Dexter's årlige tur til dyrlægen!

[Shii]

Dexter var ved sin et års vaccine i dag!

 

Han var bare i super stand, dejlig slank, og alt så super godt ud, og han fik sin vaccine som planlagt....

 

Vi havde så en snak omkring kastration, og at vi var usikre på at vi ville gøre det, fordi vi synes det var et stort indgreb, hvis ikke det egentlig havde nogen betydning, hvad hvis vi slet ikke kunne lide "ham" hvis han ændrede sig?

 

Nå ja.. Det korte af det lange er at Dexter nu er kemisk kastreret Ja altså der går jo 14 dage før det "virker", men han har fået sprøjten, og som dyrlægen sagde så vil vi kunne se om det har en indvirken på ham som vi ikke bryder os om, og når sprøjten aftager kan vi så tage en beslutning om hvad vi ønsker. Den skulle virke i ca. et halvt år...

 

Dexter tog hele turen helt fantastisk, og havde glemt alt om hans sidste besøg hos dyrlægen hvor hun stak en finger i måsen på ham Og i dag var hun lige så sød og fantastisk som altid, og hun er super god til at give gode råd.. Hun startede ud med at spørge ind til hvordan træningen gik, om han kom når vi kaldte, og forklarede at nu ville vi opleve at han begyndte at blive glade for løbske tæver osv... Hun fortalte om sin egen erfaring med sin hund, som var samme alder som Dexter osv...

 

Det er bare så dejlig at hun kan berolige en på alle de punkter man går og bekymrer sig om, og at hun ikke er bange for alligevel at sige sin mening...

 

Nå... Men nu er jeg spændt på at se hvordan den kemiske kastration kommer til at virke... Det var noget billigere end jeg havde regnet med, og synes det er 600 kr godt brugt, hvis det f.eks. viser sig at kastrationen f.eks. har stor indflydelse på hans pels (Han har i forvejen en forfærdelig pels at holde, og den kan blive endnu mere uldent)...

 

Nå... Tiden vil vise, det bliver i hvertfald endnu en erfaring jeg får, som jeg ingen personlig erfaring har omkring!

[Hopsa]

Hvad er grunden til at I overvejer indgrebet?

Jeg husker ikke jeg har læst om at han skulle have problematisk adfærd, men jeg læser jo heller ikke alt

[Gæst Iben B]

Ja, jeg tænkte det samme. Hvorfor kastrering?

[Shii]

Det er netop derfor vi har været i tvivl om kastering... Han begyndte da vi var i sommerhus at markere indenfor, og der startede vi at snakke omkring hvilken slags adfærd det var, og hvordan vi kunne stoppe den... Udover det har han ikke haft nogen problematisk adfærd, og derfor har vi netop været meget i tvivl om vi ønskede at kastrere ham, og om det var "det værd", hvis vi risikere at ændre på en hel masse vi ikke ønsker at ændre på, pga. et enkelt lille problem.

 

På denne måde kan vi se om strinteriet fortsætter, og om der evt. kommer bivirkninger ved kastrationen som vi ikke ønsker.

 

Det er et totalt egoistisk valg, egentlig kunne vi nok sagtens undgå at kastrere ham, og det er det jeg egentlig ønsker at bekræfte... Problemet er at vi møder rigtig mange som altid fortæller os at "Det kan ændres ved at han bliver kastreret", hvor jeg siger at det kan det ikke, det er sådan han "er"... Men alligevel er der jo ikke noget grundlag i min holdning til at sådan ER han bare... (f.eks. er han blevet ekstremt tæve fikseret, men da vi bor i et kvarter hvor der faktisk ingen hunde bor er det jo ikke noget vi bemærker i hverdagen, derfor ser jeg det ikke som et problem i vores hverdag, og derfor ikke som et grundlag for en kastration).

Jeg har derfor valgt at denne her kemiske kastration kan enten be eller afkræfte om det er en god løsning... Jeg ser den som "harmløs" i forhold til at jeg bor med 4 mennesker som alle mener at han skal kastreres NU, fordi "så bliver han så stille og rolig" (Oliviers forældre og søskende kender absolut intet til hunde, så de stoler på alt hvad andre siger). Og jeg er imod at kastrere ham "bare fordi", så jeg håber at sprøjten kan give mig en eller anden form for grundlag for at kunne sige at det altså ikke ændre på noget om han er kastreret eller ej.

[Hopsa]

Nej hvor er det vildt altså..... jeg bliver jævnligt overrasket over at så mange mennesker har holdninger til alverdens ting uden reelt at vide noget om dem.

Jeg mener da klart at du er den eneste her der er inde på noget rigtigt, dog studser jeg lidt over den her med at "sådan ER han". Er han sådan eller er han sådan fordi han "får lov"?

Man hiver jo ikke tænderne ud af munden på en hund der tygger i dørkarmen, så hvorfor er det ok at fjerne koglerne på en hund der strinter. Begge dele kan der arbejdes med så hunden enten mister interessen for adfærden eller som minimum undertrykker den.

[Gæst Iben B]

Ret mig, hvis jeg tager fejl, men er Dexter ikke unghund?

 

Grunden til at jeg spørger er, at jeg ofte synes jeg hører om folk der kastrerer hunde der egentlig er for unge til at man kan sige om en given adfærd har 'sat' sig, eller om der er tale om teenagenykker. Jeg mener; unghunde er jo f.eks. sjældent 'stille og rolige' - det kommer som regel af sig selv når de bliver ældre

 

Sådan noget som urinering i sommerhus, kan jo bare være noget så simpelt som at han er utryg ved at befinde sig et sted han ikke er vant til. Da vi fik Chino som 4-årig mente han også at han burde markere dette nye mærkelige sted. Heldigvis havde han lært fra tidligere ejere hvad 'nej' betød

[Shii]

Nej hvor er det vildt altså..... jeg bliver jævnligt overrasket over at så mange mennesker har holdninger til alverdens ting uden reelt at vide noget om dem.

Jeg mener da klart at du er den eneste her der er inde på noget rigtigt, dog studser jeg lidt over den her med at "sådan ER han". Er han sådan eller er han sådan fordi han "får lov"?

Man hiver jo ikke tænderne ud af munden på en hund der tygger i dørkarmen, så hvorfor er det ok at fjerne koglerne på en hund der strinter. Begge dele kan der arbejdes med så hunden enten mister interessen for adfærden eller som minimum undertrykker den.

 

Jeg er helt enig! Jeg mener netop, og faktisk gav dyrlægen mig ret uden at vide det, at det simpelthen handler om "respekt".. Jeg er absolut ikke fortaler for "dominans" og lederskab og den slags halløj, men jeg har altid ment at hvis jeg har respekt for Dexter og hans grænser, så forventer jeg altså at han har det for mine grænser.. Og helt fra lille har vi haft det på den måde, og derfor er han en meget sødere og dejligere hund i mit selskab Når han f.eks. er med Oliviers familie hopper og danser han, bider i ærmer og laver unoder... Og de har jo så været så smart allesammen at høre på alle deres gamle venners gode råd om at "Så skal han bare kastreres"... Og det mener jeg jo netop ikke ændre noget.. Faktum er at de gejler ham helt op, og gør ham overivrig, og den adfærd vil fortsat være der, uanset om han er kastreret eller ej... Derfor mener jeg IKKE det er en løsning at kastrere ham pga det...

 

Markeringen i sommerhuset tror jeg er to ting.. Han gjorde det lige da vi kom der, hvor vi var helt alene i huset og han fik lov at rende... Og jeg tror simpelthen der er så mange hunde der har pisset samme sted at han bare synes det kunne være dejligt lige at markere der.. Men det skræmmer mig jo også at han gør det, netop fordi han gjorde det samme sted 4 gange i løbet af den uge.. Det er helt klart det eneste hvor jeg har måtte sige "Det kunne MÅSKE undgåes hvis han blev kastreret"... Og derfor har jeg valgt at gå med til en kemisk kastration, selvom dyrlægen sagtens ville bestille en tid til en "rigtig" kastration.. Men det er jeg på ingen måde klar til (endnu)...

 

Mit håb for denne sprøjte er at de synes det er 600 kr ud af vinduet! For så ville de jo synes det var helt hul i hovedet at give 2500 kr for en permanent "ingenting" Og jeg ved godt at jeg burde hammer i bordet og sige at "Sådan gør vi"... Men Olivier er jo lige så usikker som de er, og derfor er det svært for mig at trumfe igennem.. Dexter er trods alt også hans hund, og derfor forstår jeg godt at han også har brug for noget "erfaring" når nu han høre så mange "gode råd"... Nu er han kemisk kastreret i et halvt år (Til han er 20 mdr. ca.) og så må vi se hvad den tid så fortæller os... Måske er intet sket og så får vi jo min teori bekræftet, og måske mod alt forventning er der nogle gode "bivirkninger" som gør vi vælger at få det permanent...

 

Som tidsplanen så ville se ud ville sprøjten stoppe med at virke når han var ca. 20 mdr... Og til hans 2 årige tjek ville vi så kunne drøfte om der var en ønsket virkning eller ej, og tage stilling til om han skal kastreres... (Hvilket jeg jo så spår vil være at det skal han ikke, fordi det har ikke den virkning Oliviers familie ønsker)...

[Gæst Iben B]

Markeringen i sommerhuset tror jeg er to ting.. Han gjorde det lige da vi kom der, hvor vi var helt alene i huset og han fik lov at rende... Og jeg tror simpelthen der er så mange hunde der har pisset samme sted at han bare synes det kunne være dejligt lige at markere der.. Men det skræmmer mig jo også at han gør det, netop fordi han gjorde det samme sted 4 gange i løbet af den uge.. Det er helt klart det eneste hvor jeg har måtte sige "Det kunne MÅSKE undgåes hvis han blev kastreret"...

 

Se, det tror jeg bestemt ikke. Jeg prøver lige med en anden vinkel, for jeg kan forestille mig at udover det jeg skrev før, at han er lidt utryg over at være landet et sted han ikke kender så er der det med det fremmede hundetis som du skriver. Nu er han altså ikke bare på udebane, han er til og med på en udebane som andre hunde har markeret på! Det tror jeg såmænd kan være svært for mange helt velfungerende hanhunde at sidde overhørig. 4 gange er i mine øjne ingenting i den sammenhæng. Hvis der lugter af tis i forvejen (og det kan de jo ofte lugte selvom mennesker tror de har gjort rent ) er det jo ikke underligt hvis han får for sig at det er et godkendt 'tissested'.

 

Jeg hører til de der opponerer mod kastrering, hvis der ikke er vægtige grunde til det. Jeg har for mig at det faktisk kan gøre en hanhund mere usikker. Vi var nødt til at kastrere Chino af medicinske årsager (forstørret prostata), og det var virkelig ikke med min gode vilje. Og gudhjælpemig om der så ikke, bare få måneder efter hans kastrering, kom en helt ny medicin mod forstørret prostata, som gør at man ikke er nødt til at kappe kuglerne :damn:(sidespring, sorry)

 

I øvrigt ville jeg altid tjekke for urinvejssygdomme ved pludselig og uforklarlig urinering indendørs. Det var sådan vi fangede Chinos prostata (som forårsagede gentagne urinvejsbetændelser). Men i Dexters tilfælde med sommerhuset, mener jeg det er absolut forklarligt

[Shii]

Se, det tror jeg bestemt ikke. Jeg prøver lige med en anden vinkel, for jeg kan forestille mig at udover det jeg skrev før, at han er lidt utryg over at være landet et sted han ikke kender så er der det med det fremmede hundetis som du skriver. Nu er han altså ikke bare på udebane, han er til og med på en udebane som andre hunde har markeret på! Det tror jeg såmænd kan være svært for mange helt velfungerende hanhunde at sidde overhørig. 4 gange er i mine øjne ingenting i den sammenhæng. Hvis der lugter af tis i forvejen (og det kan de jo ofte lugte selvom mennesker tror de har gjort rent ) er det jo ikke underligt hvis han får for sig at det er et godkendt 'tissested'.

 

Jeg hører til de der opponerer mod kastrering, hvis der ikke er vægtige grunde til det. Jeg har for mig at det faktisk kan gøre en hanhund mere usikker. Vi var nødt til at kastrere Chino af medicinske årsager (forstørret prostata), og det var virkelig ikke med min gode vilje. Og gudhjælpemig om der så ikke, bare få måneder efter hans kastrering, kom en helt ny medicin mod forstørret prostata, som gør at man ikke er nødt til at kappe kuglerne :damn:(sidespring, sorry)

 

I øvrigt ville jeg altid tjekke for urinvejssygdomme ved pludselig og uforklarlig urinering indendørs. Det var sådan vi fangede Chinos prostata (som forårsagede gentagne urinvejsbetændelser). Men i Dexters tilfælde med sommerhuset, mener jeg det er absolut forklarligt

 

Jeg er skam helt enig med dig, men nu er det jo heller ikke i mine øjne en god grund at han markere, netop fordi han ikke har gjort det andet end i sommerhuset... Men det ER så vigtigt at han ikke gør det... Nu er han ret vant til fremmede steder osv.. Og det er vigtigt at han ikke bliver usikker og markere når han er på besøg steder, men det hør ei mine øjne en helt anden diskussion til.

[luckyluna]

Dejligt han tog det pænt ved dyrlægen og alle tidligerer pinsler var glemt:)

 

Den med strinteri i sommerhus (fremmede huse generelt) kan som regel undgås hvis man følger hunden rundt i snor det nye sted til stressniveaus er faldet. Det er nemlig sådan at når stressniveaut går op hos en hund så får hunden gerne trang til at tisse..Det er ikke kun hanhunde dette gælder for, Sheila har jeg skullet være over son en høg i hendes ungdom for at forhindre at hun markerede i andre huse, hvis andre havde været der først en eller anden gang;)

 

Men man bliver god til at se det, se hvornår hunden simpelthen bare må lette ben op af noget og så kan man nå at tage hunden ud:)

[Retrieveren]

Jeg synes der er fordele og ulempe ved at kasterere. Hvis nu man har en hanhund som går og spiller smart overfor andre hanhunde, er helt hysterisk når der er løbske tæver i nabolaget osv. så synes jeg faktisk det er mest humant for HUNDENS skyld at blive kastereret.

Et andet argument kan også være at man har en konkurrencehund som aldrig skal bruges i avl, og som skal være sammen med løbske tæver hver weekend - det kan også være det er lettere at være hanhund hvis man ikke får de forstyrrende dufte som man ikke må reagere på. Og ja, hunden kan selvfølgelig lære at ignorer løbske tæver, men det er jo alligevel noget hanhunden vil reagere på i sin krop. Så i nogle tilfælde tror jeg at man gør sin hanhund en tjeneste.

 

Jeg har selv haft 3 kastereret hanhunde. 1 stk. fra internat - det var ordnet inden vi fik ham. 1. stk som blev det da han var 9 måneder, da vi dengang troede at det var det bedste for ham (det var det nok egentlig ikke set i bakspejlet). Han blev dog kun knap 2 år pga. dårlige led. Hund nummer 3 blev det som 7. måneders og det var hans sidste chance for overlevelse! Jeg havde en fuldstændig umulig hund som adfærdsbehandlerne ikke vidste hvad de skulle stille op med. Kasterationen hjalp faktisk i en periode, men da vi til sidst fik konstateret en hjerneskade blev han aflivet, da hans adfærd til sidst var meget uforsvarlig.

 

Og nu har jeg nummer 4 hanhund - 13 måneder gammel og stadig ikke kastereret. Han er med DKK bog og skulle egentlig være brugt til avl, men da han har anmærkninger på sine albuer har jeg droppet det. Han er så harmonisk og bare rigtig rigtig nem! Han er voldsom glad for tissepletter udenfor, og løbske tæver og jeg kan godt mærke at det er lidt svært for mig at have sådan en RIGTIG hanhund. Men så længe at han kan koncentrere sig til træning og jeg kan træne mig ud af problemerne så får han lov at forblive intakt for jeg har ikke lyst til at ændre en eneste ting ved ham! (Det skulle lige være hans albuer). Men hvis han begynder at spille smart, stresse over løbske tæver (som vi ikk ekan undgå at møde nærmest hver uge) osv. jamen så bliver han kasterert. Når han aldrig skal bruges til avl skal han ikke udsættes for unødig stress ved løbske tæver når han møder dem så tit. Men indtil videre har vi jo heldigvis ingen problemer

 

Du skal være opmærksom på at den kemiske kasteration vist nok ikke giver et "rigtigt" billede af hvordan en kasteration vil være. (Jeg er ikke dyrlæge, jeg fortæller udelukkende ud fra de erfaringer jeg har hørt om, og de dyrlæger som mange i klubben har kontaktet). Idag kan man ligge en stav ind (det hedder det) og den skulle give et meget mere præcist billede af hvordan hunden reagerer på en kasteration. Ville bare lige nævne det, så du ikke tror at den kemiske er et identisk billede af den rigtige kasteration. Men som sagt er jeg ikke dyrlæge, og kan jo kun sige hvad jeg har hørt og gjort mig af erfaringer

 

De fleste hanhunde i vores klub får lagt stav ind når de skal forsøge om det virker. Den seneste med rigtig gode resultater

[Shii]

Så må der være flere former at gøre det på, undskylder at jeg antager at det er det som er blevet omtalt herinde som kemisk kastration (Afterall hun fortæller jo kun det hollandske udtryk, så det er jo nok bare mig der har oversat det forkert) , den Dexter fik var i hvertfald en stav der blev lagt ind, som virker på samme måde som en p-stav til kvinder...

 

Den blev lagt ind på samme måde, og samme sted som når en hvalp bliver chippet... (Med den der 5 mm tykke nål.. avs avs! Han sagde et lille pip og så var dyrlægen hans bedste ven igen!)

[Retrieveren]

Det skal du bestemt ikke undskylde )

 

Jeg har ikke selv prøvet det, så ved ikke hvordan processen foregår (har bare FORESTILLET mig at en stav netop er som du beskriver, og at kemisk bare er en sprøjte i blodet )

 

Som sagt er jeg heller ikke dyrlæge og jeg fortæller kun de erfaringer jeg har hørt i klubben hvor der efterhånden er mange der prøver med stav eller kemisk kasteration )

[BassilBerner]

Bassil er kastreret og kan finde på at strinte indendørs nye steder, hvis han stresser for meget op..

 

fx på juletræet hos min mor juleaften...

 

Det var dog ikke pyntet endnu..

[Gæst Buddha]

Kemisk kastration er den stav som bliver skudt ind. De indsprøjtninger man engang brugte, bliver vist ikke brugt så meget mere, da det gav for mange bivirkninger.

 

Ang. usikre hunde og kastration, Iben, så er det langt fra mit indtryk at Dexter er en usikker hund overfor andre hunde, og det tror jeg altså ikke at han pludselig bliver af en kastration. Men jeg ved at nogle hanner prøver at humpe en kastrat, det skal man selvf lige være lidt obs på så man kan hjælpe sin hund.

[Siri]

Kemisk kastration er den stav som bliver skudt ind. De indsprøjtninger man engang brugte, bliver vist ikke brugt så meget mere, da det gav for mange bivirkninger.

 

Ang. usikre hunde og kastration, Iben, så er det langt fra mit indtryk at Dexter er en usikker hund overfor andre hunde, og det tror jeg altså ikke at han pludselig bliver af en kastration. Men jeg ved at nogle hanner prøver at humpe en kastrat, det skal man selvf lige være lidt obs på så man kan hjælpe sin hund.

 

Nej en kemisk kastration henviser normalt til den sprøjte der gives. Den anden form er en chipimplantat med suprelorin. Suprelorin nedsætter produktionen af det mandlige kønshormon, mens en indsprøjtning tilfører kvindeligt kønshormon.

Heroppe i det mørke jylland er en kemisk kastration sprøjten.

 

Otto fik sprøjten for 3 måneder siden og det virker fint. Det tager lige toppen af hans tæveinteresse og jeg kastreret ham rigtig inden længe. Ikke som sådan fordi jeg har et problem med ham, men mere fordi han ikke rigtig kan bruges pga. en skade. Så synes jeg, at jeg vil gøre livet lidt lettere for ham, ved at fjerne tæveinteressen.

Det er meget individuelt hvilke holdninger man har til kastration/neutralisering og det er ofte et emne med meget skarpe holdninger. Så man skal gøre op med sig selv, hvad man finder rigtigt for ens hund.

 

Jeg har tre katte og 4 hunde - alle er neutraliserede på nær de to hanhunde (borderne). Og når Otto er kastreret er det kun Spot, der er intakt. Og det forbliver han.

[Gæst Iben B]

Kemisk kastration er den stav som bliver skudt ind. De indsprøjtninger man engang brugte, bliver vist ikke brugt så meget mere, da det gav for mange bivirkninger.

 

Ang. usikre hunde og kastration, Iben, så er det langt fra mit indtryk at Dexter er en usikker hund overfor andre hunde, og det tror jeg altså ikke at han pludselig bliver af en kastration.

 

Det var ikke så meget i forhold til andre hunde. Men hvis det f.eks. var usikkerhed der fik ham til at strinte i sommerhuset, så er der jo ikke så meget vundet ved kastrering. Det er mere det jeg mener.

 

Traditionelt har kastrering jo været for at afhjælpe de problemer man synes kom af 'dominans': aggression, overdreven markering, etc. Men efter vores viden og opfattelse af dominansbegrebet er blevet nuanceret, og det er gået op for folk at mange af de problemer man før tilskrev 'dominans' kan have alle mulige andre årsager, så synes jeg også det er værd at se på om ikke også løsningsmodellerne måske skal opgraderes

[Gæst Buddha]

Nej en kemisk kastration henviser normalt til den sprøjte der gives. Den anden form er en chipimplantat med suprelorin. Suprelorin nedsætter produktionen af det mandlige kønshormon, mens en indsprøjtning tilfører kvindeligt kønshormon.

Heroppe i det mørke jylland er en kemisk kastration sprøjten.

 

Ok - herovre hedder staven kemisk, eller det er i hvert fald det alle folk kalder den

 

Det var ikke så meget i forhold til andre hunde. Men hvis det f.eks. var usikkerhed der fik ham til at strinte i sommerhuset, så er der jo ikke så meget vundet ved kastrering. Det er mere det jeg mener.

 

Traditionelt har kastrering jo været for at afhjælpe de problemer man synes kom af 'dominans': aggression, overdreven markering, etc. Men efter vores viden og opfattelse af dominansbegrebet er blevet nuanceret, og det er gået op for folk at mange af de problemer man før tilskrev 'dominans' kan have alle mulige andre årsager, så synes jeg også det er værd at se på om ikke også løsningsmodellerne måske skal opgraderes

 

Okok, så misforstod jeg dig

 

Jeg er med på at man skal kastrere af de rigtige grunde. Synes dog folk på HF generelt er meget oplyste.

[Siri]

Ok - herovre hedder staven kemisk, eller det er i hvert fald det alle folk kalder den

 

 

 

Jaja - bare pral med, at I er så langt fremme... Typisk jyder.. vi skal lige i gear først!

[Shii]

Tænkte at jeg lige ville lave en "månedsopdatering" på hvor hans kemiske kastration havde ændret ham...

 

Og til det kan jeg så sige... IKKE EN SKID

 

Der er selvfølgelig ting hvor jeg ikke kan vide om det ER kastrationen, f.eks. en uges tid efter smed han alt sin "hygge pels", men vil nu nok tilskrive det sommeren! Det samme med de sidste to ugers tid er han blevet lidt mere rolig, men igen, skal vi nok ikke tilskrive det til varmen der er kommet, mere end kastrationen!

 

Der er dog en lille bitte ting jeg ikke ved om kommer sig af kastrationen eller at han bare er blevet mere moden... Men han er blevet nemmere at træne... Vi holder bedre kontakt, og han kan fokusere i længere tid af gangen (før var vi på 2-3 minutter, nu kan vi sagtens arbejde med det samme i 5-10 minutter uden problemer, hvor JEG vælger at stoppe imens legen er god!).

 

Han er stadig totalt skør med andre hunde, han er stadig totalt legesyg generelt, og han er fjollet og aktiv og skør som altid! Han er stadig den helt samme Dexter, men med lidt ekstra fokus.. Min tanke er at når sprøjten holder op med at virke, så var "det det"... Jeg ser ingen grund til at han skal kastreres, medmindre han til den tid pludselig udvikler en uventet grund til at vi bør kastrere ham...

 

Nå, jeg opdatere igen om en måneds tid, så får vi se om der er sket andre virkninger, men i og for sig burde vi have set virkningerne "nu" på den manglende testoteron.

[Shii]

Ja, nu begynder jeg så og overveje om det har ændret ham?

 

Man kan ikke vide hvornår effekten af en kemisk kastration stopper, men der loves "ca. et halvt år"... (hvilket først er om 3 ugers tid)

 

Men i løbet af specielt den sidste uges tid er hans humpen blevet helt ekstrem... Udover humpen er han begyndt at blive "manisk" med at være i haven, og han må ikke længere være der alene, fordi det engang imellem slår klik for ham og så vil han bare VÆK. Og det er altså sådan at man i starten kunne se han løb rundt for at lurer hegnets svageste punkt, det har han nu fundet og man kan se hvordan han decideret tager tilløb, og så hopper ind mod hegnet for at vælte det. Det har lykkedes ham at gnave sig igennem en planke, og derfor må han ikke længere være derude uden 100% opsyn (Vi har fuldt udsyn til haven, så de får som regelt lov at være derude, så længe vi kan holde øje indenfra, men den holder bare ikke mere).

Vi overvejer nu om vi skal få noget hegn der enten ikke er af træ, eller noget som er en hel del stærkere (Det tog ham under 5 min at gnave en af dem over, og hive den fri så han kunne komme ud!).

 

Nå, men om det skyldes at vi har fået Penny og det stresser ham, eller om det er kastrationen som har aftaget... Jeg synes bare det er pudsig at det eskalere imens kastrationen skulle stoppe med at virke, og ikke da vi fik Penny hvis det er hende der har triggeret det...

 

Han har jo desuden startet med at være rigtig påvirket af, hvad jeg tror, er omgivelsernes tæver i løbetid, og hans sult er stort set forsvundet, og han spiser kun hvis "tvunget".

 

Nå.. Ja, nu er kastration igen inde i overvejelserne, det ville desuden gøre det en hel del lettere i forhold til Pennys første løbetid når den kommer... Men nu skal det jo ikke være "lethed" der gør at man vælger en kastration.... Nu får vi se... Tænkte bare folk måske ville høre omkring kemisk kastration og dens virkning. (Eller mangel på).

 

Det skal dog siges at en af tingene ved den kemiske kastration er at lige i starten, og lige i slutningen vil hunden opleve et "boost" af testosteron, og derfor være lidt mere "han agtig", vi oplevede det ikke i starten, en det betyder jo ikke at det ikke er det som sker lige nu....