Aggressiv/usikker hund - søger adfærdsbehandler i København.

[Gæst aien89]

Mine forældre har en dansk svensk gårdhund, som er omkring 7 år gammel. Den har de seneste fire år været aggressiv overfor fremmede hunde. Den har aldrig angrebet, men den reagerer voldsomt, når den ser andre hunde på gåturene.

Min bror har en hund, der bor inde ved siden af, og de to hunde har været sammen i fem år. Her for et halvt år siden begyndte de ikke at kunne sammen mere og bed hinanden til blods, så vi måtte skille dem ad.

 

Nu har min kæreste og jeg fået en Whippet-hvalp, som vi har introduceret for mine forældres hund. Vi har ladet den gamle snuse den lille i røven, men han gider ham ikke overhovedet. Han ignorerer ham fuldstændig, og knurrer ad ham, hvis han kommer for tæt på, og han har en enkelt gang så bidt efter ham, hvor vi trak hvalpen til os. Vi har givet ham mundkurv på og lade hvalpen komme tæt på ham, hvor han har knurret og prøvet at bide, hvorefter vi har irettesat ham. Men der sker ikke rigtigt nogen ændring. Vi har den lille i snor, når vi er derovre og den gamle løber frit, og han ignorerer ham og går i en stor bue udenom ham hver gang. Baseret på andre oplevelser har vi en teori om, at den gamle hund er mere usikker end aggressiv, men han kan fint med tæver, hvor det virker som om, han er bange og hidsig overfor hanhunde. Vi vil have løst dette problem, da det simpelthen er på tide. Han skal kunne med vores hvalp, der nu er 5 måneder gammel.

 

Derfor søger vi en adfærdsbehandler i København, som folk har gode erfaringer med i forhold til aggressive hunde. Helst én der kan finde ud af at resocialisere en ældre hund.

 

På forhånd tak.

[Gæst Iben B]

... men hvorfor skal den gamle hund belemres med en hvalp som den tydeligvis ikke gider?

 

Den reagerer på hvalpen ved at ignorere og gå i en stor bue udenom, og knurrer og snapper kun når hvalp kommer for tæt på. Den viser med al tydelighed at den ikke er interesseret og det endda på en rigtig fin måde (ved at starte med at søge væk og kun reagere når den bliver presset).

 

Jeg synes I skal respektere den gamle hunds grænser. Det med udfald på gåturene kan der naturligvis arbejdes med, for det optimale er jo at han kan lære at ignorere andre hunde. Men hvordan skal han lære det, når han samtidig oplever at hans grænser ikke bliver respekteret?

 

Jeg synes I skal opgive idéen om at de to hunde skal rende og lege sammen - den ene part er tydeligvis ikke med på den plan Tænk hvis I blev tvunget til at lege med en møgunge I bare ikke kunne udstå

[Gryn]

Har den gamle hund været en tur hos dyrlægen og blevet tjekket for smerter, måske dårlige tænder?

 

Og så giver jeg Iben ret, den gamle hund har lov til at sige fra over for hvalpen.

[Ascha]

Jeg synes klart at det er noget der skal arbejdes med, for hunden har det jo ikke godt hvis den føler at den behøver reagere på den måde som du beskriver,.... men det er vel egentlig op til dine forældre om de orker og ikke noget som du kan bestemme skal ske. En vane der er bygget op over flere år kan tage laaang tid at ændre på.

 

Noget jeg ikke bryder mig om er, at I skælder ud på hunden når han knurrer, og det passer jo heller slet ikke med jeres opfattelse af at han er usikker. Er man usikker har man brug for støtte, omsorg og tryghed,... på det punkt er hunde ikke anderledes end os. Får man tilgengæld skæld ud fordi man er utryg overfor noget, bliver man jo endnu mere utryg,.... så lad være med det i fremtiden. Det er helt normalt at voksne hunde ikke gider hvalpe men du kan hjælpe dine forældres hund ved at holde hvalpen på afstand og rose den voksne hvis han forholder sig neutralt, mens du deler godbidder ud mellem dem. Omvendt, hvis du skælder ud risikerer du at hunden lærer at den ikke må advare og så er rådne dyr gode, for så har du skabt en hund der springer advarslerne over, men bider når den føler sig presset.

 

Da I gav den voksne hund mundkurv på, prøvede I da at lade dem passe sig selv uden indblanding?. At en voksen hund advarer en hvalp er jo ikke unaturligt og en hvalp skal også lære at der er noget der hedder grænser og at den ikke er centrum af universet.

[Gæst aien89]

... men hvorfor skal den gamle hund belemres med en hvalp som den tydeligvis ikke gider?

 

Den reagerer på hvalpen ved at ignorere og gå i en stor bue udenom, og knurrer og snapper kun når hvalp kommer for tæt på. Den viser med al tydelighed at den ikke er interesseret og det endda på en rigtig fin måde (ved at starte med at søge væk og kun reagere når den bliver presset).

 

Jeg synes I skal respektere den gamle hunds grænser. Det med udfald på gåturene kan der naturligvis arbejdes med, for det optimale er jo at han kan lære at ignorere andre hunde. Men hvordan skal han lære det, når han samtidig oplever at hans grænser ikke bliver respekteret?

 

Jeg synes I skal opgive idéen om at de to hunde skal rende og lege sammen - den ene part er tydeligvis ikke med på den plan Tænk hvis I blev tvunget til at lege med en møgunge I bare ikke kunne udstå

 

Jeg synes godt nok, det er at springe over gærdet er lavest, at vi bare skal acceptere, at hunden er usikker og bider fra sig, hvis andre hunde kommer for tæt på. Det er jo ikke en hund, der ikke gider at lege, for han kan med mennesker og tæver. Men han føler sig tydeligvis truet og usikker overfor hanhunde, og det synes jeg ikke bare, at man skal lade stå til. Han er ligesom alle andre dansk-svenske gårdhunde, der elsker at sprinte rundt og lege med andre hunde, men pga. nogle dårlige oplevelser har det ændret sig, og det synes jeg ikke, man bare skal acceptere, for i sidste ende vil hunden have det bedst med at blive socialiseret med andre. Af natur er en hund jo et flokdyr.

[Gæst aien89]

Jeg synes klart at det er noget der skal arbejdes med, for hunden har det jo ikke godt hvis den føler at den behøver reagere på den måde som du beskriver,.... men det er vel egentlig op til dine forældre om de orker og ikke noget som du kan bestemme skal ske. En vane der er bygget op over flere år kan tage laaang tid at ændre på.

 

Noget jeg ikke bryder mig om er, at I skælder ud på hunden når han knurrer, og det passer jo heller slet ikke med jeres opfattelse af at han er usikker. Er man usikker har man brug for støtte, omsorg og tryghed,... på det punkt er hunde ikke anderledes end os. Får man tilgengæld skæld ud fordi man er utryg overfor noget, bliver man jo endnu mere utryg,.... så lad være med det i fremtiden. Det er helt normalt at voksne hunde ikke gider hvalpe men du kan hjælpe dine forældres hund ved at holde hvalpen på afstand og rose den voksne hvis han forholder sig neutralt, mens du deler godbidder ud mellem dem. Omvendt, hvis du skælder ud risikerer du at hunden lærer at den ikke må advare og så er rådne dyr gode, for så har du skabt en hund der springer advarslerne over, men bider når den føler sig presset.

 

Da I gav den voksne hund mundkurv på, prøvede I da at lade dem passe sig selv uden indblanding?. At en voksen hund advarer en hvalp er jo ikke unaturligt og en hvalp skal også lære at der er noget der hedder grænser og at den ikke er centrum af universet.

Her er jeg stærkt uenig, og der synes jeg, at du menneskeliggør hunden alt for meget. Hunden skal have godbidder for rigtig opførsel, og det har vi da også givet den, når den har opført sig pænt i hvalpens tilstedeværelse. Men jeg synes ALDRIG, at man skal acceptere, at ens hund knurrer og dernæst bider efter andre dyr, OGSÅ selvom det er tegn på usikkerhed. En familiehund har brug for en leder, der kan give den retningslinjer, og sidder du og kæler med hunden, mens den knurrer eller bider efter andre hunde, så vil den tro, at dette er acceptabel opførsel. Den skal i stedet have at vide, at vi IKKE accepterer den form for opførsel, og denne form for træning har da også hjulpet markant, men vi mangler at gå det sidste stykke, som jeg håber en dygtig adfærdsbehandler i København vil kunne hjælpe os med.

 

I forhold til spørgsmålet, om hunden har smerter, kan det sagtens være en god idé at tage ham til dyrlægen - det er jeg fuldstændig enig i. Men jeg ser ikke dette som nogen årsag til problemet, da han fint kan rulle rundt og hygge med tæverne

[Gæst boble]

jeg ved godt det er et stykke fra kbh... men prøv sor hundeskole SOR Hundeskole den styres af lise andersen... hun er FANTASTISK og jeg har gentagende gange set hende udrette mirakler...!!!!!

[Gæst aien89]

jeg ved godt det er et stykke fra kbh... men prøv sor hundeskole Sor Hundeskole den styres af lise andersen... hun er FANTASTISK og jeg har gentagende gange set hende udrette mirakler...!!!!!

 

Tusind tak. Jeg har emailet hende

[Gæst Iben B]

jeg ved godt det er et stykke fra kbh... men prøv sor hundeskole SOR Hundeskole den styres af lise andersen... hun er FANTASTISK og jeg har gentagende gange set hende udrette mirakler...!!!!!

 

Jeg springer i med min varmeste anbefaling!

[Gæst Iben B]

Jeg synes godt nok, det er at springe over gærdet er lavest, at vi bare skal acceptere, at hunden er usikker og bider fra sig, hvis andre hunde kommer for tæt på. Det er jo ikke en hund, der ikke gider at lege, for han kan med mennesker og tæver. Men han føler sig tydeligvis truet og usikker overfor hanhunde, og det synes jeg ikke bare, at man skal lade stå til. Han er ligesom alle andre dansk-svenske gårdhunde, der elsker at sprinte rundt og lege med andre hunde, men pga. nogle dårlige oplevelser har det ændret sig, og det synes jeg ikke, man bare skal acceptere, for i sidste ende vil hunden have det bedst med at blive socialiseret med andre. Af natur er en hund jo et flokdyr.

 

Jeg synes der er to forskellige ting i det: hans adfærd overfor fremmede hanhunde og hans adfærd overfor hvalpen.

Den adfærd du beskriver overfor andre hunde virker bestemt som usikkerhed. Og det kan der naturligvis trænes på. Det kan godt være han aldrig kommer til at acceptere fremmede hanhunde, men han kan lære at ignorere dem.

 

Overfor hvalpen synes jeg ikke den adfærd du beskriver virker som usikkerhed. Han ignorerer hvalpen og kommer den for tæt på siger han 'skrid din lille orm'. Det synes jeg faktisk bare lyder som om han virkelig ikke gider at være legeonkel. Vi har også en hund som ELSKER at lege med tæver, men som vil skide hvalpe et stykke. Det er da en ærlig sag

 

Socialisering kan jo foregå på mange forskellige måder - nogle synes at hunden skal kunne med alle andre hunde - andre foretrækker at lade deres hund lege med sine faste 'venner'.

 

En hund er et flokdyr ja - men tror du virkelig at den anser alle mulige hunde som den ikke lever sammen med som sin 'flok'?

[Gæst boble]

Tusind tak. Jeg har emailet hende

 

ved det er meget at love på en andens vegne... men vil garantere dig for du ikke vil fortryde det hvis i vælger hende!!! hun er så fantastisk både til hunden i sig selv men vigtiger endnu også til at formidle hendes viden til ejer....

[Gæst aien89]

Jeg synes der er to forskellige ting i det: hans adfærd overfor fremmede hanhunde og hans adfærd overfor hvalpen.

Den adfærd du beskriver overfor andre hunde virker bestemt som usikkerhed. Og det kan der naturligvis trænes på. Det kan godt være han aldrig kommer til at acceptere fremmede hanhunde, men han kan lære at ignorere dem.

 

Overfor hvalpen synes jeg ikke den adfærd du beskriver virker som usikkerhed. Han ignorerer hvalpen og kommer den for tæt på siger han 'skrid din lille orm'. Det synes jeg faktisk bare lyder som om han virkelig ikke gider at være legeonkel. Vi har også en hund som ELSKER at lege med tæver, men som vil skide hvalpe et stykke. Det er da en ærlig sag

 

Socialisering kan jo foregå på mange forskellige måder - nogle synes at hunden skal kunne med alle andre hunde - andre foretrækker at lade deres hund lege med sine faste 'venner'.

 

En hund er et flokdyr ja - men tror du virkelig at den anser alle mulige hunde som den ikke lever sammen med som sin 'flok'?

Nej, jeg tror bestemt ikke, at den anser fremmede hunde som en del af dens flok. Men hovedpointen er, at en sund og velbalanceret hund kan med de fleste hunde - ikke kun dem, de vil parre sig med. Og disse problemer kommer desuden sjældent alene. Er en hund aggressiv eller usikker overfor andre hunde medfører det som regel andre problemer også. At være dominerende, trække i snoren, være meget territorial, gø ofte er som regel ting, der følger med en dominerende, usikker hund. Derfor er det vigtigt, at man tager fat om alle tingene - OGSÅ hans adfærd overfor hvalpen. En velbalanceret hund siger fra til hvalpe ved små signaler hist og her - IKKE ved at bide fra sig.

[Gæst aien89]

ved det er meget at love på en andens vegne... men vil garantere dig for du ikke vil fortryde det hvis i vælger hende!!! hun er så fantastisk både til hunden i sig selv men vigtiger endnu også til at formidle hendes viden til ejer....

Jamen jeg håber da så, at hun er frisk på at hjælpe os

[Ascha]

Her er jeg stærkt uenig, og der synes jeg, at du menneskeliggør hunden alt for meget. Hunden skal have godbidder for rigtig opførsel, og det har vi da også givet den, når den har opført sig pænt i hvalpens tilstedeværelse. Men jeg synes ALDRIG, at man skal acceptere, at ens hund knurrer og dernæst bider efter andre dyr, OGSÅ selvom det er tegn på usikkerhed. En familiehund har brug for en leder, der kan give den retningslinjer, og sidder du og kæler med hunden, mens den knurrer eller bider efter andre hunde, så vil den tro, at dette er acceptabel opførsel. Den skal i stedet have at vide, at vi IKKE accepterer den form for opførsel, og denne form for træning har da også hjulpet markant, men vi mangler at gå det sidste stykke, som jeg håber en dygtig adfærdsbehandler i København vil kunne hjælpe os med.

 

Hvor er det du mener jeg menneskeliggør hunden?. Og dèt der med den stærke leder er forlængst forældet, så hvis du virkelig finder en dygtig behandler, så væn dig lige til tanken om at han/ hun vil sætte din anskuelse af hvad en hund har behov for, totalt på hovedet.

 

Du forholder dig ikke til ret meget af det jeg skriver, og misforstår det du forholder dig til. Jeg skriver ingen steder at du skal give godbidder mens hunden knurrer men holde hvalpen på afstand så du netop ikke provokerer en reaktion frem!! så du dermed laver en situation hvor den gode opførsel kan forstærkes.

[Ascha]

Nej, jeg tror bestemt ikke, at den anser fremmede hunde som en del af dens flok. Men hovedpointen er, at en sund og velbalanceret hund kan med de fleste hunde - ikke kun dem, de vil parre sig med. Og disse problemer kommer desuden sjældent alene. Er en hund aggressiv eller usikker overfor andre hunde medfører det som regel andre problemer også. At være dominerende, trække i snoren, være meget territorial, gø ofte er som regel ting, der følger med en dominerende, usikker hund. Derfor er det vigtigt, at man tager fat om alle tingene - OGSÅ hans adfærd overfor hvalpen. En velbalanceret hund siger fra til hvalpe ved små signaler hist og her - IKKE ved at bide fra sig.

 

Bortset fra hen til første punktum, noget sludder fra A til Z. Og hvis det også er sådan hans ejere ser på det undrer det mig egentlig ikke at han har fået lidt problemer.

[Gæst Iben B]

En velbalanceret hund siger fra til hvalpe ved små signaler hist og her - IKKE ved at bide fra sig.

 

Han har faktisk givet de små signaler. Han har ignoreret hvalpen og gået i en stor bue uden om. Dette er tydelige signaler, fra en hvilken som helst afbalanceret hund om: jeg gider dig IKKE!

Hvis hvalpen ikke respekterer disse signaler eller - endnu værre - at ejerne insisterer på at føre hundene sammen på trods heraf, ja så er lidt knurren og snappen sgu ikke hverken sært eller unormalt.

 

At hunden på andre områder er usikker lyder det som om du har helt ret i. Jeg tror ikke han er dominerende - jeg tror bare at han mangler en 'stærk leder', som du selv siger, der går ind og sørger for at han ikke bliver presset eller utryg. Hvis han kan stole på at 'lederen' holder problemerne fra døren, så behøver han ikke reagere på dem selv. Men jeg har på fornemmelsen at vores definition af en stærk leder måske er lidt forskellige

[Lykkeliv]

Han har faktisk givet de små signaler. Han har ignoreret hvalpen og gået i en stor bue uden om. Dette er tydelige signaler, fra en hvilken som helst afbalanceret hund om: jeg gider dig IKKE!

Hvis hvalpen ikke respekterer disse signaler eller - endnu værre - at ejerne insisterer på at føre hundene sammen på trods heraf, ja så er lidt knurren og snappen sgu ikke hverken sært eller unormalt.

 

At hunden på andre områder er usikker lyder det som om du har helt ret i. Jeg tror ikke han er dominerende - jeg tror bare at han mangler en 'stærk leder', som du selv siger, der går ind og sørger for at han ikke bliver presset eller utryg. Hvis han kan stole på at 'lederen' holder problemerne fra døren, så behøver han ikke reagere på dem selv. Men jeg har på fornemmelsen at vores definition af en stærk leder måske er lidt forskellige

Helt enig!

 

Dine forældres hund HAR givet signaler, men disse er ikke blevet respekteret af hvalpen - hvilket ikke er usædvanligt.

I stedet for at hjælpe den voksne hund og støtte den i at afvise hvalpen på ordentlig vis, har I hæmmet ham i sit sprog ved at give ham mundkurv på og skældt ham ud for at forsvare sin privatsfære. Det er JER der har optrappet denne konflikt, ikke jeres hund.

 

Jeg synes også han mangler en stærk leder, men nok ikke helt i samme forstand som I tænker det.

[Gæst aien89]

Problemet er at der er mere i sagen end hvad jeg lige havde tænkt på at få inddraget, da jeg ikke fandt det relevant da jeg startede tråden. Den gamle hund har også opsøgt hvalpen mens vi har haft holdt dem fra hinanden, og har så stillet sig op og gøet og bidt ud efter ham. Det som gøre dette endnu mere kompliceret er at de faktisk har haft leget sammen en enkelt gang, hvor det efter 10 minutters hyggelig leg udviklede sig til at den gamle stod og gøede af den lille med fråde om munden og blottede tænder. Vi stoppede det før det udviklede sig. Dette skete mens hvalpen stod en meter fra ham, så det var ikke fordi han blev provokeret af en pågående legeglad hvalp.

 

Desuden er den opførsel vi beskriver gældende for alle typer og aldre af hanhunde.

 

Den gamle hund har også tidligere opsøgt den lille når han har stået med bagdelen til, men er så blevet usikker hvis den lille har vendt sig om. Jeg mener at dette viser at der ikke er tale om en gammel hund som ikke gider hvalpen, men tværtimod er tale om en gammel hund som ikke ved hvordan han skal agere overfor andre hanhunde og bliver meget bange for andre hanhunde, især nu hvor den lille er ved at blive ældre.

[Lykkeliv]

Problemet er at der er mere i sagen end hvad jeg lige havde tænkt på at få inddraget, da jeg ikke fandt det relevant da jeg startede tråden. Den gamle hund har også opsøgt hvalpen mens vi har haft holdt dem fra hinanden, og har så stillet sig op og gøet og bidt ud efter ham. Det som gøre dette endnu mere kompliceret er at de faktisk har haft leget sammen en enkelt gang, hvor det efter 10 minutters hyggelig leg udviklede sig til at den gamle stod og gøede af den lille med fråde om munden og blottede tænder. Vi stoppede det før det udviklede sig. Dette skete mens hvalpen stod en meter fra ham, så det var ikke fordi han blev provokeret af en pågående legeglad hvalp.

 

Desuden er den opførsel vi beskriver gældende for alle typer og aldre af hanhunde.

 

Den gamle hund har også tidligere opsøgt den lille når han har stået med bagdelen til, men er så blevet usikker hvis den lille har vendt sig om. Jeg mener at dette viser at der ikke er tale om en gammel hund som ikke gider hvalpen, men tværtimod er tale om en gammel hund som ikke ved hvordan han skal agere overfor andre hanhunde og bliver meget bange for andre hanhunde, især nu hvor den lille er ved at blive ældre.

Jeg synes det lyder som en rigtigt god idé at få en adfærdsbehandler ud og kigge på deres relationer. Det er svært for os, som ikke kender hundene eller har set adfærden, at gøre os kloge på hvad der sker.

 

Udfra din indledende beskrivelse, kan jeg bare fortælle at mundkurv og udskæld i hvert fald ikke gør konflikten mindre for den ældre hund.

[Ascha]

jeg ved godt det er et stykke fra kbh... men prøv sor hundeskole SOR Hundeskole den styres af lise andersen... hun er FANTASTISK og jeg har gentagende gange set hende udrette mirakler...!!!!!

 

Jeg har også set mirakler udført ved brug af elhalsbånd.......

 

Kender ikke Lise Lindegaard Andersen, men alt der udspringer af Jan Fennells frie fantasi om hvad hunde er for nogle størrelser (pack bonding) får det til at risle koldt ned af ryggen på mig.

 

Skulle jeg anbefale en adfærdsbehandler blev det Irene Liliequist, selvom hun holder pause. Hundetræning i København

 

Ellers en behandler fra PAFF.

Forside - PAFF

[Shii]

Jeg synes det er et super godt initiativ at tage fat i en adfærdsbehandler der kan komme ud og se på jeres situation...

 

Men I bliver nød til at "vælge" hvilket problem der er vigtigst for jer at få løst...

 

Skal han kunne ignorere hvalpen, eller skal han lærer at ignorere hunde generelt på en gåtur...

 

Min mors hund HADER alle hunde, for dem er det ikke noget problem, for de er ikke specielt interesseret i at være "hunde-sociale"... Jeg nægtede at det skulle betyde at vi ikke kunne have Dexter med, og det betyder at deres hund godt og grundigt har sat Dexter på plads... Hun har fået lov at knurre, og snappe og bruge alle de signaler hun kan, uden at det ender i en slåskamp, for at vise ham hvornår han har nået hendes grænser.. Det betyder at de i dag kan rende og lege og hygge sammen, på trods af at så snart hun ser en hund normalt så er hun altså en bidsk satan (Hun har aldrig gjort nogen noget dog)... Hun skulle bare lige vise ham hvor skabet stod, og når han vidste det så var det i orden...

 

Nå min pointe er at I skal være sikre på I ikke gør situationen "stram", fordi I forventer at noget vil gå galt...

 

Jeg ville vælge at have begge hunde i snor, og f.eks. træne på græsset ved siden af hinanden... det kan være at gå forbi hinanden og ignorere hinanden, at i går imod hinanden og stopper med to meters mellemrum osv... Så de lærer at være tæt på hinanden, men at de stadig ikke skal være "tæt på hinanden"....

 

En hund har i mine øjne ret til at snappe, hvis ejeren lader hundene "selv ordne det"... I mine øjne hvis hvalpen står en meter fra ham, og ikke har gjort ham noget, og han forsøger at bide den, er min første tanke: Smerter! Der må være noget ved hunden som gør at han føler han skal reagere, og medmindre han har haft oplevet et traumatisk overfald eller lignende, så er smerter faktisk nok i mine øjne det bedste bud på denne aggressive adfærd...

[Gæst aien89]

Jeg synes det er et super godt initiativ at tage fat i en adfærdsbehandler der kan komme ud og se på jeres situation...

 

Men I bliver nød til at "vælge" hvilket problem der er vigtigst for jer at få løst...

 

Skal han kunne ignorere hvalpen, eller skal han lærer at ignorere hunde generelt på en gåtur...

 

Min mors hund HADER alle hunde, for dem er det ikke noget problem, for de er ikke specielt interesseret i at være "hunde-sociale"... Jeg nægtede at det skulle betyde at vi ikke kunne have Dexter med, og det betyder at deres hund godt og grundigt har sat Dexter på plads... Hun har fået lov at knurre, og snappe og bruge alle de signaler hun kan, uden at det ender i en slåskamp, for at vise ham hvornår han har nået hendes grænser.. Det betyder at de i dag kan rende og lege og hygge sammen, på trods af at så snart hun ser en hund normalt så er hun altså en bidsk satan (Hun har aldrig gjort nogen noget dog)... Hun skulle bare lige vise ham hvor skabet stod, og når han vidste det så var det i orden...

 

Nå min pointe er at I skal være sikre på I ikke gør situationen "stram", fordi I forventer at noget vil gå galt...

 

Jeg ville vælge at have begge hunde i snor, og f.eks. træne på græsset ved siden af hinanden... det kan være at gå forbi hinanden og ignorere hinanden, at i går imod hinanden og stopper med to meters mellemrum osv... Så de lærer at være tæt på hinanden, men at de stadig ikke skal være "tæt på hinanden"....

 

En hund har i mine øjne ret til at snappe, hvis ejeren lader hundene "selv ordne det"... I mine øjne hvis hvalpen står en meter fra ham, og ikke har gjort ham noget, og han forsøger at bide den, er min første tanke: Smerter! Der må være noget ved hunden som gør at han føler han skal reagere, og medmindre han har haft oplevet et traumatisk overfald eller lignende, så er smerter faktisk nok i mine øjne det bedste bud på denne aggressive adfærd...

 

Lige i denne situation har han desværre selv været udsat for ret voldsomme episoder med blodige resultater. Derfor har vi ikke turde lade det komme så vidt med ham og hvalpen.

[Shii]

Lige i denne situation har han desværre selv været udsat for ret voldsomme episoder med blodige resultater. Derfor har vi ikke turde lade det komme så vidt med ham og hvalpen.

 

Øv... Håber en adfærdsbehandler kan hjælper ham lidt på vej, så han ikke skal gå og være nervøs altid !

[Gæst Iben B]

Kender ikke Lise Lindegaard Andersen, men alt der udspringer af Jan Fennells frie fantasi om hvad hunde er for nogle størrelser (pack bonding) får det til at risle koldt ned af ryggen på mig.

 

Lise Lindegaard har INTET at gør med Jan Fennell. Fennells metode hedder Amichien Bonding, Lises hedder Pack Bonding. De bruger begge ordet 'bonding' men det er også det eneste de har tilfælles.

 

Apropos fri fantasi - skal vi så ikke holde os til at videregive hvad vi rent faktisk ved om folk?

[Ascha]

Lise Lindegaard har INTET at gør med Jan Fennell. Fennells metode hedder Amichien Bonding, Lises hedder Pack Bonding. De bruger begge ordet 'bonding' men det er også det eneste de har tilfælles.

 

Apropos fri fantasi - skal vi så ikke holde os til at videregive hvad vi rent faktisk ved om folk?

 

Som jeg tydeligt skrev, kender jeg ikke til Lise Lindegaard men man kan læse at Fennell står på listen over hvem hun har deltaget på kurser hos, så det kan man vel næppe kalde fri fantasi.

 

Jeg er uddannet gennem Paff og hvis jeg havde været til foredrag eller kurser hos Fennell ville det aldrig stå nogen offentlige steder, fordi metoderne hun anbefaler er så langt fra det jeg står for, og dermed ville give et forkert indtryk af hvordan min tankegang er.