Hop til indhold

Hvad er et overfald?


Lupus
 Share

Recommended Posts

Den anden uge havde vi vores westie med i hundeskoven... Han mødte en lille terrier og da de så hinanden an, kunne jeg tydelig se på deres stirreren at de kunne ikke lide hinanden. To sekunder efter springer de i totterne på hinanden (ser ikke hvem der tager det første skridt) og det lyder meget voldsomt. Jeg får efter et par forsøg fat i ham og sætter ham selvfølgelig i snor. Den andens ejer kalder hårdt på hunden og går videre.

 

Det var min hund der var stærkest og den lå også øverst det meste af tiden. Jeg går ikke ud fra at den anden blev bidt... Kunne hverken høre eller se det i hvert fald.

 

Har min hund overfaldt den anden? Eller har det "bare" været en slåskamp?

Link til indlæg
Del på andre sites

et overfald må, i mine øjne, være noget der sker uprovokeret. Det er jo ikke tilfældet her... her har der været stirrekonkurrence og kræene ryger på hinanden. I min verden er de lige gode om det og dette er ikke et overfald...

 

Jeg ville dog tage det til efterretning og fx undgå fritløbsområder når der var andre hanhunde tilstede... Mine kommer ikke i hundeskove af samme årsag. Den ældste tæve tager enhver "numsesnusen" som en provokation og siger kraftigt fra. Fatter de ikke pointen bliver hun gal! Det skal hverken hun eller andre hunde udsættes for...

 

Den bette elsker alt og alle, men er meget hvalpeagtig og dermed "provokerende" på trods af sin alder (nu 10 mdr)... Hun ville risikere at blive sat voldsomt på plads af en anden hund, en ting jeg ikke synes hun behøver at udsættes for....

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Miss_menelli

Et overfald kan være mange ting.

 

Men det kommer for mig meget an på, hvordan hunden opfatter det.

 

De gange jeg taler om, hvor Bamse er blevet overfaldet, er sket uprovokeret, hvor en anden hund pludselig har sat tænderne i ham. Det har drejet sig om hunde, som han ikke har været i kontakt med, som bare er kommet flyvende på ham.

Det var kun én gang, hvor han måtte have et par sting, men de andre gange satte tydelige psykiske ar, som for mig er klart tegn på at oplevelserne var dybt ubehagelige og kunne han selv sætte ord på det, så er jeg ikke i tvivl om, at han ville sige det var overfald.

 

Hunde der bare flyver på andre, uanset om der sker bidskader eller ej, er farlige og sådanne episoder betragter jeg som overfald.

 

Èn gang har jeg oplevet at en cocker dame til træning, føle sig provokeret af, at han tiggede godbidder hos en af de andre på træningspladsen og så fløj hun på ham uden varsel.

Masser af savl og hun havde en del pels i munden bagefter.

Men Bamse var temmelig fattet bagefter, spiste gerne godbidder og tog det ikke som andet end en irettesættelse, af en sur dame, selvom hun stod ved siden af (i line) og har ikke haft nogen som helst problemer med hende sidenhen.

Så selvom den episode godt kan betragtes som et overfald, så var Bamse så umærket af det, at jeg ikke opfatter det sådan.

Den oplevelse havde ikke rigtig nogen som helst effekt på ham og han havde glemt det et par minutter efter.

 

Andre gange har jeg set hunde der har været lige gode om det og det har været en regulær hanekamp, mellem to hunde der var helt enige om ikke at kunne lide hinanden.

Det er for mig ikke overfald, men stadig noget man bør undgå og skåne sin hund for - det giver jo ikke ligefrem nogen af dem en god oplevelse eller erfaring at tage med.

 

Men tror ordet overfald bliver brugt meget, også mellem to hunde der reelt bare er uvenner.

Selvfølgelig betaler man hvis ens hund i sådan et møde forsager skader på den anden hund - Ingen tvivl om det.

Men det er ikke nødvendigvis et overfald for mig, "bare" fordi en hund har fået en skramme og skal til dyrlægen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er også blevet sådan :) Han kommer der ikke længere. (Ej det er faktisk løgn, manden og en ven kommer der tit ved en ti tiden om aftenen, hvor der kun er de tre hunde og de kan nemt enes. Hvis det skulle ske at der kommer andre, ryger han i snor)

 

Jeg er faktisk bange for at hans problemer bunder i angst og at det er derfor han tyr til "angreb" så snart de anden hund ikke underkaster sig. Det er altid handhunde, aldrig tæver eller hvalpe. Det er værre i snor, men der kan han heldigvis styres.

 

Det skal måske nævnes at han også kan tá sådanne ture med vires anden hanhund. Det er dog altid over godbider. De læmers mere end et jordskælv og er ikke til at skille, men det er aldrig hændt at nogen af dem er blevet bidt. De er i øvrigt præcis lige gode om det, det er faktisk sjældent at det er Flensa der starter...

 

Men nej, alle gangene (på gåturerne i snor) har de Fremmede hunde "hilst" først og så er de begyndt at skæbnes.

 

Jeg er nok bare nervøs for at andre ser det som overfald. Han er jo en stærk hund... Og han generelt klare de hunde han lægger sig ud med.

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu er det jo svært at vide, uden at have set ham... men jeg tvivler nu på, at det bunder i angst, når det kun går ud over andre hanhunde... så ville jeg mene, at alle ville blive skåret over en kam (måske undtaget hvalpe). Ved ikke hvor gammel han er? Men egetkønsaggression ligger jo til de fleste terrierer... så det er nok nærmere der jeg ville tro det bunder...

 

Karla, min ældste tæve, har døjet meget med sine analkirtler, hendes hysteri over numsesnuseri bunder helt sikkert i, at det har gjort ondt i måsen på et tidspunkt, og hun derfor har bestemt at numsesnus = av, så det tolerer hun ikke.... Alle får samme behandling... ung som gammel, tæve som hanhund! Man går ikke til måsen på Karla.

Link til indlæg
Del på andre sites

Har bliver 1 år om 14 dage.

 

Jeg har også tænkt i den retning, men jeg føler bare at han bliver skræmt over hanhundene og tæverne, dem synes han bare dufter dejligt!

 

Det er også langt fra alle hanhunde. Han er glad for store hunde, men andre terrier der har den dér selvsikre haleføring (præcis som han selv har), dem kan han bare ikke lide...

 

Nu er han jo en lille hund, så han er fysisk kønsmoden nu. Men jeg kunne godt mistænke at han er igang med den psykiske kønsmodning as we speak.

Link til indlæg
Del på andre sites

Tja... nogle siger at overfald først er når tænderne har været igennem huden. Jeg mener dog også at det er overfald hvis det er helt umotiveret, selvom der ikke går hul.

 

Barney blev for nogle uger siden overfaldet af et par rottweilere (spørg ikk hvordan jeg fik ham fri - jeg aner det ikke!), og det har i hvert fald sat spor i ham. De nåede ikke at bide ham, men det er meget tydeligt at han er påvirket af episoden. Det betragter jeg også som overfald. Og eneste grund til at de ikke bed, var at jeg nåede at redde min hund, som lå på ryggen, med halen mellem benene og skreg! Det anser jeg som overfald. Samme hunde nåede samme dag at få fat i en beagle hvor de havde rigtig fat - to mand til at skille dem, og to mand til at holde rotten fast bagefter. Skræmmende!

Link til indlæg
Del på andre sites

Problemet er jo bare at jeg ikke ved om der skete den anden hund noget? Vi var lige bagefter ved at få vores hund beroliget og de andre gik bare videre. Men den anden hund gik derfra, og den virkede forholdsvis upårvirket....

 

Men hvis vi nu siger at der skete den noget, ex. et bidsår. Er det så overfald, til trods for at jeg bestemt ikke mener at det var uprovokeret? De så hinanden grundigt an først. Altså tilfældet var, at min hund var en anelse større...

 

Vi fortsatte turen (i snor) så håber at ejeren ville há taget kontakt, hvis der var noget.

Link til indlæg
Del på andre sites

Må nok indrømme at jeg har dårlig samvittighed.

Jeg burde ha kendt min egen hund bedre og ikke udsat ham for det. Samt at han muligvis har skræmt den anden hund.

 

Vores Cavalier er blevet "bidt" af en oldsag af en tandløs dansk/svensk gårdhund. Det var dog lidt af en anden situation, men det krævede alligevel en del træning bagefter.

 

Jeg ville også ønske at han var blevet. Vores var i snor og der var ikke længere kontakt mellem hundene, så vi lige kunne tá en snak om hvad der skete osv.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvilken forskel gør det egentlig om det var overfald eller slåskamp?

Det gør en ret stor forskel. En stirren, der som her resulterede i en hurtig slåskamp, er ganske anderledes end et overfald, som jeg mener karakteriserer pågældende hund og som oftest medfører grimme bidskader. En slåskamp kan altid ske, såfremt ejerne ikke er opmærksomme på, at en stirren netop nemt kan være optakten. Slåskampe sker, hvis to hunde ikke bryder sig om hinanden, hvorimod overfald er noget symptomatisk, som sker som vinden blæser.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det gør en ret stor forskel. En stirren, der som her resulterede i en hurtig slåskamp, er ganske anderledes end et overfald, som jeg mener karakteriserer pågældende hund og som oftest medfører grimme bidskader. En slåskamp kan altid ske, såfremt ejerne ikke er opmærksomme på, at en stirren netop nemt kan være optakten. Slåskampe sker, hvis to hunde ikke bryder sig om hinanden, hvorimod overfald er noget symptomatisk, som sker som vinden blæser.

 

Mit spørgsmål gik på hvilken forskel det gør for trådstarter om der bruges det ene eller det andet ord for hændelsen hun har været vidne til.

Altså om det gør en forskel ift. hvordan hun fremadrettet vil reagere og isf. hvilken.

 

Jeg er helt klar over at de to ting ikke er det samme.

Link til indlæg
Del på andre sites

Grunden til at jeg søgte forskellen var, hvis det var blevet anmeldt. (Hvis han nu havde bidt).

 

Sådan som jeg læser hundeloven, så ville politiet kræve (eller i hvert fald have enhver mulighed for det) aflivning.

 

Så nysgerrighed... (Og luftning af min dårlige samvittighed)

Link til indlæg
Del på andre sites

Grunden til at jeg søgte forskellen var, hvis det var blevet anmeldt. (Hvis han nu havde bidt).

 

Sådan som jeg læser hundeloven, så ville politiet kræve (eller i hvert fald have enhver mulighed for det) aflivning.

 

Så nysgerrighed... (Og luftning af min dårlige samvittighed)

Det må trods alt gøre en vis forskel, at din hund var i snor og den anden hund var løs.

 

Men det lyder, som om du har en lille, selvbevidst herre, så fremover ville det nok være en rigtig god idé prompte at stoppe enhver begyndende stirren fra hans side. Du kan evt. give et lille pift for at forstyrre ham og så ellers holde godt fast i snoren, hvorefter du går ind foran ham. Alt skal selvfølgelig ske lynhurtigt, for din hund ER lynhurtig.

Link til indlæg
Del på andre sites

For mig er et overfald, hvis din hund blev bidt.

 

Det er det måske for dig, men sådan er det ikke juridisk.

 

Der er faldet dom i en sag i Holstebro, hvor overfaldshunden blev alvorligt bidt, men den overfaldne hund blev frikendt, selvom det var den, der bed.

Hundetrning - Landsforeningen Danmarks civile Hundefrerforening - DcH

 

Se de sidste to numre af bladet.

Link til indlæg
Del på andre sites

For mig er et overfald, hvis din hund blev bidt.

Helt så enkelt kan det ikke formuleres. Da Sofus var lige godt og vel 8 uger, blev han overfaldet i vores egen have af en tæve, som var kommet der i flere år for at lege med vores forrige hund. Der havde aldrig været problemer med hende, men vores hund var så også små 2 år ældre og hun så op til ham. Men hvad jeg ikke vidste - og hvad hundeejeren ikke fortalte mig - var, at pågældende tæve faktisk ikke kunne lide hvalpe. Hun sprang brølende på lillebitte Sofus og kørte ham flere meter henover græsplænen. Han skreg af skræk, skønt han slet ikke blev bidt, og det tog adskillige besøg i diverse større byer (for at møde rare tæver), før han blev sin skræk for tæver kvit.

 

Det var et overfald!

 

Da han var 3-4 måneder blev han overfaldet af en splittergal schæfer, som hakkede ham en i inderlåret. Jeg fik schæferen sparket væk (og brugte noget forbudt lige i fjæset på den, som den bestemt ikke kunne lide), og det overfald ragede Sofus en papskid, for han kom straks på benene med halen lige i vejret og ti minutter senere hilste han frivilligt og ganske uanfægtet på en rar labrador.

 

Han blev godt nok overfladisk bidt, men havde du spurgt ham, om han var blevet overfaldet, ville han grinende have svaret: Næ?!

 

I mine øjne var naturligvis begge hændelser overfald, men det viser nu alligevel, at hunden absolut ikke behøver at blive bidt, for at det kan kaldes sådan.

 

Lidt rodet formuleret, men jeg håber, at du forstår, hvad jeg mener. :shock:

Link til indlæg
Del på andre sites

Helt så enkelt kan det ikke formuleres. Da Sofus var lige godt og vel 8 uger, blev han overfaldet i vores egen have af en tæve, som var kommet der i flere år for at lege med vores forrige hund. Der havde aldrig været problemer med hende, men vores hund var så også små 2 år ældre og hun så op til ham. Men hvad jeg ikke vidste - og hvad hundeejeren ikke fortalte mig - var, at pågældende tæve faktisk ikke kunne lide hvalpe. Hun sprang brølende på lillebitte Sofus og kørte ham flere meter henover græsplænen. Han skreg af skræk, skønt han slet ikke blev bidt, og det tog adskillige besøg i diverse større byer (for at møde rare tæver), før han blev sin skræk for tæver kvit.

 

Det var et overfald!

 

Da han var 3-4 måneder blev han overfaldet af en splittergal schæfer, som hakkede ham en i inderlåret. Jeg fik schæferen sparket væk (og brugte noget forbudt lige i fjæset på den, som den bestemt ikke kunne lide), og det overfald ragede Sofus en papskid, for han kom straks på benene med halen lige i vejret og ti minutter senere hilste han frivilligt og ganske uanfægtet på en rar labrador.

 

Han blev godt nok overfladisk bidt, men havde du spurgt ham, om han var blevet overfaldet, ville han grinende have svaret: Næ?!

 

I mine øjne var naturligvis begge hændelser overfald, men det viser nu alligevel, at hunden absolut ikke behøver at blive bidt, for at det kan kaldes sådan.

 

Lidt rodet formuleret, men jeg håber, at du forstår, hvad jeg mener. :shock:

 

Helt enig og Sofus er da en ret sej hvalp at han klrede sådan nogle episoder uden at det sad for livet...

 

Men bid er netop ikke at sidestille med overfald, altid.

 

Sheila er blevet overfaldet udenbidskader tilfølge mange flere gange end den ene gang der gik hul så hun måtte syes. At jeg stadig kalder det overfald er fordi hun er bleve uprovokeret angrebet, rusket i, truet og i det hele taget med alle intesioner om at skade eller skræmme.

2 gange har min ene hånd så taget et bid i stedet, når jeg er gået imellem.

 

hendes egen "søster" har så bidt hul i hendes ører 3 gange men hvor det ikke har noget med overfald at gøre, men med ressurce forsvar og ikke noget som har gjort hende bange for Mysla bagefter, hun var jo fuldt ud klar over hvad der forårsagede det, modsat netop et overfald, hvor offeret ofte er uforstående over hvad der har provokeret den anden hund og derfor resulterer det i utryghed bagefter..

 

Så to hunde der måler hinanden, knurrer og derefter farer i flint med en masse larm, men uden skader, kan sagtens gå der fra uden andre ar på sjælen end at de synes lige den hund er mega dum. Og omvendt kan en forsigtig hund som er blevet løbet ned af en overstadig unghund næsten få ar på sjælen for livstid af sådan en oplevelse..

Link til indlæg
Del på andre sites

Helt enig og Sofus er da en ret sej hvalp at han klrede sådan nogle episoder uden at det sad for livet...

Mødet med schæferen efterlod ingen følger overhovedet, men mødet med den lille iltre finne gjorde stort indtryk. Første gang han efterfølgende mødte en tæve i nærmeste by, krøb han så angst sammen, som ingen hundehvalp nogensinde bør krybe. Vi gik frem og tilbage i hovedgaden i en halv times tid, og vi var så heldige at møde 3-4 ualmindeligt søde tæver (vi spurgte omhyggeligt ejeren først, om tæven kunne lide hvalpe, for han var lige blevet overfaldet). Ved de sidste tæver viste han ingen angst mere.

 

Men jeg opdagede nu alligevel, at oplevelsen sad i ham, for efter at have smidt finnen og hendes mor ud med besked om ikke at vende tilbage det første årstid, gik der et halvt årstid, før moderen - uden hund - turde vende tilbage og hilse på os. Vi havde naboerne og deres hunde inde til hundeleg i haven, da hun åbnede havelågen. Sofus sprang glad derhen á la "Juuuuhuuuuu, GÆSTER!!", hvorefter han stoppede brat op - og knurrede. Ingen tvivl om, at han kunne kende hende eller måske snarere den hundelugt, det jo hænger i os allesammen fra vores egne hunde. Og ikke om han ville snakke med hende. Hun blev helt ked af det, men jeg syntes, at det s'gu egentlig var en passende straf for ikke at have fortalt, at hendes tæve ikke kunne lide hvalpe.

 

I dag kan både moderen og tæve sagtens komme og hilse på uden problemer, dvs. hvis Sofus bliver for ivrig og begynder at udstøde umandige hvalpepivelyde, så farer finnen på ham med en brølen. Men nu griner han bare og springer hen over hende. Men havde han nu været en lille blid hvalp, da det skete, så havde han måske stadig og for resten af livet lidt under den totalt unødvendige oplevelse.

Link til indlæg
Del på andre sites

Sheila er blevet overfaldet udenbidskader tilfølge mange flere gange end den ene gang der gik hul så hun måtte syes. At jeg stadig kalder det overfald er fordi hun er bleve uprovokeret angrebet, rusket i, truet og i det hele taget med alle intesioner om at skade eller skræmme.

2 gange har min ene hånd så taget et bid i stedet, når jeg er gået imellem.

Sådanne ting burde ingen hund opleve. Det kunne godt få en og anden hundeejer til at skaffe sig en ganske og aldeles ulovlig peberspray. Det må man naturligvis ikke, så det kunne jeg da aldrig drømme om at anbefale nogen. :cool:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...