Hop til indhold

Forbehold i hundesygeforsikring


Gæst Isolde
 Share

Recommended Posts

Gæst Isolde

Jeg er i gang med at tegne en sygeforsikring til Tristan (Havaneser/Malteser blanding, snart seks mdr.) hos Almindelig Brand.

 

I Tristans sundhedsbog har opdrætters dyrlæge noteret, at hunden har snævre tårekanaler. Jeg har, før købet af Tristan, spurgt egen dyrlæge om dette var et problem og fik det svar, at snævre tårekanaler kun yderst sjældent giver andet end kosmetiske problemer. (Jeg renser naturligvis dagligt omkring Tristans øjne, så pelsen ikke bliver for våd og snavset der.)

 

Alt dette har jeg oplyst til forsikringsselskabet, som derfor har valgt at indføre følgende forbehold i policen:

 

"Der ydes ikke erstatning for dyrlægeudgifter for undersøgelse og behandling af øjensygdomme,ulykke/skader og kirurgiske indgreb på øjne og øjennære områder."

 

 

Jeg er i tvivl, om jeg skal acceptere dette forbehold. Hvad mener I?

 

 

 

Link til indlæg
Del på andre sites

Det lyder da som om den klausul dækker over rigelig meget, IMØ... Snævre tårekanaler burde jo ikke medføre at de sætter klausul på ulykke/skade i øjennære områder, f.eks. Fik du noget på papir fra dyrlægen, hvor han/hun kan bekræfte at det kun er et kosmetisk problem? Og som forsikringsselskabet har set? Ellers ville jeg nok kontakte andre selskaber, og se om jeg kunne få et bedre tilbud.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ville ikke vælger at gå med til den klausul...

 

Det skal være sådan at hvis han kommer ud for en ulykke og f.eks. får skadet øjet at det så kan blive dækket... Det er faktisk "meget normalt" at hunde kommer til skade med øjnene.

Jeg synes det er HELT okay selvfølgelig, at de ikke vil dække undersøgelser og operation osv. i forbindelse med den medfødte fejl... Men det har jo intet at gøre med om han kommer til skade som voksen...

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Helle1985

Som de andre siger, ville jeg ikke godtage den klausul. Jeg tror en anden har nævnt det, men igen: hunde får NEMT problemer/skader på øjnene uanset medfødte fejl. Som jeg forstår det, dækker de INTET, der ahr at gøre med øjnene og det er IKKE ok!

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg vil kontakte Almindelig Brand på mandag og høre, om de er villige til at ændre klausulen, så de kun sætter forbehold ved sygdom relateret til snævre tårekanaler. Hvis de ikke er indstillet på det må jeg fortælle dem, at jeg ønsker at gøre brug af min 14 dages fortrydelsesret. Så må vi se, hvordan det går. Sagen er den, at jeg pr. mail har accepteret udkast til police d. 15. marts, hvor jeg fik besked om, at min endelige police med evt. forbehold ville blive fremsendt snarest, når man havde taget stilling til oplysningen om de snævre tårekanaler. Den police modtog jeg så ikke før her d. 29. efter at have ringet og rykket dem d. 28. I en medfølgende skrivelse hedder det så, at man beder mig gennemlæse policen og se, om den er, som jeg ønsker.

 

Jeg spekulerer på, fra hvilket tispunkt fortrydelsesretten gælder... I forsikringsbestemmelserne på deres hjemmeside står der, at fortrydelsesretten gælder fra det tidspunkt, hvor man skrifligt eller pr. mail er blevet oplyst om den (altså om den ret). En sådan skrivelse har jeg så ikke modtaget. Jeg har selv fundet den på Almindelig Brands hjemmeside. Så jeg burde vel fortsat være sikret... Hm. Vil meget gerne meget snart have de her ting i orden.

 

Overvejer, som foreslået ovenfor, Agria eller Gartnernes, hvis Alm. Brand ikke giver sig. Er dog også lidt lun på Dyrekassen DK, som den vist hedder.

 

Forresten er jeg i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet havde behøvet/behøver at oplyse et forsikringsselskab om det med tårekanalerne. Måske jeg bare var overkorrekt? Tristan har jo ikke været syg på grund af dem, og jeg kan forstå, at det er hyppigt set hos maltesere og havanesere. Ret beset så spørger forsikringsselskaberne jo åbenbart kun ind til, om hunden har eller har haft sygdomme eller skader. Kommentarer udbedes - og tak for de allerede indkomne.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...