Gæst Stella Besvaret Juli 15, 2012 Rapporter Share Besvaret Juli 15, 2012 Tanken om at ubehandlet epilepsi måske kunne have givet ham et langt og smertefrit liv er simpelthen ikke til at bære, det gør så ondt at tænke på Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Tullemus Besvaret Juli 15, 2012 Rapporter Share Besvaret Juli 15, 2012 Stella, du har bare lidt af det samme som mange af os herinde også har, nemlig autoritetstro. Og ja, det var synd, at han skulle alt det igennem, p.g.a uduelige dyrlæger, og hvis du havde vidst, at udfaldet ville blive , som det blev, så havde du jo aldrig valgt disse dyrlæger, Stella. Det må du altså ikke bebrejde dig selv. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Birgitta Besvaret Juli 15, 2012 Rapporter Share Besvaret Juli 15, 2012 Fuldstændig som Tullemus siger. Vi starter næsten alle med at være autoritetstro..... Jeg har jo selv givet min Ramses prednisolon i over 2 år daglig, fordi dyrlægen sagde at det var uskadeligt (jeg spurgte endda). Det tog i sidste ende livet af ham... længe efter han var stoppet med at få det... Det er uendelig hårdt for de stakkels hunde, der kommer til førstegangs- eller uerfarne hundeejere, og det er uendelig hårdt for de uerfarne ejere, -hvis der dukker lidt usædvanlig sygdom op. --Dyrlæger har jo heller ikke altid erfaring nok. Og de har ikke altid tid til at sætte sig ind i de sjældnere sygdomme, som de møder. --Du kan vælge at lede og lede efter den rigtige dyrlæge, som du kan have tillid til. Og så holde fast ved ham uanset hvad. Hvis du er heldig, så støder du ikke ind i sygdomme, som HAN ikke kender nok til.. Jeg har selv valgt en dyrlæge, der godtnok var uerfaren, da Silke var ung, men hun er også søgende og ved at hun ikke ved alt. Og jeg er ikke enig med hende i alt hvad hun mener. Så vi har vores diskussioner undervejs og jeg googler helt vildt for at finde ud af så meget som muligt om Silkes sygdomme, og for at forstå hvad dyrlægen forklarer mig.. Jeg kommer forhåbentlig ALDRIG til at have "blind tillid" til hverken læger eller dyrlæger. Jeg foretrækker et samarbejde med åbne øjne. Jeg tager aldrig medicin selv uden at jeg har gennemgooglet medicinen fra top til tå. Og jeg giver heller ikke Silke nogen medicin uden jeg har undersøgt det først. Min dyrlæge er nooooet træt af mig, for hun opfatter jo, at jeg er negativ overfor hvad hun foreslår. Og så bliver hun glædelig overrasket, når jeg dukker op et par dage senere og beder om den medicin, hun har foreslået:lol:. Stella, jeg er glad for at du har givet dig tid til at skrive om hele Teiturs sygdomsforløb. For jeg har selv tænkt meget over, hvordan det hele egentlig var opstået. Men jeg har heller ikke villet spørge dig, fordi du har været så hårdt ramt. Du får en ny hund nu. Og du har allerede en masse erfaring, så du kan slå bremserne i hvis der sker noget tilsvarende én gang til. OG: du har noget, som jeg ikke havde, dengang jeg stod alene med først min Ronja, og 4½ år senere min Ramses, og de blev mere og mere syge. Stella, DU har Nettet. Og du har Hundeforum. Og du har altså også Google. Du er så kvik og godt begavet, så du sagtens kan finde en masse information på Nettet. Tak fordi du har delt Teiturs historie med os. Jeg håber også at du vil dele din næste hund med os. Når vi deler sorger og glæder i vores hundeliv, så er det med til at give os allesammen en masse erfaring. ---Og ved en søgning her på HF kan man finde trådene frem flere år senere, når man ønsker at læse om særlige sygdomme eller problemer.. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Stella Besvaret Juli 15, 2012 Rapporter Share Besvaret Juli 15, 2012 Jeg kan jo TRODS alt også kun gætte, jeg kan ikke vide det med 100 % sikkerhed. Kan jo feks ikke vide om hans epilepsi var blevet udviklet til det værre, selvom jeg ikke tror det. Men alt tyder på og virker pludselig så utrolig simpel, at det var epilepsi medicinen der gjorde ham så syg og hans uopdaget betændelse. Desværre er det skrækkeligt nemt at være bagklog. Det der gør mest ondt er at Teitur altid synes jeg var den bedste og stolede 200 % på at jeg gjorde det rigtige for ham og det gjorde jeg ikke så kan folk altid sige at " det kunne du jo ikke vide " nej det kunne jeg ikke, men fakta er bare stadig at jeg ikke gjorde det rigtig og at dyrlægerne vi har mødt er alt andet end kvikke i pæren. Det er også svært at indse og tænke tilbage på alt det, kan stadig se hans grænseløse tillid og kærlighed, hans nervøse blik og hans sørgeblik og smerteblik ,hans glædeblik og ja alt, det hele står lysende klart for mig. Da alt begyndte, da dyrlægen tilfældig bladrede i en grøn medicin bog og forslog lamotrigin uden at blinke, det var lige DER, at vores tid på jorden samme blev markant kortere end man kunne forvente, kan se det hele for mig endnu. Jeg stoler egentlig ikke blindt på dyrlæger og har ikke gjort det, min egen tid i sygehusesystemet bland læger, har gjort mig til et negativt apparat hvad det angår, jeg er negativ på forhånd når jeg skal til lægen. Men dyrlægen, hvad var alternativet til at stole på hende ?? Lige netop på det tidspunkt var jeg ikke klogere, jeg kunne ikke forslå noget andet, jeg kunne ikke mistænke noget andet, jeg kunne lige netop kun tro på at hun gjorde det rigtig, for der var ikke noget alternativ. Det eneste der trøster mig, er min tro på at vores liv til dels er forudbestemt, men det kan ændres ved feks behandling eller kærlighed. Måske var Teiturs liv forudbestemt til at være kort her på jorden. Men jeg ved det ikke. Jeg ved bare at virkeligheden og overstående indsigt er så ufattelig hårdt hvorfor skulle det dog gå så galt, hvorfor skulle det gå ud over min aller bedste ven, min sjæleven, min et og alt ? Hvorfor ? Det er så møghamrende uretfærdig og meningsløst. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Birgitta Besvaret Juli 15, 2012 Rapporter Share Besvaret Juli 15, 2012 Måske vil du senere kunne forstå hvorfor? Med tiden kan man godt få en indsigt i, hvad man skal bruge al den sorg til, som man bliver udsat for. Du lærer. Hele tiden. DET er måske retfærdigheden i det. Du kan først om mange år se, hvad al det du har lært skulle bruges til.. Og det, du så har indset og lært, det tager du med dig når du engang dør. Jeg tror, at vi er her i livet for at lære. Og når vi dør, forstår vi hvad vi har lært. Og især hvad vi endnu ikke har lært. Og så vil vi tilbage fordi vi har brug for at lære mere..... Fødes igen til flere sorger.. Men også glæder. DU har måske selv valgt et liv, hvor du skulle møde Teitur. Fordi du havde brug for at lære noget af ham... Og HAN havde brug for at lære noget af dig.. -I har valgt hinanden. Der ER en større mening med alting.. :ae: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
tantemaier Besvaret Juli 16, 2012 Rapporter Share Besvaret Juli 16, 2012 Verden er uretfærdig... Jeg kan høre du bebrejder dig selv meget. Hvad nu hvis... Men du valgte på de tidspunkter, med den viden du havde og den "hjælp" fra dyrlægerne, at DET var det rigtige valg. Senere kan man tænke tilbage og mene noget andet. Men lige i DET øjeblik hvor valgene blev truffet, der var du sikker på at det var de rigtige valg. Det KAN du altså ikke banke dig selv oven i hovedet for. Jeg ved godt det er svært, men det er den måde ALLE mennesker handler på. Man tager den bedste beslutning i nuet og senere, når man har fået mere viden, så tvivler man. Det er det der gør os menneskelige og det er sådan mennesker fungerer. Jeg var selv meget i tvivl om Molly skulle have kigget tænder, fordi hun er hjertesyg og skulle i narkose... Men det bedste valg var at det skulle hun. Jeg var fuldt klar over at jeg måske ikke fik hende med hjem igen, men jeg kunne ikke bære hun skulle rende rundt og have ondt i tænderne og måske betændelse i kombination med dårligt hjerte. Jeg var så heldig at få hende med hjem igen, men jeg er helt sikker på, at hvis jeg ikke havde fået det, så ville jeg også banke mig i hovedet over at have taget en forkert beslutning. Kan du følge mig? Du har gjort ALT du kunne for Teitur og i den ALLER bedste mening. Mere kunne du ikke gøre. Der er ingen af os der er overmennesker... Tak fordi du delte Teiturs sygdomshistorie. Det er bestemt også noget jeg har tænkt over og det giver mere mening når du skriver det. Men igen, husk at du har gjort det du har ment var bedst for ham og så kan du ikke gøre mere. Teitur ved du elsker ham og har gjort alt for ham. Det er ikke ham der bebrejder dig. Tal til ham og fortæl ham hvordan du har det. Han er udover al smerte nu og vil kun dig det bedste. Han har vist dig at du skal have hund igen. Han har haft det så godt hos dig, at han synes der er flere hunde der skal have lov at mærke den kærlighed du giver fra dig. :ae: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Stella Besvaret Juli 16, 2012 Rapporter Share Besvaret Juli 16, 2012 Har haft voldsom grædetur hele aften, min erkendelse af hans sygdoms forløb og hvorfor gør så hjerteskærende ondt at jeg næsten ikke kan holde det ud Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
tantemaier Besvaret Juli 17, 2012 Rapporter Share Besvaret Juli 17, 2012 Jeg ville så gerne kunne gøre eller skrive noget der kunne hjælpe. Det er så stor en sorg at miste sin elskede bedste ven. Jeg kan sende dig en masse varme tanker og Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Recommended Posts
Join the conversation
You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.