet er brændt af.

 

Hundene kommer ikke bare til skade af at gå på jagt, de er også overlykkelige for det. Hvis man kunne spørge Sputnik om han helst ville leve et beskyttet liv som sofahund uden skader, eller et liv med det han er skabt til og de skader det medfører, så er jeg ikke i tvivl om at han ville vælge det sidste. Hvis du ikke har set det lykkelige og tilfredse udtryk hos en hund der har arbejdet igennem og ved at den har været til stor nytte for sine mennesker og er blevet overdænget med ros for det, så er det nok svært at forklare.

Men jeg er så også en af dem som tror at hunde godt kan lide at føle sig nyttige, at de har en helt bestemt rolle at udfylde.

 

Jeg synes ikke der er noget smukkere end en hund i arbejde - dens udstråling ændrer sig totalt, det der fokus, det der 'på', der kommer af at være et individ i sit rette element. Bare tag sådan noget som en border collie på får. Wow!

 

Vi mennesker har jo brug for hunde, fordi de kan ting som vi ikke kan og det arbejdsfællesskab mener jeg er til glæde for både hund og menneske. Jeg mener absolut ikke man gør hundearten nogen tjeneste ved at reducere den til et vat-indpakket hyggedyr.

[DKWiechert]

Jeg kan godt fornemme at jeg er ude hvor jeg ikke kan bunde, men kan ikke forstå at man synes ens hobby retfærdiggør at dyr kommer til skade (det er åbenbart et stort problem kan man høre). Det er ret nemt for mig at have holdningen: så skyd dog på dyr, der hvor jeres hunde ikke kommer til skade af det, hvis I ikke kan bruge hunde der kan passe bedre på sig selv.

 

Det er muligt at en hund ikke mærker det der sker med dens krop når den er på jagt, men den må da have ondt af alle de torne når den kommer hjem igen og adrenalinet er brændt af.

 

I henhold til dén logik skulle vi helt holde op med at avle og bruge jagthunderacer. En labrador der bruges til dét den er avlet til, lever i reglen ikke så vanvittigt længe, i forhold til sofakartoflen. Jeg forventer ikke en levetid der ligger ret meget over 8-9 år for en aktiv jagthund, næsten uanset race.

 

Og desuden kan vi ikke "bare" skyde dyrene i områder hvor hundene ikke skal gå ind i krat og lignende. Det er i krat og lignende vi har behov for hundene. Og også dét de er lavet til at gå ind i.

 

Og vores hobby retfærdiggør ikke pr. definition at vores hunde kommer galt afsted. Uanset om vi hér taler om en apportør der svømmer en gren i brystet, eller et siv i poten, eller om vi taler om en cocker der flår halen i stykker i brombærkrattet, eller om det er en bracke eller weimaraner der møder sit endeligt under drevet efter vildsvin.

Uheld skér. Og vores hunde lever et aktivt og givende liv, hvor de pådrager sig flere skader, og et langt større fysisk slid end sofakartoflerne rundt omkring. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at disse hunde ikke ville være dét liv foruden. De har en reel funktion, et reelt indhold i deres liv.

 

Forskellen på alt det her er imidlertid at vi KAN gøre noget ved at en spaniel flår sin hale i stykker, uden at det har indflydelse på hundens dagligdag. Vi må bare ikke. Ikke engang når skaderne så rent faktisk ér der må vi gøre noget ved det. Svarer lidt til at vi ikke må få lappet labben sammen igen hvis den en dag får skåret sig op på isflagerne i søen, eller får svømmet en gren ind i brystkassen eller lignende.

Misforstået og i dén grad malplaceret dyrevelfærd.

 

I særdeleshed når man ser hvad man må og ikke må, og hvad der generelt er fuldt ud accepteret i resten hundeverdenen. Devisen synes at være: Hvis det kommer familierne til gode er det iorden, hvis det gavner brugshunden, og kun brugshunden, så er det no-go. Og hvad er dét da for en holdning?

[Dina]

Jeg har prøvet alt form for indpakning på jagt, sågar gaffa tape, selvf med forbinding inden under intet holder. Der er lidt forkel på en dch eftersøgning og en jagt, jeg har aldrig mødt 30 min. eftersøgning i tæt brombærkrat endnu i dch

Men det har jeg til DM i Beredskabet. Og ingen slog alligevel halerne til blods.

 

Jeg har intet imod "vi må altså ikke kupere af kosmetiske årsager", men jeg så meget gerne, at såfremt skader kunne billeddokumenteres og attesteres af en dyrlæge, så var det fuldt lovligt at amputere den del af halen, der konstant blev slået i stykker.

[DKWiechert]

dobbeltpost

[DKWiechert]

Men det har jeg til DM i Beredskabet. Og ingen slog alligevel halerne til blods.

 

Det er stadig et elementært andet stykke arbejde og søgemønster, Dina.

Og upåagtet at der er tale om DM i beredskabet, så er dét arbejde, af varighed, af intensitet, og af terræn stadig på ingen måde sammenligneligt med arbejdet en hund i drevet udfører.

 

Tag du ud at se en spanielprøve når du har tid og kig på de kortbenede. I hvertfald hvis det er i spanielklubben. Så kan du sagtens både se og forstå forskellen.

 

 

Og så vil jeg stadig gøre opmærksom på at det, efter mine observationer under alle omstændigheder, ikke drejer sig om at de slår halen til blods. Snarere at de skærer og flår dem i stykker. Men det er som sagt terrænafhængig. Der er trds alt forsel på om man fører hund i krattet på heden i vestjylland, eller i pur-bevoksningen på fyn.

[Dina]

Det er stadig et elementært andet stykke arbejde og søgemønster, Dina.

Det skal jeg så ikke kunne udtale mig om. Jeg kender kun til redningshundearbejde, ikke til jagt. Jeg svarede blot på et eller andet indlæg, hvor der stod noget med at søge længe og inderligt i brombærkrat....eller noget.

 

Men så vidt jeg kan forstå på dig, så river/skærer jagthundene deres haler i stykker i fx tæt tornekrat - og der går RH-hundene jo faktisk også ind. Dvs. de går ikke, de løber og møwer sig igennem, hvis de kan lugte en figurant, der har været så tarvelig at placere sig inderst inde. Og SÅ var det, at jeg nævnte, at ingen af disse hunde fik revet/skåret deres haler til blods.

 

Er "dine hundehaler" ikke belagt med pels eller er det meget fine hår, der lige dækker halen?

[DKWiechert]

Det skal jeg så ikke kunne udtale mig om. Jeg kender kun til redningshundearbejde, ikke til jagt. Jeg svarede blot på et eller andet indlæg, hvor der stod noget med at søge længe og inderligt i brombærkrat....eller noget.

 

Men så vidt jeg kan forstå på dig, så river/skærer jagthundene deres haler i stykker i fx tæt tornekrat - og der går RH-hundene jo faktisk også ind. Dvs. de går ikke, de løber og møwer sig igennem, hvis de kan lugte en figurant, der har været så tarvelig at placere sig inderst inde. Og SÅ var det, at jeg nævnte, at ingen af disse hunde fik revet/skåret deres haler til blods.

 

Er "dine hundehaler" ikke belagt med pels eller er det meget fine hår, der lige dækker halen?

Igen Dina:

Det handler ikke så meget om at gå ind i et brombærkrat for aøge dén figurant de lige har i "næsen" hvis du ved hvad jeg mener. Dels er der dét i det at figuranten nødvendigvis skal kunne komme derind, og dels er der dét at når figuranten er fundet i sådan et krat, så er hunden ude igen.

 

 

Det handler slet og ret om intensiteten i arbejdet og terrænet som helhed. Dét vi sender en jagthund ind i, kan intet menneske komme ind i. Det er ligesom derfor vi har behov for hundene. Når hundene er inde i det krat, så skal de lette fuglene der ér derinde. 1, 2, 10, 30 fugle..... stort krat, lille krat, det spiller absolut ingen rolle. Det er ikke sjældent set at for at få presset en fugl ud af et rigtigt tæt krat, så er hunden nærmest nødt til at skubbe fuglen ovenud af krattet. Hvorefter fuglen er ude i det fri og kan flyve derfra. Hunden er lige bagefter i et hop igennem noget du dårligt nok selv kan få din hånd ind i, hvor den lander i krattet igen, og fortsætter arbejdet.

 

Altsammen ikke i typisk ruin-søg e.l. Intensiteten er langt højere, terrænet er langt tættere, og så er det jo ikke 30 minutter, eller 2x1 time eller whatever. Det kan være en såt der varer 30 minutter at gå igennem, og så er der bare 3-4-5-6 såter på en dag, og flere dage i træk, eller det er såter der tager det meste af en dag at vade igennem. men stadig 2 måske 3 dage i træk. Arbejdet, og udførelsen heraf, såvel som det vi forlanger af vores hunde er elementært anderledes.

 

Tag du ud og se lidt jagthundearbejde på markprøverne. Så skal du nok forstå det. Det hvad du ser derude, skal du så bare huske at det godt nok er jagtrelevant, det er bare stadig ikke jagt som sådan. På a-prøver, eller på spanielprøver svarer en sådan prøve til en lidt mindre intensiv såt. én såt. Og endda uden "hypergearet" som hundene får af at arbejde ved siden af andre hunde, med flere skytter, og meget vildt.

[Dina]

Det handler slet og ret om intensiteten i arbejdet og terrænet som helhed. Dét vi sender en jagthund ind i, kan intet menneske komme ind i. Det er ligesom derfor vi har behov for hundene. Når hundene er inde i det krat, så skal de lette fuglene der ér derinde. 1, 2, 10, 30 fugle..... stort krat, lille krat, det spiller absolut ingen rolle. Det er ikke sjældent set at for at få presset en fugl ud af et rigtigt tæt krat, så er hunden nærmest nødt til at skubbe fuglen ovenud af krattet. Hvorefter fuglen er ude i det fri og kan flyve derfra. Hunden er lige bagefter i et hop igennem noget du dårligt nok selv kan få din hånd ind i, hvor den lander i krattet igen, og fortsætter arbejdet.

 

Altsammen ikke i typisk ruin-søg e.l. Intensiteten er langt højere

Så har du aldrig set en tændt airedale i eftersøgning, som jo også foregår i andet end rene ruinområder. Du får simpelthen ingen højere intensitet. Det gælder naturligvis ikke samtlige RH-hunde, ligesom der vel også er forskel hos jagthundene, men de tændte ville med statsgaranti fryde dit jagthjerte. Min brækkede en pote - men ingen opdagede det, for han sagde intet og haltede ikke engang.

 

Men indrømmet - så tæt krat som "dit" brugte vi ikke. Det kunne godt nok være meget tæt, således at figuranten måtte gå ind bagfra, fordi det var umuligt forfra (hvor hundene senere kom ind), men det var ikke reglen.

[DKWiechert]

Så har du aldrig set en tændt airedale i eftersøgning, som jo også foregår i andet end rene ruinområder. Du får simpelthen ingen højere intensitet. Det gælder naturligvis ikke samtlige RH-hunde, ligesom der vel også er forskel hos jagthundene, men de tændte ville med statsgaranti fryde dit jagthjerte. Min brækkede en pote - men ingen opdagede det, for han sagde intet og haltede ikke engang.

 

Men indrømmet - så tæt krat som "dit" brugte vi ikke. Det kunne godt nok være meget tæt, således at figuranten måtte gå ind bagfra, fordi det var umuligt forfra (hvor hundene senere kom ind), men det var ikke reglen.

 

Jeg har set tændte hunde i eftersøgning. Ellers ville jeg slet ikke drage de paraleller. Men det ér altså elementært anderledes arbejde, under helt andre forhold. Intensiteten er anderledes, udførelsen er anderledes terrænet er anderledes osv.

 

Du kunne lige så godt have sammenlignet rundering og søgefelt i DCH med jagt. Det havde givet lige så meget mening.

[sagapigen]

Jo mere jeg læser i denne tråd jo mere chokeret bliver jeg over hvad jægere byder deres hunde. Det glæder mig at der ikke lovgivningsmæssigt bliver taget højde for dette misbrug. Ved at tillade at jægere klipper halerne af deres hunde, fjernes et af beviserne jo for at de bliver kørt for hårdt. Der er dælme ikke mange sportsgrene hvor en sådan ekstrem fysisk udfoldelse er krævet i op mod 3 timer i løbet af en enkelt dag, hverken hos dyr eller mennesker.