Familiehygge, helligdage eller hvad?????

[Ulla H]

Jeg var i går hos min datter til familiehygge, kun hende hendes 2 årige, mig og min bror.

Så sprang bumpen. Hendes mand, der i øjeblikket er i Afrika, har taget forbindelse med sin far, uden moren ved det.

Martins mor var ikke inviteret, hun har aldrig ligesom anerkendt min datter som værdig til denne søn. Jeg mødte hende sidst til julefrokost , og hun virker total vild med sit eneste barnebarn, men kunne aldrig drømme om at ringe og spørge til ham.Eller til min datter, der faktisk er meget alene pga mandens rejser.Martin har altid sagt, han ikke gad lære sin far at kende, efter de blev skilt da han ikke var så gammel.

Pludselig sagde Martins bror, at han havde forbindelse med faren og så blev Martin alligevel nysgerrig og min datter fortalte at faderen havde overnattet der i forbindelse med en rejse.Så barnebarnet har nu fået en farfar.

Min nabo har samme hyr i familien. Hendes mands søster blev skilt fra hendes mands ungdomskammereat., der stadig kommer i huset. hvor fælt.Og har oplevet komfirmationer i kirken, hvor konfirmanten sad med næsen mod indgangen og lyste vildt op, når farmand sneg sig sidst ind på en bagerste række.Jeg er selv en type der ikke let tilgiver svigt , men hvorfor skal famlielivet, der jo efterhånden ofte er lidt udvandet, skæmmes af had og ,hvem holder du med???

[JeanetteH]

Åh ja det er så svært.

 

Vi (min bror og jeg) har heldigvis haft det godt, selvom vores forældre blev skilt. De blev skilt da jeg var 10 og min bror 5½. Vi holdte jul og fødselsdage med med både far og mor. De holdte sig gode venner, for vores skyld.

 

Det er altså godt. Og faktisk var det bedre at de blev skilt, for de skændtes så det bragede.

 

Men jeg synes det er så synd, når der er disse familie stridigheder. Især når der er børn indblandet

 

Og ps, så synes jeg det er fedt, at manden har taget forbindelse til sin far. Men øv, hvor er det ærgeligt, at han ikke kan dele det med sin mor. Og at hans mor ikke kan acceptere din datter og få et godt forhold til hende (din datter) og hendes barnebarn

[Jaffa]

Mine forældre blev skilt da jeg var barn, og på grund af min fars druk ville vi ikke på samvær hos ham. Dette respekterede min mor.

 

Jeg er selv alene med min søn. Da vi flyttede fra hans far ville han ikke se sin søn det første år, og da han så kom var jeg så arrig på ham, men har aldrig ladet mig mærke med det over for min søn.

I dag ser de hinanden en gang om ugen. Det er hvad far magter, han ønsker ihvertefald ikke mere.

 

Vi snakker godt sammen, jeg orienterer ham om ting vedrørende vores barn. Jeg har et fint forhold til farmor og de har begge taget godt imod min kæreste.

 

Mine søskende og deres ekser bekriger hinanden og det går kun ud over børnene. Skide synd!

 

Gitte

[Ninjamor]

Jeg kan selv slet ikke forstå at man ikke forsøger at få det til at køre, ikke kun for børnenes skyld, dog mest derfor, men også så man kan bevare bare en anelse værdighed. Ligesådan kan jeg ikke have at en X pludselig skal hegles igennem, når der tales om vedkommende. Som jeg ser det er det også en selv der peges på for at have tolereret en opførsel, fundet sig i dit og dat mv. Der skal to til tango og selvom en pandekage er den tyndeste i verden har den stadig to sider - ligesom alle sager kan ses fra forskellige sider.

 

Min mor var et menneske, som ikke tilgav og jeg fortalte hende aldrig nogensinde hvis der var en kurre på tråden i mit ægteskab. Jeg vidste, at hvis det kom til skilsmisse ville hun køre frem med:"Jamen han var også...." for at støtte mig og det ville jeg ikke have. man har jo selv været en del af både det gode og det der gik skævt på et eller andet niveau.

Min mor og min mand havde en rigtig fin relation og var meget glade for hinanden.

 

Dejligt Martin har fået kontakt med sin far, det må være dejligt for begge parter uanset hvordan det forløber...

 

"Sviger" lyder "spændende"

[Gæst sunrise]

Synes at denne tråd hører til i løst snak.

[Ulla H]

Jeg glæder mig ikke til den dag, lille Alexander siger farfar i farmors nærværelse,så går kvinden da amok. Husker hun har fortalt, at hun ikke ser sin søster og mor.Herregud. vi er små familier og burde glædes sammen, selvfølgelig ikke for hver en pris. Martin har kun een bror, ugift, og sin mor og nu sin far. Min datter har kun mig, og min bror, der også er ugift og ingen børn har. Deres venner bliver skilt her efter 7-8 år og så skal der igen måske tages stilling til dit og dat.

Martins mor er en smuk kvinde af sin alder, meget velholdt og perfekt.Må indrømme at jeg ikke bryder mig om hendes forhold til min datter. F.eks sagde hun aldrig tillykke, da graviditeten blev opdaget, hvilket jo var en glæde for de unge, da min datter i tidlig slder havde og blev behandlet for forstadiet til cancer i livmodermunden. Så sagde hun , hun drømte om at passe baby, men det kunne så ikke lade sig gøre pga amning og hendes holdning til urolige grædende små, der ikke kan finde ro og bare sove. Så det turde min datter ikke. Tror ikke Martin har talt med sin mor siden 2den juledag.

Synes bare det er så underligt.Måske har det kontakt på facebook, men tror det ikke

[Ulla H]

Det har du nok ret i Sunshine, men det var fra min side et debatoplæg, fordi desværre så mange har familieproblemer.!!!!

[Petrine]

Jeg tilhører den kolde type, bare fordi man er familie, føler jeg hverken ansvar eller forpligtelse, hvis nogle er uudholdelige, så gider jeg ikke spilde min sparsomme fritid på dem. Så en ret stor bid (den jyske) har jeg ikke set i godt 20 år, jeg savner dem absolut ikke og rygtet siger, at de foragter københavnersnobben som altid

[Gæst Louise86]

Mine forældre blev skilt rimelig mindeligt og omgås fint til fødselsdage osv., men jeg har også gjort det meget klart for dem, at hvis nogen bagtaler enten min mor eller far - uanset om det så er den anden forælder som gør det - så er jeg den, der er skredet; for det kan jeg ikke lægge ører til og samtidig være loyal.

 

Jeg er for så vidt ligeglad med, om de var gode ægtefæller for hinanden - det er deres sag. De var/er begge to brandgode forældre og derfor gider jeg ikke høre på resten. Det må de bruge deres venner og veninder til (men de er kommet godt videre nu, så der er ingen ko på isen, pyh).

[Ulla H]

Altså Petrine, hvor er du ærlig.

Men jeg tænker lige at det kan virke tomt, hvis man som min datter er enebarn med kun har een kendt forældre , der pludselig går bort, og så kun en onkel, der aldrig har været familiemennske og altid farer rundt.

Jeg følte da selv, at det var underligt , da min mor døde sidste år. Trods hun var 94 år.

Jeg er hellerikke tilhænger af , at man for enhver pris skal elske alle, fordi man er i familie, men bare sådan lige have lidt respekt for, at vi er forskellige.

[Petrine]

Altså Petrine, hvor er du ærlig.

Men jeg tænker lige at det kan virke tomt, hvis man som min datter er enebarn med kun har een kendt forældre , der pludselig går bort, og så kun en onkel, der aldrig har været familiemennske og altid farer rundt..

 

Jeg blev tvunget med til den jyske del af familien, det står absolut ikke som noget positivt i min hukommelse, de var ikke forskellige, de var fordømmende og hadefulde, jeg har en onkel som det eneste familie, jeg ser jævnligt, så en søster plus et sæt forældre, som jeg ser ganske få gange om året (vi fungerer bedst pr mail og sms), det er det, og jeg savner ikke tvangs-samvær med noget pga biologi, har selv udfyldt hullet for familie (og er muligvis ikke det mest sociale individ).

[Gæst Valishia]

Jeg har en mor, som af ukendte årsager, aldrig har kunne side i rum med sin bror. For godt 5år siden udviklede det sig til, at hun heller ikke kunne være i rum med sin anden bror... Nu snakker hun så heller ikke med sin søster længere...

det jeg synes har været mest træls er, at min mor hadede ikke bare sine søskende men også deres børn. Jeg måtte kun med nød og næppe lege med min jævnaldrende kusine (som jeg holder utroligt meget af), da min mor slet ikke kunne med hendes mor... En ting er, at hun ikke bryder sig omdem, hvorfor fortæller hun ikke, men sidde og brokke sig over dem joda, det kunne hun altså... Min mormor har i rigtigt mange år forsøgt at holde påskefrokost, julefrokost m.m. For at samle familien. Alligevel skulle vi komme en anden dag end de andre, da mor ikke ville være i rum med dem...

takket være mormor har jeg kanon kontakt til min kusine, da vi altid kom på ferie samtidig derovre...

Jeg synes ganske enkelt det er forfærdeligt, at vi skal afskæres fra resten af familien pga sådan noget. Vi måtte ikke lege med fætre eller kusiner... Tænk sig hvor megen glæde man kan have af jævnaldrende familiemedlemmer, også på længere sigt. Jeg føler lidt, at min familie lidt er forsvundet ud i tågerne med årene, fordi min mor er blevet sådan...

Jeg synes det er en god debat, alt for mange tænker kun på dem selv og glemmer altså børnene...

Petrine jeg kan godt forstå dig, det er dit valg og du har en grund til at tage det valg. Jeg står stadig med en fod på hver side af grøften, hvad angår min fars side... Der er konstant svigt og hader hans gås, alligevel ønsker jeg at få min far tilbage som han var en gang... Det er svært at tage det valg. Jeg tror dog uanset hvad man vælger i given situation, så vil man blive glad for det selv, hvis man har lyttet til sig selv og ikke alle andre...

[Eris]

Mine forældre blev ikke skilt, fordi de aldrig var gift!

De eneste minder jeg har, fra da de var sammen var, at de skændtes helt vildt. Der var jeg nok omkring 4 år.

Så jeg er egentlig ret tilfreds med, at de gik fra hinanden, for alternativet havde da været meget værre.

Jeg kan dog være noget så irriteret over den måde min far opfører sig overfor min mor.. Han gider næsten ikke engang kigge på hende eller svare. Der synes jeg godt, at han kunne nosse sig lidt mere sammen! Han gad slet ikke være med til min konfirmationsfest, fordi hun var der. Han kørte fra Sjælland til Jylland for at være i kirken men tog hjem igen bagefter. Stakkels mine søskende der skulle køre i bil hele vejen frem og tilbage for 30min..

Jeg har en ældre ven der er skilt, han er sammen med ekskonen og børnene i weekender og ferier. Det synes jeg sgu er fantastisk af dem begge!

Det synes jeg ikke mine forældre skulle gøre, men de kunne da godt enes lidt bedre..

Jeg vil ihvertfald sørge for at gøre det anderledes, hvis det skulle ende sådan. Men jeg har ingen børn